fredag den 3. marts 2017

Væggelus stadig et problem !

Tyskere, der står bag pilgrimshjemmesiden pilgerforum.de, har lavet en miniundersøgelse, der viser, at man stadig skal passe godt på for ikke at få væggelusbid i Spanien.
Undertegnede har de seneste år på Caminoen haft fornemmelsen af, at væggelusproblemet på de spanske pilgrimsveje var kraftigt på retur, men der er altså informationer på nettet fra andre pilgrimme, som viser, at det ikke er overstået. Jeg gik Camino Portugues fra Fatima i foråret i fjor, og Camino Primitivo begyndede på Camino del Norte i Bilbao i efterråret - begge ture med endemål i Santiago. Jeg hørte om rygter på Camino del Norte og tog et par kilometer længere for at undgå netop det herberg, der var rygter om. Men jeg stødte ikke selv ind i væggelus eller pilgrimme, der var blevet bidt - hverken på forårsturen eller efterårsturen. Men nu viser en miniundersøgelse som den tyske hjemmeside www.pilgerforum.de står for, at der stadig er pilgrimme, der bliver bidt af væggelus.
Pilgerforum spørger hvert år sine brugere: Er du blevet bidt af væggelus i år; Ja eller Nej.
Her svaret for i år:
Mich haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 auf Pilger- oder Fernwanderwegen gestochen? 8 (12.5%)
Mich haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 auf Pilger- oder Fernwanderwegen nicht gestochen? 56 (87.5%)
Som det ses har 64 deltaget i afstemingen/undersøgelsen, og 8 ofre for væggelus af 64 er altså mange.
Den samme hjemmeside har nu stillet samme spørgsmål hvert år i flere år, når pilgrimssæsonen var forbi (eller gået i delvis vinterdvale).
Her resultatet af fire års afsteming:
Endstand Abstimmungszeitraum 28.10.2013 - 29.12.2016 76,60 % Ungestochene bei 432 abgegebenen Stimmen
I en 4 årig periode har næsten 1/4 af deltagerne altså haft ubehagelig besøg i soveposen. Det er altså mange, selvom samme undersøgelse/afsteming heldigvis viser, at det er blevet væsentlig færre end tidligere.
Jeg har flere gange før skrevet om væggelusproblemer på Caminoen her på siden; hvor jeg nogle gange har forsøgt mig med gode råd. Du kan bl.a. læse om væggelus under følgende datoer: 14. sep. 2016; 1. apr. 2016; 17. okt. 2015 ; 13. mar. 2015; 12. mar. 2015.
P.S. Jeg har aldrig selv været angrebet/bidt; men alene set hvor slemt medpilgrimme har været tilredt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar