Det skifter "hele tiden", når det gælder hvem der har de bedst opdaterede overnatningslister langs Caminoerne i Spanien.
Hvor finder jeg nye herbergslister for Camino del Norte, lyder spørgsmålet. Selvom jeg formentlig har skrevet noget andet tidligere vil jeg pt. anbefale to hjemmesider, som fungerede rigtig godt, da jeg gik et stykke af Camino del Norte i efteråret. Jeg - måske fordi jeg ikke er så ferm til nettet - vil dog stadig nødig undvære min Rother Wanderführer, som ren fysisk bog-guide. Men som supplement foreslår jeg pt. hjemmesiderne http://caminodesantiago.consumer.es/ og https://www.gronze.com/camino-norte , men gå selv på opdagelse på nettet.
Og bemærk dernæst, at så snart du er på Camino del Norte ( eller øvrige ruter) og møder andre pilgrimme og hopsitaleros på herbergerne, får du hele tiden informationer undervejs. Mange er rigtig godt informeret af alt fra pilgrimme længere fremme på ruten, til facebook, diverse hjemmesider, ligesom hospitaleros'ne får informationer fra deres kolleger på ruten. Et eksempel, da jeg nærmede mig Castro Urdiales, gik jeg lidt tilfældigt sammen med spanske Manuel. Vi havde gået stærkt og var der i lidt god tid, og han fortæller mig, at han er gået lidt stærkt, fordi han under alle omstændigheder vil tage nogle flere kilometer. Der har med - rette eller urette - været rygter om væggelus på herberget i Castro Urdiales, hvor jeg havde tænkt mig at overnatte. Så vi tog sammen en tur til, og undervejs gav han mig ret detaljeret ny viden om herbergerne flere etaper frem. Han var ikke den eneste spanier, som vidste rigtig meget. Her et billede af Manuel på Camino del Norte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar