66.646 pilgrimme overnattede i Roncesvalles i 2016. Flest i slutningen af april/begyndelsen af maj og i september.
Med et gennemsnit på 186 pilgrimme om dagen (eller rettere pr.nat) over hele året, og mere end udsolgt i højsæsonen for vandring fra Saint Jean Pied de Port i foråret og i efteråret, er den lille klosterbebyggelse med et par restauranter og hoteller blevet et mylder af pilgrimme året rundt. Fascinerende, spændende, men ind imellem også lidt anstrengene at deltage i. Ialt - viser opgørelsen for overnatnisstederne i Roncesvalles, - er der stemplet 66.646 pilgrimspas i 2016. Turister, der alene bor på hotelllerne uden pas, er altså ikke medregnet - KUN pilgrimme. Af de 176.075 pilgrimme, der i 2016, kom ind i Santiago af Camino Frances har over en trediedel altså overnattet i Roncesvalles.
Og selvom der er virkelig trængsel forår og efterår, oplever de på klostret, at vinteren også er ved at være pilgrimssæson. Alene i januar i år passerede 345 pilgrimme Roncesvalles, hvoraf 268 er udlændinge (altså ikke-spaniere), heraf 140 Sydkoreanerne. Og som en glædelig nyhed oplyser den nordspanske noticiasdenavarra.com , at der ikke har været en eneste udrykning denne vinter, hvor sydkoreanere - eller for den sags skyld andre - har skulle hentes ned fra bjergene. Pilgrimmene har nu affundet sig med, at vinterruten fra Saint Jean Pied de Port går over Valcarslos og ikke af Napoleonsruten med de risici, det indebærer.
De pilgrimme, der går om vinteren, kan glæde sig over, at klostret har overskud til at tage sig mere af de få pilgrimme end i resten af årets pilgrimsstrøm. I januar i år har munken og præsten Valentín Eguilaz hver aften lavet en særlig guidet tur rundt i klostret og fortalt dets over 1.000 årige historie.
Og udviklingen i antallet af pilgrimme der passerer Pyrenæerne på vej til Santiago over de seneste 30 år, er også mere end eksplosiv. For 30 år siden i 1986 krydsede 1.086 pilgrimme Roncesvalles på vejen til Santaigo; oprindelig primært franskmænd, men så kom italienerne og tyskerne, og de senere år amerikanere og sydkoreanere. Og i klostret er de ikke i tvivl om, at film og bøger om Caminoen er en af årsagerne til eksplosive vækst, senest den koreanske bog af Kim Nan Hee: En kvinde rejser alene.
Efter mit personlige skøn ( jeg har ingen statistik pt) kan en dansk pilgrim heller ikke undgå at møde en landsmand i Pyrenæerne, hvis pilgrimsfærden starter i Saint Jean Pied de Port mellem medio april og medio maj eller i slutningen af august og næsten hele september. Her - som en af de få - en pilgrim på cykel på vej ind i klostergården i Rocesvalles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar