mandag den 20. februar 2017

Forårets pilgrimsmøde 17. marts

En gruppe - både garvede og nye - pilgrimme mødes til pilgrimstræf på Frederiksberg.
En gruppe pilgrimme, der primært går til Santiago, men også til andre pilgrimsmål i Europa, har i nogle år mødtes to gange årligt til pilgrimstræf i Det storkøbenhavnske Område. Ideen med mødet er gensidig indpiration for de garvede, samt oplysninger og information til pilgrimme, der skal afsted første gang. Der har indtil nu været nye med hver gang.
Hvis du har lyst til at høre lidt om pilgrimslivet er du mere end velkommen. Vi mødes næste gang til messe i den katolske kirke på Jes Jessensvej på Frederiksberg, Sankt Mariæ, fredag den 17. marts kl. 17.00. Bagefter spiser og snakker vi sammen i kirkens menighedslokaler. Vi har tidligere haft en bestemt rute som tema, senest i foråret var det Via Francigena i Italien. Denne gang har der været et ønske fra nogle førstegangspilgrimme om, at pilgrimstræffet skulle være mere lavpraktisk med Camino Frances ( Saint Jean Pied de Port til Santiago - ofte her i landet kaldt Caminoen) og Camino Portugues (Jakobsvejen gennem Portugal til Santiago), som hovedemne.
Vi er ikke nogen stor gruppe, men har været et sted mellem 15 og 25 pilgrimme ved de øvrige møder. Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmeldinger. Det kan ske til denne hjemmesides mail-adresse: jakobsvejen@gmail.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar