Gennemsnitalderen på pilgrimsvejene i Spanien er steget mærkbart siden år 2.000.
Mens de endelige tal for pilgrimmenes færden på de spanske pilgrimsveje/caminoer for 2016 er ved at blive gjort op på pilgrimskontoret i Santiago, er der en tendens som allerede er helt klar nu. Gennemsnitsalderen på pilgrimmene barer stiger og stiger.
Procentandelen af pilgrimme over 60 år er steget fra år 2.000 til og med 2015 fra 6,7% til 16,7%,
og andelen af pilgrimme under 30 år er i samme periode faldet fra 44,6% til 28,5%.
Det betyder ikke, at der antalsmæssigt er blevet væsentlig færre unge - kun at der er kommet rigtig mange ældre og gamle på Caminoen, idet antallet af pilgrimme er steget eksplosivt i samme periode:
Fra år 2000 til 2006 fra 55.004 til 100.377 pilgrimme
Og fra 2007 til 2015 fra 114.026 til 262.459, og her i 2016 er det så blevet til over 278.000 Santiagopilgrimme.
Så helt forkert er påstanden i overskriften ikke. Langt flere ældre går pilgrimsvandring end før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar