Antallet af danske pilgrimme, der går på "Caminoen" i Spanien barer stiger og stiger. I 2016 tog 9 turen helt fra Danmark til Santiago.
2016 blev nok et rekordår, når det gælder antallet af danskere, der tog rygsækken på og gik af en af de spanske pilgrimsveje. Ialt 2.595 danskere har på pilgrimskontoret i Santiago i 2016 fået et composella, bevis for veloverstået pilgrimsfærd, heraf har 9 taget den ca. 3.000 km lange tur fra Danmark.
Ser vi på antallet af danske pilgrimme - bare gennem de seneste 7 år fra år 2010 til i dag, er der sket en stigning på over 100 %. Her de seneste syv års tal: 2010: 980; 2011: 1.644; 2012: 1.682: 2013: 1.757; 2014: 1.741; 2015: 2.160, alene fra 2015 til 2016 giver det en stigning med 1/5 eller 20 %.
Det skal ses i forhold til, at det samlede antal pilgrimme fra 2015 til 2016 steg fra 262.459 til 277.913, altså "kun" en stigning med lige knapt 6%. Den danske andel af det samlede antal Santiagopilgrimme i 2016 er altså 0,95 %, altså en ud af hver hundrede pilgrimme eller lige knapt 0,05% af den danske befolkning. Til sammenligning var der 21.225 tyskere på pilgrimsstierne i Spanien, men det er kun ca 8 gange så mange tyske pilgrimme som danske, selvom der bor næsten 15 gange så mange i Tyskland, som i Danmark. Det er derfor næppe forkert at konkludere: Pilgrimsinteressen i Danmark har formentlig aldrig været større end nu, og set i forhold til indbyggertal er det kun katolske lande, som Portugal, Irland, Polen og Spanien selv, der kan "mønstre" flere Santiagopilgrimme set i forhold til befolkningstal
Herunder udviklingen i det samlede antal Santiagopilgrimme - uanset nationalitet - siden 1995 lånt fra de tyske hjemmeside; Der Weg zu Dir selbst; der mere end noget andet viser den eksplosive stigning, der har været i pilgrimstrenden. Dertil kommer de mange andre kristne pilgrimsmål, der er blevet "moderne" i resten af Europa - ikke mindst i Frankrig, Tyskland og Italien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar