Den danske pilgrim Martin Bo Hermansen gik for et år siden fra Matosinhos små ti kilometer nord for Porto til Santiago. Han har lavet en lille dagbog om sin pilgrimsvandring, som du kan læse her: http://www.martinbh.dk/2017/03/hvordan-var-det-at-gaa-camino-de-portugues/
En ting ved beretningen, der slog mig, var denne konklusion: Jeg tager gerne en pilgrimsvandring igen – men så skal det være en længere tur. De første dage går med at komme ind i rytmen, og jeg følte først for alvor jeg var til stede i oplevelsen de sidste dage.
Da jeg gik samme stykke af Camino Portugues for snart en del år siden efter at have gået flere andre jakobsveje, havde jeg også en fornemmelse af, at pilgrimsvandringen var slut, før den rigtig var begyndt. Jeg fortsatte derfor til Fisterre (3 dage mere). Det hjalp noget, men stadig lidt af den samme fornemmelse. Pilgrimsvandringen nåede ikke at blive en rutine/hverdag/følelsen af uendelig vandring, hvor der bliver plads i hovedet til meditation eller kontakt med Vorherre. Så da jeg tog Camino Portugues 2. gang for snart et år siden, startede jeg i Fatima lidt nord for Lissabon, hvilket øgede antallet af vandredage væsentligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar