torsdag den 19. januar 2017

De gule pile skiftes ud i byer !

I flere byer mener de ( turisterhverv og borgere), at de malede gule pile på alle hushjørner gennem byen er grimme at se på.
Pilgrimme vil her i 2017 flere steder undervejs blive mødt af en anden vejviser end de kendte malede gule pile. Det skyldes, at man i mange byer ikke finder dem særlig dekorative, hvorefter bystyret afsætter en pose penge til at få lavet en anden skiltning - ofte med hjælp af den lokale pilgrimsforening.
Et nylig eksempel er fra Zamora på Camino Sanabres (forlængelsen af Via de la Plata), hvor bystyret har givet 44.000 euro til at sætte (pænere) skilte op, hvorefter diverse gule pile bliver fjernet, oplyser hjemmesiden salamanca24horas.com.
Flere andre byer har gjort det samme, hvilket kan give pilgrimme lidt problemer, idet hver by synes at lave sine egne skilte, som man skal vende sig til at spotte, når man kommer ind i en by.
For garvede pilgrimme, der har gået efter de gule pile i årevis, kan det være lidt vemodigt at se dem forsvinde. Det var nemlig de gule pile, der for 25-30 år siden satte hele pilgrimstrenden i gang. Den for længst afdøde præst i klostret i o Cebreiro på Camino Frances, pater Elias Valina Sampedo, fik ideen til de gule pile og gik sammen med en - dengang - unge spanske pilgrimme og satte gule pile hele vejen fra Roncesvalles til Santiago de Compostella, hvilket gjorde det langt nemmere at gå af Camino Frances. I løbet af kort tid derefter kom der en eksplosiv stigning i antallet af pilgrimme år for år.
Vi har standardiseret alle skilte med Camino-retningen og undgået de sædvanlige gule pile på vægge, hegn og fortov, som æstetisk skæmmer miljøet, oplyser den lokale pilgrimsforening i Zamora.
Her et eksempel fra en anden rute; Camino Portugues, hvor bystyret i Porto har fået lavet små fliser med gule pile, der skal vise pilgrimmene vej gennem byen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar