Flere kommunerne langs Camino del Norte investere nu mere i herberger til det kraftigt øgede antal pilgrimme på ruten.
Tallene taler for sig selv. I 2012 gik 12.628 Santiagopilgrimme af Camino del Norte fem år senere i 2016 er de blevet til 17.294, sammenligner man tallene med Via de la Plata, gik der 8.163 pilgrimme i 2012 og "kun" 9.071 i fjor. I de senere år er der etableret flere herberger langs Camino del Norte, ligesom flere kommuner langs ruten nu forbedrer de - ofte - lidt primitive og ikke altid lige lækre herberger langs ruten. Et eksempel er Aviles ( første etape efter Gijon) blev sat i stand i fjor, og her melder de nu om om 6.527 overnatninger i 2016, samtidig med at der skal investeres yderligere. Det tidligere kultherberg San Vincente de la Barquera, hvor den ældre kone Sofia residerede og stod for både fælles aftensmad og morgenmad, er der ikke fælles spisning mere, og der må kun bruges mikrobølgeovn. Til gengæld vil det offentlige nu sætte penge i Colombres, der ligger ca 18 km efter Vincente og dermed giver mulighed for at lave lidt om på etaperne, så man slipper for at gå næsten 43 km af stort set asfalt fra Vincente til Llanes på en dag. Det har undertegnede prøvet, og det var hårdt.
Startbyerne på Camino del Norte er - som på de andre jakobsveje i Spanien - meget spredt. Størst antal begynder i Burgos, nemlig 3.395; mens 816 begynder helt i San Sebastian og 1.551 langt senere på ruten i Ribadeo kun 200 km før Santiago. En mindre del af de pilgrimme, der begynder på de første over 450 km på Camino del Norte mellem Irun/San Sebastian og Villaviciosa skifter lige udenfor Villaviciosa pilgrimsrute og fortsætter af bjergruten Camino Primitivo til Santiago, der i 2016 havde besøg af ikke mindre 12.090 pilgrimme, her begyndte over 25 % dog først på Camino Primitivo efter bjergene, nemlig i Lugo der kun ligger 118 km før Santiago.
Men et gennemgående træk på først og fremmest Camino del Norte, men i øvrigt også i mindre omfang Camino Primitivo, er; at flere og bedre herberger, samt alternative overnatningsmuligheder, dukker op - både i de større byer og midt på de traditionelle etaper, hvilket giver pilgrimmene flere valgmuligheder, når den enkelte dags antal kilometer skal besluttes. Her et billede taget foran det tidligere kultherberg i Vincente den 21. september 2016, hvor pilgrimme venter på at herberget (noget forsinket) åbner. Herberget er meget slidt og ikke nær så attraktivt som tidligere, men var trods det helt fyldt og mere til. Som det fremgår af billedet, er der forholdsvis langt flere unge mennesker på Camino del Norte end på de andre pilgrimsruter i Spanien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar