Dagbog fra Via de la Plata april-maj 2017

Via de la Plata er stadig en stor oplevelse, men også en lidt anstrengende tur. Beretning om 20 dages pilgrimsvandring fra Sevilla til Salamanca.
"Uendelige" strækninger, romerske mindesmærker, sorte grise, kreature - også tyre - på græs langs- og på selve stien, smukke byer og en del andre pilgrimme - lidt flere end forventet, samt mulighed for kirkelig service/messe næsten dagligt; er mine stikord til 20 dage på Via de la Plata fra den 22. april til den 11. maj 2017. Jeg gik 25 km om dagen i gennemsnit med meget store variationer - alt efter ruten. Vejret var rimeligt - Regn i starten, en del gode, overskyede, lune dage, enkelte meget varme dage og til sidst regn igen. Via de la Plata kan være meget vanskelig passabel i regnvejr, men ud over lidt mudder og et par enkelte lidt vanskelige overgangsteder var ruten denne gang farbar.
Fredag, den 21. april. Fløj til Malaga (SAS 619 kr. med bagage og pladsreservation) og hurtigbus (Alsa 23,5 Euro) til Sevilla. Jeg havde indlogeret mig i en stille sidegade tæt på Katedralen sammen med en anden pilgrim; 34 Euro for et dobbeltværelse. Stempel og aftenmesse i et sidekapel i katedralen, der desværre uden for messetiderne - som snart alle katedraler i Spanien - er omdannet til en slags museum med entre. Præsten måtte sende minestranten ind i hovedkirken og bede om lidt ro.
Lørdag, den 22. april: Tidlig afgang ud af Sevilla til Guillena ( ca 22 km). Der er to ruter ud. En langs floden en anden over bydelen Camas. I 2012 tog jeg turen langs floden sammen med en ældre spanier. Det var det år, hvor pilgrimme blev udsat for røverier langs floden indtil en stor canadier bankede begge cykeltyve (romaer), holdt dem fast og ringede efter politiet. Der er stadig mange forfaldne Roma-huse/lejre langs floden, og der meldes fra andre pilgrimme om aggressive hunde. Da vi - også - ville drikke morgenkaffe undervejs. Tog vi turen over Camas, ruten var nem, men megen asfalt, mødte kun een pilgrim, en franskmand på stien. Ham kom vi til at være meget sammen med. Ankom til Guillena meget tidligt. Det kommunale herberg havde lukket. Overnattede i privat herberg, Luz del Camino. OK men 12 Euro for en seng på sovesal med køjesenge. Meget lidt plads. Aftenmesse i kirken, hvor andre pilgrimme deltog. Herberget blev stopfyldt i løbet af dagen. "Herbergsmutter" kunne fortælle, at hun dagen før måtte lægge flere madrasser på gulvet for at få plads til alle. Hvorfor har de uden varsel lukket det kommunale herberg ? Svaret kendes ikke.
Søndag, den 23. april: Guillena - Castilblanco ( 17½ km). Gennem naturområde, rart, men ikke en eneste rasteplads/pauseplads undervejs. Køer på marken. Det ser vi ikke længere i DK. Som på stort set hele Via de la PLata skal man åbne og huske at lukke gitterporte, så græssende dyr ikke kan løbe ud. Køerne flytter sig som regel pænt for pilgrimme, men ind imellem må man lidt udenom. Castilblanco har et fortrinligt kommunalt herberg (6 Euro) og flere restauranter, nogle med rigtig god mad, til menupris 8 Euro. Hyggelig lille by.
Mandag, den 24. april: Castilblanco - Almaden de la Plata (knapt 30 km). Den første halvdel af asfalteret landevej - meget anstrengende. Anden halvdel gennem smuk nationalpark. Men selv i nationalparken ingen bænke eller borde. En stenvæg ved en vandpost i begyndelsen af nationalparken var eneste "rasteplads" undervejs. Forårsblomster i alle farver, samt korktræer prægede ruten. Almaden de la Plata har 3 herberger. Et glimrende stort kommunalt herberg. Byens mest kendte, Alb. del Pelegrino var forudbestilt til sidste seng, da vi ankom, så jeg endte hos pilgrimsvennerne få huse længere henne i et nyindrettet, men lille herberg på loftet med 8 enkeltsenge (ingen køjer), samt et meget veludstyret køkken (10 Euro pr. person). Byen har en Dia, så vi købte ind og lavede mad selv.
Tirsdag, den 25. april: Almaden de la Plata - Monesterio (godt 34 km). Vi gik ( uden morgenmad ) 3 pilgrimme ud af byen sammen allerede ved 6 tiden på grund af den lange etape. Turen ud af byen er en smule kompliceret. Der skal åbnes en del led i mørke, så det var planlagt dagen før, at vi ville hjælpe hinanden om morgenen - flere øjne ser bedre. Det gik helt perfekt, og nattergalen sang for os under vejs. Vi ankom til byen El real de la Jara ( efter 14 km), hvor vi holdt en længere morgenmadspause. Turen gik gennem landbrugsområder, og vi passerede grænsen mellem Andalusien og Extremadura. Extremadura er landbrug, landbrug og atter landbrug, kendt for sine sorte grise, men der er også mange kreature, mælkeproduktion og kødkvæg, samt en del får. Dyrene går på græs på kæmpe store engarealer, klippefyldte områder, mellem korktræer, men Via de la Plata er meget flad uden de store op og nedsstigninger med udsigten til bjerge på begge sider. Landskabet er smukt og uendeligt, og dagens etape virkede ikke så lang på grund af pausemuligheden i El real de la Jara. Vi talte med "Herbergsfatter" i Real de la Jara på vejen, og han oplyste, at han havde haft mere end fyldt om natten, så min medpilgrim og jeg bestilte et værelse til 20 Euro (for 2 ) med eget bad og toilet pr. telefon i Monesterio ved morgensmadsbordet. Vi havde ellers planlagt at sove i det kirkelige herberg i Monesterio, men da der kun er 14 senge, sikrede vi os. Hostel Exstremadura var ok, men meget, meget slidt. Vi spiste ude og gik til messe om aftenen, hvor præsten fortalte, at han IKKE havde "udsolgt" på herberget. Vi mødte flere pilgrimme, der også havde bestilt for at være sikre på en seng.
Onsdag, den 26. april: Monesterio - Funente de Cantos ( 21 km) Nok en smuk tur. Denne gang af markveje gennem landbrugslandskab. Denne strækning kan være svært passabel i regnvejr, men det havde holdt tørt i dagene, før vi begyndte vores tur. De "farlige steder" kunne passeres, men ikke uden en vis balancegang. Etapen var ikke anstrengenede i sig selv, men bliver mere anstrengende, fordi der ikke er pausesteder undervejs eller mulighed for at få drikkevand, hvilket betyder øget vægt, hvis man skal sikre sig mod tørst. Der blev fyldt mere end pænt op på herbergerne i Fuente de Cantos, hvor vi boede i et nedlagt Franciskanerkloster ( 12 Euro for en seng), hvor værtinden gav os vores eget - meget store værelse (tak for det). Køkkenet havde kendt bedre dage, hvilket ofte er tilfældet, når herberget sælger aftensmad, hvilket de gjorde her, men vi lavede trods det mad "hjemme". Der har - med mandag som undtagelse - været messemulighed hver dag undervejs.
Torsdag, den 27. april: Funente de Cantos - Zafra (26 km). Lang dag med regn, men flere pausesteder undervejs. Stadig af markveje og landbrugsveje, og nu er der også vinmarker langs stien. Vi begynder at se de første romerske milepæle langs Via de la Plata. Tænk sig at denne vej har været brugt til alle former for transport i 2.000 år - både til gode formål, men også til soldater, der ikke ville de omkringboende det godt. I Zafra mærker vi for alvor, at der er tryk på med mangel på sovepladser. Begge herberg bliver fyldt til bristepunktet. Vi bor hos pilgrimsvennerne, hvor vi er 36 om et toilet. De frivillige er utroligt søde og hjælpsomme, men svært er det med KUN et bad/toilet i samme rum til så mange. Bruger en badet, kan de andre ikke tisse. Et meget veletableret køkken betyder, at vi laver mad selv og spiser med bl.a et New Zealands ægtepar, som vi har truffet på stien ( Pris 10 Euro for en seng).
Fredag, den 28. april: Zafra - Villafranca de Los Barros (Knapt 20 km). Første dag med regn fra morgenstunden, men ikke store byger. Støvlerne mudrer dog hele tiden til, så det er lidt svært at gå. Nem vej af gode markerede stier, markveje. Ankom i støvregn og havde fra morgenstunden pr.telefon bestilt plads på herberget El Carmen. Vi fik et dobbeltværelse (25 Euro for 2), men med fælles bad og toilet uden for. Godt køkken og fællesrum. Igen et et helt fyldt herberg. Vi er virkelig mange pilgrimme nu. Stemingen er god. Vi er flest ældre mænd, få ældre kvinder, og stort set ingen unge. Jeg møder først og fremmest franskmænd, få spaniere, færre tyskere og italienere og enkelte fra engelskttalende lande. En større gruppe spanske pilgrimme går sammen, men bor ikke på de "billige"herberger. De har bestilt i forvejen og har bagagetransport. Efter en uges tid ser vi ikke mere til denne gruppe, og presset på overnatning bliver mindre, ligesom flere pilgrimme falder tilbage eller stopper med at gå.
Lørdag, den 29. april. Villafranca de los Barros - Torremejia ( 28 km). Nok en dag gennem kulturlandskab, hvor sidste halvdel af ruten gik af en snorlige autentisk Via de la Plata med milepæle fra romertiden. Ruten virker temmelig anstrengende, fordi man dagen lang ikke har pausemuligheden - ingen byer, barer eller borde/bænke. Og når det så er vådt, bliver det endnu sværere at holde en reel pause på en sten. Vi boede på det tidligere kommunale herberg i Torremejia, hvor der i 2012 var rigtig gode faciliteter. Herberget er i dag privat, og meget forandret. Vi fik igen dobbeltværelse ( 35 Euro) En seng på sovesal med køjer 12 Euro. Ingen køkkenfaciliteter, men mulighed for at få menu del dia til 10 Euro, ok , men rimelig spartansk/kedelig. Stedet blev drevet meget forretningssmæssigt - igen stopfydt herberg, der lå pilgrimme overalt - også i kontoret og på gangen. Prisniveauet for en seng er generelt væsentlig højere end for 5 år siden, fordi de fleste kommunale herberg er enten lukket eller gået på private hænder.
Søndag, den 30. april: Torremejia - Merida ( kun 16 km). det regner meget, men de lover snart bedre vejr. Vi ( min medpilgrim og jeg) var tidligt ( kl. 10,30 ) i Merida, så vi ville ikke vente på at herberget åbnede ved 14-tiden. Vi flyttede på lille hotel og tog byen i øjesyn i regnvejr. Det er en by med et utal af romerske bygninger fra et kæmpe teater til viadukter og rester af templer.
Mandag, den 1. maj: Merida - Alcuescar ( 37 km). Vi havde regntøj på, men slap med skrækken. Og selvom stien sine steder var lidt for våd, kunne selv de svære steder passeres med lidt besvær. Ingen våd sok og stadig ingen vabler. Vejret bliver bedre og bedre, så jeg tror på en vabelfri tur. Turen ud af byen gik som en leg tidligt om morgenen af en fuld oplyst cykelsti de første 6-7 km til badesøen Proserpina. Rundt om søen og videre af først små asfaltveje; siden af den autentiske Via de la Plata med mange milesten. Pausemuligheder i byen Aljucen delte den lange etape op, så den virkede mindre anstrengende end sine 37 km, men vi blev rimelig trætte. Lige uden for Alcuescar har nogen ( måske det privatejede Hostal/Alberge 2-3 km fra ruten) lavet gule pile i den forkerte retning, og ligefrem dækket det officielle Caminoskilt til, så pilgrimmene har alle muligheder for at gå "forkert", hvilket vi kunne konstatere at mange gjorde. Jeg fortsatte med min medpilgrim til klosteret i Alcuescar, der er en af de store oplevelser undervejs. Klostret huser - ud over munke i alle aldre - en del såkaldte "udviklingshæmmede" mænd - mange op i årene. En etage i munkenes del af klostret er forbeholdt pilgrimme, og der er plads til over 90. Der er tilbud om rundvisning med information om klostrets opgaver, fællesmesse med beboerne, samt fællespisning for alle pilgrimme. Prisen er donativo. Hvilket vil sige, at man lægger, hvad man synes i en boks ved udgangen næste morgen. For mig og min medpilgrim var besøget en stor oplevelse. De ualmindelig søde frivillige, gav os i øvrigt et dobbeltværelse - andre ældre pilgrimme blev tilbudt enkeltværelser.
Tirsdag, den 2. maj: Alcuescar - Valdesalor (25½ km). Meget blandet tur med asfalt og brede markveje. Der var endda en rigtig rasteplads undervejs, overdækket med bænke/borde. Vi gik langs en landevej N 630 det meste af dagen og kunne meget af tiden høre den motorvej, som vi passerede under en bro på et tidspunkt. Efter 15 km gik vi fra Caminoen for at holde pause/ drikke kaffe i Aldea del Cano, hvor vi mødte andre pilgrimme i samme ærinde. Trods det fik vi de sidste underkøjer i det kommunale herberg i Valdesalor med plads til 14 pilgrimme ( 6 euro for en seng). Man meldte sig i baren/restauranten. Standarden var faktisk slet ikke så dårlig, som den plejer at være et sted, hvor der ikke er nogen hospitaleros. Køkkenet var helt ok, men trods det spiste vi en udmærket middag hos Julia, der passede både bar og herberg. Hyggeligt fællesskab med andre pilgrimme.
Onsdag, den 3. maj: Valdesalor -Casar de Caceres (23 km). Flere pilgrimme havde dagen før valgt at gå til Caceres - en meget charmerende middelalderby med få romerske minder, men vi stoppede før, fordi manglen på herberger på lange stræk, lå tæt forude, sådan at vi under alle omstændigheder ville overnatte i Cesar de Caceres kun godt 10 km efter byen. Vi gik af landevej og bred markvej til Caceres, spiste morgenmad på stort cafeteria, gik til formiddagsmesse i Katedralen og fortsatte ud gennem middelalderbyen til Cesar de Caceres af asfalt og markvej, hvor vi igen var mange pilgrimme. De fleste pilgrimme sov på ret slidt kommunalt herberg, bestyret af en bar. Vi sov privat. Spiste sammen med andre pilgrimme på restaurant, hvor vi fik en af de bedre menuer med glimrende lokal vin til 10 euro pr. næse. Vi gik tidligt i seng, da morgendagen er rimelig hård, og vi gerne vil starte tidligt i mørke.
Torsdag, den 4. maj: Cesar de Caceres - Canaveral ( 35 km). Officielt kun 33 km, men bygningen af en højhastigheds-togbane har givet omveje på mindst 2 km. En rigtig hård, anstrengende dag. Ingen pausesteder undervejs, men en smuk rute, hvor der skal bæres meget vand. Vi begyndte at gå ud af byen i stærkt trav, da vi mødte, kendte letpåklædte pilgrimme, der var låst ude fra herberget, da døren mellem sovesalen og toilet gik i baglås om morgenen. De fik fat i politiet, der bad dem vente til baren åbnede. Andre var låst inde i herberget, men ved fælles hjælp fik de pilgrimme ind og ud af vinduet i 1. sals højde. De første mange kilometer af dagens etape gik af næsten snorlige markveje gennem langbrugsland med åbning og lukning af låger med jævne mellemrum. En farve- og løfterig morgensol gav os glæde og næsten vinger de første mange kilometer. Vi nærmede os den store kunstige sø, Embalsa de Alcantara, da vi fik en oplevelse ud over det sædvanlige. En fire-hjuls-trukket-jeep passerede os i forholdsvis lav fart. I bilen sad - foruden føreren - to personer, der medbragte rygsække med muslingeskaller. Der er mange måder at være pilgrim på, men det er første gang, at jeg har set en pilgrimsjeep følge stien gennem et terræn som her. Jeg så desværre "pilgrimmene" så sent, at jeg ikke nåede at få et foto. Efter en større omvej på grund af anlægsarbejde af en togbane, nåede vi en næsten bilfri landevej, som vi fulgte langs søen forbi det nu lukkede herberg og et nu lukket hostal, der ligger her ved søens bred, langt fra bebyggede områder. Herefter yderligere 11 km af en stenet sti - op og ned, før dagens etape endte i Canaveral, hvor herbergsmanglen viste sig i et ok-herberg til en pris af 15 euro pr. seng uden køkkenfaciliteter og udendørs "fællesrum". Stedet var drevet meget upersonligt. (Sælgers marked) Lukningen af det store herberg ved søen har ført til prisstigninger både før og efter. Trods det en smuk, men anstrengende etape. I det lille supermarked i den lille by Canaveral fortalte en sød, glad og serviceindstillet kvindelig ejer, at hun aldrig havde set så mange pilgrimme som i år. Det bliver spændende at se statistikken for Via de la Plata for hele maj om nogle dage.
Fredag, den 5. maj: Canaveral - Riolobos ( 20 km). Inden næste store tur uden pause steder, valgte vi - som nogle af de få - at dele de næste 40 km over i to dage med ca 20 km pr. dag. Vi gik - igen gennem landbrugs- og kulturlandskab uden bymæssig bebyggelse. Man kunne undervejs gå af en omvej ind til den lille by Grimaldo, men vi valgte at blive på stien. Ved vejen ind til Riolobos er der to muligheder - stort set lige lange - gennem byen Riolobos eller gennem natur til bebyggelsen, Galisteo, hvor begge stier mødes. Her var der igen nogen, der havde forsøgt at lave om på de gule pile, så stien ind mod Riobolos var fjernet. Motiverne er ukendte for undertegnede, men måske noget med, at natur er bedre end by. Vi fandt dog vores vej og overnattede på et lille privat herberg med værelser, adgang til køkken. Vi kom tidligt ( kun 20 km.), og værtinden tog imod os med frisk kaffe og småkager. Vi følte os hjemme. Vi slappede af, vaskede tøj og hyggede os med de få andre pilgrimme, der havde valgt denne by.
Lørdag, den 6. maj: Riolobos - Carcaboso ( ca 20 km). Mindre asfaltvej og bred markvej med godt pausested i Galisteo, hvor venlig bardame serverede kaffe og ristet brød. Rigtig god dag på stien. Vejret var godt, hverken for varmt eller koldt. I dag gik stien ikke på selve Via de la Plata. Carcabose er en rigtig pilgrimsby med et stort kommunalt herberg, samt det legendariske Senora Ellena, som var en af de første der lagde hus til den nye pilgrimstrend, da hun åbnede sine døre allerede midt i 1980erne. Jeg erindrede en smuk gammel gråhåret dame fra for fem år siden, der fortalte og viste kort, fordi stien netop var ændret (gjort lidt længere), da en landmand havde lukket sin ejendom for pilgrimme. Hendes herberg er stadig et af de bedste, men hun selv kun en skrøbelig, papirstynd gammel kone, der fik hjælp fra sin datter til at stavre lidt omkring. Sønnen passede både bar og herberg, men havde trods det overskud til at vi pilgrimme følte os meget velkommen. Han gav os et dobbeltværelse (Vi har været meget heldige flere gange). Prisen den samme som på sovesalen (11 Euro pr. person). Vi spiste igen hjemme. Denne gang bl.a. med en jævnalderen sydkoreaner, der bare kan gå så stærkt, at man tror, at det er løgn. Hans engelsk er meget mangelfuldt, så konversationen er begrænset, da ingen andre pilgrimme taler koreansk. Vi sover rigtig godt efter en lidt sen aftenmesse (kl. 20,30), før den store tur ( 40 km) dagen efter.
Søndag, den 6. maj: Carcaboso - Aldenueva del Camino ( 40 km). Via de la Platas hårdeste etape. Ingen bjerge, men uendelig lang vej uden et eneste pausested. Jeg har over 2 liter vand i rygsækken, da vi i den mørke morgen ( kl. 6.00) bevæger os ud igennem byen, mens musikken fra et diskotek larmer forfærdeligt. Vi kunne heldigvis intet høre i herberget, men hvordan det kan være tilladt, forstår vi ikke. Naboerne må ikke få lukket et øje. Og så dummer vi os, vi kommer forkert ud af byen og fjumser rundt til vores sydkoreanske ven dukker op og vi i fællesskab finder den rigtige vej. En halv time og et par kilometer spildt. Surt. Ruten er smuk. Den går gennem landbrugsland de første 20 km. til vi når vartegnet for hele Via de la Plata; den romerske ruinlandsby Caparra, hvor stien/ selve den 2.000 år gamle Via de la Plata går gennem Arca Romana, en stor "triumfbue". Flere pilgrimme havde bestilt overnatning på hostal eller herberg i enten Oliva ( før Caparra) (ca 4,5 km væk fra ruten) eller i Hostal Austurias ( efter Caparra ca 2½ km fra ruten). To franskmænd og en hollænder, oplyste os, at de havde forsøgt at bestille plads begge steder, men alt var udsolgt, og da de ikke kunne klare så lang en tur, delte de en taxa de første 20 km direkte til Caparra, hvor bilen i øvrigt kører længere, idet der ikke er kørervej. Vi gik ( ingen taxi, bus eller tog, var vores motto). Og selvom vi var godt møre, da vi ankom til Aldeanuveva del Carmino, var det en god tur. Vejret var godt, så efter ca 25 km fandt vi et sted, hvor vi kunne ligge i græsset og tage en slapper/lille lur. MEN hvorfor er der ikke bare en eneste bænk undervejs. Der er kun ujævne sten at sidde på eller den bare mark, som langt fra ligner en græsplæne, men er temmelig hård med små sten. Det ville være oplagt at lave en rasteplads ved Caparra - altså halvvejs. Der er masser af skilte om kulturvej/Unescos Kulturarvsliste på denne etape. Borgmestrene udtale sig for få år siden vidt og bredt til aviser og pilgrimsforeninger om, at de ville gøre en hel masse for pilgrimme, hvis de kom på Unescos liste. Men indtil videre kun reklameskilte - ikke en eneste bænk. Ca 7 km før byen passerer vi et lidt vanskeligt vandløb, tæt på en N-vej og en Motorvejsbro. Det gik kun lige akkurat. Der var lavet sten over vandløbet, men de var væltet, og bare et par centimeter højere vandstand, og vi havde fået våde sokker. Ser det for vanskeligt ud, kan det måske betale sig, at gå 20-25 meter tilbage og kravle op af skrænten til N-vejen - ikke motorvejen. Tage 100 meter af N-vejen , hvor (stien) de gule pile alligevel løber sammen et stykke vej. I Aldeanuvena flyttede vi ind på luksus Casa Rural, der havde afsat den ene halvdel af det smukke hus til pilgrimme. 40 Euro for et dobbeltværelse med kæmpe badeværelse, opholdsstue og køkken. Vi brugte dog kun værelset med det store baderum og gik ud for at spise søndagsmiddag - god kvalitet til 10 Euro, hvor vi mødte andre meget trætte pilgrimme. Mens vi spiste, så vi flere pilgrimme komme ind - ret maste.
Mandag, den 7. maj: Aldeanueva del Camino - Calzada de Bejar ( 22 km). Nem etape ad landevej; den første halvdel, tæt på en større sø til den romerske kurby, Banos de Montemayer, hvor der stadig er romerske bade, og hvor hoteller og restauranter ligger tæt. Der var mange - især ældre turister i badekåber på vej til helsebadet. Vi fik grimrende morgenmad i byen og gik af vores første rigtig stejle stigning op til Puerto de Bajor og grænsen til Castillien. Vi forlader nu Extremadura, der er så meget anderledes end resten af Spanien. Men afgjort en stor oplevelse. Det går nu lidt op og ned, af mindre stier, før vi af en bred markvej kommer til den lille bitte landsby La Calzeda de Bejar med et af de rigtig gode herberger på ruten, Alba-Soyara, hvor værtsparret (Manuella og Maxi) gør sig umage for at give pilgrimmene en så god oplevelse som mulig. Der er to andre mindre overnatningsmuligheder i byen med værelser. En bar og ellers intet i denne lidt forfaldne landsby. Vi bor på herberget, hvor Maxi tilbyder os et dobbeltværelse. Heldet er sandelig med os på denne tur. Herberget er privat. De lever af det. Men service og prisniveau er mere end ok. Der er fællesspisning om aftenen med masser af rødvin og en lille likør til afslutning. Vort værtspar forlader først herberget kl. ca 21.00 og er på pletten med morgenmad næste dag kl. 6.00. De har haft stedet i over 13 år og virker stadig oplagte. Hvordan kan de holde til det ?
Tirsdag, den 8. maj: Calzada de Bejar - Fuenteroble de Salvatierra ( Knapt 21 km). Nok en nem dag dag med morgenmadsby (Valdelacasa) undervejs. Igen af små asfalterede veje og markveje, og mulighed for en smutvej ca 2½ km efter Valdelacasa. Stien går til venstre, cykelvejen til højre, midt imellem går en lille smuk marksti med stengærder på begge sider - efter ca 1½ km forenes den atter med pilgrimsstien, der er noget længere end smutvejen. Denne sti kan dog IKKE anbefales i regnvejr. Vel fremme i Fuenterroble de Salvatierra går vi til det mest kendte herberg på hele ruten, hos den - for mange pilgrimme - navnkundige præst, Don Blas. Paveflaget hænger på flagstangen udenfor, og i haven er der Maria-statuer som i Fatima, samt et lille pilgrimskapel. Vi hilser på Don Blas på vejen ind. Han skal til møder, men håber på, at kan nå hjem efter aftensmaden og holde en pilgrimsandagt. Frivillige tager imod, og nok en gang bliver vi tilbudt dobbeltværelse. Stedet er donativo med mulighed for at bruge køkken og alle faciliteter. Der er fællesspisning om aftenen ( de frivillige laver mad) samt eftermiddagsomvisning i kirken ( ca 300 meter fra herberget). Kirken er bygget lige op af Via de la Plata som et meget sent romansk bygningsværk ( ca 1340), da denne lille by igen blev kristen efter flere 100 års mauerisk/islamsk besættelse. Kirken husede oprindelig overnattende jakobspilgrimme, og i kirketårnet er "opholdstuen" med stor åben pejs stadig intakt, men noget kold og fugtig, ligesom efterladenskab fra duer er meget tydelig. Et helt fantastisk sted. Vi spiser alle sammen om aftenen ( ialt 18 pilgrimme), og de 15 går til fælles aftenbøn i kirken sammen med den tilbagekommende Don Blas, der laver en kort prædiken over temaet. "Frygt ikke. Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende". Alle beder Fader Vor sammen, hver på sit sprog. Jeg tæller 9 nationaliteter: Spansk, fransk, italiensk, schweizisk, australsk, tysk, sydkoreansk, japansk og dansk. Pilgrimsvandring er meget internationalt.
Onsdag, den 10. maj: Fuenterroble de Salvatierra - Morille ( 32 km). Vi går ud af herberget tidlig morgen (kl 6,15 ), og nu er regnen kommet igen. De andre spiser morgenmad. Regnen tager til, så da vi efter ca 12 km kan vælge mellem en tur "over bjerget" af våde sten eller landsbrugsmarkveje uden om, vælger vi ( som de få) det sidste. Vi går gennem mange led, og på en gård skal de til at sortere tyre. En meget venlig gårdkone hjælper os gennem ledene, så hun kan komme til at passe sit arbejde. Dyrlægen er på vej, kan vi forstå. Et andet dansk par (de eneste danskere vi så på hele ruten. Konen var skadet i den ene fod, så de gik meget små etaper - Derfor det sene møde) fortæller senere, at de måtte en lille tur uden om den store tyrefold. Vi holder pause hos en venlig bardame i Petrosilla undervejs med en flot udsigt fra vinduet i baren, hvor vi kan se toppen af "bjerget"; Duena 1170 meter; som flertallet tager. Det kan skyldes, at vi - nok en gang, hvor stien skiller i to - har bemærket, at alle pile af den "lette vej" er fjernet, så man får indtryk af, at der kun er vejen over bjerget. Som de andre gange konstatere vi, at der efter få meter er afmærket på den sti, som vi har valgt. Vi ankommer til Morille, der har et miniherberg (6 pladser/ 3 køjer) i forbindelse med den lokale bar. Der er intet andet i den lille by. De fleste andre pilgrimme overnatter lige efter "bjerget" i San Pedro de Rozados, men vi vil gerne spare de 4,1 km (San Pedro-Morille) i morgen, hvor turen går til Salamanca. Vejret skifter denne dag hele tiden mellem regn og sol, og på et tidspunkt vælter regnen ned, hvor vi er blevet seks i det lille herberg. Mærkeligt at være 4 danskere, en tysker og en sydkoreaner. I et lille herberg uden fællesrum - kun baren, der har lukket hele eftermiddagen. Vi spiser sammen om aftenen, hvor en sød værtinde, Isa, laver rimelig god mad ( og vegetarmad til tyskeren ). Hun gør, hvad hun kan for at vi skal føle os godt modtaget. En seng koster 6 euro, mad med alt incl. 9 euro.
Torsdag, den 11. maj: Morilla - Salamanca (19 km). Vi vælger denne - vores sidste dag - de lidt våde, men bredde markveje ind til byen over Teso las Zorreas (853 meter) med stort pilgrimskors og udsigt over byen, hvor et af napoleonskrigenes store slag fandt sted, og spanierne blev slået af englænderne. Regnen holder hurtigt op, men der er ingen pausemulighed før regnen få kilometer før byen nærmest bogstaveligt vælter ned. Da vi nærmer os byen kan vi se en lang række af pilgrimme på asfaltvejen. I dag er det omvendt. Mange pilgrimme har taget den sikre - og et par kilometer kortere vej på grund af regn. Vi går rundt i byen og ser efter et billigt hotel i en sidegade uden barer, og finder et rigtigt godt sted ( 40 Euro ) for et dobbeltværelse af rigtig god standard, Hotel Toboso, beliggende i en middelalderbygning. Andre pilgrimme vælger tilfældigt samme sted. Vi går rundt i denne meget smukke by i regnvejr, spiser stegt pattegris, går til messe i en kirke, hvor en stor amerikansk valfartsgrupper er afsted med præsten. Den sidste messe på denne tur er altså på engelsk og ikke på spansk. Katedralen er - desværre som sædvanlig - en slags museum, hvor vi trods alt får vores pilgrimsstempel, så vi er klar til at tage sidste halvdel af Via de la Plata til efteråret.
Fredag, den 12. maj. Hurtigbus (Avanza) direkte til lufthavnen i Madrid, (21 Euro). Norwegian: Madrid - København med en del forsinkelse (780 kr.) Jeg har skrevet det før her på siden, og gør det gerne igen. Jeg flyver ikke med Ryan Air eller med lignende selskaber.
Udgifter for en person: Transport til og fra 1.733 kr. plus tranport til og fra Kastrup og Malaga lufthavn - Malaga centrum. Udgifter undervejs 672 Euro eller 32 euro pr. dag. Den forholdsvis høje dagspris skyldes primært to ting. Mange herberger var privatiseret, så prisen flere steder lå mellem 12 og 15 Euro for en seng, ligesom jeg og min medpilgrim flere gange undervejs boede på Hostal eller gav lidt ekstra for et dobbeltværelse på herberget. Ialt for 20 dage på pilgrimsstien, to rejsedage, samt fly og bus: 6.800 danske kr. for en person. Så trods prisstigninger, er det stadig - i forhold til så meget andet - billigt at gå pilgrimsvandring. Man skal jo også regne med sparet hjemmeforbrug i de dage, man er afsted.
En af de nærmeste dage, vil der kommer en opdatering af beskrivelsen af Via de la Plata under Europæiske Pilgrimsveje