Herbergslukning på Camino Sanabres !

Herberget i BENDOIRO ca 50-51 km før Santiago på Camino Sanabres/Via de la Plata lukker i dag grundet intern uenighed.
Det galiciske dagblad la Voz de Galicia (hjemmeside: lavozdegalicia.es) oplyser, at regionsherberget for pilgrimme i Bendoiro, A Laxe, en Bendoiro, lukker i dag, fordi den galiciske lokalregering og bestyreren af herberget ikke er noget til enighed om betingelserne for denne sæson. Diskussionerne drejer sig om penge, og undertegnede har ikke helt forstået hvor unigheden er, men betyreren udtaler i følge la Voz de Galicia , at han plejer at få 2/3 af pilgrimsbetalingen i indtægt, og at en galiciske regionsregering vil lave om på det.
Uanset hvad, kan det give lidt problemer for dem, der her i foråret skal gå Via de la Plata, og som vælger at krydse bjergene efter Riego del Camino og gå mod Gudina og videre af Camino Sanabres. Herberget i Laxe ligger ca 50-51 km før Santiago, og er i dag en udmærket overnatningsstation efter klosteret, de Oseira, idet der er ca 27 km km mellem klosteret og Laxe-herberget, herfra er der så igen godt 33 km over floden Rio Deza og floden Ulla (Ponte Ulla) til herberget i Outeiro A Vedra, hvorfra der kun er 16 km. til Santiago. Der findes herberger efter Laxe ( og Rio Dexa) i Silleda, men det giver unægtelig en lang dag ( ialt ca 33-34 km). Men det kan lade sig gøre. Følg selv med på nettet, hvis ikke jeg får opdateret eventuelle nyheder om balladen/enigheden om driften af Herberget i Bendoiro (Laxe).
Og så en tillægshistorie, når jeg er i gang med dette stykke af Camino Sanabres. Jeg overnattede i klostret Monasterio de Oseira, da jeg tog Via de la Plata for år tilbage. Sovesalen var mere end fugtig efter uger med regn. Der var ingen køkken og kun meget få faciliteter, samt kun een mere end middelmådig restaurant udenfor klostret. På dette stykke af ruten fulgtes jeg med spanske Javier Morales og tyske Herbert Kissinger, så vi kunne hjælpe hinanden gennem regnen. Vi blev af andre pilgrimme fortalt, at den - alt andet end venlige - værtinde i restauranten havde to prissystemer: en for spanske pilgrimme og en anden for ikke-spanske pilgrimme. Javier gik selvfølgelig efter vores mad, men selvom vi fik den nogle euro billigere end vore medpilgrimme, var det langt fra billigt. Og kvaliteten fik os til at gentage højt flere gange: En pilgrims brokker sig ikke, men siger tak. Det grinede vi meget af og skyllede efter med god spansk rødvin, som Javier havde insisteret på at købe for at få maden ned. Men næste dag fortalte belgiske Lucas os, at vi kunne få den bedste middag på hele Via de la Plata på en lille restaurant lige til højre for broen ved Ponte Ulla. Og det holdt stik. Fremragende mad til halvdelen af prisen fra dagen før. Gad vide, om den søde værtinde (jeg har desværre glemt hendes navn) i restauranten ved Pont Ulla er der endnu. Dem der skal afsted over Ulla Floden af Camino Sanabres i år, kan jo prøve. Og så er Ponte Ulla i øvrigt sidste indkøbsmulighed før næste herberg, hvor der hverken er butikker eller bar.