Rigmand - skulle i følge lokal galicisk avis - være villig til at betale for el Botafumeiro hver fredag aften.
Lokale aviser i Galicien melder nu om protester mod Santiago-katedralens beslutning, om ikke at lade røgelseskaret el Botafumeiro gynge til pilgrimsmessen på fredag aftner.
Flere pilgrimshjemmeside har den seneste måned haft lange debatter for- og imod beslutningen. Nogen mener, at det kun er godt for pilgrimsmessen, at "man slipper for det cirkus", hvor alle står op og filmer med deres telefoner eller andet, mens andre mener, at afslutningen på en længere pilgrimsvandring til Santiago mister noget, når røgelseskaret ikke gynger.
Nu er debatten i nærsamfundet til katedralen nået de lokale aviser. I gårsdagens udgave af el Correo Gallego melder en lokal rigmand, doctor Leonardo Nortes, ud, at hvis det ikke kan være anderledes, vil han gerne hver fredag betale for, at el Botafumeiro sættes i gang. Det kræver 8 kirketjenere at betjene det store røgelseskar, der svinger i mange meters højde over højalteret i katedralen, når messen reelt er afsluttet med velsignelse og bortsendelse.
Det er - i følge forlydender - denne udgift Katedralen gerne ville spare, sådan at el Botafumeiro alene skulle svinge på store kristne festdage. Man kan læse videre om diskussionen i Santiago i el Correo Gallego på denne hjemmesideadresse: http://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/un-murciano-ofrece-pagar-botafumeiro-beneficios-empresa-galicia/idEdicion-2017-01-11/idNoticia-1035843/ Her et foto, der viser både el Botafumeiro og dens 8 medarbejdere i fuld sving.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar