8 dage på Bonifatius-Route

Tyskland er et helt anderledes pilgrimsland end Spanien, Portugal og Frankrig. Her min praktiske pilgrimsdagbog for 8 dages vandring i Hessen i juli 2017.
Jeg har før gået pilgrimsvadring i Tyskland (og Østrig), men det tager alligevel en dag eller to at vænne sig til den helt anderledes form for pilgrimsfærd, der er etableret uden for Spanien, Portugal og Frankrig, der var de første lande til at reetablere eller genbefolke de allerede eksisterende pilgrimsruter. Bonefatius-Routen i Tyskland går fra Mainz til Fulda af en ca 190 km lang rute. Da kørervejen kun er ca 140 km, fortæller alene pilgrimvejens længde, at ruten går zig-zag eller i store buer gennem byer og landskab. Bonefatius-routen er tydelig lavet med inspiration fra pilgrimsruterne i Spanien i begyndelse af dette årtusind, men har aldrig fået den store succes, selvom der hvert år er flere pilgrimme på ruten. Bonifatius er Tysklands Apostel, kristnede store dele Midttyskland i en over 50 årig periode i 700 tallet inden han som 80 årig blev myrdet af hedninger. Efter sin død ved det nuværende Mainz bar kristne ham til Fulda, hvor han stadig ligger begravet. Pilgrimsruten er etableret i starten af 2000-tallet forbi en række Bonifatius-kirker/kappeller og andre kristne symboler. Den oprindelige rute for ligfærdet kendes ikke præcist. Da jeg fra midt i juli i år gik turen sammen med min yndlingspilgrim mødte vi kun 2 andre gående pilgrimme undervejs, og de gik oven i købet den modsatte vej af os, så det blev kun til et kort møde.
Ruten er rimelig godt afmærket, men langt fra så godt som i Spanien og Frankrig. Vi måtte flere gange ty til det fremrangende kort, som vi havde fået i Domkirken i Mainz, hvor vi ikke bare hentede vores vandrepas, men på alle måder blev flot serviceret. Kortet hjalp os hver gang afmærkningen manglede, var mangelfuld eller, når vi gik fra ruten for at finde overnatning. Kortet er fra 2009, men stadig meget brugbart. Guiden: Outdoor: Bonifatius-Route er fra 2010 ( og ikke udgivet siden) er også brugbar, men når det gælder overnatning og andre serviceoplysninger (butikker, spisteder m.m.) helt forældet. Trods det gik det faktisk rigtig godt; selvom vi brugte lidt tid på at finde overnatning et par gange, var det ikke noget stort problem.
Ruten begynder i det katolske Mainz, hvor kirkerne var åbne og med daglige messer/gudstjenester, men gennem de mange evangeliske byer/landsbyer på de første 4-5 etaper var kirkerne primært lukkede med få undtagelser.
Det er væsentlig dyrere at gå i Tyskland end i Spanien, Portugal eller Frankrig. Vi havde et døgnforbrug på ca 110 Euro for to personer i dobbeltværelse- og vi var på intet tidspunkt ekstravagante - tværtimod spiste vi ofte kold mad (brød/ost) indkøbt undervejs. Går man alene skal man regne med at bruge mere end halvdelen af 110 euro pr. døgn.
Her den praktiske dagbog:
Dag 1) Tog fra København til Mainz (heldagstur). Overnatning på parfumeret hotel i Mainz uden internet 75 Euro.
Dag 2)(Mainz - Bad Weilbach 19,5 km). Morgenmesse i Katedralen, hvor en meget imødekommende Frau Riel, efter telefonisk henvendelse få dage før, havde lagt både pilgrimspas, stort geografisk pilgrimskort, samt en noget ufuldstændig overnatningsliste til os i sakristiet, hvor vi blev modtaget meget venligt og hjælpsomt. Vi gik ud af byen ved 8,30 tiden og begyndte turen langs Rhinen, hvor vi fik morgenkaffe og brød med ost til en rimelig pris efter få kilometer på en campingplads, hvor vi mødte en del ferie-cyklister, der var på tur langs Rhinen med bifloder. Landskabet var præget af en blanding af landbrug (vinmarker) og by, idet Mainz og Franfurt nærmest er vokset sammen. Vi snakkede en del med motionister og andre, der benyttede de samme stier som os. Vi passerede flere kapeller, flotte herregårde (slotte) undervejs. I Bad Weilbach havde begge hoteller lukket. Den første uden for byen ville - måske - åbne kl. 17.00. det andet var lukket ned for weekenden, men efter at have ringet på ,fik vi et dobbelt værelse uden morgenmad eller anden form for service, pris 75 Euro. Vi spiste tysk mad på en lokal Gasthaus, der var ejet af indere. Kirken (katolsk) var åben med mulighed for stempel af pas.
Dag 3) (Bad Weilbach - Niederursel 29,4 km ) Stadig gennem vinmarker og lidt andet landbrug, samt et utal af forstæder til Frankfurt, der står med sine høje huse tæt på ruten. Turen går nord om Frankfurt og lufthavnen, hvis aktivitet hele tiden høres og ses. Der er - trods det - mange flotte udsigtspunkter undervejs, samt hyggelige "rigtig tyske landsbyer" med bindingsværkshuse midt i storby-sceneriet. Ruten snor sig (ulogisk) på skift mellem nord og syd, så man synes, at man pludselig kigger ned på en sti, man forlængst har passeret. Vi havde en ide om at overnatte i Eshborn efter 24 km, men ingen overnatning direkte på ruten, og ingen svar på telefonomrigninger til eventuelle overnatngssteder uden for ruten, fik os til at fortsætte til Niederursel (yderligere 5,3 km), der lå som en 1700-1800-tals landsby omgæret af højhuse (Frankfurt) på alle sider. Hotellet, Der Hof, havde udsolgt alle 10 værelser, men en venlig dame i receptionen trykte en privat "Zimmerfrei"-liste ud til os, og efter en rundringning fik vi husly hos Susanne ( 45 euro). Vi spiste "moderne" tysk på en in-restaurant. Den mere traditionelle tyske restaurant i byen havde lukket om mandagen.
Dag 4) (Niederursel - Klein-Karben 18,3 km + små 4 km uden for ruten rundt i Gross-Karben på udkig efter overnatning). Landskabet stadig det samme med Franfurt tæt på, ligesom ruten ofte passerer S-togsstationer med jævnlig afgang ind til Frankfurt. Stadig mange kapeller, kirker og andre Bonifatius mærkesteder. I et højhuskvarter passerer vi gennem en park, hvor en kilde springer lyststigt omgivet af bl.a. en Bonifatius statue.

Kilden skulle være begyndt at springe, da ligtoget for over 1260 år siden passerede her. Vi drikker vand af kilden og fylder vore vandflasker, da en tysk motionist advarer os. Det er IKKE drikkevand, siger han. Vandet er koldt og friskt, så vi drikker glade videre, og der sker os intet. I det hele taget undrer det os, at tyskere, ligesom mange danskere, i stor udstrækning køber drikkevand i stedet for at tage det udmærkede vand fra hanen. I Klein-Karben måtte vi nok en gang sande, at "udkant-Tyskland" også eksisterer. Byens Gasthaus åbnede - måske - kl 17.00. Trods opringninger til mobiltelefon og tryk på dørklokke på privatboligen fik vi ingen klarhed. Kl 15.00 gik vi på jagt i "nabobyerne". I Gross-Karben ca 2,5 km fra ruten fandt vi en moderne lille by med hotel ( 88 Euro for et dobbeltværelse med morgenmad og en sød servitrice, der så den anden vej, da vi tog lidt ekstra-pålæg med til frokosten). Vi var lidt træt af snitsel og spiste kold aftensmad på værelset, der også fik trukket snore i alle retninger til vasketøjet.
Dag 5 (Klein-Karben-Kloster Engelthal 28,3 km + 2 km tilbage til ruten) Det blev ugens længste etape. Landskabet begyndte at ændres, byer og vinmarker blev afløst af mere landlige omgivelser med æbleplantager, samt mindre stier gennem småskove. Ruten - der overordnet set går fra vest mod øst - springer stadig i alle retninger, så går man syd på et stykke, for pludselig at gå mod nord. Et besøg ved et Bonifatius kors fik ruten til at gå nærmest i ring, så en to kilometervej i lige linje blev mere end fordoblet, men ok. Det er en pilgrimsrute, og vi går lidt grinende og undrer os, da vi endelig ser Bonefatius-korset, Derefter går ruten af små lidt våde stier i skoven på grund af nattens kraftige regnskyld, der i øvrigt blev værre undervejs.
Og pludselig står vi foran kloster Engelthal, hvor vi har meldt vores ankomst hos Benediktenerinderne på forhånd. Vi bliver modtaget flot af sr. Anna og siden af Sr. Maria Magdelena. Klostret ligner mest af alt et rokokopalads med en kirke med barokudsmykning. Vi bliver inviteret til at deltage i både vesper og komplet, og spiser aftensmad med bl.a. en Jesuiterpræst, der er blevet præsteviet af en nu afdød dansk biskop. Vi føler os hjemme. (63 Euro i alt for overnatning i dobbeltværelse, aftensmad og morgenmad).
Dag 6) (Kloster Engelthal - Ortenberg, der ligger uden for Ruten ialt ca 27 km) Ruten går gennem lidt fugtige skovområder (våde sko og lidt fugtige tæer) og danser igen lidt lystigt nord og syd for at vise nye landsbyer og kirker frem, der desværre ofte er lukkede.
Vi bliver reddet fra en pludselig kort og meget kraftig regnbyge af et fugletårn med tag (tak for det). Kort tid efter skinner solen og det bliver meget varmt,og støvlerne hurtig tørre, og vi går på af en højderyg, som vi dog forlader for at finde overnatning "nede af bjerget" i Ortenberg. 2-3 km fra stien, næppe inde i byen bliver vi mødt af et kæmpeskilt: Pension, hvor en ældre sød værtinde, Frau Schlözer, tager imod. Jo hun har plads, 69 Euro med morgenmad, mulighed for tøjvask med tørring under tag. Gratis kaffe samt en hyggelig have at sidde i. Ortenberg er en flot by med bymur, slot i toppen af byen med evangelisk kirke, små krogede gader og bindingsværk. Vi spiser udmærket tysk mad på en lille Gasthaus hos et hyggeligt ældre ægtepar. Stedet lukker formentlig, når de ikke kan mere. Vi konstaterede, at Tysklad - med års forsinkelse - er begyndt at lukke ned i landsbyerne, ligesom her i Skandinavien. Men her og nu nød vi fortiden, mens en by som Ortenberg stadig har Pension (Zimmer frei) og gammeldags kro.
Dag 7) ( Ortenberg- Burkhards ca 25 km inkl. 2 km op af bjerget tilbage til ruten). Pyha opturen tilbage til højderyggen, hvor ruten går af en middelaldervej, der flere steder er mere mudret sti end vej, giver både lukkede skove og flotte udsigter. Nu er æbleplantagerne erstattet af kornmarker, der trods stråforkorter flere steder er slået ned af nætter med kraftig regn. Mange flotte små landsbyer har lukkede butikker og lukkede kroer. Vi møder grønsagsbilen og bagerbilen, der har afløst de fysiske butikker. Enkelte steder åbner Gasthaus'et dog kl. 17.00. Nogle af de små landsbyer har sommerturister. I Burkhardt er der to hoteller og to mindre gårde med sommerudlejningsboliger. Vi spørger den første og bedste i byen, der desværre har udsolgt. Men dørtelefonen får byens store Gasthaus til at lukke os ind ved 15-tiden, selvom stedet først åbner kl. 17.00. Vi får et dobbelt værelse med morgenmad til 75 Euro. Byen har ingen butikker. Vi går en runde i byen, hvor kirkerne er lukkede, og hvor det er en nærliggende badesø, der trækker sommergæsterne til. Vi spiser typisk tysk, men undtagelsesvis veltillavet mad.
Dag 8) (Burkhards - Blankenau ca 23 km ) Skove, små byer uden nævneværdige butikker, lukkede kroer og smukke store kirker præger dagens etape.

Et sted, hvor en enkelt lille butik med lidt af hvert stadig holder ud, taler vi med præstekonen. Kirken - en middelalderbygning - er åben, og præstekonen fortæller, at alle i dag kører til de lidt større byer med Lidl, Aldi m.m for at handle, og at det er et gennemgående træk for hele Hessen. De små landsbyer mister liv. Selv skal hun over at handle i de tre landsbynabobyers eneste butik. For år tilbage lukkede butikkerne, i fjor den sidste åbne gasthaus, de gamle køber mad hos bagerbilen, grøntsagsbilen o.s.v., men hvor længe går det. Vi kender historien andre steder fra, mens vi går forbi de velholdte huse og haver. Vi fortsætter gennem landsbrugslandskabet, hvor gårdene ligger i byerne, og der i modsætning til i Danmark stadig nogle steder går køer på markerne. Vi har ringet til Blankenau i forvejen, hvor vi for første og eneste gang skal bo på pilgrimsherberg. Vi har forsøgt en gang før på ruten, men det havde lukket. En sød bestyrer, Andrea Weber, står på vejen foran sit hus, da vi kommer ind i byen. Herberget ligger overfor kirken. En fire-sengs-stue med køkken og to toiletter/badeværelser. Ren luksus til 17 euro pr. næse inkl. gratis kaffe/the. MEN Blankenau har ingen kro eller butik, så maden bestilles i et tyrkisk pizzaria i nabobyen, der bringer ud pr. bud. Vi er igen i katolsk område, hvor statuer, kapeller og anden religiøse symboler tydeligt viser, at vi har passeret "konfessionsgrænsen". Præsten tager os med i bil til nabobyen, hvor han holder aftenmesse. Vi føler os meget velkommen, og Frau Weber oplyser, at hun har pilgrimsgæster mindst en gang om ugen i sæsonen, og at det er nok til at stedet foreløbig kører videre (Tak for det). En enkelt gang har hun måttet lægge madrasser ud for at få plads til alle.
Dag 9 og 10) Vi går næste dag til Fulda ( ca 23 km) gennem skove, passerer små valfartssteder med kirker og kroer. Nu har alt åbent. I en af valfartskirkerne (Kleinheiligkreuz) kun ca 15 km før Fulda kan pilgrimme overnatte i et siderum, hvis de bestiller plads i forvejen. Vi følges hele dagen med Jakobsvejen (Vogelberg-ruten), og vejen/stien er perfekt afmærket med både muslingeskal og Bonifatius-sýmbol. Vi passerer bl.a. Sankt Jakobskirche undervejs, hvor der er søndagsmesse. ligesom vi kommer ind i kirken. En ualmindelig smuk kirke. Og så når vi målet, Katedralen i Fulda, hvor Bonitifatius ligger begravet i krypten. I Fulda er der nok af overnatningsmuligheder, men vi har fået lov til at bo to nætter hos Benediktinerinderne, der har et kloster lige midt i byen. (Pris Spende/Donativo) Fulda er stort set en barokby med en væsentlig undtagelse, Sankt Michaels Kirche, der er Tysklands ældste kirke, Romansk og noget helt særligt. Vi bliver en hel dag ekstra i byen og ser så meget som muligt - trods silende regn det meste af tiden. Vi følger desuden tidebønner og messer hos vore værtinder.
11 dag) Tog Fulda - København.