Det spanske postvæsen har fået konkurrence af nye rygsæktransportfirmaer.
Jeg har aldrig selv haft brug for rygsæktransport på Caminoen, så nedenstående er videregivelse af information fra andre pilgrimme.
Inden jeg lyder for "hellig", vil jeg dog lige oplyse, at jeg med fornøjelse har taget mod tilbudet om rygsæktransport op af bjerget fra Villa Franca til O Cebreio på Camino Frances, som Jato-familien i Villa Franca har stået for i over 25 år. Jato tager kun få Euro for ulejligheden.
Men tilbage til dem, der - af den ene eller anden grund - ønsker daglig rygsæktransport.
Udover postvæsnet, melder der sig nu flere andre firmaer på Camino Frances, hvor det er muligt at bestille dag for dag. Flere herberger er oven i købet behjælpelige med det praktiske. Et firma, der p.t. roses meget af pilgrimme, der har taget Camino Frances med rygsæktransport, er http://www.jacotrans.com/p/english.html . Det skulle efter signende koste et sted mellem 5 og 8 Euro pr. gang - alt efter hvor lange etaper, den enkelte "kunde" går.
Og så en lille selvoplevet historie om min egen endags-rygsæktransport fra for mange år siden: Jeg havde boet på Jato-familiens herberg i Villa Franca, der var det første herberg i byen siden pilgrimsvandringen igen begyndte at blive mere almindelig i 1980erne. Ikke det mest komfortable sted, men et af de mest stemningsfulde herberger på ruten. Gamle Jato tilbød at køre min - lidt for overfyldte - rygsæk op af bjerget næste morgen for et meget beskedent beløb, der i øvrigt gik til pilgrimsformål ( hvad det så var.).
Jeg gik - lidt sent - syngende op af bjerget mod O Cebreiro med den mindste dagrygsæk, man kan forestille sig, kun indeholdende vand og regntøj. Alt andet var pakket ned i den store rygsæk, som blev fragtet i Jatos bil. På vejen op passerede jeg den ene sveddryppende pilgrim efter den anden med fuld oppakning. To amerikanere, som jeg havde mødt tidligere på ruten, ville gerne vide, hvad jeg havde gjort ved rygsækken, og de fik historien: Den har en flink mand kørt op på toppen ! De to amerikanere var overbevist om, at jeg var et naivt menneske, der aldrig mere ville se min rygsæk igen, og mens jeg nærmest løb forbi dem, kravlede de videre langsomt op af bjerget. Et par timer senere sad jeg udenfor på en af barerne i O Cebreio med friskpresset apelsinsaft, kaffe og sandwich, og min rygsæk ved siden af, da de to amerikanere kom temmelig trætte hen til mig. De så næsten skuffede ud, da de så min rygsæk. Kunne man virkelig slippe godt for en sådan europæisk letsindighed ? - I øvrigt tog jeg rygsækken på og tog 8 km mere. Og det var heller ikke så svært, da jeg havde taget turen op på 1. klasse.
tirsdag den 28. februar 2017
mandag den 27. februar 2017
Pilgrimsmylder i Roncesvalles
66.646 pilgrimme overnattede i Roncesvalles i 2016. Flest i slutningen af april/begyndelsen af maj og i september.
Med et gennemsnit på 186 pilgrimme om dagen (eller rettere pr.nat) over hele året, og mere end udsolgt i højsæsonen for vandring fra Saint Jean Pied de Port i foråret og i efteråret, er den lille klosterbebyggelse med et par restauranter og hoteller blevet et mylder af pilgrimme året rundt. Fascinerende, spændende, men ind imellem også lidt anstrengene at deltage i. Ialt - viser opgørelsen for overnatnisstederne i Roncesvalles, - er der stemplet 66.646 pilgrimspas i 2016. Turister, der alene bor på hotelllerne uden pas, er altså ikke medregnet - KUN pilgrimme. Af de 176.075 pilgrimme, der i 2016, kom ind i Santiago af Camino Frances har over en trediedel altså overnattet i Roncesvalles.
Og selvom der er virkelig trængsel forår og efterår, oplever de på klostret, at vinteren også er ved at være pilgrimssæson. Alene i januar i år passerede 345 pilgrimme Roncesvalles, hvoraf 268 er udlændinge (altså ikke-spaniere), heraf 140 Sydkoreanerne. Og som en glædelig nyhed oplyser den nordspanske noticiasdenavarra.com , at der ikke har været en eneste udrykning denne vinter, hvor sydkoreanere - eller for den sags skyld andre - har skulle hentes ned fra bjergene. Pilgrimmene har nu affundet sig med, at vinterruten fra Saint Jean Pied de Port går over Valcarslos og ikke af Napoleonsruten med de risici, det indebærer.
De pilgrimme, der går om vinteren, kan glæde sig over, at klostret har overskud til at tage sig mere af de få pilgrimme end i resten af årets pilgrimsstrøm. I januar i år har munken og præsten Valentín Eguilaz hver aften lavet en særlig guidet tur rundt i klostret og fortalt dets over 1.000 årige historie.
Og udviklingen i antallet af pilgrimme der passerer Pyrenæerne på vej til Santiago over de seneste 30 år, er også mere end eksplosiv. For 30 år siden i 1986 krydsede 1.086 pilgrimme Roncesvalles på vejen til Santaigo; oprindelig primært franskmænd, men så kom italienerne og tyskerne, og de senere år amerikanere og sydkoreanere. Og i klostret er de ikke i tvivl om, at film og bøger om Caminoen er en af årsagerne til eksplosive vækst, senest den koreanske bog af Kim Nan Hee: En kvinde rejser alene.
Efter mit personlige skøn ( jeg har ingen statistik pt) kan en dansk pilgrim heller ikke undgå at møde en landsmand i Pyrenæerne, hvis pilgrimsfærden starter i Saint Jean Pied de Port mellem medio april og medio maj eller i slutningen af august og næsten hele september.
Her - som en af de få - en pilgrim på cykel på vej ind i klostergården i Rocesvalles.
Med et gennemsnit på 186 pilgrimme om dagen (eller rettere pr.nat) over hele året, og mere end udsolgt i højsæsonen for vandring fra Saint Jean Pied de Port i foråret og i efteråret, er den lille klosterbebyggelse med et par restauranter og hoteller blevet et mylder af pilgrimme året rundt. Fascinerende, spændende, men ind imellem også lidt anstrengene at deltage i. Ialt - viser opgørelsen for overnatnisstederne i Roncesvalles, - er der stemplet 66.646 pilgrimspas i 2016. Turister, der alene bor på hotelllerne uden pas, er altså ikke medregnet - KUN pilgrimme. Af de 176.075 pilgrimme, der i 2016, kom ind i Santiago af Camino Frances har over en trediedel altså overnattet i Roncesvalles.
Og selvom der er virkelig trængsel forår og efterår, oplever de på klostret, at vinteren også er ved at være pilgrimssæson. Alene i januar i år passerede 345 pilgrimme Roncesvalles, hvoraf 268 er udlændinge (altså ikke-spaniere), heraf 140 Sydkoreanerne. Og som en glædelig nyhed oplyser den nordspanske noticiasdenavarra.com , at der ikke har været en eneste udrykning denne vinter, hvor sydkoreanere - eller for den sags skyld andre - har skulle hentes ned fra bjergene. Pilgrimmene har nu affundet sig med, at vinterruten fra Saint Jean Pied de Port går over Valcarslos og ikke af Napoleonsruten med de risici, det indebærer.
De pilgrimme, der går om vinteren, kan glæde sig over, at klostret har overskud til at tage sig mere af de få pilgrimme end i resten af årets pilgrimsstrøm. I januar i år har munken og præsten Valentín Eguilaz hver aften lavet en særlig guidet tur rundt i klostret og fortalt dets over 1.000 årige historie.
Og udviklingen i antallet af pilgrimme der passerer Pyrenæerne på vej til Santiago over de seneste 30 år, er også mere end eksplosiv. For 30 år siden i 1986 krydsede 1.086 pilgrimme Roncesvalles på vejen til Santaigo; oprindelig primært franskmænd, men så kom italienerne og tyskerne, og de senere år amerikanere og sydkoreanere. Og i klostret er de ikke i tvivl om, at film og bøger om Caminoen er en af årsagerne til eksplosive vækst, senest den koreanske bog af Kim Nan Hee: En kvinde rejser alene.
Efter mit personlige skøn ( jeg har ingen statistik pt) kan en dansk pilgrim heller ikke undgå at møde en landsmand i Pyrenæerne, hvis pilgrimsfærden starter i Saint Jean Pied de Port mellem medio april og medio maj eller i slutningen af august og næsten hele september.
søndag den 26. februar 2017
Forårshelligdage på Caminoen !
Der er virkelig gang i forberedelser til forårets pilgrimsvandring i Spanien. Hvad betyder helligdagene for pilgrimme ?
Herunder en - måske ufuldstændig - liste med vigtige helligdage i foråret, for de af jer der skal gå i Spanien. Når det gælder påsken og ferierne efter påskesøndsag er det identisk i Portugal og Spanien.
19:03:17 Día del padre (kun i nogle regioner, på Camino Frances i Navarra - festdagen for Sankt Josef, Marias mand)
25.03.17 Anunciación (Maria bebuddelse, er ikke fast fridag alle steder)
13:04:17 Jueves Santo (Navarra, Castilla, Galicia), Skærtorsdag - er ikke helligdag på samme måde som i DK. Butikker har åbent.
14:04:17 Viernes Santo (Navarra, Castilla, Galicia) Langfredag. Som skærtorsdag, men der kan være lokale optog.
16:04:17 Domingo de Pascua (Navarra, Castilla, Galicia)
17:04:17 Lunes de Pascua (Navarra) Påskesøndag og påskemandag er den egentlige start på påsken, der begynder lørdag aften med messer i alle kirker. I modsætning til i Danmark holder spanierne ( og andre sydeuropæiske lande ) påskeferie fra påskesøndag og en uge eller to efter. Det betyder, at der kommer mange ekstra på pilgrimsstierne. Man møder ofte pilgrimme, der tager en uge af en rute ( f.eks. Camino Frances eller Camino Portugues) hvert år, og så året efter fortsætter, hvor de sluttede året før. Mange begynder påskemandag. En del går i mindre grupper af venner eller hele familier sammen. Det kan betyde større pres på herberger - specielt i ugen efter påskesøndag.
23:04:17 Día de San Jorge (Castilla) + Día de Castilla og León/Fiesta de Comunidad.
24/04/17 Fridag i dele af Nordspanien( Da Sankt Jørgens/Georgs dag og Fiesta de Comunidad falder på en søndag har lønmodtagere og andre fri dagen efter. Man skal beregne, at meget er lukket på store dele af Camino Frances)
01:05:17 Día del Trabajo (Navarra, Castilla, Galicia) Arbejdernes internatinale festdag, akkurat som i DK
Store Bededag (den 12. maj) kendes slet ikke i Spanien og Portugal, og Kristi Himmelfart (den 25. maj) er IKKE fridag, som her i landet. Det er derimod Maria Himmelfart, den 15. august.
Herunder en - måske ufuldstændig - liste med vigtige helligdage i foråret, for de af jer der skal gå i Spanien. Når det gælder påsken og ferierne efter påskesøndsag er det identisk i Portugal og Spanien.
19:03:17 Día del padre (kun i nogle regioner, på Camino Frances i Navarra - festdagen for Sankt Josef, Marias mand)
25.03.17 Anunciación (Maria bebuddelse, er ikke fast fridag alle steder)
13:04:17 Jueves Santo (Navarra, Castilla, Galicia), Skærtorsdag - er ikke helligdag på samme måde som i DK. Butikker har åbent.
14:04:17 Viernes Santo (Navarra, Castilla, Galicia) Langfredag. Som skærtorsdag, men der kan være lokale optog.
16:04:17 Domingo de Pascua (Navarra, Castilla, Galicia)
17:04:17 Lunes de Pascua (Navarra) Påskesøndag og påskemandag er den egentlige start på påsken, der begynder lørdag aften med messer i alle kirker. I modsætning til i Danmark holder spanierne ( og andre sydeuropæiske lande ) påskeferie fra påskesøndag og en uge eller to efter. Det betyder, at der kommer mange ekstra på pilgrimsstierne. Man møder ofte pilgrimme, der tager en uge af en rute ( f.eks. Camino Frances eller Camino Portugues) hvert år, og så året efter fortsætter, hvor de sluttede året før. Mange begynder påskemandag. En del går i mindre grupper af venner eller hele familier sammen. Det kan betyde større pres på herberger - specielt i ugen efter påskesøndag.
23:04:17 Día de San Jorge (Castilla) + Día de Castilla og León/Fiesta de Comunidad.
24/04/17 Fridag i dele af Nordspanien( Da Sankt Jørgens/Georgs dag og Fiesta de Comunidad falder på en søndag har lønmodtagere og andre fri dagen efter. Man skal beregne, at meget er lukket på store dele af Camino Frances)
01:05:17 Día del Trabajo (Navarra, Castilla, Galicia) Arbejdernes internatinale festdag, akkurat som i DK
Store Bededag (den 12. maj) kendes slet ikke i Spanien og Portugal, og Kristi Himmelfart (den 25. maj) er IKKE fridag, som her i landet. Det er derimod Maria Himmelfart, den 15. august.
fredag den 24. februar 2017
"Luksuspilgrimme" får mere hjælp på Camino del Norte
De pilgrimme, der ikke bærer rygsækken selv, og som gerne vil bo på eget værelse undervejs, får nu bedre muligheder på Camino del Norte.
I de to spanske regioner, Cantabrian og Asturien, er 30 hoteller i følge hjemmesiden lainformacion.com i gang med at lave et samarbejde, der vil være en hjælp til de pilgrimme, der af den ene eller andet grund, gerne vil have bagagetransport og eget værelse undervejs. Pilgrimme, der går fra hotel til hotel uden bagage, kaldes ofte - misvisende - for Luksuspilgrimme af de "rigtige pilgrimme", underforstået dem, der går fra herberg til herberg med egen rygsæk. På flere af de spanske jakobsveje har postvæsnet i dag en - efter sigende - meget effektiv bagagetransport, hvor det er nemt at tilmelde sig via nettet, men hvor man selv sørger for overnatning og oplyser, hvor bagagen skal afleveres. Initiativet, der nu gennemføres på en stor del af Camino del Norte, har til formål at lave en slags "færdigpakket" pilgrimstur, hvor hotellerne langs ruten sørger for både bagage, overnatning og mad. Det er de to hotelorganisationer, Asociación de Empresarios de Hostelería de Cantabria (AEHC) og OTEA Hostelería, samt turistorganisationen i Asturien; Turismo de Asturias, der står for den nye service.
Camino del Norte havde sammen med "aflæggeren" Camino Primitivo den langt største procentvise stigning i antallet af pilgrimme i 2016, og havde henholdsvis 17.312 (Camino del Norte) og 12.098 (Camino Primitivo ) pilgrimme, der gik til Santiago i fjor. Det er alene Camino Frances med 176.329 pilgrimme og Camino Portugues med 52.190 pilgrimme, der er mere populære.
Hvis du har brug for mere viden om det nye initiativ på Camino del Norte, vil jeg anbefale, at du via nettet retter direkte henvendelse til Turismo de Asturias på https://www.turismoasturias.es/ , hvor de i følge hjemmesiden skulle kunne kontaktes på flere europæiske sprog.
I de to spanske regioner, Cantabrian og Asturien, er 30 hoteller i følge hjemmesiden lainformacion.com i gang med at lave et samarbejde, der vil være en hjælp til de pilgrimme, der af den ene eller andet grund, gerne vil have bagagetransport og eget værelse undervejs. Pilgrimme, der går fra hotel til hotel uden bagage, kaldes ofte - misvisende - for Luksuspilgrimme af de "rigtige pilgrimme", underforstået dem, der går fra herberg til herberg med egen rygsæk. På flere af de spanske jakobsveje har postvæsnet i dag en - efter sigende - meget effektiv bagagetransport, hvor det er nemt at tilmelde sig via nettet, men hvor man selv sørger for overnatning og oplyser, hvor bagagen skal afleveres. Initiativet, der nu gennemføres på en stor del af Camino del Norte, har til formål at lave en slags "færdigpakket" pilgrimstur, hvor hotellerne langs ruten sørger for både bagage, overnatning og mad. Det er de to hotelorganisationer, Asociación de Empresarios de Hostelería de Cantabria (AEHC) og OTEA Hostelería, samt turistorganisationen i Asturien; Turismo de Asturias, der står for den nye service.
Camino del Norte havde sammen med "aflæggeren" Camino Primitivo den langt største procentvise stigning i antallet af pilgrimme i 2016, og havde henholdsvis 17.312 (Camino del Norte) og 12.098 (Camino Primitivo ) pilgrimme, der gik til Santiago i fjor. Det er alene Camino Frances med 176.329 pilgrimme og Camino Portugues med 52.190 pilgrimme, der er mere populære.
Hvis du har brug for mere viden om det nye initiativ på Camino del Norte, vil jeg anbefale, at du via nettet retter direkte henvendelse til Turismo de Asturias på https://www.turismoasturias.es/ , hvor de i følge hjemmesiden skulle kunne kontaktes på flere europæiske sprog.
torsdag den 23. februar 2017
Pilgrimsvandring og religiøsitet !
Mens det i den danske debat ofte hedder, at "moderne pilgrimsvandring og religiøsitet intet har med hinanden at gøre", er debatten anderledes andre steder i Europa.
Jeg har tidligere her på siden refereret den statistik, som pilgrimskontoret i Santiago laver over motiverne for de pilgrimme, der henvender sig på pilgrimskontoret efter at have gået pilgrimsvandring til Santiago. I fjor (2016 ) sagde 123.122, at de gik af primært religiøse grunde; mens 132.846 oplyste, at de gik af en kombination af religiøse og kulturelle årsager; mens KUN 22.256 eller 8 % ( altså under hver tiende) oplyste, at de gik af IKKE-religiøse motiver.
Hvordan det kan få følgende ord med på vejen fra en religionsforsker (på DRs hjemmeside om den store stigning i antallet af pilgrimme)): Men spørger man religionssociolog ved Aarhus Universitet Lars Ahlin skyldes stigningen heller ikke, at folk er blevet mere religiøse. Snarere tværtimod. kan undre. Jeg har skrevet til Århus Universitet for at få at vide hvilken undersøgelser, de bygger udtalelserne på, men - her flere uger efter - stadig ikke fået svar. Det kan være, at forskerne har nogle undersøgelser, som jeg ikke kender til, eller som ikke umiddelbart fremgår nogen steder. Men hvorfor så ikke offentliggøre dem, så vi alle kan blive klogere ?
Nu har en tysk pilgrimshjemmeside, der har pilgrimsforum: http://pilgerforum.de , spurgt sine brugere, om de vil oplyse, hvor vidt de tror på Gud eller ej:
Her det foreløbige resultat, som det fremgik af hjemmesiden i går:
Glaubst du an Gott?
Ja: 56 (77.8%)
Nein: 11 (15.3%)
Weiß nicht so recht... 5 (6.9%)
Stimmen insgesamt: 72
Umfrage geschlossen: Gestern um 19:40:08
Det er ikke noget stort materiale, men af de 72 pilgrimme, der deltog i afstemningen, var et stort flertal altså troende/religiøse. Det er ikke første gang, at jeg har set historier på nettet, der viser en anden "virkelighed" end den, der synes at være den almindelige her i landet. Senest udmeldt på den danske søgemaskine Momondo.dk, som jeg må forstå, at Den danske forening af Santiagopilgrimme er kilde til. Det kunne være interessant at få at vide, hvilke undersøgelser disse informationer bygger på, men det er ikke opgivet i artiklen. På Momondo lyder konklusionen:
Caminoen er oprindeligt en pilgrimsrute, som var meget populær i middelalderen. Man går gennem dem spanske natur til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. I middelalderen handlede en pilgrimsfærd om tilbedelse og om at bevise sin tro på Gud, men i dag er det sjældent det religiøse islæt, der sender folk afsted til Caminoen, som den kaldes i folkemunde. Det handler mere om at komme væk fra hverdagens ræs og jag. Gå et skridt ad gangen gennem den storslåede og til tider barske natur, og lade både fødder og tanker vandre så langt, de lyster.
Jeg ved ikke, hvorfra Momondo eller Foreningen af Santiagopilgrimme har konstateringen I middelalderen handlede en pilgrimsfærd om tilbedelse og om at bevise sin tro på Gud : Hvem skulle middelalderpilgrimmen bevise sin Gudstro overfor og hvorfor ? Jeg mener, at al middelalderforskning viser, at "Pilgrimme troede på Gud. Det skulle ikke bevises" Og næste påstand: i dag er det sjældent det religiøse islæt, der sender folk afsted , hvor har de det fra. Det virker lidt på mig, som om pilgrimsoplysningen herhjemme af såvel middelalderhistorien som viden om nutidspilgrimme bygger på mavefornemmelser og egne synspunkter, og meget lidt på faktisk viden eller underbyggede udsagn.
Du kan læse hele Momondos pilgrimsartikel på: http://www.momondo.dk/inspiration/caminoen/#C46YFudP9WSjHlIP.99
Jeg har tidligere her på siden refereret den statistik, som pilgrimskontoret i Santiago laver over motiverne for de pilgrimme, der henvender sig på pilgrimskontoret efter at have gået pilgrimsvandring til Santiago. I fjor (2016 ) sagde 123.122, at de gik af primært religiøse grunde; mens 132.846 oplyste, at de gik af en kombination af religiøse og kulturelle årsager; mens KUN 22.256 eller 8 % ( altså under hver tiende) oplyste, at de gik af IKKE-religiøse motiver.
Hvordan det kan få følgende ord med på vejen fra en religionsforsker (på DRs hjemmeside om den store stigning i antallet af pilgrimme)): Men spørger man religionssociolog ved Aarhus Universitet Lars Ahlin skyldes stigningen heller ikke, at folk er blevet mere religiøse. Snarere tværtimod. kan undre. Jeg har skrevet til Århus Universitet for at få at vide hvilken undersøgelser, de bygger udtalelserne på, men - her flere uger efter - stadig ikke fået svar. Det kan være, at forskerne har nogle undersøgelser, som jeg ikke kender til, eller som ikke umiddelbart fremgår nogen steder. Men hvorfor så ikke offentliggøre dem, så vi alle kan blive klogere ?
Nu har en tysk pilgrimshjemmeside, der har pilgrimsforum: http://pilgerforum.de , spurgt sine brugere, om de vil oplyse, hvor vidt de tror på Gud eller ej:
Her det foreløbige resultat, som det fremgik af hjemmesiden i går:
Glaubst du an Gott?
Ja: 56 (77.8%)
Nein: 11 (15.3%)
Weiß nicht so recht... 5 (6.9%)
Stimmen insgesamt: 72
Umfrage geschlossen: Gestern um 19:40:08
Det er ikke noget stort materiale, men af de 72 pilgrimme, der deltog i afstemningen, var et stort flertal altså troende/religiøse. Det er ikke første gang, at jeg har set historier på nettet, der viser en anden "virkelighed" end den, der synes at være den almindelige her i landet. Senest udmeldt på den danske søgemaskine Momondo.dk, som jeg må forstå, at Den danske forening af Santiagopilgrimme er kilde til. Det kunne være interessant at få at vide, hvilke undersøgelser disse informationer bygger på, men det er ikke opgivet i artiklen. På Momondo lyder konklusionen:
Caminoen er oprindeligt en pilgrimsrute, som var meget populær i middelalderen. Man går gennem dem spanske natur til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. I middelalderen handlede en pilgrimsfærd om tilbedelse og om at bevise sin tro på Gud, men i dag er det sjældent det religiøse islæt, der sender folk afsted til Caminoen, som den kaldes i folkemunde. Det handler mere om at komme væk fra hverdagens ræs og jag. Gå et skridt ad gangen gennem den storslåede og til tider barske natur, og lade både fødder og tanker vandre så langt, de lyster.
Jeg ved ikke, hvorfra Momondo eller Foreningen af Santiagopilgrimme har konstateringen I middelalderen handlede en pilgrimsfærd om tilbedelse og om at bevise sin tro på Gud : Hvem skulle middelalderpilgrimmen bevise sin Gudstro overfor og hvorfor ? Jeg mener, at al middelalderforskning viser, at "Pilgrimme troede på Gud. Det skulle ikke bevises" Og næste påstand: i dag er det sjældent det religiøse islæt, der sender folk afsted , hvor har de det fra. Det virker lidt på mig, som om pilgrimsoplysningen herhjemme af såvel middelalderhistorien som viden om nutidspilgrimme bygger på mavefornemmelser og egne synspunkter, og meget lidt på faktisk viden eller underbyggede udsagn.
Du kan læse hele Momondos pilgrimsartikel på: http://www.momondo.dk/inspiration/caminoen/#C46YFudP9WSjHlIP.99
onsdag den 22. februar 2017
Opdateret overnatningsliste på Via Francigena
Det bliver nemmere og nemmere at gå pilgrimsvandring i Italien.Der findes både gode guides og hjemmesider med overnatningssteder.
Barmhjertighedens år har for alvor sat gang i Via Francigena som altertiv og supplement til de mange jakobsveje i Spanien og andre steder i Europa. Jeg har desværre ikke tal eller statistik på, hvor mange der går, men meldinger fra pilgrimme, der har gået på ruten, lyder, at man jævnligt møder andre pilgrimme, og at der tit er pilgrimsliv i kloster eller herberger undervejs. Her får du hjemmesideadressen til en opdateret liste med overnatningssteder fra Bernhardspasset til Rom. Ruten fortsætter faktisk videre til Brendisi (hvor det faktisk er muligt at sejle via Grækkenland til Haifa, hvorfra man skulle kunne gå til Jerusalem.) Derfor er der nu lavet en liste med overnatningsmuligheder Rom - Brendesi, som kan fås på samme hjemmeside: http://www.viefrancigene.org/en/resource/blog/Webmaster/accoglienza-pellegrina-e-turistica/
Det er nu muligt at vælge mellem flere trykte guides til Ruten fra San Bernhard (i Schweitz) til Rom. Denne hjemmeside redaktør foretrækker stadig det tyske forlag Rother Wanderführer, hvor det er muligt, og det er det på Via Francigena.
Barmhjertighedens år har for alvor sat gang i Via Francigena som altertiv og supplement til de mange jakobsveje i Spanien og andre steder i Europa. Jeg har desværre ikke tal eller statistik på, hvor mange der går, men meldinger fra pilgrimme, der har gået på ruten, lyder, at man jævnligt møder andre pilgrimme, og at der tit er pilgrimsliv i kloster eller herberger undervejs. Her får du hjemmesideadressen til en opdateret liste med overnatningssteder fra Bernhardspasset til Rom. Ruten fortsætter faktisk videre til Brendisi (hvor det faktisk er muligt at sejle via Grækkenland til Haifa, hvorfra man skulle kunne gå til Jerusalem.) Derfor er der nu lavet en liste med overnatningsmuligheder Rom - Brendesi, som kan fås på samme hjemmeside: http://www.viefrancigene.org/en/resource/blog/Webmaster/accoglienza-pellegrina-e-turistica/
Det er nu muligt at vælge mellem flere trykte guides til Ruten fra San Bernhard (i Schweitz) til Rom. Denne hjemmeside redaktør foretrækker stadig det tyske forlag Rother Wanderführer, hvor det er muligt, og det er det på Via Francigena.
mandag den 20. februar 2017
Forårets pilgrimsmøde 17. marts
En gruppe - både garvede og nye - pilgrimme mødes til pilgrimstræf på Frederiksberg.
En gruppe pilgrimme, der primært går til Santiago, men også til andre pilgrimsmål i Europa, har i nogle år mødtes to gange årligt til pilgrimstræf i Det storkøbenhavnske Område. Ideen med mødet er gensidig indpiration for de garvede, samt oplysninger og information til pilgrimme, der skal afsted første gang. Der har indtil nu været nye med hver gang.
Hvis du har lyst til at høre lidt om pilgrimslivet er du mere end velkommen. Vi mødes næste gang til messe i den katolske kirke på Jes Jessensvej på Frederiksberg, Sankt Mariæ, fredag den 17. marts kl. 17.00. Bagefter spiser og snakker vi sammen i kirkens menighedslokaler. Vi har tidligere haft en bestemt rute som tema, senest i foråret var det Via Francigena i Italien. Denne gang har der været et ønske fra nogle førstegangspilgrimme om, at pilgrimstræffet skulle være mere lavpraktisk med Camino Frances ( Saint Jean Pied de Port til Santiago - ofte her i landet kaldt Caminoen) og Camino Portugues (Jakobsvejen gennem Portugal til Santiago), som hovedemne.
Vi er ikke nogen stor gruppe, men har været et sted mellem 15 og 25 pilgrimme ved de øvrige møder. Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmeldinger. Det kan ske til denne hjemmesides mail-adresse: jakobsvejen@gmail.com
En gruppe pilgrimme, der primært går til Santiago, men også til andre pilgrimsmål i Europa, har i nogle år mødtes to gange årligt til pilgrimstræf i Det storkøbenhavnske Område. Ideen med mødet er gensidig indpiration for de garvede, samt oplysninger og information til pilgrimme, der skal afsted første gang. Der har indtil nu været nye med hver gang.
Hvis du har lyst til at høre lidt om pilgrimslivet er du mere end velkommen. Vi mødes næste gang til messe i den katolske kirke på Jes Jessensvej på Frederiksberg, Sankt Mariæ, fredag den 17. marts kl. 17.00. Bagefter spiser og snakker vi sammen i kirkens menighedslokaler. Vi har tidligere haft en bestemt rute som tema, senest i foråret var det Via Francigena i Italien. Denne gang har der været et ønske fra nogle førstegangspilgrimme om, at pilgrimstræffet skulle være mere lavpraktisk med Camino Frances ( Saint Jean Pied de Port til Santiago - ofte her i landet kaldt Caminoen) og Camino Portugues (Jakobsvejen gennem Portugal til Santiago), som hovedemne.
Vi er ikke nogen stor gruppe, men har været et sted mellem 15 og 25 pilgrimme ved de øvrige møder. Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmeldinger. Det kan ske til denne hjemmesides mail-adresse: jakobsvejen@gmail.com
søndag den 19. februar 2017
Herbergslister for Camino del Norte
Det skifter "hele tiden", når det gælder hvem der har de bedst opdaterede overnatningslister langs Caminoerne i Spanien.
Hvor finder jeg nye herbergslister for Camino del Norte, lyder spørgsmålet. Selvom jeg formentlig har skrevet noget andet tidligere vil jeg pt. anbefale to hjemmesider, som fungerede rigtig godt, da jeg gik et stykke af Camino del Norte i efteråret. Jeg - måske fordi jeg ikke er så ferm til nettet - vil dog stadig nødig undvære min Rother Wanderführer, som ren fysisk bog-guide. Men som supplement foreslår jeg pt. hjemmesiderne http://caminodesantiago.consumer.es/ og https://www.gronze.com/camino-norte , men gå selv på opdagelse på nettet.
Og bemærk dernæst, at så snart du er på Camino del Norte ( eller øvrige ruter) og møder andre pilgrimme og hopsitaleros på herbergerne, får du hele tiden informationer undervejs. Mange er rigtig godt informeret af alt fra pilgrimme længere fremme på ruten, til facebook, diverse hjemmesider, ligesom hospitaleros'ne får informationer fra deres kolleger på ruten.
Et eksempel, da jeg nærmede mig Castro Urdiales, gik jeg lidt tilfældigt sammen med spanske Manuel. Vi havde gået stærkt og var der i lidt god tid, og han fortæller mig, at han er gået lidt stærkt, fordi han under alle omstændigheder vil tage nogle flere kilometer. Der har med - rette eller urette - været rygter om væggelus på herberget i Castro Urdiales, hvor jeg havde tænkt mig at overnatte. Så vi tog sammen en tur til, og undervejs gav han mig ret detaljeret ny viden om herbergerne flere etaper frem. Han var ikke den eneste spanier, som vidste rigtig meget. Her et billede af Manuel på Camino del Norte.
Hvor finder jeg nye herbergslister for Camino del Norte, lyder spørgsmålet. Selvom jeg formentlig har skrevet noget andet tidligere vil jeg pt. anbefale to hjemmesider, som fungerede rigtig godt, da jeg gik et stykke af Camino del Norte i efteråret. Jeg - måske fordi jeg ikke er så ferm til nettet - vil dog stadig nødig undvære min Rother Wanderführer, som ren fysisk bog-guide. Men som supplement foreslår jeg pt. hjemmesiderne http://caminodesantiago.consumer.es/ og https://www.gronze.com/camino-norte , men gå selv på opdagelse på nettet.
Og bemærk dernæst, at så snart du er på Camino del Norte ( eller øvrige ruter) og møder andre pilgrimme og hopsitaleros på herbergerne, får du hele tiden informationer undervejs. Mange er rigtig godt informeret af alt fra pilgrimme længere fremme på ruten, til facebook, diverse hjemmesider, ligesom hospitaleros'ne får informationer fra deres kolleger på ruten.
lørdag den 18. februar 2017
Via de la Plata, hvornår skal jeg gå ?
Via de la Plata fra Sevilla til Santiago er en af de mindst benyttede af de "kendte" Caminoer i Spanien.
Via de la Plata er med sine 9.083 pilgrimme i 2016 nærmest gået i stå med antallet af pilgrimme. Mens de andre ruter får flere og flere pilgrimme år for år, synes Via de la Plata kun at tiltrække omkring 10.000 pilgrimme årligt, som det var tilfældet da jeg selv tog turen for snart 5 år siden. Ruten er, med sine 1.000 km (Sevilla - Santiago over Sanabres) og ind imellem forholdsvis lange etaper, kendt som: Forholdsvis anstrengende. Det kan være grunden til, at forholdsvis få pilgrimme vælger denne vej. Nu skal jeg afsted af Via de la Plata igen, og jeg læser derfor, hvad jeg kan finde af forholdsvis nye beretninger på nettet. Jeg er netop faldet over en beretning fra en tysk pilgrim, der tog turen i august-september i fjor, hvor det er ret varmt at gå netop den rute. Men en fordel fremhæves i beretningen: Det regner ikke. Da jeg gik hele turen i april-maj 2012 på 32 dage var stierne flere steder nærmest umulige at passerer med tørre støvler, fordi regnen bare stod ned i stænger. Jeg gik - imodsætning til i nedenstående beretning - hele turen. Ingen bus, tog eller taxi.
Nu prøver jeg på samme årstid igen, men har planer om at dele ruten, så jeg i første omgang går fra Sevilla til Salamanca ( ca 500 km.) og så tager resten næste år.
Herunder beretningen fra den tyske pilgrim fra august-september i fjor, offentliggjort i oktober på den tyske hjemmeside http://pilgerforum.de . Og det er en beretning, der fortæller om både vabler og væggelus, samt andre problemer. Trods det denne konklusionen i min oversættelse, dernæst resten på tysk:
Det er en vidunderlig rute - hård at gå, men meget smukt! Jeg gik på det rigtige tidspunkt af året! Overnatning var aldrig et problem, men flere herberg i meget dårlig forfatning. Jeg valgte ruten over Sanabres ( altså ikke Astorga) og der et godt valg.
Liebe Via de la Plata - Freunde, und alle, die es vl mal werden wollen...
Hier versuche ich nun, einen etwas detaillierteren Bericht zu verfassen... Puuuhhh 6 Wochen! Das war lang!!!!! Nun gut, ich versuchs:
Catherine und ich flogen am 22.08 von Brüssel/Charleroi (Belgien) nach Sevilla, wo wir planmässig gg 17:00 landeten und per Bus in die Stadt fuhren um uns im Triana Backpackers einzuchecken. - Tolle Herberge, kann ich nur empfehlen!!! Kurzentschlossen traten wir gleich am nächsten Morgen unsere erste Etappe an, nach Guillena; auch wenn man uns diese Etappe abgeraten hatte, weil die Vorstadt von Sevilla angeblich nicht sicher ist, kamen wir ohne Probleme und recht schnell aus der Stadt und um 14:00 war Guillena erreicht!. Die Temperaturen waren erträglich. Auch der Weg nach Castilblanco de los Arroyos war ohne besondere Vorkommnisse (ausser, dass ich unterwegs meine Sonnenbrille verlor) und die Herberge dort sehr schön, besonders durch die Hospitalieras Betty und Valerie - die uns warmherzig empfingen.
Die 3. Etappe nach Almaden de la Plata war hingegen sehr anstrengend! 17km Strasse und am Ende der 29,7km noch ein Berg den es zu erklimmen und herabzusteigen gab, war extrem kräftezehrend! Völlig fertig erreichte ich die Herberge. Die erste Blase war der Lohn :-(.
Bisher waren die Dehesas der Sierra Norte ohne Vieh, was sich aber dann änderte! Erst Schafherden, dann Ziegen und die berühmten Patta Negras (Schweine) ... selbst ich, die auf dem Land zwischen Kühen und Schafen aufwuchs, war begeistert! Von den Geiern und Adlern ganz zu schweigen!
Die Temperaturen lagen so um die 33° und mittags etwas über 36° aber trotzdem ertragbar!
Der Weg nach Monesterio wurde sehr heiss, mein von Fred M@rio empfohlenen Schirm tat seine Dienste. In Monesterio trafen wir auf weitere 2 Pilger, und das dortige Freibad erlaubte Pilgern beim vorzeigen des Pilgerpasses kostenlosen Eintritt, was Cathrine und ich uns natürlich nicht entgehen liessen! Kam gut!!!!!!! ;-)
Die Meseta ist karg und bietet kaum Abwechslung, aber trotzallem ist es schön hier!
Die Farben, die sich uns jeden Morgen bei Sonnenaufgang boten, waren berauschend! Goldgelbe Landschaften, und ich hatte nicht den Eindruck, dass alles verdorrt war! Klar, das Gras war nicht mehr grün, aber die Bäume waren es, und es gab auch Blumen am Wegesrand! Man musste nur hinsehen! Die Furten waren fast alle ohne Wasser, was uns jedoch nicht störte!
In Fuente de Cantos kehrten wir in die Touristische Herberge "el Zaguan de la Plata" ein... was für ein Palast! so schön!!!! Mit Pool! was will der geschundene Pilgerkörper mehr?! Dort hatten wir Fledermäuse, die tagsüber flogen und wie Kamikazeflieger Wasser aus dem Pool schöpften... und dabei auch hinein stürtzten... Aber ich rettete sie natürlich :-) ein wahres Naturschauspiel!
Mittlerweile waren wir zu 4. eine Holländerin, ein Franzose, Catherine und ich.
Zafra war die erste grössere Stadt! Eine moderne Stadt, die trotz aller Hektik ihren Charme hat. Dort war es am heissesten ..; 39°!!!
Der Weg nach Torremejia hingegen war wirklich öd und hart! Stundenlang durch Weinfelder und Olivenplantagen auf nicht enden wollenden Schotterpisten ohne Schatten... GsD war ich da nicht allein. Wenn ich mir jedoch diesen Weg bei Regen vorstelle, wo ich mich noch nichtmal auf den Boden hätte setzen können, war dei Entscheidung, zu dieser Jahreszeit zu gehen für mich die richtige!
Merida! Wunderbare Stadt!!!! Während Catherine sich die römischen Ausgrabungen und Museen ansah, erkundete ich im alleingang die stadt... dabei wurde ich spontan von Spaniern eingeladen mit ihnen zu feiern und Tapas und Wein zu geniessen... einfach so! Wo gibt es das schon? Das wird unvergesslich für mich bleiben!
Bei der folgenden Etappe am Embalse de Prosperina hätte ich gerne ein Bad genommen, aber es war recht kühl an diesem morgen und so bin ich weiter!
Hallux und Valgus meldeten sich abwechselnd von unten herauf, ich schimpfte dann kurz und sie gaben Ruhe ;-)
So oft es sich einrichten lies, kochten wir selbst. Meistens Pasta, Salate, was eben schnell ging!
Die Herberge in Aljucen ist nicht die beste und hätte dringend neue Möbel nötig, aber man wird ja anspruchsloser mit der Zeit! Hier gesellte sich der Finne Peka zu uns.
Die Etappe von Aljucen nach Alcuescar war kurzweilig und ich merkte zum erstenmal: ich kann heute mehr! Also hingen wir noch 15km dran bis Aldea del Cano. Die Holländerin war in Alcuescar geblieben.
Auch wenn es von dort aus bis Cacerres nur 24km waren, so war es eine antrengende Etappe und die Vorstadt war absolut ätzend! Cacerres selbst hingegen war wirklich sehr schön! Dort entschieden wir (Catherine, der Franzose Jacques und ich) uns zum erstenmal den Bus zu nehmen, weil bei der nächsten Etappe am Ebalse de Alcantarra keine Übernachtungsmöglichkeit mehr für uns war - man hätte dort telefonisch reservieren müssen und der Preis lag auch nicht grad in unserem Budget - und 45km bis Canaveral zu gehen... näh! Also nahmen wir den Bus und gingen von Canaveral noch bis Grimaldo. Dort trafen wir erstmals auf "viele" Pilger! Franzosen, Spanier, Italiener und ja...auch Deutsche! Die mich doch glatt hier aus dem Forum erkannten (stille Mitleser ;-) ) Nun, W.... vl schreibste ja mal ;-)
Von Grimaldo ging es nach Carcaboso 35,7km. Das ist die Strecke, wo man nicht durch eine bestimmte Dehessa kann, weil der Besitzer den Druchgang verwehrt! Trotzdem ist der Weg gut gekennzeichnet und man wird jetzt über Riolobos (etwa 5km Umweg) geleitet, wo man auf jeden Fall Bars und ich glaub sogar eine Herberge findet! In Carcaboso kamen wir bei Dona Elena unter...ein wirkliches Unikum!
Dort entschied sich Catherine dann, den Weg hier abzubrechen und den Resturlaub anderweitig zu verbringen.
Jacques und ich jedoch nahmen am nächsten Tag die 40km in Angriff, von Carcaboso zum Arco de Caparra bis hin nach Aldeanueva del Camino. Ich meiserte diese Etappe mit links! Ohne auch nur eine Blase! (die vom Anfang war abgeheilt) ...ich war begeistert!
Die folgende Etappe nach Calzada de Bejar war nur 22,5 km lang, jedoch mit Berg...und da hab ich den Fehler gemacht, mir die Schuhe anders zu binden. GROSSER FEHLER!!!!! Nach nur 4km hatte ich eine zwar kleine, dafür aber sehr unangnehme Blase an der rechten Ferse. Diese Blase ärgerte mich fortan, obwohl ich alles dafür tat, dass sie wegging!
Unterwegs gesellte sich die 19 jährige Julie aus dem Schwarzwald hinzu.
In Banos de Montemayor verpasste ich die Gelegenheit, Geld zu ziehen...dummer Fehler, denn bis Salamanca gabs keine Môglichkeit mehr dazu zzzzz! Julie half mir aus und ich war gerettet!In Fuenterobble de Salvatierra waren wir in der Herberge vom charismatischen Don Blas, wo wir alle gemeinsam kochten, aßen und später in der Kirche auch einen besonderen Pilgersegen von Don Blas erhielten! Ein Erlebnis besonderer Art!
Zwei Tage später war Salamanca erreicht. Was für eine Stadt!!!!! Es war Fiesta und die ganz Stadt war geschmückt, überall Fressbuden und abends gratsi Konzert auf der Plazza Mayor... ich hätte noch Tage dort bleiben können!
Die folgenden Etappen von 36,7km bis El Cubo del Vino und 31,5km bis Zamora hatten es in sich! Meine Ferse schmerzte mittlerweile so sehr, dass es fast unerträglich wurde. Zamora konnte ich überhaupt nicht geniessen!
Die Etappe ab Zamora musste ich dann schliesslich in Montamarta nach 17,5km abbrechen! Mein komplettes rechtes Bein wollte nicht mehr! Schweren Herzens entschied ich mich, dort den Bus bis Tabara zu nehmen und mich dort erstmal zu pflegen! Es ging mir weder körperlich, noch mental gut; ich war sogar dabei darûber nachzudenken, abubrechen! Ein Anruf meiner Tochter halfmir, Ruhe zu bewaren und einen klaren Kopf zu kriegen.
Problem erkennen; Lösung finden; Lösung angehen; weiter gehen!
Also gut: Etappenplan überarbeiten! keine Etappe mehr über 25km! Einstweilen in Sandalen laufen! :-) Alles wird gut!
Nach 2 Tagen war der Fuß heil! GsD!!!!!
Von da an ging es mir blendend und ich genoss die einsamen Wanderungen, denn Jacques und Julie waren in Salamanca geblieben. Ich sah viele wilde Tiere.... kam mit Einheimischen ins Gespräch, es war einfach schön!
In Requejo traf ich auf neue Pilger; Däninen, Spanier, und auch wieder auf deutsche Pilger, denen ich hin und wieder schon begegnet war. Es wurde ein ganz toller Huafen aus uns! Ich werde keinen einzigen von ihnen vergessen! Bis Campobecerros blieben wir zusammen! Dort entschieden sich einge mit Taxi nach Albergueria zu fahren; ich hingegen blieb dort! Mit dem Resultat, dass ich mir dort Bettwanzen einhandelte!!!! Eine Plage, die ich keinem wünsche!!!!! Mir war zum heulen!
In Laza erhielt ich Hilfe von der Protection Civil (Zivielschutz), die mich mit Insektenvernichtungsmittel und Plastiksäcken versorgten; In der Apotheke besorgte ich mir ceme und Antihistaminikum gegen die Bisse... damit hatte ich dieses problem zumindest einstweilen wieder im Griff! Jedoch hatte mein Handy durch die die Spraybehandlung Schaden genommen und den Geist aufgegeben! So musste ich mir dann in Ourense ein neues kaufen ... Herrjeh, mir blebt aber auch nix erspart!
Je näher ich nach Santiago de Compostella kam, desto müder wurde ich und die Etappen wurden wirklich schwer für mich! Ich merkte: ich will nicht mehr! Ich will endlich ankommen! 6 Wochen sind echt lang! Ich hatte heimweh!
Und dann war es endlich soweit! Am 30.09;2015 kam ich mittags in Santiago an! Eine Erlösung!!!!! Und genau so fühlte ich mich! Erlöst!
Ein ganz besonderes Geschenk erhielt ich am darauf folgenden Tag, als ich in der 12Uhr Messe in den Gang zur Kommunion trat! ein grellknalliges orangenes Shirt driekt neben mir zog meinen Blick auf sich.... und ich traute meinen Augen kaum:
Illfuchur stand neben mir! Ich fasste sie an den Arm und wir fielen uns um den Hals! Unfassbar!!!!!
Den abend verbrachten wir dann noch gemeinsam wartend auf Julie, die sich via Facebook bei mir gemeldet hatte und an dem Abend ankommen sollte!
Ich traf schliesslich alle wieder, die ich unterdessen aus den augen verloren hatte...; alle trafen nacheinander ein!
Freitag verbrachte ich dann noch in Finisterre, Samstag im Bus zum Flughafen noch weitere Freunde getroffen und im Flughafen schliesslich und Endlich verabschiedet!
Um 21.00 Uhr landete ich wohlbehalten in Düsseldorf wo mic meine Familie erwartete; und um 23:00 war ich endlich wieder daheim!!!!!
Fazit: es ist eine wunderbare Route - hart, aber sehr schön! Ich habe die richtige Zeit erwischt! Ein Bett war nie das Problem- allerdings der Zustand mancher Herbergen!!!! Die Wahl über den Sanabres war die richtige!!
Via de la Plata er med sine 9.083 pilgrimme i 2016 nærmest gået i stå med antallet af pilgrimme. Mens de andre ruter får flere og flere pilgrimme år for år, synes Via de la Plata kun at tiltrække omkring 10.000 pilgrimme årligt, som det var tilfældet da jeg selv tog turen for snart 5 år siden. Ruten er, med sine 1.000 km (Sevilla - Santiago over Sanabres) og ind imellem forholdsvis lange etaper, kendt som: Forholdsvis anstrengende. Det kan være grunden til, at forholdsvis få pilgrimme vælger denne vej. Nu skal jeg afsted af Via de la Plata igen, og jeg læser derfor, hvad jeg kan finde af forholdsvis nye beretninger på nettet. Jeg er netop faldet over en beretning fra en tysk pilgrim, der tog turen i august-september i fjor, hvor det er ret varmt at gå netop den rute. Men en fordel fremhæves i beretningen: Det regner ikke. Da jeg gik hele turen i april-maj 2012 på 32 dage var stierne flere steder nærmest umulige at passerer med tørre støvler, fordi regnen bare stod ned i stænger. Jeg gik - imodsætning til i nedenstående beretning - hele turen. Ingen bus, tog eller taxi.
Nu prøver jeg på samme årstid igen, men har planer om at dele ruten, så jeg i første omgang går fra Sevilla til Salamanca ( ca 500 km.) og så tager resten næste år.
Herunder beretningen fra den tyske pilgrim fra august-september i fjor, offentliggjort i oktober på den tyske hjemmeside http://pilgerforum.de . Og det er en beretning, der fortæller om både vabler og væggelus, samt andre problemer. Trods det denne konklusionen i min oversættelse, dernæst resten på tysk:
Det er en vidunderlig rute - hård at gå, men meget smukt! Jeg gik på det rigtige tidspunkt af året! Overnatning var aldrig et problem, men flere herberg i meget dårlig forfatning. Jeg valgte ruten over Sanabres ( altså ikke Astorga) og der et godt valg.
Liebe Via de la Plata - Freunde, und alle, die es vl mal werden wollen...
Hier versuche ich nun, einen etwas detaillierteren Bericht zu verfassen... Puuuhhh 6 Wochen! Das war lang!!!!! Nun gut, ich versuchs:
Catherine und ich flogen am 22.08 von Brüssel/Charleroi (Belgien) nach Sevilla, wo wir planmässig gg 17:00 landeten und per Bus in die Stadt fuhren um uns im Triana Backpackers einzuchecken. - Tolle Herberge, kann ich nur empfehlen!!! Kurzentschlossen traten wir gleich am nächsten Morgen unsere erste Etappe an, nach Guillena; auch wenn man uns diese Etappe abgeraten hatte, weil die Vorstadt von Sevilla angeblich nicht sicher ist, kamen wir ohne Probleme und recht schnell aus der Stadt und um 14:00 war Guillena erreicht!. Die Temperaturen waren erträglich. Auch der Weg nach Castilblanco de los Arroyos war ohne besondere Vorkommnisse (ausser, dass ich unterwegs meine Sonnenbrille verlor) und die Herberge dort sehr schön, besonders durch die Hospitalieras Betty und Valerie - die uns warmherzig empfingen.
Die 3. Etappe nach Almaden de la Plata war hingegen sehr anstrengend! 17km Strasse und am Ende der 29,7km noch ein Berg den es zu erklimmen und herabzusteigen gab, war extrem kräftezehrend! Völlig fertig erreichte ich die Herberge. Die erste Blase war der Lohn :-(.
Bisher waren die Dehesas der Sierra Norte ohne Vieh, was sich aber dann änderte! Erst Schafherden, dann Ziegen und die berühmten Patta Negras (Schweine) ... selbst ich, die auf dem Land zwischen Kühen und Schafen aufwuchs, war begeistert! Von den Geiern und Adlern ganz zu schweigen!
Die Temperaturen lagen so um die 33° und mittags etwas über 36° aber trotzdem ertragbar!
Der Weg nach Monesterio wurde sehr heiss, mein von Fred M@rio empfohlenen Schirm tat seine Dienste. In Monesterio trafen wir auf weitere 2 Pilger, und das dortige Freibad erlaubte Pilgern beim vorzeigen des Pilgerpasses kostenlosen Eintritt, was Cathrine und ich uns natürlich nicht entgehen liessen! Kam gut!!!!!!! ;-)
Die Meseta ist karg und bietet kaum Abwechslung, aber trotzallem ist es schön hier!
Die Farben, die sich uns jeden Morgen bei Sonnenaufgang boten, waren berauschend! Goldgelbe Landschaften, und ich hatte nicht den Eindruck, dass alles verdorrt war! Klar, das Gras war nicht mehr grün, aber die Bäume waren es, und es gab auch Blumen am Wegesrand! Man musste nur hinsehen! Die Furten waren fast alle ohne Wasser, was uns jedoch nicht störte!
In Fuente de Cantos kehrten wir in die Touristische Herberge "el Zaguan de la Plata" ein... was für ein Palast! so schön!!!! Mit Pool! was will der geschundene Pilgerkörper mehr?! Dort hatten wir Fledermäuse, die tagsüber flogen und wie Kamikazeflieger Wasser aus dem Pool schöpften... und dabei auch hinein stürtzten... Aber ich rettete sie natürlich :-) ein wahres Naturschauspiel!
Mittlerweile waren wir zu 4. eine Holländerin, ein Franzose, Catherine und ich.
Zafra war die erste grössere Stadt! Eine moderne Stadt, die trotz aller Hektik ihren Charme hat. Dort war es am heissesten ..; 39°!!!
Der Weg nach Torremejia hingegen war wirklich öd und hart! Stundenlang durch Weinfelder und Olivenplantagen auf nicht enden wollenden Schotterpisten ohne Schatten... GsD war ich da nicht allein. Wenn ich mir jedoch diesen Weg bei Regen vorstelle, wo ich mich noch nichtmal auf den Boden hätte setzen können, war dei Entscheidung, zu dieser Jahreszeit zu gehen für mich die richtige!
Merida! Wunderbare Stadt!!!! Während Catherine sich die römischen Ausgrabungen und Museen ansah, erkundete ich im alleingang die stadt... dabei wurde ich spontan von Spaniern eingeladen mit ihnen zu feiern und Tapas und Wein zu geniessen... einfach so! Wo gibt es das schon? Das wird unvergesslich für mich bleiben!
Bei der folgenden Etappe am Embalse de Prosperina hätte ich gerne ein Bad genommen, aber es war recht kühl an diesem morgen und so bin ich weiter!
Hallux und Valgus meldeten sich abwechselnd von unten herauf, ich schimpfte dann kurz und sie gaben Ruhe ;-)
So oft es sich einrichten lies, kochten wir selbst. Meistens Pasta, Salate, was eben schnell ging!
Die Herberge in Aljucen ist nicht die beste und hätte dringend neue Möbel nötig, aber man wird ja anspruchsloser mit der Zeit! Hier gesellte sich der Finne Peka zu uns.
Die Etappe von Aljucen nach Alcuescar war kurzweilig und ich merkte zum erstenmal: ich kann heute mehr! Also hingen wir noch 15km dran bis Aldea del Cano. Die Holländerin war in Alcuescar geblieben.
Auch wenn es von dort aus bis Cacerres nur 24km waren, so war es eine antrengende Etappe und die Vorstadt war absolut ätzend! Cacerres selbst hingegen war wirklich sehr schön! Dort entschieden wir (Catherine, der Franzose Jacques und ich) uns zum erstenmal den Bus zu nehmen, weil bei der nächsten Etappe am Ebalse de Alcantarra keine Übernachtungsmöglichkeit mehr für uns war - man hätte dort telefonisch reservieren müssen und der Preis lag auch nicht grad in unserem Budget - und 45km bis Canaveral zu gehen... näh! Also nahmen wir den Bus und gingen von Canaveral noch bis Grimaldo. Dort trafen wir erstmals auf "viele" Pilger! Franzosen, Spanier, Italiener und ja...auch Deutsche! Die mich doch glatt hier aus dem Forum erkannten (stille Mitleser ;-) ) Nun, W.... vl schreibste ja mal ;-)
Von Grimaldo ging es nach Carcaboso 35,7km. Das ist die Strecke, wo man nicht durch eine bestimmte Dehessa kann, weil der Besitzer den Druchgang verwehrt! Trotzdem ist der Weg gut gekennzeichnet und man wird jetzt über Riolobos (etwa 5km Umweg) geleitet, wo man auf jeden Fall Bars und ich glaub sogar eine Herberge findet! In Carcaboso kamen wir bei Dona Elena unter...ein wirkliches Unikum!
Dort entschied sich Catherine dann, den Weg hier abzubrechen und den Resturlaub anderweitig zu verbringen.
Jacques und ich jedoch nahmen am nächsten Tag die 40km in Angriff, von Carcaboso zum Arco de Caparra bis hin nach Aldeanueva del Camino. Ich meiserte diese Etappe mit links! Ohne auch nur eine Blase! (die vom Anfang war abgeheilt) ...ich war begeistert!
Die folgende Etappe nach Calzada de Bejar war nur 22,5 km lang, jedoch mit Berg...und da hab ich den Fehler gemacht, mir die Schuhe anders zu binden. GROSSER FEHLER!!!!! Nach nur 4km hatte ich eine zwar kleine, dafür aber sehr unangnehme Blase an der rechten Ferse. Diese Blase ärgerte mich fortan, obwohl ich alles dafür tat, dass sie wegging!
Unterwegs gesellte sich die 19 jährige Julie aus dem Schwarzwald hinzu.
In Banos de Montemayor verpasste ich die Gelegenheit, Geld zu ziehen...dummer Fehler, denn bis Salamanca gabs keine Môglichkeit mehr dazu zzzzz! Julie half mir aus und ich war gerettet!In Fuenterobble de Salvatierra waren wir in der Herberge vom charismatischen Don Blas, wo wir alle gemeinsam kochten, aßen und später in der Kirche auch einen besonderen Pilgersegen von Don Blas erhielten! Ein Erlebnis besonderer Art!
Zwei Tage später war Salamanca erreicht. Was für eine Stadt!!!!! Es war Fiesta und die ganz Stadt war geschmückt, überall Fressbuden und abends gratsi Konzert auf der Plazza Mayor... ich hätte noch Tage dort bleiben können!
Die folgenden Etappen von 36,7km bis El Cubo del Vino und 31,5km bis Zamora hatten es in sich! Meine Ferse schmerzte mittlerweile so sehr, dass es fast unerträglich wurde. Zamora konnte ich überhaupt nicht geniessen!
Die Etappe ab Zamora musste ich dann schliesslich in Montamarta nach 17,5km abbrechen! Mein komplettes rechtes Bein wollte nicht mehr! Schweren Herzens entschied ich mich, dort den Bus bis Tabara zu nehmen und mich dort erstmal zu pflegen! Es ging mir weder körperlich, noch mental gut; ich war sogar dabei darûber nachzudenken, abubrechen! Ein Anruf meiner Tochter halfmir, Ruhe zu bewaren und einen klaren Kopf zu kriegen.
Problem erkennen; Lösung finden; Lösung angehen; weiter gehen!
Also gut: Etappenplan überarbeiten! keine Etappe mehr über 25km! Einstweilen in Sandalen laufen! :-) Alles wird gut!
Nach 2 Tagen war der Fuß heil! GsD!!!!!
Von da an ging es mir blendend und ich genoss die einsamen Wanderungen, denn Jacques und Julie waren in Salamanca geblieben. Ich sah viele wilde Tiere.... kam mit Einheimischen ins Gespräch, es war einfach schön!
In Requejo traf ich auf neue Pilger; Däninen, Spanier, und auch wieder auf deutsche Pilger, denen ich hin und wieder schon begegnet war. Es wurde ein ganz toller Huafen aus uns! Ich werde keinen einzigen von ihnen vergessen! Bis Campobecerros blieben wir zusammen! Dort entschieden sich einge mit Taxi nach Albergueria zu fahren; ich hingegen blieb dort! Mit dem Resultat, dass ich mir dort Bettwanzen einhandelte!!!! Eine Plage, die ich keinem wünsche!!!!! Mir war zum heulen!
In Laza erhielt ich Hilfe von der Protection Civil (Zivielschutz), die mich mit Insektenvernichtungsmittel und Plastiksäcken versorgten; In der Apotheke besorgte ich mir ceme und Antihistaminikum gegen die Bisse... damit hatte ich dieses problem zumindest einstweilen wieder im Griff! Jedoch hatte mein Handy durch die die Spraybehandlung Schaden genommen und den Geist aufgegeben! So musste ich mir dann in Ourense ein neues kaufen ... Herrjeh, mir blebt aber auch nix erspart!
Je näher ich nach Santiago de Compostella kam, desto müder wurde ich und die Etappen wurden wirklich schwer für mich! Ich merkte: ich will nicht mehr! Ich will endlich ankommen! 6 Wochen sind echt lang! Ich hatte heimweh!
Und dann war es endlich soweit! Am 30.09;2015 kam ich mittags in Santiago an! Eine Erlösung!!!!! Und genau so fühlte ich mich! Erlöst!
Ein ganz besonderes Geschenk erhielt ich am darauf folgenden Tag, als ich in der 12Uhr Messe in den Gang zur Kommunion trat! ein grellknalliges orangenes Shirt driekt neben mir zog meinen Blick auf sich.... und ich traute meinen Augen kaum:
Illfuchur stand neben mir! Ich fasste sie an den Arm und wir fielen uns um den Hals! Unfassbar!!!!!
Den abend verbrachten wir dann noch gemeinsam wartend auf Julie, die sich via Facebook bei mir gemeldet hatte und an dem Abend ankommen sollte!
Ich traf schliesslich alle wieder, die ich unterdessen aus den augen verloren hatte...; alle trafen nacheinander ein!
Freitag verbrachte ich dann noch in Finisterre, Samstag im Bus zum Flughafen noch weitere Freunde getroffen und im Flughafen schliesslich und Endlich verabschiedet!
Um 21.00 Uhr landete ich wohlbehalten in Düsseldorf wo mic meine Familie erwartete; und um 23:00 war ich endlich wieder daheim!!!!!
Fazit: es ist eine wunderbare Route - hart, aber sehr schön! Ich habe die richtige Zeit erwischt! Ein Bett war nie das Problem- allerdings der Zustand mancher Herbergen!!!! Die Wahl über den Sanabres war die richtige!!
fredag den 17. februar 2017
Farlige steder på Camino del Norte
Delstatsregeringen i Asturias (Austurien) har afsat over 800.000 Euro eller over 600 millioner kroner til forbedringer af Caminoen.
Camino del Norte er med 17.313 pilgrimme blevet nummer 3 over de mest benyttede pilgrimsruter i Sapnien i fjor (2016) kun overgået af Camino Frances og Camino Portugues.
Der er - trods de seneste års succes - stadig flere steder på ruten, der rent trafikalt må betegnes som farlige. Det har fået Austuriens delstatsregering til at afsætte 834.00 Euro til forbedringer, samt omlægninger af pilgrimsruten de steder, hvor et eksperudvalg har efterlyst handling.
Jakobsvejen.dk har ingen informationer om, hvor vidt der disse steder har været ulykker i 2016. Den eneste ulykke - desværre med dødelig udgang - som har været omtalt her på siden, var en tysk pilgrim, der gik udenfor ruten (Camino del Norte) langs klipperne ud mod havet og faldt ned. Men der kan sagtens være forekommet andre ubehagelige episoder, som er ukendte for denne hjemmesiden.
Jeg gik selv Camino del Norte i 2012, og igen et stykke af den i efteråret i fjor fra Bilbao til udfletningen mod Camino Primitivo.
Og nogle af de steder, som jeg for snart 5 år siden fandt farlige, var stadig ikke udbedret. Den værste af dem er afgjort jernbanebroen udenfor Santander på etapen mod Santillana del Mar. Og da arbejdet formentlig tager nogen tid, har jeg et råd til de læsere af jakobsvejen.dk, der har tænkt sig at gå Camino del Norte i år. Det farlige sted er jernbanebroen på strækningen mellem de to små togstationer Boo de Pielagos og Mogro. Her går pilgrimsstien over en togbro, hvor der kører tog. Pilgrimmene står og venter til de er sikre på, at der ikke kommer tog, hvorefter de løber over. Det er muligt at undgå de få hundrede meter af broen ved at gå en alternativ vej på 4-5 km, men det har undertegnede ikke set nogen pilgrimme gøre. Derfor mit råd: Tag toget over broen mellem de to stationer. Selve togturen tager nogle få minutter og togmændene giver oven i købet gratis togtur til pilgrimme med pilgrimspas. Jeg har også set pilgrimme tage toget helt fra Santander til efter broen ( ialt ca 18 km), til stationen i Morgo. Her skal der dog købes billet. Principelt set er jeg fuldstændig enig med de pilgrimme, der mener, at det er en dårlig ide at blande pilgrimsvandring med tog, bus eller taxi, men her er det simpelthen - efter undertegnedes opfattelse - dumdristigt at tage jernbanebroen til fods.
Santander er den store by ved havet umiddelbart efter kultherberget i Guemes, og hvor de fleste pilgrimme tager den lille strandbåd (pilgrimsbåd) over fjorden.
Her et billede fra overfarten ved Santander, hvor to spanske pilgrimme går ombord.
Camino del Norte er med 17.313 pilgrimme blevet nummer 3 over de mest benyttede pilgrimsruter i Sapnien i fjor (2016) kun overgået af Camino Frances og Camino Portugues.
Der er - trods de seneste års succes - stadig flere steder på ruten, der rent trafikalt må betegnes som farlige. Det har fået Austuriens delstatsregering til at afsætte 834.00 Euro til forbedringer, samt omlægninger af pilgrimsruten de steder, hvor et eksperudvalg har efterlyst handling.
Jakobsvejen.dk har ingen informationer om, hvor vidt der disse steder har været ulykker i 2016. Den eneste ulykke - desværre med dødelig udgang - som har været omtalt her på siden, var en tysk pilgrim, der gik udenfor ruten (Camino del Norte) langs klipperne ud mod havet og faldt ned. Men der kan sagtens være forekommet andre ubehagelige episoder, som er ukendte for denne hjemmesiden.
Jeg gik selv Camino del Norte i 2012, og igen et stykke af den i efteråret i fjor fra Bilbao til udfletningen mod Camino Primitivo.
Og nogle af de steder, som jeg for snart 5 år siden fandt farlige, var stadig ikke udbedret. Den værste af dem er afgjort jernbanebroen udenfor Santander på etapen mod Santillana del Mar. Og da arbejdet formentlig tager nogen tid, har jeg et råd til de læsere af jakobsvejen.dk, der har tænkt sig at gå Camino del Norte i år. Det farlige sted er jernbanebroen på strækningen mellem de to små togstationer Boo de Pielagos og Mogro. Her går pilgrimsstien over en togbro, hvor der kører tog. Pilgrimmene står og venter til de er sikre på, at der ikke kommer tog, hvorefter de løber over. Det er muligt at undgå de få hundrede meter af broen ved at gå en alternativ vej på 4-5 km, men det har undertegnede ikke set nogen pilgrimme gøre. Derfor mit råd: Tag toget over broen mellem de to stationer. Selve togturen tager nogle få minutter og togmændene giver oven i købet gratis togtur til pilgrimme med pilgrimspas. Jeg har også set pilgrimme tage toget helt fra Santander til efter broen ( ialt ca 18 km), til stationen i Morgo. Her skal der dog købes billet. Principelt set er jeg fuldstændig enig med de pilgrimme, der mener, at det er en dårlig ide at blande pilgrimsvandring med tog, bus eller taxi, men her er det simpelthen - efter undertegnedes opfattelse - dumdristigt at tage jernbanebroen til fods.
Santander er den store by ved havet umiddelbart efter kultherberget i Guemes, og hvor de fleste pilgrimme tager den lille strandbåd (pilgrimsbåd) over fjorden.
torsdag den 16. februar 2017
Vinter-caminoen gør klar til næste sæson !
Borgmestrene langs Camino de Invierno ; Vintercaminoen, forsøger nok engang at skaffe flere penge til herberger og forbedring af pilgrimsstien.
De seneste års forsøg på "at lokke" nogen af de ca 6.000 pilgrimme, der går i december, januar og februar til at tage en altertiv pilgrimsrute uden om "indgangsbjergene" til Galicien ved o Cebreiro, ser ikke rigtig ud til at have virket. I 2016 blev Camino de Invierno anerkendt som en pilgrimssti, og kommuner og menigheder, samt enkelte private langs ruten er begyndt at sørge for overnatninssteder, så det skulle være på plads, men lige lidt synes det at hjælpe på populariteten.
Her i slutningen af februar mødes borgmestrene langs Camino de Invierno for at drøfte mulighederne for at afsætte flere penge til at gøre ruten mere attraktiv, så den næste vinter får et stigende antal pilgrimme. Der er stor uenighed om, hvor mange der egentlig går på ruten. De officielle tal fra Pilgrimskontoret i Santiago denne vinter viser, at der var 8 pilgrimme i november, 7 i december og 12 i januar. Den lokale pilgrimsforening, Vintercaminoens venner, fortæller, at der går langt flere, uden at der angives noget antal. De siger, at det er pilgrimskontoret i Santiago, der sætter vinterstispilgrimmene i en forkert rubrik, fordi de kommer ind i Santiago af Camino Sanabres, og at de derfor opføres i statistikken, som om de gik af Via de la Plata. Lyder det indviklet, så her forklaringen. Langt de fleste pilgrimme, der går af Via de la Plata, skifter før Santiago til Camino Sanabres og går ind over bjergene fra syd til Santiago. Camino de Invierno rammer ligeledes Camino Sanabres før Santiago, således at pilgrimme fra Via de la Plata og Camino de Invierno overnatter de sidste etaper på de samme herberger. Derfor skulle der gå flere pilgrimme af Camino de Invierno end de officielle tal siger. De opføres bare forkert i statistikken.
Uanset hvad, I morgen, den 17. februar, mødes borgmestrene langs ruten for at se, hvad de kan gøre for at gøre ruten mere populær, og hvilke steder de kan hente flere penge til projektet efter at Vintercaminoen er blevet ophøjet til officiel pilgrimsrute.
Det har været rigtig koldt og megen sne i Nordspanien i år. Det har dog ikke fået pilgrimmene til at blive hjemme, især mange Sydkoreanere har været på Camino Frances, og imodsætning til de seneste år har beretningerne om Sydkoreanske pilgrimme, der er faret vild og hentet forkomne ind fra vinterkulden, været væsentlig mindre. Ved siden af her et billede fra o Cebreiro denne vinter, som ligger på den direkte vej til Santiago af Camino Frances.
De seneste års forsøg på "at lokke" nogen af de ca 6.000 pilgrimme, der går i december, januar og februar til at tage en altertiv pilgrimsrute uden om "indgangsbjergene" til Galicien ved o Cebreiro, ser ikke rigtig ud til at have virket. I 2016 blev Camino de Invierno anerkendt som en pilgrimssti, og kommuner og menigheder, samt enkelte private langs ruten er begyndt at sørge for overnatninssteder, så det skulle være på plads, men lige lidt synes det at hjælpe på populariteten.
Her i slutningen af februar mødes borgmestrene langs Camino de Invierno for at drøfte mulighederne for at afsætte flere penge til at gøre ruten mere attraktiv, så den næste vinter får et stigende antal pilgrimme. Der er stor uenighed om, hvor mange der egentlig går på ruten. De officielle tal fra Pilgrimskontoret i Santiago denne vinter viser, at der var 8 pilgrimme i november, 7 i december og 12 i januar. Den lokale pilgrimsforening, Vintercaminoens venner, fortæller, at der går langt flere, uden at der angives noget antal. De siger, at det er pilgrimskontoret i Santiago, der sætter vinterstispilgrimmene i en forkert rubrik, fordi de kommer ind i Santiago af Camino Sanabres, og at de derfor opføres i statistikken, som om de gik af Via de la Plata. Lyder det indviklet, så her forklaringen. Langt de fleste pilgrimme, der går af Via de la Plata, skifter før Santiago til Camino Sanabres og går ind over bjergene fra syd til Santiago. Camino de Invierno rammer ligeledes Camino Sanabres før Santiago, således at pilgrimme fra Via de la Plata og Camino de Invierno overnatter de sidste etaper på de samme herberger. Derfor skulle der gå flere pilgrimme af Camino de Invierno end de officielle tal siger. De opføres bare forkert i statistikken.
Uanset hvad, I morgen, den 17. februar, mødes borgmestrene langs ruten for at se, hvad de kan gøre for at gøre ruten mere populær, og hvilke steder de kan hente flere penge til projektet efter at Vintercaminoen er blevet ophøjet til officiel pilgrimsrute.
onsdag den 15. februar 2017
Borgmesteren i Melide skælder ud !
Borgmestre er stolte over at være pilgrimsbyer langs Caminoer i Spanien.
En af de store menneskelige oplevelser ved at gå pilgrimsvandring i Spanien af en af de mange Caminoer er den hjælpsomhed og stolthed over Camino de Santiago, man undervejs møder hos naboer til pilgrimsstien. Undertegnede har flere gange mødt denne hjælpsomhed og glæde over at bo langs Caminoen: Men ind imellem undrer man sig over, at det bare kan blive ved. På nogle af stierne passerer der flere tusind pilgrimme hver dag i højsæsonen, og det er ikke alle pilgrimme der lige "pilgrimsagtige" - nogle smider papir, bruger haver som toilet, sviner på anden måde eller mener ligefrem, at det er "lovligt" at tage frugt eller andet spiseligt i folks haver langs Caminoen.
Men selv om der altså er pilgrimme med uopdragen adfærd, synes det kun at ændre adfærden hos meget få spaniere. Og nu kan jeg læse i Galiciske lokalaviser, at borgmesteren i den meget besøgte pilgrimsby Melide ca 55 - 60 km før Santiago på Camino Frances, er vred. Ikke på pilrimmene, men på pilgrimskontoret i Santiago, fordi Melide ikke længere er sat på de små kort, man kan finde på de pilgrimspas, som pilgrimskontoret har udstedt og solgt til bispedømmer, pilgrimskontorer, herberger m.m.
Det må være en fejl, siger borgmester Dalia Garcia Couso, i følge dagbladet el Correo Gallego og denne fejl må udbedres hurtigtst muligt, når der laves nye oplag.
Melide er af mange pilgrimme kendt som "blækspruttebyen", idet denne bys blæksprutterestauranter går for at være Spaniens bedste. Og til de pilgrimme her i landet, der det seneste års tid, har købt deres pilgrimspas via Katolsk Forlag eller Sankt Ansgar Domkirke, kan jeg oplyse, at Melide er med på kortet over de forskellige pilgrimsruter ind til Santiago. Fotoet her ved siden er et lille afsnit af et pas, hvor Melide ikke er med. Meliede skulle have været sat mellem Palas de Rey og Arzua.
En af de store menneskelige oplevelser ved at gå pilgrimsvandring i Spanien af en af de mange Caminoer er den hjælpsomhed og stolthed over Camino de Santiago, man undervejs møder hos naboer til pilgrimsstien. Undertegnede har flere gange mødt denne hjælpsomhed og glæde over at bo langs Caminoen: Men ind imellem undrer man sig over, at det bare kan blive ved. På nogle af stierne passerer der flere tusind pilgrimme hver dag i højsæsonen, og det er ikke alle pilgrimme der lige "pilgrimsagtige" - nogle smider papir, bruger haver som toilet, sviner på anden måde eller mener ligefrem, at det er "lovligt" at tage frugt eller andet spiseligt i folks haver langs Caminoen.
Men selv om der altså er pilgrimme med uopdragen adfærd, synes det kun at ændre adfærden hos meget få spaniere. Og nu kan jeg læse i Galiciske lokalaviser, at borgmesteren i den meget besøgte pilgrimsby Melide ca 55 - 60 km før Santiago på Camino Frances, er vred. Ikke på pilrimmene, men på pilgrimskontoret i Santiago, fordi Melide ikke længere er sat på de små kort, man kan finde på de pilgrimspas, som pilgrimskontoret har udstedt og solgt til bispedømmer, pilgrimskontorer, herberger m.m.
Det må være en fejl, siger borgmester Dalia Garcia Couso, i følge dagbladet el Correo Gallego og denne fejl må udbedres hurtigtst muligt, når der laves nye oplag.
tirsdag den 14. februar 2017
Hvornår kan man passerer Pyrenæerne ?
Napoleonsruten er et must for mange danske pilgrimme, men den er ikke altid åben.
Planlægningen af den store forårstur af Caminoen (Camino Frances) er for alvor i gang. Og for mange danske pilgrimme virker det som om, at starten fra Saint Jean Pied de Port af Napoleonsruten over Pyrenæerne er et must. Jeg har ikke tal på denne antagelse, men spørgsmål til undertegnede, samt læsning af danske hjemmesider tyder på, at mange danske santiagopilgrimme går den vej. Jeg har skrevet om Napoleonsruten rigtig mange gange her på siden før, så svaret på nok et spørgsmål om Napolensruten, må derfor bestå af gentagelser:
1)Jeg har selv taget Napoleonsruten 4 gange, og Valcarslosruten fra Saint Jean Pied de Port en gang. Jeg foretrækker afgjort Napoleonsruten, som er ualmindelig smuk. Men jeg vil ikke sætte livet på spil for at gå over. I 2016 kom flere rigtig galt afsted på vejen over. Derfor følgende råd, som du kan bruge som du vil:
2) Napoleonsruten har de seneste år været lukket om vinteren. Den åbner igen 1. april. Det er ikke klogt at forsøge sig inden da.
3) Det betyder ikke, at man altid kan gå den vej over efter 1. april. Spørg altid på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port dagen før eller samme dag, om de kan anbefale, at man tager turen over. Vejret i Pyrenæerne er den afgørende faktor for en vellykket tur.
4) Beregn rigtig god tid. For en pilgrim i god form tager turen over til Roncesvalles normalt 8 timer. Det er ikke godt at blive fanget på ruten midt om natten.
5) Er det første gang du skal på pilgrimsvandring, så del ruten over, selvom du føler dig i topform - ikke så meget på grund af tid, men fordi den tærer på kræfterne. Selvom vejret er vidunderligt, er turen over på en dag - ofte den første pilgrimsdag -temmelig anstrengende. Jeg har set pilgrimmme, der var rimelig kørt ned; havde kæmpe vabler eller andre problemer, som gav dem en meget hård start på deres tur mod Santiago. Det er muligt at overnatte to steder på vejen op; i Hunto og ved Orison. Begge steder kan man bestille en seng i forvejen.
6) Er vejrudsigten ikke med jer (tåge, sne, regn, storm), så vent til den bliver bedre eller tag turen over Valcarslos, hvor der er bebyggelser, cafeer og hoteller undervejs.
Her et par billede fra en fantastisk tur over Napoleonsruten med overnatning i Orison på vejen.
Planlægningen af den store forårstur af Caminoen (Camino Frances) er for alvor i gang. Og for mange danske pilgrimme virker det som om, at starten fra Saint Jean Pied de Port af Napoleonsruten over Pyrenæerne er et must. Jeg har ikke tal på denne antagelse, men spørgsmål til undertegnede, samt læsning af danske hjemmesider tyder på, at mange danske santiagopilgrimme går den vej. Jeg har skrevet om Napoleonsruten rigtig mange gange her på siden før, så svaret på nok et spørgsmål om Napolensruten, må derfor bestå af gentagelser:
1)Jeg har selv taget Napoleonsruten 4 gange, og Valcarslosruten fra Saint Jean Pied de Port en gang. Jeg foretrækker afgjort Napoleonsruten, som er ualmindelig smuk. Men jeg vil ikke sætte livet på spil for at gå over. I 2016 kom flere rigtig galt afsted på vejen over. Derfor følgende råd, som du kan bruge som du vil:
2) Napoleonsruten har de seneste år været lukket om vinteren. Den åbner igen 1. april. Det er ikke klogt at forsøge sig inden da.
3) Det betyder ikke, at man altid kan gå den vej over efter 1. april. Spørg altid på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port dagen før eller samme dag, om de kan anbefale, at man tager turen over. Vejret i Pyrenæerne er den afgørende faktor for en vellykket tur.
4) Beregn rigtig god tid. For en pilgrim i god form tager turen over til Roncesvalles normalt 8 timer. Det er ikke godt at blive fanget på ruten midt om natten.
5) Er det første gang du skal på pilgrimsvandring, så del ruten over, selvom du føler dig i topform - ikke så meget på grund af tid, men fordi den tærer på kræfterne. Selvom vejret er vidunderligt, er turen over på en dag - ofte den første pilgrimsdag -temmelig anstrengende. Jeg har set pilgrimmme, der var rimelig kørt ned; havde kæmpe vabler eller andre problemer, som gav dem en meget hård start på deres tur mod Santiago. Det er muligt at overnatte to steder på vejen op; i Hunto og ved Orison. Begge steder kan man bestille en seng i forvejen.
6) Er vejrudsigten ikke med jer (tåge, sne, regn, storm), så vent til den bliver bedre eller tag turen over Valcarslos, hvor der er bebyggelser, cafeer og hoteller undervejs.
mandag den 13. februar 2017
Bidt af pilgrimslivet !
51 årig spansk pilgrim har gået næsten 17.000 km af jakobsveje de seneste 7 år.
Da 51 årige, spanske, Álvaro Lazaga, forleden kom til Santiago for at modtage et compostela efter at have gået den lille camino, Camino Ingles (den engelske vej), var det langt fra første gang. Álvaro Lazaga regnede nemlig ud, at han nu har gået 16.988, og at han derfor snart - efter sine egne opgørelser - skulle slå en tidligere rekord, som han mener er på 17.000 km af diverse jakobsveje. Álvaro Lazaga fortæller i følge hjemmesiden http://www.mundicamino.com, at han begyndte pilgrimslivet for 7 år siden i februar 2000, da han tog turen fra Logrono til Santiago af Camino Frances.
Det at gå pilgrimsvandring i et internationalt miljø med franskmænd, tyskere og alle mulige andre nationaliteter var så stort, at jeg bare måtte afsted igen og igen, siger han og bedyrer, at han fortsætter, til han falder om. Han har nu 24 compostela'er og har allerede planer for den næste tur, der nok en gang skal være Camino Portugues.
Da 51 årige, spanske, Álvaro Lazaga, forleden kom til Santiago for at modtage et compostela efter at have gået den lille camino, Camino Ingles (den engelske vej), var det langt fra første gang. Álvaro Lazaga regnede nemlig ud, at han nu har gået 16.988, og at han derfor snart - efter sine egne opgørelser - skulle slå en tidligere rekord, som han mener er på 17.000 km af diverse jakobsveje. Álvaro Lazaga fortæller i følge hjemmesiden http://www.mundicamino.com, at han begyndte pilgrimslivet for 7 år siden i februar 2000, da han tog turen fra Logrono til Santiago af Camino Frances.
Det at gå pilgrimsvandring i et internationalt miljø med franskmænd, tyskere og alle mulige andre nationaliteter var så stort, at jeg bare måtte afsted igen og igen, siger han og bedyrer, at han fortsætter, til han falder om. Han har nu 24 compostela'er og har allerede planer for den næste tur, der nok en gang skal være Camino Portugues.
søndag den 12. februar 2017
Pilgrimsudstilling i Hamborg
Den årlige pilgrimsgudstjeneste i den evangeliske pilgrimskirke i Hamborg, St Jacobi, er i år sat til den 25. februar med efterfølgende pilgrimsudstilling, hvor man 30 forskellige steder kan se, høre og spørge til pilgrimsvandring. Det hele varer fra kl. 11.00 til 16.00 og kan være med til at inspirere og hjælpe nye pilgrimme på vej.
Du kan læse mere på denne hjemmeside: https://www.pilgerstammtisch-hamburg.de/ der bestyres af Hamborgs pilgrimsforening.
Du kan læse mere på denne hjemmeside: https://www.pilgerstammtisch-hamburg.de/ der bestyres af Hamborgs pilgrimsforening.
lørdag den 11. februar 2017
Gående pilgrimme til Fatima
Fatima fejrer i år sit 100 års jubilæum, som valfartsted til "Den hellige Maria".
I de senere år har det stigende antal pilgrimme, der går til Santiago de Compostela smittet af på det langt yngre valfartssted i Fatima i Portugal, sådan at forstå, at flere af de mange, der besøger Fatima, nu er begyndt gå til fods i stedet for at tage med personbil eller bus. Der er ligeledes Santiagopilgrimme, der går af Camino Protugues fra Lissabon til Santiago af Camino Portugues, som tager en afstikker af den forholdsvis nye pilgrimsvej til Fatima, for igen at fortsætte fra Fatima til Santiago. Andre pilgrimme (primært portugisere) går alene ruten fra Lissabon, mens yderligere nogle pilgrimme - ofte Santiagopilgrimme - tager turen fra Santiago til Fatima, som idag er afmærket med blå pile - desværre ikke helt så godt, som de spanske pilgrimsveje, men nok til at man burde kunne finde vej.
For 100 år siden viste Jesus mor, Maria, sig for nogle børn på markerne ved den lille portugisiske by Fatima, der ligger ca 170 km nord for Lissabon. Allerede mens miraklerne stod på, begyndte troende at samles på stedet, hvor børnene havde deres spirituelle oplevelser. Siden er antallet at troende, der besøger Fatima, steget og steget. I år i forbindelse med 100-årsdagen ventes 8 millioner troende til Fatima. En - formentlig meget lille - del af dem vil kommende gående til Fatima. Det har fået arrangørerne af det store religiøse program, der er planlagt i forbindelse med jubilæet, til at lave en hjemmeside for de gående pilgrimme med gode råd af forskellig slags. Under overskriften: Pilgrim on foot, kan man læse mere på denne engelsksprogede hjemmeside: http://www.fatima.pt/en/pages/pilgrim-on-foot
Her kan man bl.a. læse, at det er arrangørerne meget magtpåliggende, at der ikke sker ulykker undervejs. Pilgrimsruterne til Fatima følger i stor udstrækning, den gamle Jakobsvej, så der "kun" er nogle få dagsetaper fra jakobsvejen til Fatima, uanset om man går fra Lissabon eller kommer fra Nord - eventuelt helt fra Santiago (ca 550 km).
Ruten fra Jakobsvejen, Camino Portugues, til Fatima foregår primært af asfaltveje, hvor man enten går af mindre asfaltveje - eller langs kanten af lidt større veje, hvilket kræver en anden slags opmærksomhed af pilgrimmene. Men læs selv de mange råd, hvis du har planer om at gå til Fatima i år.
Her en Santiagopilgrim, der passerer Fatima på vejen til Sankt Jakobsgrav.
I de senere år har det stigende antal pilgrimme, der går til Santiago de Compostela smittet af på det langt yngre valfartssted i Fatima i Portugal, sådan at forstå, at flere af de mange, der besøger Fatima, nu er begyndt gå til fods i stedet for at tage med personbil eller bus. Der er ligeledes Santiagopilgrimme, der går af Camino Protugues fra Lissabon til Santiago af Camino Portugues, som tager en afstikker af den forholdsvis nye pilgrimsvej til Fatima, for igen at fortsætte fra Fatima til Santiago. Andre pilgrimme (primært portugisere) går alene ruten fra Lissabon, mens yderligere nogle pilgrimme - ofte Santiagopilgrimme - tager turen fra Santiago til Fatima, som idag er afmærket med blå pile - desværre ikke helt så godt, som de spanske pilgrimsveje, men nok til at man burde kunne finde vej.
For 100 år siden viste Jesus mor, Maria, sig for nogle børn på markerne ved den lille portugisiske by Fatima, der ligger ca 170 km nord for Lissabon. Allerede mens miraklerne stod på, begyndte troende at samles på stedet, hvor børnene havde deres spirituelle oplevelser. Siden er antallet at troende, der besøger Fatima, steget og steget. I år i forbindelse med 100-årsdagen ventes 8 millioner troende til Fatima. En - formentlig meget lille - del af dem vil kommende gående til Fatima. Det har fået arrangørerne af det store religiøse program, der er planlagt i forbindelse med jubilæet, til at lave en hjemmeside for de gående pilgrimme med gode råd af forskellig slags. Under overskriften: Pilgrim on foot, kan man læse mere på denne engelsksprogede hjemmeside: http://www.fatima.pt/en/pages/pilgrim-on-foot
Her kan man bl.a. læse, at det er arrangørerne meget magtpåliggende, at der ikke sker ulykker undervejs. Pilgrimsruterne til Fatima følger i stor udstrækning, den gamle Jakobsvej, så der "kun" er nogle få dagsetaper fra jakobsvejen til Fatima, uanset om man går fra Lissabon eller kommer fra Nord - eventuelt helt fra Santiago (ca 550 km).
Ruten fra Jakobsvejen, Camino Portugues, til Fatima foregår primært af asfaltveje, hvor man enten går af mindre asfaltveje - eller langs kanten af lidt større veje, hvilket kræver en anden slags opmærksomhed af pilgrimmene. Men læs selv de mange råd, hvis du har planer om at gå til Fatima i år.
fredag den 10. februar 2017
Tyske pilgrimmes valg af Camino !
Tyske Santiago-pilgrimme er i antal kun overgået af Spaniere og Italienere.
I Tyskland - er der som her i landet - kommet et hav af pilgrimsforeninger, som mødes til træf, vinterseminarer, pilgrimsgudstjenester og ikke mindst "Pilgerstammtisch", der finder sted stort overalt i landet med jævne mellemrum. Der findes to store hjemmesider, som samler pilgrimsdiskussioner og erfaringer, og en af dem Pilgerforum.de har spurgt medlemmerne om, hvilken pilgrimsrute i Spanien (Portugal) de har gået i 2016. 117 pilgrimme har svaret, her fordelingen: Camino Francé 44%; Caminho Português 15%; Camino del Norte 8%; Via de la Plat 6%; Caminho Português da Costa 3%; Diverse Wege/Kombinationen 24%. Det er ikke mange besvarelser ud af de 21.247 tyskere, der i 2016 kom til Santiago for at bede om et Compostela (bevis for pilgrimsfærden), men trods det en interessant detalje, som mine fornemmelser bekræfter. Jeg gik i fjor to forholdsvis lange ture af Camino Portugues via Fatima (knapt 600 km) og Camino del Norte fra Bilbao, videre af mellemstykket mod Oviedo, og herfra af Camino Primitivo til Santiago. Begge gange sammensatte jeg altså selv ruten af flere forskellige ruter - og når jeg møder andre erfarne pilgrimme, der er af sted nok en gang, vælger en del pilgrimme at sammensætte ruten af flere forskellige. Så på den måde er mini-spørgeskemaet måske ikke helt ved siden af, ligesom det forholdsvis lille antal (under halvdelen) på Camino Frances fortæller, at rigtig mange - uden at jeg kender tallet - gengangerpilgrimme vælger andre ruter end Camino Frances.
Tyskerne i antal pilgrimme på jakobsvejene i Spanien i 2016 kun overgået af spanienerne selv (124.396 ) og italienerne (23.973), men set i forhold til indbyggertal var vi nu flere danskere, nemlig knapt 2.600.
Jeg har her på siden under "Camino Portugues" beskrevet de mange muligheder der er at gå gennem Portugal til Santiago. Og det ser ud til, at mange pilgrimme bruger den mulighed. Da jeg gik af Camino del Norte og videre af Camino Primitivo i efteråret kunne jeg konstatere, at jeg mødte rigtig mange nye medpilgrimme flere gange undervejs, fordi jeg skiftede rute. Kun 2 andre pilgrimme, som jeg jævnligt mødte (begge spaniere), havde valgt samme rute. Det betyder, at man mister lidt af det nære fællesskab (pilgrimsfamilie), som af mange pilgrimme opfattes som noget af det bedste ved at gå pilgrimsvandring.
I Tyskland - er der som her i landet - kommet et hav af pilgrimsforeninger, som mødes til træf, vinterseminarer, pilgrimsgudstjenester og ikke mindst "Pilgerstammtisch", der finder sted stort overalt i landet med jævne mellemrum. Der findes to store hjemmesider, som samler pilgrimsdiskussioner og erfaringer, og en af dem Pilgerforum.de har spurgt medlemmerne om, hvilken pilgrimsrute i Spanien (Portugal) de har gået i 2016. 117 pilgrimme har svaret, her fordelingen: Camino Francé 44%; Caminho Português 15%; Camino del Norte 8%; Via de la Plat 6%; Caminho Português da Costa 3%; Diverse Wege/Kombinationen 24%. Det er ikke mange besvarelser ud af de 21.247 tyskere, der i 2016 kom til Santiago for at bede om et Compostela (bevis for pilgrimsfærden), men trods det en interessant detalje, som mine fornemmelser bekræfter. Jeg gik i fjor to forholdsvis lange ture af Camino Portugues via Fatima (knapt 600 km) og Camino del Norte fra Bilbao, videre af mellemstykket mod Oviedo, og herfra af Camino Primitivo til Santiago. Begge gange sammensatte jeg altså selv ruten af flere forskellige ruter - og når jeg møder andre erfarne pilgrimme, der er af sted nok en gang, vælger en del pilgrimme at sammensætte ruten af flere forskellige. Så på den måde er mini-spørgeskemaet måske ikke helt ved siden af, ligesom det forholdsvis lille antal (under halvdelen) på Camino Frances fortæller, at rigtig mange - uden at jeg kender tallet - gengangerpilgrimme vælger andre ruter end Camino Frances.
Tyskerne i antal pilgrimme på jakobsvejene i Spanien i 2016 kun overgået af spanienerne selv (124.396 ) og italienerne (23.973), men set i forhold til indbyggertal var vi nu flere danskere, nemlig knapt 2.600.
Jeg har her på siden under "Camino Portugues" beskrevet de mange muligheder der er at gå gennem Portugal til Santiago. Og det ser ud til, at mange pilgrimme bruger den mulighed. Da jeg gik af Camino del Norte og videre af Camino Primitivo i efteråret kunne jeg konstatere, at jeg mødte rigtig mange nye medpilgrimme flere gange undervejs, fordi jeg skiftede rute. Kun 2 andre pilgrimme, som jeg jævnligt mødte (begge spaniere), havde valgt samme rute. Det betyder, at man mister lidt af det nære fællesskab (pilgrimsfamilie), som af mange pilgrimme opfattes som noget af det bedste ved at gå pilgrimsvandring.
torsdag den 9. februar 2017
Hvor mange penge skal jeg bruge på en Camino ?
Jeg kan se på brugen af www.jakobsvejen.dk, at der er en del af "hjemmesidegæsterne", der forbereder Caminovandring i øjeblikket.
Til jer der skal afsted på Caminovandring i foråret, vil jeg forsøge, så godt jeg kan at svare på de spørgsmål, der melder sig. Over 2.500 danskere gik af en af jakobsvejene/camino'erne til Santiago de Compostela i fjor, og selvom mange af dem formentlig har taget turen før, kommer der stadig nye danskere på stien hvert år.
Her på siden får I en del "ikke-helt-præcise" svar på de spørgsmål, der stilles. Men jeg håber, at I kan bruge mine erfaringer inden i selv drager af.
Hvad koster det, lyder et gengangerspørgsmål. Jeg har netop opdateret rubrikken Praktiske oplysninger her på siden angående dette spørgsmål, men her lidt tilskudsinformation:
Prisen er meget forskel alt efter, hvor man går. Jeg beregnede selv 30 euro i døgnet, da jeg i fjor gik pilgrimsvandring i Portugal og Spanien, og det holdt. Jeg regner med samme udgift pr. dag i år. Dertil kommer transport til og fra pilgrimsvejen. Det er min plan at tage første del af Via de la Plata her i foråret fra Sevilla til Salamanca (ca 500 km). Jeg flyver til Malaga med SAS ( 619 kr.), og derfra straks med bus til Sevilla ( ca 20 Euro), hvor første nat er i et simpelt værelse via booking.com, som er beliggende tæt på Katedralen. Der er også vandrehjemslignende steder i byen til en billig penge. Hjemturen foregår med bus fra Salamanca, direkte til Madrid Lufthavn ( ca 26 Euro), hvorfra turen går med Norwegian hjem ( 774 kr - SAS flyver ikke længere fra Madrid). Jeg køber altid billigste flybillet med ruteselskab (og da jeg har stok med, skal bagagen altid indleveres, hvilket er inkluderet i ovenstående priser). Jeg går altid uden om selskaber som Ryan Air. Al transport bliver denne gang under 2.000 kr, men hvor meget præcist ved jeg ikke endnu. Jeg har mødt pilgrimme, der går i Portugal og Spanien med et budget på både under og over 30 Euro pr. dag. Så prøv selv at lægge et budget, når du kender udgifterne til transport til og fra "Caminoen".
En mindre gruppe af såvel erfarne som nye pilgrimme har sat hinanden stævne ved et Pilgrimstræf i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg i København, fredag den 17. marts kl. 17.00, hvor vi denne gang har aftalt, at snakken skal gå om den mere praktiske side af pilgrimsvandringen. Her er det muligt at få forskellige erfaringer på diverse spørgsmål. Alle er velkomne. Af hensyn til planlægningen vil vi gerne have tilmeldinger. Det kan ske her til denne hjemmeside på e-mail-adressen jakobsvejen@gmail.com
Til jer der skal afsted på Caminovandring i foråret, vil jeg forsøge, så godt jeg kan at svare på de spørgsmål, der melder sig. Over 2.500 danskere gik af en af jakobsvejene/camino'erne til Santiago de Compostela i fjor, og selvom mange af dem formentlig har taget turen før, kommer der stadig nye danskere på stien hvert år.
Her på siden får I en del "ikke-helt-præcise" svar på de spørgsmål, der stilles. Men jeg håber, at I kan bruge mine erfaringer inden i selv drager af.
Hvad koster det, lyder et gengangerspørgsmål. Jeg har netop opdateret rubrikken Praktiske oplysninger her på siden angående dette spørgsmål, men her lidt tilskudsinformation:
Prisen er meget forskel alt efter, hvor man går. Jeg beregnede selv 30 euro i døgnet, da jeg i fjor gik pilgrimsvandring i Portugal og Spanien, og det holdt. Jeg regner med samme udgift pr. dag i år. Dertil kommer transport til og fra pilgrimsvejen. Det er min plan at tage første del af Via de la Plata her i foråret fra Sevilla til Salamanca (ca 500 km). Jeg flyver til Malaga med SAS ( 619 kr.), og derfra straks med bus til Sevilla ( ca 20 Euro), hvor første nat er i et simpelt værelse via booking.com, som er beliggende tæt på Katedralen. Der er også vandrehjemslignende steder i byen til en billig penge. Hjemturen foregår med bus fra Salamanca, direkte til Madrid Lufthavn ( ca 26 Euro), hvorfra turen går med Norwegian hjem ( 774 kr - SAS flyver ikke længere fra Madrid). Jeg køber altid billigste flybillet med ruteselskab (og da jeg har stok med, skal bagagen altid indleveres, hvilket er inkluderet i ovenstående priser). Jeg går altid uden om selskaber som Ryan Air. Al transport bliver denne gang under 2.000 kr, men hvor meget præcist ved jeg ikke endnu. Jeg har mødt pilgrimme, der går i Portugal og Spanien med et budget på både under og over 30 Euro pr. dag. Så prøv selv at lægge et budget, når du kender udgifterne til transport til og fra "Caminoen".
En mindre gruppe af såvel erfarne som nye pilgrimme har sat hinanden stævne ved et Pilgrimstræf i Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg i København, fredag den 17. marts kl. 17.00, hvor vi denne gang har aftalt, at snakken skal gå om den mere praktiske side af pilgrimsvandringen. Her er det muligt at få forskellige erfaringer på diverse spørgsmål. Alle er velkomne. Af hensyn til planlægningen vil vi gerne have tilmeldinger. Det kan ske her til denne hjemmeside på e-mail-adressen jakobsvejen@gmail.com
onsdag den 8. februar 2017
Camino Portugues langs kysten
De seneste år har Camino Portugues opnået stor popularitet hos pilgrimmene. Nu er ruten reelt blevet delt i to parralle spor. Den klassiske og den nye kystvej.
I fjor (2016) kom 52.190 pilgrimme ind til Santiago af Camino Portugues. Men det er langt fra alle 52.000, der går den samme vej gennem Portugal og Galicien. Der er en del varianter, som benyttes flittigt.
Siden maj i fjor kan pilgrimme nu følge Camino Portugues hele vejen fra Porto til Santiago og først møde de pilgrimme, der går den klassiske rute, få etaper før Santiago. Men man kan faktisk lave en yderligere variation, der betyder, at man først går af kystruten fra Porto og rammer den klassiske rute i Pontevedra, hvorefter man drejer fra mod kysten igen og går den vej, som man mener, kisten med Apostlen Jakob tog fra havet til det nuværende Santiago for snart 2.000 år siden.
Her et portugisisk/spansk forslag til etaper for Camino Portugues langs kysten, hvor jeg har bygget en yderligere variant ind, sådan at den endnu nyere/genfundne "spirituelle variant" mellem Pontevedra og Padron er sat ind med skæve bogstaver. Her etaperne
1: Oporto-Labruge (24 km))
2: Labruge- Póvoa de Varzim (16 km))
3: Pòvoa de Varzim-Marinhas (25 km)
4: Marinhas-Viana do Castelo (24 km)
5: Viana do Castelo-Caminha (29 km)
6: Caminha-Mougás (25 km)
7: Mougás- Ramallosa (16 km)
8: A Ramallosa- Vigo (20 km)
9: Vigo- Redondela (17 km)
10: Redondela- Pontevedra (19 km)
Og her den spirituelle som indskud. Bemærk, at den er længere end den direkte rute: etape a: Pontevedra – Armenteira (22 km); etape b: Armenteira – Vilanova de Arousa (24 km); etape c: 3: Vilanova de Arousa – Pontecesures (28 km – barco med båd), hvorefter man rammer Padron og igen er tilbage på den klassiske rute.
11: Pontevedra-Caldas de Reis (22 km)
12: Caldas de Reis- Padrón (18 Km)
13: Padrón- Santiago de Compostela (25 Km)
Kystruten fra Portugal er lidt længere end den klassiske rute, nemlig ca 256 km mod den klassiske rutes ca 220 km, men her er det også blevet almindeligt at starte på kystruten den første dag, og derefter dreje ind i landet, hvilket giver ca 235 km. Hvis man tager kystruten som foreslået ovenover her og tager den spirituelle variant med bl.a. klosterbesøg med, bliver den samlede pilgrimsrute fra Porto på ca 280 km.
(foto: Her en pilgrim på vej ud af Porto langs kysten) Man kan altså sammensætte sin pilgrimsrute på flere forskellige måder. Der skulle være herberger og anden pilgrimsovernatning hele vejen. Endelig er det muligt at tage hele Camino Portugues fra Lissabon, hvor der også er en ny variant, nemlig turen over Fatima. Uanset hvor meget man lægger til og hvilke "omveje" man går, kommer man ikke op på de knapt 800 km, der er fra Saint Jean Pied de Port nord for Pyrenæerne til Santiago af den kendte og mest brugte pilgrimsrute, Camino Frances, på dansk oftest bare kaldt Caminoen. Forskellen i kilometer på de to ruter, kan være årsagen til, at Camino Portugues de allerseneste år har haft en stor tilgang.
1)Den bruges af mange andengangspilgrimme, der bare må afsted igen efter første gang på Camino Frances, og 2) er der en del pilgrimme, som frygter længden og en "overfyldt" Camino Frances, som tager afsted fra Portugal som første valg.
Men når man går af Camino Portugues efter Porto, synes undertegnede, der senest gik der i foråret 2016, IKKE at det føles som om, at der er færre pilgrimme på Camino Portugues - også her fik jeg i fornemmelse af, at der var pilgrimme overalt. Jeg tog turen fra Fatima til Porto, derfra langs kysten ud af byen, men kun 1½ etape, hvorefter jeg gik ind i landet og fulgte den klassiske til Santiago. Dog med den lille undtagelse, at det lykkedes mig at fare vild, så jeg pludselig var på kystruten, uden at det rigtig gik op for mig, Hvordan - og det var endda 2. gang, at jeg gik der. Det tog lidt tid at finde tilbage til den "klassiske" Camino Portugues. Du kan læse mere om mine erfaringer på Camino Portugues under Europæiske pilgrimsveje her på siden.
I fjor (2016) kom 52.190 pilgrimme ind til Santiago af Camino Portugues. Men det er langt fra alle 52.000, der går den samme vej gennem Portugal og Galicien. Der er en del varianter, som benyttes flittigt.
Siden maj i fjor kan pilgrimme nu følge Camino Portugues hele vejen fra Porto til Santiago og først møde de pilgrimme, der går den klassiske rute, få etaper før Santiago. Men man kan faktisk lave en yderligere variation, der betyder, at man først går af kystruten fra Porto og rammer den klassiske rute i Pontevedra, hvorefter man drejer fra mod kysten igen og går den vej, som man mener, kisten med Apostlen Jakob tog fra havet til det nuværende Santiago for snart 2.000 år siden.
Her et portugisisk/spansk forslag til etaper for Camino Portugues langs kysten, hvor jeg har bygget en yderligere variant ind, sådan at den endnu nyere/genfundne "spirituelle variant" mellem Pontevedra og Padron er sat ind med skæve bogstaver. Her etaperne
1: Oporto-Labruge (24 km))
2: Labruge- Póvoa de Varzim (16 km))
3: Pòvoa de Varzim-Marinhas (25 km)
4: Marinhas-Viana do Castelo (24 km)
5: Viana do Castelo-Caminha (29 km)
6: Caminha-Mougás (25 km)
7: Mougás- Ramallosa (16 km)
8: A Ramallosa- Vigo (20 km)
9: Vigo- Redondela (17 km)
10: Redondela- Pontevedra (19 km)
Og her den spirituelle som indskud. Bemærk, at den er længere end den direkte rute: etape a: Pontevedra – Armenteira (22 km); etape b: Armenteira – Vilanova de Arousa (24 km); etape c: 3: Vilanova de Arousa – Pontecesures (28 km – barco med båd), hvorefter man rammer Padron og igen er tilbage på den klassiske rute.
11: Pontevedra-Caldas de Reis (22 km)
12: Caldas de Reis- Padrón (18 Km)
13: Padrón- Santiago de Compostela (25 Km)
Kystruten fra Portugal er lidt længere end den klassiske rute, nemlig ca 256 km mod den klassiske rutes ca 220 km, men her er det også blevet almindeligt at starte på kystruten den første dag, og derefter dreje ind i landet, hvilket giver ca 235 km. Hvis man tager kystruten som foreslået ovenover her og tager den spirituelle variant med bl.a. klosterbesøg med, bliver den samlede pilgrimsrute fra Porto på ca 280 km.
1)Den bruges af mange andengangspilgrimme, der bare må afsted igen efter første gang på Camino Frances, og 2) er der en del pilgrimme, som frygter længden og en "overfyldt" Camino Frances, som tager afsted fra Portugal som første valg.
Men når man går af Camino Portugues efter Porto, synes undertegnede, der senest gik der i foråret 2016, IKKE at det føles som om, at der er færre pilgrimme på Camino Portugues - også her fik jeg i fornemmelse af, at der var pilgrimme overalt. Jeg tog turen fra Fatima til Porto, derfra langs kysten ud af byen, men kun 1½ etape, hvorefter jeg gik ind i landet og fulgte den klassiske til Santiago. Dog med den lille undtagelse, at det lykkedes mig at fare vild, så jeg pludselig var på kystruten, uden at det rigtig gik op for mig, Hvordan - og det var endda 2. gang, at jeg gik der. Det tog lidt tid at finde tilbage til den "klassiske" Camino Portugues. Du kan læse mere om mine erfaringer på Camino Portugues under Europæiske pilgrimsveje her på siden.
tirsdag den 7. februar 2017
Nok en runde om vandrestokke !
Der er delte meninger om fordelen ved at bruge vandrestokke på pilgrimsvejene. Her lidt om, hvorfor undertegnede bruger een !
Er det en god ide med vandrestokke ?, lyder spørgsmålet. Og her nok en gang et ikke-svar. Personligt ville jeg nødig undvære min stok, men jeg har hørt andre sige, at de er mere til besvær end gavn.
Men her min begrundelse:
Jeg har en teleskopstok, og kun een, idet jeg gerne vil have en hånd fri. Stokken kan bruges i begge hænder på skift. Andre pilgrimme bruger to stokke og går med dem hele tiden. Jeg bruger primært min stok, når det går op og ned, idet jeg synes, at den tager trykket lidt fra mine knæ, som ikke er helt unge længere. Går det meget stejl nedad, har jeg svært ved at stå fast uden stok.
Og så et råd, som alle ikke er enige med mig i: Lad være med at komme hånden gennem stroppen. Falder du, kan hånden ikke komme fri, og du risikerer at brække håndledet eller andet.
Stokken har en fordel mere, som gør, at jeg nødigt går pilgrimsvandring uden. Aggressive hunde holder sig gerne væk, når jeg har stokken i hånden. Og jeg har ind i mellem mødt hunde, der synes, at jeg skulle have et bjæf eller et (skin)angreb med på vejen. I i foråret 2015 gik jeg fra Arles sammen med min yndlingspilgrim, og allerede på 2. etape efter Arles blev vi pludselig på en øde markvej angrebet af en ikke-gøende hund bagfra. Det kom meget pludseligt og overraskende. Den nåede lige at nappe i mit tøj bag på, før jeg fik vendt mig om og stod ansigt til ansigt med den. Vores to stokke ( en hver) holdt hunden på afstand, mens vi langsomt gik videre, indtil hunden gav op. Her tror jeg, at vi havde været rigtig dårligt stillet, hvis vi ikke havde haft en stok hver.
En bagdel er dog lige for. Vi skal altid tjekke rygsækken ind, når vi flyver. På denne hjemmeside om vandrestokke (engelsksproget) kan du læse mere, og som du kan se, er de ikke helt enige med mig i, at man aldrig må komme hånden i stroppen. https://www.ukhillwalking.com/articles/page.php?id=3375
Her en tysk pilgrim, der for længst har passeret de 70 år, som ved hver start på en ny pilgrimsvandring, skærer sig en stok på førstedagen, som følger ham på hele turen; hvorefter den - lidt slidt - efterlades inden flyturen hjem.
Er det en god ide med vandrestokke ?, lyder spørgsmålet. Og her nok en gang et ikke-svar. Personligt ville jeg nødig undvære min stok, men jeg har hørt andre sige, at de er mere til besvær end gavn.
Men her min begrundelse:
Jeg har en teleskopstok, og kun een, idet jeg gerne vil have en hånd fri. Stokken kan bruges i begge hænder på skift. Andre pilgrimme bruger to stokke og går med dem hele tiden. Jeg bruger primært min stok, når det går op og ned, idet jeg synes, at den tager trykket lidt fra mine knæ, som ikke er helt unge længere. Går det meget stejl nedad, har jeg svært ved at stå fast uden stok.
Og så et råd, som alle ikke er enige med mig i: Lad være med at komme hånden gennem stroppen. Falder du, kan hånden ikke komme fri, og du risikerer at brække håndledet eller andet.
Stokken har en fordel mere, som gør, at jeg nødigt går pilgrimsvandring uden. Aggressive hunde holder sig gerne væk, når jeg har stokken i hånden. Og jeg har ind i mellem mødt hunde, der synes, at jeg skulle have et bjæf eller et (skin)angreb med på vejen. I i foråret 2015 gik jeg fra Arles sammen med min yndlingspilgrim, og allerede på 2. etape efter Arles blev vi pludselig på en øde markvej angrebet af en ikke-gøende hund bagfra. Det kom meget pludseligt og overraskende. Den nåede lige at nappe i mit tøj bag på, før jeg fik vendt mig om og stod ansigt til ansigt med den. Vores to stokke ( en hver) holdt hunden på afstand, mens vi langsomt gik videre, indtil hunden gav op. Her tror jeg, at vi havde været rigtig dårligt stillet, hvis vi ikke havde haft en stok hver.
En bagdel er dog lige for. Vi skal altid tjekke rygsækken ind, når vi flyver. På denne hjemmeside om vandrestokke (engelsksproget) kan du læse mere, og som du kan se, er de ikke helt enige med mig i, at man aldrig må komme hånden i stroppen. https://www.ukhillwalking.com/articles/page.php?id=3375
mandag den 6. februar 2017
En etbenet pilgrim går 1.600 km !
Fransk pilgrim med kunstigt ben går hundredevis af kilometer jakobsveje ved hjælp af krykker og med max 2 km i timen.
Gæstfrihed og solidaritet, nærvær og broderkærlighed er kendetegnet for vandring af jakobsvejene, skriver den franske pilgrim, Nicolas de Rauglaudre, i sin bog om "En etbenet på vej til Santiago" - en dagbog ud over det sædvanlige. Det er den franske pilgrimshjemmeside, http://www.pelerin.com/Pelerinages , der gengiver denne helt utrolige historie, om en etbenet pilgrim, der har taget hele turen fra Le Puy i Frankrig til Santiago på 106 dage, ialt 1540 kilometer, siger Nicolas de Rauglaudre, hvilket undertegnede mener er i underkanten, idet omlægninger af pilgrimsvejen de seneste fem - ti år formentlig betyder, at denne strækning nærmer sig 1.600 km. Men det gør kun bedriften endnu større.
Nicolas de Rauglaudres største problem var vabler på hænderne, fordi krykkerne sled i håndfladerne. Han bar 13 kilo på ryggen, og har flere gange undervejs sovet i det fri, fordi hans langsomme tempo betød kortere dagsetaper, og dermed ingen herberger.
(Her et billede af Nicolas de Rauglaudre med malet kunstig ben, krykker og rygsæk) I dagbogen fortæller Nicolas de Rauglaudre bl.a. om en aften, hvor han udmattet og træt måtte stoppe i 1200 meters højde, men han mistede aldrig modet, selvom han var træt og på grænsen af, hvad han kunne. Jeg stoppede hver 100 m; Jeg var udmattet, jeg følte mig dårlig,og lagde mig til at sove, men næste morgen ... Pludselig kom solen over et hav af skyer. Markerne råbte "Ho! Ha!" ; fugle og fårekyllinger blev sluppet løs som på kommando. Det var opmuntrende at føle en større verden end en selv, og pludselig havde jeg kræfter til at komme videre.(Min oversættelse)
Vil du læse videre om denne helt fantastiske pilgrimstur, kan du finde mere på blogggen: http://blog.nicolasderauglaudre.net/chemin-de-compostelle/
Gæstfrihed og solidaritet, nærvær og broderkærlighed er kendetegnet for vandring af jakobsvejene, skriver den franske pilgrim, Nicolas de Rauglaudre, i sin bog om "En etbenet på vej til Santiago" - en dagbog ud over det sædvanlige. Det er den franske pilgrimshjemmeside, http://www.pelerin.com/Pelerinages , der gengiver denne helt utrolige historie, om en etbenet pilgrim, der har taget hele turen fra Le Puy i Frankrig til Santiago på 106 dage, ialt 1540 kilometer, siger Nicolas de Rauglaudre, hvilket undertegnede mener er i underkanten, idet omlægninger af pilgrimsvejen de seneste fem - ti år formentlig betyder, at denne strækning nærmer sig 1.600 km. Men det gør kun bedriften endnu større.
Nicolas de Rauglaudres største problem var vabler på hænderne, fordi krykkerne sled i håndfladerne. Han bar 13 kilo på ryggen, og har flere gange undervejs sovet i det fri, fordi hans langsomme tempo betød kortere dagsetaper, og dermed ingen herberger.
Vil du læse videre om denne helt fantastiske pilgrimstur, kan du finde mere på blogggen: http://blog.nicolasderauglaudre.net/chemin-de-compostelle/
søndag den 5. februar 2017
Pilgrimsvandring: Alder ingen hindring !
Af årsoversigten fra det største herberg i Leon, kan man læse af to kvindelige pilgrimme på 95 år gik turen til Santiago.
Det kan ind imellem være underholdende at læse diverse årsrapporter for de store pilgrimsherberger langs Camino Frances.Jeg er netop faldet over rapporten fra Leon - "kun" ca 323 km. fra Santiago. Den viser, at over 80.000 pilgrimme overnattede i byen i 2016, og at 12.038 pilgrimme begyndte deres færd mod Santiago fra Leon. Heraf havde fire pilgrimme passeret de 90 år, de to ældste var kvinder på 95 år fra henholdsvis Canada og Tyskland, som syntes, at de skulle prøve at gå "camino", før det var for sent.
Det kan ind imellem være underholdende at læse diverse årsrapporter for de store pilgrimsherberger langs Camino Frances.Jeg er netop faldet over rapporten fra Leon - "kun" ca 323 km. fra Santiago. Den viser, at over 80.000 pilgrimme overnattede i byen i 2016, og at 12.038 pilgrimme begyndte deres færd mod Santiago fra Leon. Heraf havde fire pilgrimme passeret de 90 år, de to ældste var kvinder på 95 år fra henholdsvis Canada og Tyskland, som syntes, at de skulle prøve at gå "camino", før det var for sent.
lørdag den 4. februar 2017
Pilgrimme i middelalderen !
Schweizisk Radio "genopliver" middelalderens pilgrimsrejser.
Middelalderen var ikke spor sort - tværtimod, mener en del middelalderforskere, og med den indstilling tager Schweizisk Radio og Fjernsyn (på tysk) lytterne med på en sommertur, der handler om pilgrimsvandring mellem tidligere og nuværende pilgrimsmål i Schweiz.
Under overskriften: Pilgern wie vor 500 Jahren. ( Pilgrimme som for 500 år siden) kan du se og læse mere på denne hjemmeside: http://www.srf.ch/radio-srf-1/radio-srf-1/pilgern-wie-vor-500-jahren-mit-ralph-wicki-jetzt-anmelden
Her baggrunden for programmet i min oversættelse:
Pilgrimsrejser gav middelaldermennesket; rige, fattige, unge og gamle, mulighed for at rejse og opdage det ukendte. I dette program rejser en lokal kendis ud som pilgrim til fods gennem Schweiz. og prøver at gå i middelaldermenneskets fodspor. Han skal forsøge at finde den middelalderlige gæstfrihed, og den rute han går skal bringe ham til forskellige "hellige" steder i Schweiz. Turen er et eventyr, der kræver fysisk kondition og nysgerrighed for at opleve middelaldervejen på en ny måde. Pilgrim som 500 år side: enkelt udstyr, beklædning af tiden, selv finde mad og logi for natten, og undervejs finde sin indre pilgrim.
Middelalderen var ikke spor sort - tværtimod, mener en del middelalderforskere, og med den indstilling tager Schweizisk Radio og Fjernsyn (på tysk) lytterne med på en sommertur, der handler om pilgrimsvandring mellem tidligere og nuværende pilgrimsmål i Schweiz.
Under overskriften: Pilgern wie vor 500 Jahren. ( Pilgrimme som for 500 år siden) kan du se og læse mere på denne hjemmeside: http://www.srf.ch/radio-srf-1/radio-srf-1/pilgern-wie-vor-500-jahren-mit-ralph-wicki-jetzt-anmelden
Her baggrunden for programmet i min oversættelse:
Pilgrimsrejser gav middelaldermennesket; rige, fattige, unge og gamle, mulighed for at rejse og opdage det ukendte. I dette program rejser en lokal kendis ud som pilgrim til fods gennem Schweiz. og prøver at gå i middelaldermenneskets fodspor. Han skal forsøge at finde den middelalderlige gæstfrihed, og den rute han går skal bringe ham til forskellige "hellige" steder i Schweiz. Turen er et eventyr, der kræver fysisk kondition og nysgerrighed for at opleve middelaldervejen på en ny måde. Pilgrim som 500 år side: enkelt udstyr, beklædning af tiden, selv finde mad og logi for natten, og undervejs finde sin indre pilgrim.
fredag den 3. februar 2017
1.337 pilgrimme trodsede vinterkulden
Der er stadig pilgrimme på Caminoerne i Spanien om vinteren.
Det kan ikke ses af antallet af santiagopilgrimme, at januar har været en af de allerkoldeste måneder i Portugal og Spanien i mange år. 1.335 har i januar nået til Santiago af en af jakobsvejene. Men januar er fortsat den måned hele året, hvor der kommer færrest pilgrimme, og det vil formentlig også blive tilfældet i 2017. Det blev til ialt 1.335 pilgrimme i januar i i år mod 1.307 i fjor, hvilket er en stigning på ca 2% - eller nærmest uændret. Det er fortsat i langt overvejende grad spanierne selv, samt sydkoreanere man kan finde på stierne mod Santiago, og sydkoreanerne går i gennemsnit længere end spanierne, idet langt de fleste af dem starter deres tur i Saint Jean Pied de Port. Men samlet gik der 580 spaniere og 170 sydkoreanere til Santiago i januar i fjor (2016). De er i i år blevet til 554 spaniere og 206 sydkoreanere. Skulle man få lyst til at gå, kan man dog også møde både tyskere, italienere, amerikanere og franskmænd på stien. Ialt kom der 43 pilgrimme i gennemsnit til Santiago daglig, men det betyder IKKE, at der er 43 overnattende i gennemsnit hele vejen fra Saint Jean Pied de Port, idet kun knapt 200 tog turen fra Frankrig eller endnu længere væk. Pilgrimskontoret oplyser, at 2 pilgrimme tog vejen helt fra Danmark. Langt den overvejende del (1.116) af januars pilgrimme gik ind i Santiago fra Camino Frances eller Camino Portugues - kun 10 brugte den såkaldte Vintercamino over Camino Sanabres..
Det kan ikke ses af antallet af santiagopilgrimme, at januar har været en af de allerkoldeste måneder i Portugal og Spanien i mange år. 1.335 har i januar nået til Santiago af en af jakobsvejene. Men januar er fortsat den måned hele året, hvor der kommer færrest pilgrimme, og det vil formentlig også blive tilfældet i 2017. Det blev til ialt 1.335 pilgrimme i januar i i år mod 1.307 i fjor, hvilket er en stigning på ca 2% - eller nærmest uændret. Det er fortsat i langt overvejende grad spanierne selv, samt sydkoreanere man kan finde på stierne mod Santiago, og sydkoreanerne går i gennemsnit længere end spanierne, idet langt de fleste af dem starter deres tur i Saint Jean Pied de Port. Men samlet gik der 580 spaniere og 170 sydkoreanere til Santiago i januar i fjor (2016). De er i i år blevet til 554 spaniere og 206 sydkoreanere. Skulle man få lyst til at gå, kan man dog også møde både tyskere, italienere, amerikanere og franskmænd på stien. Ialt kom der 43 pilgrimme i gennemsnit til Santiago daglig, men det betyder IKKE, at der er 43 overnattende i gennemsnit hele vejen fra Saint Jean Pied de Port, idet kun knapt 200 tog turen fra Frankrig eller endnu længere væk. Pilgrimskontoret oplyser, at 2 pilgrimme tog vejen helt fra Danmark. Langt den overvejende del (1.116) af januars pilgrimme gik ind i Santiago fra Camino Frances eller Camino Portugues - kun 10 brugte den såkaldte Vintercamino over Camino Sanabres..
torsdag den 2. februar 2017
Le Puy på engelsk !
Chemin de St Jacques de Compostelle (Camino de Santiago) fra le Puy i Frankrig til Saint Jean Pied de Port er en af de smukkeste pilgrimsveje mod Santiago.
Her på jakobsvejen.dk har jeg ofte skrevet "varmt" om de franske pilgrimsruter mod Santiago, primært ruten fra Le Puy. Men næsten al omtale og hjælp til turen, der findes på nettet, er - meget naturligt - skrevet på fransk. Nu har en engelsksproget pilgrim fra Canada, Chloe Rose, der gik turen i april-juli i fjor, lavet en engelsksproget hjemmeside om Le Puy-ruten. Jeg gik selv ruten senest i april-maj 2014, og jeg kan nikke genkendede til mange af de billeder hun viser på sin hjemmeside, der godtgør den store naturmæssige variation, samt ændringer i vejret fra vinter til forår samme dag Her hendes hjemmesideadresse: https://www.solocamino.com/.
Hjemmesiden er meget omfattende med forslag til dagsetaper, og sågar en mini-fransk parlør. Det fremgår ikke helt af hjemmesiden, om Chloe Rose er dobbeltsproget fransk/engelsk, som rigtig mange fra den fransksprogede del af Canada er. For midt i alle lovprisningerne af ruten - som jeg fuldt ud deler - synes jeg, at lidt tilskudsinformation er nødvendig. I Frankrig taler de altså fransk, og med mindre, at pilgrimsvejen Le Puy - Saint Jean Pied de Port er blevet mere internationaliseret siden jeg gik i 2014, er hovedsproget fransk - både pilgrimmene imellem og i konversationen med overnatningssteder, andre servicies, samt med naboer langs ruten. Akkurat som hovedsproget, da jeg gik Camino Frances (Caminoen) gennem Nordspanien for nu snart over 20 år siden var spansk; eller når jeg - forhåbentlig - går i Italien af Via Francigena til efteråret, vil hovedsproget på ruten være italiensk. Med andre ord: Man får mest ud af Le Puy-ruten, hvis man kan bare en lille smule fransk, ligesom det gør det praktiske arbejde med bestilling af overnatning m.m. væsentlig lettere. Man kan ikke sprogligt sammenligne med Camino Frances i Nordspanien, hvor flertallet af pilgrimme idag er ikke-spaniere, og hvor mange frivillige på herberger, pilgrimskontorer m.m. enten er frivillige ikke-spaniere eller spaniere med sprogkundskaber - oftest engelsk.
Under alle omstændigheder er ruten - efter undertegnedes opfattelse - den smukkeste og mest varierede af de mange pilgrimsruter, der er omtalt her på www.jakobsvejen.dk, og jeg har lovet mig selv, at før mine knæ siger pilgrimsstop, vil jeg tage turen fra le Puy til Saint Jean Pied de Port og videre over Pyrenæerne til Santiago.
Her på jakobsvejen.dk har jeg ofte skrevet "varmt" om de franske pilgrimsruter mod Santiago, primært ruten fra Le Puy. Men næsten al omtale og hjælp til turen, der findes på nettet, er - meget naturligt - skrevet på fransk. Nu har en engelsksproget pilgrim fra Canada, Chloe Rose, der gik turen i april-juli i fjor, lavet en engelsksproget hjemmeside om Le Puy-ruten. Jeg gik selv ruten senest i april-maj 2014, og jeg kan nikke genkendede til mange af de billeder hun viser på sin hjemmeside, der godtgør den store naturmæssige variation, samt ændringer i vejret fra vinter til forår samme dag Her hendes hjemmesideadresse: https://www.solocamino.com/.
Hjemmesiden er meget omfattende med forslag til dagsetaper, og sågar en mini-fransk parlør. Det fremgår ikke helt af hjemmesiden, om Chloe Rose er dobbeltsproget fransk/engelsk, som rigtig mange fra den fransksprogede del af Canada er. For midt i alle lovprisningerne af ruten - som jeg fuldt ud deler - synes jeg, at lidt tilskudsinformation er nødvendig. I Frankrig taler de altså fransk, og med mindre, at pilgrimsvejen Le Puy - Saint Jean Pied de Port er blevet mere internationaliseret siden jeg gik i 2014, er hovedsproget fransk - både pilgrimmene imellem og i konversationen med overnatningssteder, andre servicies, samt med naboer langs ruten. Akkurat som hovedsproget, da jeg gik Camino Frances (Caminoen) gennem Nordspanien for nu snart over 20 år siden var spansk; eller når jeg - forhåbentlig - går i Italien af Via Francigena til efteråret, vil hovedsproget på ruten være italiensk. Med andre ord: Man får mest ud af Le Puy-ruten, hvis man kan bare en lille smule fransk, ligesom det gør det praktiske arbejde med bestilling af overnatning m.m. væsentlig lettere. Man kan ikke sprogligt sammenligne med Camino Frances i Nordspanien, hvor flertallet af pilgrimme idag er ikke-spaniere, og hvor mange frivillige på herberger, pilgrimskontorer m.m. enten er frivillige ikke-spaniere eller spaniere med sprogkundskaber - oftest engelsk.
Under alle omstændigheder er ruten - efter undertegnedes opfattelse - den smukkeste og mest varierede af de mange pilgrimsruter, der er omtalt her på www.jakobsvejen.dk, og jeg har lovet mig selv, at før mine knæ siger pilgrimsstop, vil jeg tage turen fra le Puy til Saint Jean Pied de Port og videre over Pyrenæerne til Santiago.
onsdag den 1. februar 2017
Lokale protester mod manglende røgelse !
Rigmand - skulle i følge lokal galicisk avis - være villig til at betale for el Botafumeiro hver fredag aften.
Lokale aviser i Galicien melder nu om protester mod Santiago-katedralens beslutning, om ikke at lade røgelseskaret el Botafumeiro gynge til pilgrimsmessen på fredag aftner.
Flere pilgrimshjemmeside har den seneste måned haft lange debatter for- og imod beslutningen. Nogen mener, at det kun er godt for pilgrimsmessen, at "man slipper for det cirkus", hvor alle står op og filmer med deres telefoner eller andet, mens andre mener, at afslutningen på en længere pilgrimsvandring til Santiago mister noget, når røgelseskaret ikke gynger.
Nu er debatten i nærsamfundet til katedralen nået de lokale aviser. I gårsdagens udgave af el Correo Gallego melder en lokal rigmand, doctor Leonardo Nortes, ud, at hvis det ikke kan være anderledes, vil han gerne hver fredag betale for, at el Botafumeiro sættes i gang. Det kræver 8 kirketjenere at betjene det store røgelseskar, der svinger i mange meters højde over højalteret i katedralen, når messen reelt er afsluttet med velsignelse og bortsendelse.
Det er - i følge forlydender - denne udgift Katedralen gerne ville spare, sådan at el Botafumeiro alene skulle svinge på store kristne festdage. Man kan læse videre om diskussionen i Santiago i el Correo Gallego på denne hjemmesideadresse: http://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/un-murciano-ofrece-pagar-botafumeiro-beneficios-empresa-galicia/idEdicion-2017-01-11/idNoticia-1035843/
Her et foto, der viser både el Botafumeiro og dens 8 medarbejdere i fuld sving.
Lokale aviser i Galicien melder nu om protester mod Santiago-katedralens beslutning, om ikke at lade røgelseskaret el Botafumeiro gynge til pilgrimsmessen på fredag aftner.
Flere pilgrimshjemmeside har den seneste måned haft lange debatter for- og imod beslutningen. Nogen mener, at det kun er godt for pilgrimsmessen, at "man slipper for det cirkus", hvor alle står op og filmer med deres telefoner eller andet, mens andre mener, at afslutningen på en længere pilgrimsvandring til Santiago mister noget, når røgelseskaret ikke gynger.
Nu er debatten i nærsamfundet til katedralen nået de lokale aviser. I gårsdagens udgave af el Correo Gallego melder en lokal rigmand, doctor Leonardo Nortes, ud, at hvis det ikke kan være anderledes, vil han gerne hver fredag betale for, at el Botafumeiro sættes i gang. Det kræver 8 kirketjenere at betjene det store røgelseskar, der svinger i mange meters højde over højalteret i katedralen, når messen reelt er afsluttet med velsignelse og bortsendelse.
Det er - i følge forlydender - denne udgift Katedralen gerne ville spare, sådan at el Botafumeiro alene skulle svinge på store kristne festdage. Man kan læse videre om diskussionen i Santiago i el Correo Gallego på denne hjemmesideadresse: http://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/un-murciano-ofrece-pagar-botafumeiro-beneficios-empresa-galicia/idEdicion-2017-01-11/idNoticia-1035843/
Abonner på:
Opslag (Atom)