Antallet af pilgrimme, der er gået til Santiago i marts i år er mere end halveret i forhold til samme måned i 2016. Måske på grund af påske ?
Der har været langt mere stille på pilgrimsstierne i Spanien i marts i år i forhold til i fjor. Det blev til ialt 5.176 jakobspilgrimme ialt, hvilket er under halvdelen af antallet af jakobspilgrimme i marts 2016, hvor der var 11.067 pilgrimme, men antallet i år er stort set det samme som i marts 2015, hvor der var 5.080 jakobspilgrimme. Det kunne tyde på, at såvel påsken som Barmhjertighedens år, kan have spillet ind på det meget store antal i 2016, idet påsken i fjor faldt i slutningen af marts, mens den i år er rykket til primo april. Det vil vise sig, når vi ser pilgrimstallene for april, om det er et mere varigt fald i antallet af pilgrimme, eller om det alene skyldes påskens placering i de enkelte år.
Nationaliteten på de pilgrimme, der tog turen i marts, ligner det "sædvanlige mønster". Ca 44 % spaniere, ialt 2.290, mens ikke-spanierne fordeler sig med flest tyskere 584, hvorefter kommer Portugal med 423; Italien (268) ; USA (231); Irland (195); Sydkorea (121) og Frankrig (87).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar