En 65 årig tysk pilgrim er formentlig død af varme/hedeslag i Cerro del Calvario på 3.etape af Via de la Plata.
De nærmere omstændigheder i forbindelse med en ældre tysk pilgrims pludselig død midt på 3. etape af Via de la Plata efter Sevilla tæt på Almadén de la Plata her i juli undersøges stadig. Men de foreløbige undersøgelser tyder på, at pilgrimmen er død af af hedeslag - men trods det undersøges sagen stadig af det spanske politi. Varmegraderne omkring Sevilla har været nærmest ekstreme i længere tid.
Der dør pilgrimmene på pilgrimsvejene i Spanien hvert eneste år, og i år er ingen undtagelse. Langt de fleste som følge af sygdom ( dårligt hjerte primært), få ved ulykker bl.a. i bjergene eller på landevejen, og der er i vor tid sket et mord. Det skete påskedag i 2015 på Camino Frances, hvor en 41 årig kvindelig pilgrim blev myrdet på stien mellem Astorga og Rabanal. Morderen er i øvrigt dømt for rovmord og kommer til at sidde i fængslet det meste af sit liv.
Men her i forbindelse med det seneste dødsfald (den 65 årige tysker), kan det ikke siges for tit. Husk vand; Er det varmt, masser af vand; Og er der - som på Via de la Plata - langt mellem byer/barer og huse, så mange liter vand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar