En kvindelig sydkoreansk pilgrim overfaldet på første del af Caminoen.
I følge pilgrimsinformationer på nettet er en sydkoreansk kvinde blevet overfaldet på Camino Frances mellem Estella og Los Arcos, hvor en mand krævede penge af hende. Der er indtil nu kun få beretninger om denne meget ubehagelige og dramatiske situation. Overfaldsmanden skubbede pilgrimmen væk fra stien, hvor hun prøvede at vinde tid. Da andre pilgrimme hørtes længere væk holdt overfaldsmanden hende på munden. Hun bed ham, så blodet sprøjtede , skreg og to sydkoreanske mandlige pilgrimme kom til. Det lykkedes overfaldsmanden at flygte, men offerets jakke var så blodbestænkt, at politiet kan få gerningsmandens dna.
Det ubehagelig overfald skulle have fundet sted i fredags - altså for næsten en uge siden. Der har - så vidt undertegnede har kunnet se - ikke stået noget om situationen i spanske aviser. Jeg har desværre på fornemmelsen, at politiet i Spanien prøver at holde den slags alvorlige overfald væk fra offentligheden af frygt for "dårlig omtale". Der var rigtig mange artikler i både spanske og engelsksprogede aviser i kølvandet på det første mord på Camino Santiago i vores tid, da en amerikansk pilgrim blev myrdet i april 2015. Dette mord er opklaret og gerningsmanden bag tremmer.
Den forurettede sydkoreanske pilgrim fra overfaldet i fredags skulle nu være i god behold. Hun har fået hjælp af andre Sydkoreanere på Camino Frances, ligesom en pilgrimsforening skulle tage sig af hende.
I følge de informationer, som jeg har kunnet finde på nettet, kunne hverken hun eller hendes to redningsmænd andet sprog end koreansk, hvilket tit er tilfældet for sydkoreanske pilgrimme. De manglende sprogkundskaber skulle ikke have gjort opklaringsarbejdet lettere. Gerningsmanden er - i følge det oplyste- endnu ikke pågrebet.
Jeg har bl.a. fundet følgende to meddelelser om overfaldet på nettet; først en spansk:
Habia Un asesinato frustrado otra vez en el camino, hoy(21/Ene/2017)
Una peregrina coreana se ha atacado en tramo de estella y los arcos.
El criminal ha intentado estrangular pero cuando apareció otro peregrino, el criminal huyó.
La peregrina ahora esta en policia.
Lamentamente Ya el camino no es un viaje con seguridad.
Dernæst en engelsk; der også giver et signalment af røveren:
National police come to the scene of an offense with victim.
The suspect has around 40 years old, short hair cut, 180cm tall, white skin, and front down tooth has dark black by cavity. He brings 30cm knife & red back pack.
We don't know his intention was murder or rape but he tried to suffocate her. The victim bit his finger and bleeding.
Blood stained On her jacket.
Pilgrims please do not walk alone and do not start too early.
Jeg vender tilbage med flere informationer, når og hvis jeg finder nogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar