I middelalderen havde katedralen i Santiago de Compostella åbent hele døgnet, og mange pilgrimme sov rundt omkring i den store bygning. Det er for længst ændret, men der er stadig messer/gudstjenester fra tidlig morgen til sen aften.
Der er altid så fyldt i katedralen i Santiago, at det næsten er umuligt at komme ind og se den, lyder spørgsmålet eller rettere konstateringen. Og svaret er et delvist Ja, men også kun delvist. Katedralen åbner nemlig kl. 7.00 hver morgen, og jeg har aldrig oplevet en fyldt katedral så tidlig - tværtimod, virker katedralen næsten tom hver morgen, hvor medarbejderne møder ind, og enkelte kirkegængere - også ikke-pilgrimme - går til morgenmesse på vej til dagens øvrige gøremål. Turister ankommer ofte senere om formiddagen i store busser. Så vil man gerne se katedralen uden et hav af fotograferende medpilgrimme/turister er tiden mellem 7 og 8 om morgenen et rigtigt godt tidspunkt.
I løbet af sommeren fra maj til og september er det ovenikøbet muligt at gå til messe på en række sprog, bl.a. tysk, fransk, italiensk, polsk, engelsk og lejlighedsvis på koreansk eller endda japansk i de mindre sidekapeller. Men samtidig med at pilgrimsstrømmen svinder ind netop her i slut september/oktober bortfalder denne ekstra service. Spørg derfor på pilgrimskontoret når du ankommer, hvis du er interesseret i messer på andet end spansk.
Her de faste messer i katedralen året rundt, dog sådan at der i sommersæsonen samt op til store helligdage ind imellem puttes ekstra messer ind på grund af den store tilstrømning af pilgrimme/besøgende/turister:
The Cathedral of Santiago is a sanctuary that is open all year round
Opening hours: 7:00 am to 9:00 pm.
MASSES:
Week days
7:30 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
8:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
9:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
10:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement. After the mass the Most Holy Sacrament is exhibited until 7:15 pm.
11:15 am. Chapel of La Corticela.
12:00 noon. Main altar: PILGRIM'S Mass.
7:30 pm. Main altar: PILGRIM'S Mass.
Saturdays
7:30 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
8:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
9:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement. After the mass the Most Holy Sacrament is exhibited until 7:15 pm.
10:00 am. Main altar: PILGRIM'S Mass.
11:15 am. Chapel of La Corticela.
12:00 noon. Main altar: PILGRIM'S Mass.
6:00 pm. Main altar: PILGRIM'S Mass, in Galician language.
7:30 pm. Main altar: PILGRIM'S Mass.
Sundays and holidays
7:30 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
8:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement.
9:00 am. Chapel of the Most Holy Sacrement. After the mass the Most Holy Sacrament is exhibited until 7:15 pm.
10:00 am. Main altar, PILGRIM'S Mass.
11:15 am. Chapel of La Corticela.
12:00 noon. Main altar: PILGRIM'S Mass.
1:15 pm. Main altar: PILGRIM'S Mass.
6:00 pm. Main altar: PILGRIM'S Mass.
7:30 pm. Main altar: PILGRIM'S Mass.
fredag den 29. september 2017
onsdag den 27. september 2017
Pilgrimskontoret i Santiago har aldrig haft så travlt før.
I højsæsonen, der er ved at slutte nu, har der dagligt være 35 ansatte og/eller frivillige til at betjene op til 2.000-3.000 pilgrimme om dagen.
Det nye pilgrimskontor i Santiago har været åbent ca 1½ år nu, og det er svært at forestille sig, hvordan det var gået, hvis ikke det tidligere Hospital de Carretas, der i århundreder har taget sig af syge, gamle, hjemsløse og tiggere, var blevet ombygget til pilgrimskontor, da moderne tider havde flyttet bygningens "barmhjertighedsopgaver" andre steder hen. Over året er der mellem 18 og 35 ansatte/frivilige dagligt i kontoret, hvor der hver eneste dag året rundt - med undtagelse af den 25. december og den 1. januar - bliver taget hånd om ankomne pilgrimme. Her i 2017 vil ca 300.000 pilgrimme være modtaget på kontoret inden året er omme. Heraf alene over 100.000 i juli og august.
På kontoret kan man - udover modtagelse af det for pilgrimme "uundværlige" Compostela - få hjælp til hjemrejse, fortsat vandring til Fisterra eller Fatima, bagageopbevaring og reservation af overnatning, ligesom der er to daglige gudstjenester/messer i det lille kapel, samt mulighed for at låne møderum til samvær med andre ankomne pilgrimme. Den store bygning summer af liv hele året med lange køer af ankomne pilgrimme i de hotteste sommermåneder.
Et råd til dig der ankommer tidlig formmiddag fra maj til og med midt oktober. Køen til skranken kan synes uendelig lang. Find et sted at bo og gå til pilgrimsmesse først. Om aftenen er der ofte langt færre i køen, ligesom nogle pilgrimme først henvendet sig tidlig næste morgen efter ankomsten for at stå først i køen, når kontoret åbner på slaget ni.
Her et foto fra en af de "uendelige" lange køer, hvor der var så mange pilgrimme, at de måtte danne kø til velkomstkontoret gennem gården i haven. "Normalt" kan det klares fra gaden.
Det nye pilgrimskontor i Santiago har været åbent ca 1½ år nu, og det er svært at forestille sig, hvordan det var gået, hvis ikke det tidligere Hospital de Carretas, der i århundreder har taget sig af syge, gamle, hjemsløse og tiggere, var blevet ombygget til pilgrimskontor, da moderne tider havde flyttet bygningens "barmhjertighedsopgaver" andre steder hen. Over året er der mellem 18 og 35 ansatte/frivilige dagligt i kontoret, hvor der hver eneste dag året rundt - med undtagelse af den 25. december og den 1. januar - bliver taget hånd om ankomne pilgrimme. Her i 2017 vil ca 300.000 pilgrimme være modtaget på kontoret inden året er omme. Heraf alene over 100.000 i juli og august.
På kontoret kan man - udover modtagelse af det for pilgrimme "uundværlige" Compostela - få hjælp til hjemrejse, fortsat vandring til Fisterra eller Fatima, bagageopbevaring og reservation af overnatning, ligesom der er to daglige gudstjenester/messer i det lille kapel, samt mulighed for at låne møderum til samvær med andre ankomne pilgrimme. Den store bygning summer af liv hele året med lange køer af ankomne pilgrimme i de hotteste sommermåneder.
Et råd til dig der ankommer tidlig formmiddag fra maj til og med midt oktober. Køen til skranken kan synes uendelig lang. Find et sted at bo og gå til pilgrimsmesse først. Om aftenen er der ofte langt færre i køen, ligesom nogle pilgrimme først henvendet sig tidlig næste morgen efter ankomsten for at stå først i køen, når kontoret åbner på slaget ni.
mandag den 25. september 2017
Hvor mange pilgrimme går fra Saint Jean Pied de Port ?
Antallet af pilgrimme, der går fra Saint Jean Pied de Port, er IKKE fordel over hele sommersæsonen. Her starter langt fleste i april/maj og september/oktober.
I de seneste år har der i slut april/start maj og igen i slut september/start oktober været meldt om manglende senge/problemer med at finde overnatning i begyndelse af Camino Frances udmiddelbart efter Saint Jean Pied de Port til Burgos. Altså på den første trediedel af Camino Frances. Hvorefter der er så mange herberger, pensioner, hoteller med mere, at problemet synes mindre. Og ser man på statistikken fra Santiago tyder det på, at det netop er omkring de to månedskifter april/maj og september/oktober, at der er Rush Hour. Hvis man opgør det samlede antal pilgrimme, der kommer til Santiago med tallene for de pilgrimme, der begynder deres tur i Saint Jean Pied de Port, er der nemlig logik i det. Det skyldes, at mange pilgrimme specielt i sommermånederne starter deres pilgrimsfærd langt senere på ruten, nemlig i Sarria (ca 120 km før Santiago) og Tui (105 km før Santiago).
Her tallene fra i år, MEN bemærk at der er en forskydning i afgang og ankomst. Det tager normalt fra 28 dage til 35 dage at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Marts: 5.176 ankomne pilgrimme til Santiago, heraf havde 293 begyndt i Saint Jean Pied de Port, hvoraf ca halvdelen altså må være begyndt i februar. April: 26.928 ankomne, heraf 1.602 fra S.J.P.d P.; Maj: 35.345 ankomne, heraf 5.200 fra S.J.P.d P. Juni: 41.620, heraf 6.097 fra S.J.P.d P., Juli: 47.470 ankomne, heraf 4.160 fra S.J.P.d P., August: 57.679 ankomne, heraf 3.919 fra S.J.P.d P..
Der er altså ankommet langt flest pilgrimme, der har begyndt deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port i maj og juni, og de har altså stemplet ind på pilgrimskontoret lige på den anden side af Pyrenæerne i april-maj. Dertil kommer de pilgrimme, der er begyndt deres pilgrimsfærd før Saint jean Pied de Port, primært i Le Puy i Frankrig, men også mange andre steder fra.
Så begynder man sin pilgrimsvandring i april/maj eller i september/oktober af Camino Frances i Saint Jean Pied de Port, hvad mange danske pilgrimme iøvrigt gør, så må man forvente lidt problemer med sengepladser. Jeg ved dog, at herberger og pilgrimsforeninger langs ruten gør meget for at sikre alle pilgrimme - om ikke en seng, så en madras. Så har du bestilt din billet og er på vej til Saint Jean Pied de Port, ønsker jeg dig Buen Camino. Udvis lidt tålmodighed og du skal nok få en seng.
I de seneste år har der i slut april/start maj og igen i slut september/start oktober været meldt om manglende senge/problemer med at finde overnatning i begyndelse af Camino Frances udmiddelbart efter Saint Jean Pied de Port til Burgos. Altså på den første trediedel af Camino Frances. Hvorefter der er så mange herberger, pensioner, hoteller med mere, at problemet synes mindre. Og ser man på statistikken fra Santiago tyder det på, at det netop er omkring de to månedskifter april/maj og september/oktober, at der er Rush Hour. Hvis man opgør det samlede antal pilgrimme, der kommer til Santiago med tallene for de pilgrimme, der begynder deres tur i Saint Jean Pied de Port, er der nemlig logik i det. Det skyldes, at mange pilgrimme specielt i sommermånederne starter deres pilgrimsfærd langt senere på ruten, nemlig i Sarria (ca 120 km før Santiago) og Tui (105 km før Santiago).
Her tallene fra i år, MEN bemærk at der er en forskydning i afgang og ankomst. Det tager normalt fra 28 dage til 35 dage at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Marts: 5.176 ankomne pilgrimme til Santiago, heraf havde 293 begyndt i Saint Jean Pied de Port, hvoraf ca halvdelen altså må være begyndt i februar. April: 26.928 ankomne, heraf 1.602 fra S.J.P.d P.; Maj: 35.345 ankomne, heraf 5.200 fra S.J.P.d P. Juni: 41.620, heraf 6.097 fra S.J.P.d P., Juli: 47.470 ankomne, heraf 4.160 fra S.J.P.d P., August: 57.679 ankomne, heraf 3.919 fra S.J.P.d P..
Der er altså ankommet langt flest pilgrimme, der har begyndt deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port i maj og juni, og de har altså stemplet ind på pilgrimskontoret lige på den anden side af Pyrenæerne i april-maj. Dertil kommer de pilgrimme, der er begyndt deres pilgrimsfærd før Saint jean Pied de Port, primært i Le Puy i Frankrig, men også mange andre steder fra.
Så begynder man sin pilgrimsvandring i april/maj eller i september/oktober af Camino Frances i Saint Jean Pied de Port, hvad mange danske pilgrimme iøvrigt gør, så må man forvente lidt problemer med sengepladser. Jeg ved dog, at herberger og pilgrimsforeninger langs ruten gør meget for at sikre alle pilgrimme - om ikke en seng, så en madras. Så har du bestilt din billet og er på vej til Saint Jean Pied de Port, ønsker jeg dig Buen Camino. Udvis lidt tålmodighed og du skal nok få en seng.
lørdag den 23. september 2017
Til Santiago i æseltempo
Fransk pilgrim har skrevet en bog om at gå fra Anjou i Frankrig til Santiago sammen med et æsel.
Pilgrimme har meget tilfælles, men er også meget forskellige. Den franske pilgrim, Caroline de Danne, der i dag er konsulent i et firma i Lyon i Sydfrankrig, tog efter sine studier på et fransk universitet, et sabbatår for sammen med æslet Pepite at gå til Santiago. Det er der kommet en bog ud af. Helt ærligt, jeg har ikke læst bogen, der bærer titlen Compostelle au pas de l’âne (Til Santiago i æseltempo), men de brudstykker, som jeg har set på nettet lyder anderledes end det, som jeg plejer at læse fra pilgrimshånd. Caroline de Danne gør sig mange observationer undervejs. Netop æslet er årsag til at rigtig mange mennesker henvender sig til hende, ligesom hun selv kommer til at føle et nært fællesskab - ikke bare med de mange andre pilgrimme, men også æslet, som hun må aflevere igen ved hjemkomsten til Frankrig.
Caroline de Danne lægger ikke skjul på, at pilgrimsfærden har været en religiøs vækkelse for hende, og at hun på sin et-årige tur har haft oplevelser af en slags åbenbaringer, som hun ikke mener er tilfældige.
Hvis du skulle have lyst til at læse mere om hendes bog og et lille interview med hende, kan det læses her: http://www.pelerin.com/Pelerinages/Chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Tout-savoir-sur-le-chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Compostelle-avec-un-ane
Her fotoet fra bogens omslag:
Pilgrimme har meget tilfælles, men er også meget forskellige. Den franske pilgrim, Caroline de Danne, der i dag er konsulent i et firma i Lyon i Sydfrankrig, tog efter sine studier på et fransk universitet, et sabbatår for sammen med æslet Pepite at gå til Santiago. Det er der kommet en bog ud af. Helt ærligt, jeg har ikke læst bogen, der bærer titlen Compostelle au pas de l’âne (Til Santiago i æseltempo), men de brudstykker, som jeg har set på nettet lyder anderledes end det, som jeg plejer at læse fra pilgrimshånd. Caroline de Danne gør sig mange observationer undervejs. Netop æslet er årsag til at rigtig mange mennesker henvender sig til hende, ligesom hun selv kommer til at føle et nært fællesskab - ikke bare med de mange andre pilgrimme, men også æslet, som hun må aflevere igen ved hjemkomsten til Frankrig.
Caroline de Danne lægger ikke skjul på, at pilgrimsfærden har været en religiøs vækkelse for hende, og at hun på sin et-årige tur har haft oplevelser af en slags åbenbaringer, som hun ikke mener er tilfældige.
Hvis du skulle have lyst til at læse mere om hendes bog og et lille interview med hende, kan det læses her: http://www.pelerin.com/Pelerinages/Chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Tout-savoir-sur-le-chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Compostelle-avec-un-ane
Her fotoet fra bogens omslag:
torsdag den 21. september 2017
Camino Madrid, Salvador, Primitivo og Fisterra i en hjemmevideo
Antallet af "hjemmevideoer" på You tube om pilgrimsvandringer på Camninoerne i Spanien er i antal ved at overgå antallet af friske rundstykker hos bageren om søndagen. Her nok en fra amerikanske Magwood, bosiddende i Spanien, der som undertegnede, har lavet sin egen blok om pilgrimvandring. "Magwood" har sammen med andre gået af fire spanske Camino-ruter i år: Camino Madrid til Sahagun / 330 km; Camino San Salvador (Leon - Oviedo)/120 km; Camino Primitivo (Oviedo- Santiago)/260 km ; samt Santiago Fisterre-Muxia/ 120 km. caminoerne er gået her i sæsonen 2017, og billederne fra denne samlede tur er der kommet nok en hjemmevideo ud af, som du kan se her, hvis du har lyst: https://www.youtube.com/watch?v=lf4EnUbWKrU Du kan end videre se Magwoods pilgrimshjemmeside her: https://magwood.me/
tirsdag den 19. september 2017
Via de la Plata - ruten med de få pilgrimme
Via de la Plata minder på mange måder om Camino Frances for 25 år siden. Få pilgrimme, rigtig pilgrimsliv, men også problemer med pludselig lukkede herberger.
Via de la Plata er den af de "kendte" store pilgrimsveje i Spanien, der stort set ikke har oplevet en stigning i antallet af pilgrimme i årevis. For forholdsvis få år siden, da der gik 11.729 af Camino del Norte, 2.720 af Camino Ingles og "kun" 5.544 af Camino Primitivo havde Via de la Plata for længst passeret ca 8.000 pilgrimme om året, men så er der heller ikke sket noget siden. Der går stadig 8.000 - 9.000 pilgrimme årligt af Via de la Plata, men over 12.000 af Camino Primitivo og 10.000 af Camini Ingles, mens Camino del Norte i år vil passerer 18.000 pilgrimme og Camino Portugues for længst har passeret 50.000 pilgrimme årligt.
Undertegnede er pt af Via de la Plata for anden gang - første gang var i 2012. Og det er en fantastisk rute, som jeg varmt kan anbefale, men den er ikke uden problemer - især når det gælder overnatning og pausesteder undervejs. Trods det er det primært ældre, der går på ruten; som en yngre fransk kvindelig pilgrim skrev her i foråret efter at have gået Via de la Plata: Aldrig har jeg set så mange gamle mænd i underbukser. Hendes iagttagelse stemmer overens med mine erfaringer. Jeg er selv en af de gamle mænd.
Ruten følger stort set de første 600-700 km den gamle romerske landevej Via de la Plata, derefter vælger langt de fleste pilgrimme at dreje fra efter Zamora af via Sanabria og over bjergene til Ourense og Santiago. Der er langt mellem bebyggelser og overnatning, men ruten går de første 600-700 kilometer stort ikke op og ned, så selve stien er ikke så strabadsseerne. Når den alligevel er anstrengende skyldes det noget så simpelt, som mangel på pausesteder. Man kan gå 20-30 km uden kroer, små byer eller uden så meget som en bænk. Nogle steder er annoncerede herberger pludselig lukkede - f.eks. med en seddel på døren eller i et enkelt tilfælde stod meddelelsen helt inde i gården bag ved, hvorefter pilgrimme kunne stå foran herberget hele eftermiddagen og vente på at det åbnede, før en lokal nabo kunne fortælle dem, hvordan det stod til.
Til gengæld betyder det lille antal pilgrimme, at man dagligt møder de samme, og at der opstår rigtigt pilgrimsliv langs ruten, og at stemingen på mange måder minder om Camino Frances for 20 år siden. På herbergerne er de generelt meget imødekommende og ikke stressede, fordi et utal pilgrimme vælter ind dagligt og "slås" om de bedste senge, som det kan opleves på Camino Frances og Camino Portugues. Kirkerne er åbne, og der er - om ikke dagligt, så meget jævnligt tilbud om aftenmesser eller i bedste fald pilgrimsmesser. En del private herberger har dog hævet prisen over normale "Camino-Frances-priser", fordi de ret bogstaveligt har monopol i miles omkreds.
Her tallene for ankomne pilgrimme af Via de la Plata til Santiago i år:
August: 1.473; Juli: 1.699 ; Juni: 1.179; Maj: 1.351; April: 929; Marts: 173; Februar: 76; Januar: 23. I alt er der altså de første 8 måneder i år kommet 6.730 ind til Santiago af Via de la Plata, så intet tyder på, at denne rute i år nærmer sig 10.000, som de øvrige "mindre", men kendte pilgrimsruter i Spanien for længst har passeret.
Her en årets pilgrimme på en af de utallige ca 2.000 år gamle broer fra romertiden.
Via de la Plata er den af de "kendte" store pilgrimsveje i Spanien, der stort set ikke har oplevet en stigning i antallet af pilgrimme i årevis. For forholdsvis få år siden, da der gik 11.729 af Camino del Norte, 2.720 af Camino Ingles og "kun" 5.544 af Camino Primitivo havde Via de la Plata for længst passeret ca 8.000 pilgrimme om året, men så er der heller ikke sket noget siden. Der går stadig 8.000 - 9.000 pilgrimme årligt af Via de la Plata, men over 12.000 af Camino Primitivo og 10.000 af Camini Ingles, mens Camino del Norte i år vil passerer 18.000 pilgrimme og Camino Portugues for længst har passeret 50.000 pilgrimme årligt.
Undertegnede er pt af Via de la Plata for anden gang - første gang var i 2012. Og det er en fantastisk rute, som jeg varmt kan anbefale, men den er ikke uden problemer - især når det gælder overnatning og pausesteder undervejs. Trods det er det primært ældre, der går på ruten; som en yngre fransk kvindelig pilgrim skrev her i foråret efter at have gået Via de la Plata: Aldrig har jeg set så mange gamle mænd i underbukser. Hendes iagttagelse stemmer overens med mine erfaringer. Jeg er selv en af de gamle mænd.
Ruten følger stort set de første 600-700 km den gamle romerske landevej Via de la Plata, derefter vælger langt de fleste pilgrimme at dreje fra efter Zamora af via Sanabria og over bjergene til Ourense og Santiago. Der er langt mellem bebyggelser og overnatning, men ruten går de første 600-700 kilometer stort ikke op og ned, så selve stien er ikke så strabadsseerne. Når den alligevel er anstrengende skyldes det noget så simpelt, som mangel på pausesteder. Man kan gå 20-30 km uden kroer, små byer eller uden så meget som en bænk. Nogle steder er annoncerede herberger pludselig lukkede - f.eks. med en seddel på døren eller i et enkelt tilfælde stod meddelelsen helt inde i gården bag ved, hvorefter pilgrimme kunne stå foran herberget hele eftermiddagen og vente på at det åbnede, før en lokal nabo kunne fortælle dem, hvordan det stod til.
Til gengæld betyder det lille antal pilgrimme, at man dagligt møder de samme, og at der opstår rigtigt pilgrimsliv langs ruten, og at stemingen på mange måder minder om Camino Frances for 20 år siden. På herbergerne er de generelt meget imødekommende og ikke stressede, fordi et utal pilgrimme vælter ind dagligt og "slås" om de bedste senge, som det kan opleves på Camino Frances og Camino Portugues. Kirkerne er åbne, og der er - om ikke dagligt, så meget jævnligt tilbud om aftenmesser eller i bedste fald pilgrimsmesser. En del private herberger har dog hævet prisen over normale "Camino-Frances-priser", fordi de ret bogstaveligt har monopol i miles omkreds.
Her tallene for ankomne pilgrimme af Via de la Plata til Santiago i år:
August: 1.473; Juli: 1.699 ; Juni: 1.179; Maj: 1.351; April: 929; Marts: 173; Februar: 76; Januar: 23. I alt er der altså de første 8 måneder i år kommet 6.730 ind til Santiago af Via de la Plata, så intet tyder på, at denne rute i år nærmer sig 10.000, som de øvrige "mindre", men kendte pilgrimsruter i Spanien for længst har passeret.
søndag den 17. september 2017
Pilgrimspas til Fisterra/Muxia
Du behøver IKKE nyt pilgrimspas for at overnatte på de kommunale herberger på turen mod havet. Det du har brugt på turen til Santiago de Compostela er godt nok.
Jeg har købt et pilgrimspas/Credencial til at gå Camino Frances i oktober. Jeg vil gerne fortsætte til Fisterra og Muxia. Behøver jeg et nyt pas ?, lyder spørgsmålet.
Nej det gør du ikke. Det pilgrimspas, som er gyldigt til Camino Frances kan sagtens bruges på den "ekstra-tur" til havet. De private herberger/overnatningssteder på denne 3-4 dages tur, kræver ikke pilgrimspas, men de kommunale herberger gør, og her kan du sagtens genbruge passet, som blev stemplet med ankomstdagen til Santiago.
Her et godkendt pilgrimspas, som de sælges fra bl.a. Katolsk Forlag http://katolskforlag.dk/
Jeg har købt et pilgrimspas/Credencial til at gå Camino Frances i oktober. Jeg vil gerne fortsætte til Fisterra og Muxia. Behøver jeg et nyt pas ?, lyder spørgsmålet.
Nej det gør du ikke. Det pilgrimspas, som er gyldigt til Camino Frances kan sagtens bruges på den "ekstra-tur" til havet. De private herberger/overnatningssteder på denne 3-4 dages tur, kræver ikke pilgrimspas, men de kommunale herberger gør, og her kan du sagtens genbruge passet, som blev stemplet med ankomstdagen til Santiago.
fredag den 15. september 2017
Alternativ til Camino Frances via Sarria
Der er mega trængsel på Sarria - Santiago - specielt i sommermånederne. Der er stort set ingen pilgrimme på Camino Inverno, som kan være et alternativ til dem, der gerne vil gå en rute med lidt færre pilgrimme.
Der skrives meget på nettet om, at der er alt for mange pilgrimme, der alene går de sidste ca 120 kilometer af Camino Frances fra Sarria til Santiago. I år ca 25.000 i månederne juli og august. Der klages over mangel på senge, meget støj og trængsel på pilgrimsvejen. Senest - i efteråret 2016 - da jeg gik Camino Primitivo og stødte ind i Camino Frances i Melide (blækspruttebyen), synes jeg personligt ikke, at det var et problem - tværtimod synes jeg tit, at det er oplivende med de spanske ungdomsgrupper, når de kommer syngende (ofte Mariasange/salmer) med store grin og ofte store vabler. Men til dem, der mener, at det ville være rart med et alternativ - eksisterer der faktisk et. For nogle få år siden etablerede en af de - utallige - spanske pilgrimsvenneforeninger en vintersti uden om bjergene ved o Cebreiro, Camino Inverno. Stien har faktisk åben hele året, og der er etableret overnatning langs ruten. Få benytter den, men den går i en bue mod Camino Sanabres (sidste del af Via de la Plata), så man kommer ind i Santiago syd fra sammen med pilgrimmene fra Via de la Plata. Jeg har ikke selv gået ruten, men læst på nettet, at der kommer flere herberger langs den, og at den tidligere omtalte mangel på afmærkning nu skulle være i orden.
Ruten udgår fra den gamle ridderby Ponferrada. Den "traditionelle" Camino Frances fra Ponferrada over O Cebreio og Sarria er på knapt 220 km. Vinterruten (Camino Inverno) er på knapt 260 km - altså kun en til to dagsetaper længere, set i forhold til at hele ruten af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago efterhånden har passeret 800 km, så om man skal gå 800 km eller 840 km, gør vel næppe den store forskel. Du kan læse mere om Camino Inverno på bla. disse to hjemmesider: http://www.mundicamino.com/los-caminos/66/camino-de-invierno/ og på https://www.gronze.com/camino-invierno
Her et foto fra oktober 2016, ca
ti kilometer før Monto Gazo, hvor både Camino del Norte og Camino Primitivo er stødt ind i Camino Frances, og der bliver mere trængsel. En del af de pilgrimme, som man møder på de sidste 100-120 km før Santiago, bor iøvrigt ikke på de traditionelle herberger. De spanske grupper bor ofte på skoler, og flere rejseselskaber med pilgrimsrejser/vandring på programmet har bagagetransport fra hotel til hotel. Du møder dem på stien, men ser dem sjældent, når du har tjekket ind på et herberg.
Der skrives meget på nettet om, at der er alt for mange pilgrimme, der alene går de sidste ca 120 kilometer af Camino Frances fra Sarria til Santiago. I år ca 25.000 i månederne juli og august. Der klages over mangel på senge, meget støj og trængsel på pilgrimsvejen. Senest - i efteråret 2016 - da jeg gik Camino Primitivo og stødte ind i Camino Frances i Melide (blækspruttebyen), synes jeg personligt ikke, at det var et problem - tværtimod synes jeg tit, at det er oplivende med de spanske ungdomsgrupper, når de kommer syngende (ofte Mariasange/salmer) med store grin og ofte store vabler. Men til dem, der mener, at det ville være rart med et alternativ - eksisterer der faktisk et. For nogle få år siden etablerede en af de - utallige - spanske pilgrimsvenneforeninger en vintersti uden om bjergene ved o Cebreiro, Camino Inverno. Stien har faktisk åben hele året, og der er etableret overnatning langs ruten. Få benytter den, men den går i en bue mod Camino Sanabres (sidste del af Via de la Plata), så man kommer ind i Santiago syd fra sammen med pilgrimmene fra Via de la Plata. Jeg har ikke selv gået ruten, men læst på nettet, at der kommer flere herberger langs den, og at den tidligere omtalte mangel på afmærkning nu skulle være i orden.
Ruten udgår fra den gamle ridderby Ponferrada. Den "traditionelle" Camino Frances fra Ponferrada over O Cebreio og Sarria er på knapt 220 km. Vinterruten (Camino Inverno) er på knapt 260 km - altså kun en til to dagsetaper længere, set i forhold til at hele ruten af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago efterhånden har passeret 800 km, så om man skal gå 800 km eller 840 km, gør vel næppe den store forskel. Du kan læse mere om Camino Inverno på bla. disse to hjemmesider: http://www.mundicamino.com/los-caminos/66/camino-de-invierno/ og på https://www.gronze.com/camino-invierno
Her et foto fra oktober 2016, ca
onsdag den 13. september 2017
Husk det blå sygesikringsbevis
Pilgrimme har ikke automatisk fri adgang til lægehjælp i Spanien.
Det kan synes overflødigt, men jeg har læst på nettet, at en pilgrim uden blå sygesikringsbevis var overrasket over at skulle betale for lægehjælp i Spanien. Mange amerikanere og canadiere uden forsikring har måttet sande, at det kan være dyrt at blive behandlet selv for vabler, og nogle oplyser, at de har hørt,at lægehjælp er gratis for pilgrimme i Spanien. Det er det IKKE. Men som dansker og EU-borger er det blå sygesikringsbevis en rigtig god hjælp. For nogle år siden fik min medpilgrim desværre en rigtig ondartet mundbetændelse på første del af Camino Frances. På et lille hospital i Estella blev der taget hånd om sagen. Ingen regning ved visning af det Blå Kort.
Men når nogle pilgrimme fejlagtigt tror, at der er gratis lægehjælp, kan det skyldes, at mange frivillige - også lægestuderende - langs de store "Caminoer" tager sig af pilgrimme med først og fremmest vabler uden om det traditionelle sundhedssystem, og her er det ikke nødvendigt at vise sygesikringskort eller en forsikringspolice frem. Og denne service nyder amerikanere, canadiere og andre uden for EU også godt af.
Her et ældre billede (Via de la Plata 2012), hvor en schweizisk pilgrim (uden for EU) bliver behandlet gratis af sygeplejersken Lola, der brugte en time dagligt på at lappe pilgrimsfødder sammen - helt gratis. Men det er ikke en selvfølge, men alene lutter godhed.
Det kan synes overflødigt, men jeg har læst på nettet, at en pilgrim uden blå sygesikringsbevis var overrasket over at skulle betale for lægehjælp i Spanien. Mange amerikanere og canadiere uden forsikring har måttet sande, at det kan være dyrt at blive behandlet selv for vabler, og nogle oplyser, at de har hørt,at lægehjælp er gratis for pilgrimme i Spanien. Det er det IKKE. Men som dansker og EU-borger er det blå sygesikringsbevis en rigtig god hjælp. For nogle år siden fik min medpilgrim desværre en rigtig ondartet mundbetændelse på første del af Camino Frances. På et lille hospital i Estella blev der taget hånd om sagen. Ingen regning ved visning af det Blå Kort.
Men når nogle pilgrimme fejlagtigt tror, at der er gratis lægehjælp, kan det skyldes, at mange frivillige - også lægestuderende - langs de store "Caminoer" tager sig af pilgrimme med først og fremmest vabler uden om det traditionelle sundhedssystem, og her er det ikke nødvendigt at vise sygesikringskort eller en forsikringspolice frem. Og denne service nyder amerikanere, canadiere og andre uden for EU også godt af.
mandag den 11. september 2017
Vejrudsigter for alle Caminoer i Spanien
Her en hjemmeside, hvor du kan se vejrudsigten for samtlige store pilgrimsruter i Spanien: http://www.elcaminosantiago.com/Weather-Camino-Santiago.htm
lørdag den 9. september 2017
Over 11.000 pilgrimme på Camino Primitivo
Camino Primitivo er på 10 år blevet en langt mere populær pilgrimrute, selvom den fysisk set er en af de vanskeligste pilgrimsveje i Spanien.
Camino Primitivo har det hele, smuk natur, spændende byer og så er ruten fra Oviedo med sine 307 km, langt kortere end de andre pilgrimsruter i Spanien, hvis man ser bort fra, at langt de fleste pilgrimme på Camino Portugues starter i Porto ( 235 km) eller i Tui (105 km). For ti år siden i 2007 var der 2.569 pilgrimme, der tog turen til Santiago af Camino Primitivo, hvilket var væsentlig færre end antallet af pilgrimme på ikke bare Camino Frances og Camino Portugues, men også set i forhold til Camino del Norte og Via de la Plata. I 2016 var der 12.089 på Camino Primotivo, væsentlig flere end på Via de la Plata og tæt på Camino del Norte. For få dage siden passerede antallet af pilgrimme på Camino Primitivo i år 11.000 pilgrimme, så sidste års rekord med på 12.089 bliver givet slået. Du kan læse meget mere om denne "natur-pilgrimsrute" her på siden under Europæiske Pilgrimsveje, men husk en ting: Ruten fra Oviedo kan IKKE anbefales om vinteren. Det er simpelthen for farligt. Om vinteren går der stadig nogle pilgrimme på ruten, men kun de sidste ca 100 km fra Lugo.
Her to pilgrimme på vej op af bjerget mod "Hospital" - en af de hårdeste - men også smukkeste - etaper på pilgrimsvejene i Spanien.
Camino Primitivo har det hele, smuk natur, spændende byer og så er ruten fra Oviedo med sine 307 km, langt kortere end de andre pilgrimsruter i Spanien, hvis man ser bort fra, at langt de fleste pilgrimme på Camino Portugues starter i Porto ( 235 km) eller i Tui (105 km). For ti år siden i 2007 var der 2.569 pilgrimme, der tog turen til Santiago af Camino Primitivo, hvilket var væsentlig færre end antallet af pilgrimme på ikke bare Camino Frances og Camino Portugues, men også set i forhold til Camino del Norte og Via de la Plata. I 2016 var der 12.089 på Camino Primotivo, væsentlig flere end på Via de la Plata og tæt på Camino del Norte. For få dage siden passerede antallet af pilgrimme på Camino Primitivo i år 11.000 pilgrimme, så sidste års rekord med på 12.089 bliver givet slået. Du kan læse meget mere om denne "natur-pilgrimsrute" her på siden under Europæiske Pilgrimsveje, men husk en ting: Ruten fra Oviedo kan IKKE anbefales om vinteren. Det er simpelthen for farligt. Om vinteren går der stadig nogle pilgrimme på ruten, men kun de sidste ca 100 km fra Lugo.
Santiago-katedralen på 2 Euro-mønter
Fra 2018 bliver det muligt at erhverve sig 2 Euro-mønter med et billede af Santiago-katedralen på. Der bliver i første omgang lavet 300.000 mønter. 
Gad vide hvor mange af dem, der kommer i omløb, og hvor mange der ender som souvenir hos os pilgrimme. Til næste år vil der sandsynligvis komme over 300.000 pilgrimme til Santiago og bede om et compostela, så 300.000 mønter er måske i underkantet.
torsdag den 7. september 2017
Varsling om strejker i spanske lufthavne.
Skal du ud at gå Camino et sted i Spanien i nærmeste fremtid, er det nok værd lige at følge med i forhandlingerne mellem ansatte og staten i de 46 spanske lufthavne.
Der er varslet strejker i mange spanske lufthavne mellem den 15. og 17 september. Der er samtidig indledt nye overenskomstforhandlinger i dag, torsdag, så måske vil varslingerne ikke blive noget. Her på jakobsvejen.dk vil vi ikke følge sagen tæt, men den engelsksprogede spanske nyhedshjemmeside: https://www.euroweeklynews.com bringer løbende servicenyheder om bl.a. lufthavnsforhandlingerne.
Der er varslet strejker i mange spanske lufthavne mellem den 15. og 17 september. Der er samtidig indledt nye overenskomstforhandlinger i dag, torsdag, så måske vil varslingerne ikke blive noget. Her på jakobsvejen.dk vil vi ikke følge sagen tæt, men den engelsksprogede spanske nyhedshjemmeside: https://www.euroweeklynews.com bringer løbende servicenyheder om bl.a. lufthavnsforhandlingerne.
onsdag den 6. september 2017
Tysk pilgrim død umiddelbart tæt på Valcarlos.
Pilgrim blev fundet død ved siden af landevejen over Pyrenæerne.
En spansk chauffør kaldte straks 112, da han fandt en livløs pilgrim i en grøft ved siden af landevejen ved Valcarlos ikke så langt fra Roncesvalles, skriver avisen Diario de Navarra. Den døde pilgrim er fundet ved 43 km stenen på landevej N 135, hvor alternativruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port går. Pilgrimmen, en 48 årig tysker, blev forsøgt genoplivet på stedet, men uden held. Den døde pilgrim skal nu obduceres, så dødsårsagen kan fastslås med sikkerhed.
Ruten over Valcarlos Fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles er fast vinterrute og langt sikrere at gå end bjergvejen over Leopoder-passet, kendt som Napoelonsruten. Langt de fleste pilgrimme foretrækker normalt Napoleonsruten, og det plejer at være på denne rute, at enkelte pilgrimme, kommer til skade, skal hentes ned at redningsmandsskab eller i værste fald dør. I forhold til de over 70.000 der hvert år går over Pyrenæerne, er det dog et meget lille antal, der kommer galt afsted.
Du kan læse artiklen om ulykken på denne hjemmeside:http://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2017/09/05/fallece-peregrino-aleman-burguete-mientras-realizaba-camino-santiago-navarra-549430-300.html
En spansk chauffør kaldte straks 112, da han fandt en livløs pilgrim i en grøft ved siden af landevejen ved Valcarlos ikke så langt fra Roncesvalles, skriver avisen Diario de Navarra. Den døde pilgrim er fundet ved 43 km stenen på landevej N 135, hvor alternativruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port går. Pilgrimmen, en 48 årig tysker, blev forsøgt genoplivet på stedet, men uden held. Den døde pilgrim skal nu obduceres, så dødsårsagen kan fastslås med sikkerhed.
Ruten over Valcarlos Fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles er fast vinterrute og langt sikrere at gå end bjergvejen over Leopoder-passet, kendt som Napoelonsruten. Langt de fleste pilgrimme foretrækker normalt Napoleonsruten, og det plejer at være på denne rute, at enkelte pilgrimme, kommer til skade, skal hentes ned at redningsmandsskab eller i værste fald dør. I forhold til de over 70.000 der hvert år går over Pyrenæerne, er det dog et meget lille antal, der kommer galt afsted.
Du kan læse artiklen om ulykken på denne hjemmeside:http://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2017/09/05/fallece-peregrino-aleman-burguete-mientras-realizaba-camino-santiago-navarra-549430-300.html
tirsdag den 5. september 2017
Over 100.000 Santiagopilgrimme i juli/august
De to sommermåneder har haft en stigning på over 6 % i antallet af pilgrimme i forhold til i fjor.
Santiago bliver fortsat mere og mere populært som pilgrimsmål. Og intet tyder indtil videre på, at pilgrimstrenden er for nedadgående - tværtimod. I juli og august i år er der kommet henholdsvis 47.470 og 57.679 pilgrimme, samlet 105.149 ind til Santiago, hvilket er det største antal i en sommer nogensinde. Det er over 6 % mere end i de samme to sommermåneder i 2016, hvor der kom henholdsvis 45.471 og 53.704 eller ialt 99.175 pilgrimme. I denne sommer passerede man altså de magiske 100.000 pilgrimme, og inden året er omme, er der nu stor sandsynlighed for at man kommer tæt på eller over 300.000 Santiagopilgrimme i 2017. Hvilket også vil være det største antal på et år nogensinde.
Santiago bliver fortsat mere og mere populært som pilgrimsmål. Og intet tyder indtil videre på, at pilgrimstrenden er for nedadgående - tværtimod. I juli og august i år er der kommet henholdsvis 47.470 og 57.679 pilgrimme, samlet 105.149 ind til Santiago, hvilket er det største antal i en sommer nogensinde. Det er over 6 % mere end i de samme to sommermåneder i 2016, hvor der kom henholdsvis 45.471 og 53.704 eller ialt 99.175 pilgrimme. I denne sommer passerede man altså de magiske 100.000 pilgrimme, og inden året er omme, er der nu stor sandsynlighed for at man kommer tæt på eller over 300.000 Santiagopilgrimme i 2017. Hvilket også vil være det største antal på et år nogensinde.
lørdag den 2. september 2017
Dagbog fra forårstur på Camino Portugues
Camino Portugues er for mange pilgrimme blevet camino nr. 2 efter en vellykket pilgrimsfærd på Camino Frances. Det gælder også Keld Lauritsen fra Hillerød( 71 år), der har lavet denne beretning fra sin tur fra Porto Til Santiago og videre til Fisterra i foråret. En pilgrimstur, der ikke gik helt efter forventning på grund af mindre skader undervejs.
Lille rejseberetning, Camino Portugues april 2017 af Keld Lauritsen
På turen på Camino Frances i september 2014 havde min gåven Lars og jeg ikke ambitioner om at gå til Finisterra fra Santiago, som derfor blev endemålet for dette års vandring. Siden Camino Frances har vi under vores fælles gåture lejlighedsvist berørt muligheden for at gå til Finisterra for ligesom at få afsluttet Caminoen ordentligt. Lars og jeg besluttede i efteråret 2016 at vi foråret 2017 ville gå den Portugisiske camino med endepunkt i Finisterra.
Turen blev planlagt iht John Brierleys guide med udgangspunkt i Porto.
Inden vores pilgrimsvandring på Camino Frances i 2014 var Lars og jeg under vores små fælles vandreture lidt bekymrede over Lars’ knæproblemer og mine ankelledsproblemer. Men til vores store glæde gik vi de ca. 800 km. på 32 dage med et snit på 25 km/ dag uden en dags hvile og uden fysiske problemer med knæ eller ankel eller andet.Vi havde under vores småture inden caminoen været lidt spændt på om den sædvanlige ømhed, der kan optræde dagen efter længere gåture ville fortage sig under camino-vandringen. Og det gjorde den fuldstændig.
Pilgrimsdagbog
Mandag 3/4 fløj vi med Norwegian til Lissabon hvorfra vi havde planlagt at tage TGVtoget til Porto. Informationen i lufthavnen kunne imidlertid oplyse at jernbanen var under reparation, så vi tog bus til busstationen, hvorfra vi kørte ca. 3 timer med bus til Porto, hvor vi tilfældigt fandt et fremragende albergue: Nice Way Albergue beliggende centralt i byen. God stemning, venlige, nysgerrige og imødekommende unge mennesker, som også bød på morgenmad inden vandringen startede.
Tirsdag 4/4 Porto er en ualmindelig smuk by og starten på caminoen fra katedralen ud langs floden Douro mod Atlanterhavet ligeledes smuk og betagende. I det fjerne moler dækket af bølger, der væltede skummende ind over.
Efter at have drejet til højre mod nord langs stranden mødte vi den lange træbro, der strækker sig herfra mange kilometer mod nord. Vi slog følge med et par unge tyske piger, som vi sagde farvel til ved Angeiras, hvor vi var trætte og de havde mod på mange flere kilometer til støvlerne. Vi fandt en dejlig hytte på en campingplads med vaskefaciliteter og mulighed for aftensmad. Ved nabobordet sad en lidt formummet pige, som ikke indbød til kontakt, men som sidenhen på vandringen viste sig at være Karola, en charmerende og frisk ung tysker, som havde mod på at gå denne camino alene.
Onsdag 5/4 fortsatte vi på træbroen mod Vila do Conde og derfra mod San Pedro de Rates med det tidligst åbnede pilgrimsalbergue (donativo) på den portugisiske side af caminoen, åbnet i 2004. ”Overpilgrim” Poul-Erik havde tidligere vejledt os om at gå igennem byen pga risikoen for at fare vild ved passage udenom byen, som han selv havde erfaret.
Torsdag 6/4 fra Rates mod Barcelos igennem smukke landskaber med enkelte bakker (130m) igen med overnatning i sovesal, hvor jeg var glad for min varme (og meget lette) sovepose i den kølige nat. Lars og jeg delte
glæden ved vores sovesalserfaringer fra september 2014 (ørepropper, rygsækslogistik, bade/wc adfærd ift tidspunkter og pilgrimskolleger etc.)
Fredag 7/4 startede vi i Barcelos med Ponte de Lima som mål. Det var varmt med bagende sol og da vi nåede til Lugar do Corgo kiggede vi indenfor i Casa da Fernanda, som står rosende omtalt i guiden. Vi mødte Fernanda, som meddelte at hun var udsolgt. Men hun virkede til at vores udstråling, eller mangel på samme, krævede en indsats i form af drikkelse og vejledning, om hvor busstoppestedet fandtes. Så vi ”snød” de sidste km. frem til Ponte de Lima. Smuk by (igen) som navnet siger beliggende ved Rio Lima med en ca. 300 m. lang bro, hvis fundamenter stammer fra romertiden.
I Ponte de Lima fandt vi et Hostal med et billigt dobbeltværelse til de rekreationskrævende gentlemen, hvilket viste sig at være ganske heldigt, da vi
Lørdag 8/4 havde brug for værelset til fortsat hvile bl.a. fordi Lars følte sig lidt sløj og mit ve. fodled også godt kunne bruge en dags rekreation. Om eftermiddagen hvor vi begge var på højkant, fik vi inspiceret Ponte de Limas fortræffeligheder bl.a. en opstilling af en deling romerske (pap)soldater ved floden, på afstand meget livagtige. Vi var nu kommet godt bagefter den oprindelige plan, så vi besluttede os for det store ”snyd”. Dagen efter kørte vi så med taxa hele vejen fra Ponte de Lima til Rubiaes. Både taxa og bus er fantastisk billigt i Portugal.
Palmesøndag 9/4 vandrede vi så (styrket efter div. ”snyderier”) fra Rubiaes via en lang bro over grænsen til Galicien til Tui, en fantastisk middelalderby med originale bygninger og vejføring. Rio Minho danner grænsen mellem Portugal og Spanien. Fra Tui vandrede vi
Mandag 10/4 ca. 23 km. videre mod Mos, hvor vi overnattede i et lille, hyggeligt albergue. Vi mødte de to tyske piger fra træbroen ved starten på turen. De havde forstået at der var completo på herberget, så de ville videre sammen med et par drenge med taxi. Efter de var draget af blev der overraskende åbnet for senge både i kælderen og på loftet. Fra Mos gik vi
Tirsdag 11/4 videre til Redondela, hvor vi besluttede os for at tage nok en bus til Pontevedra for at kunne holde planen om ”indtog” i Santiago Skærtorsdag eftermiddag. Men så havde vi til gengæld også mod på de ca. 22 km. til Caldas de Reis med de varme kilder til kongelige fødder.
Onsdag 12/4 nåede vi til fods Padron, hvor Apostlen Jakob iht traditionen oprindelig gik i land og startede sin missioneren. I Santiago-kirken er der under højalteret opbevaret fortøjningsstenen, hvor Jakob lagde til. Overnattede i Hostal Flavia og gik så
Skærtorsdag 13/4 de ca. 25 km. til Santiago gennem Eucalyptusskovene og på tværs af alle vandløbene, som er så karakteristiske for Galicien. Vi havde forudbooket et værelse i hotel Casas Reais Boutique – og det var da ganske dejligt at kunne bade sit legeme i uforstyrrethed og sove i en rigtig seng og ikke i underkøjen på alberguet. Hotellet ligger lige ved gaden hvor pilgrimmene fra Camino Frances i en lind strøm myldrer mod domkirken.
Langfredag 14/4 deltog vi i pilgrimsmessen, celebreret af ærkebiskoppen, og på langfredagsvis uden orgel og klokker. Til gengæld var der passionsspil i rigelig mængde på domkirkepladsen med sørgemusik og stabat mater og den korsfæstede på vogne trukket afsted af ku-klux- klan lignende hætteklædte mænd. Om aftenen kunne vi fra hotellets vinduer overvære en større procession gennem gaderne ved 22-tiden.Vi blev opmærksomme på muligheden for at overvære Mozarts requiem i en kirke langfredag aften med et lokalt kor og mexikanske solister. Dejligt, naturligvis, men ikke videre imponerende kvalitet i præstationen. Vel udhvilede gik vi så
Lørdag 15/4 de 22 km. til Negreira med overnatning i albergue Alegrin.
Påskesøndag 16/4 til Olveiroa med bl.a. en ca. 3,5 km. lang, stejl stigning i bagende sol, og hvor mit venstre ankelled udvirkede en egl. ”bodsgang” der.
2. påskedag 17/4 til Finisterra med indlogering på Hospedaje Lopez med en væver og omkringvimsende ældreværtinde, og efterfølgende lille vandretur til fyret med den fantastiske udsigt over Atlanten. Til min overraskelse var der kl. 12 messe i kirken i Finisterra (jeg troede ikke at 2. påskedag var helligdag i Spanien), som jeg så selvfølgelig deltog i.
Tirsdag 18/4 ledte vi efter busstoppestedet for bussen til Santiago. Stedet var flyttet i anledning af Påsken, men vejledt af et hold unge tyskere fandt vi frem til bussen og kunne afslappede sætte os til rette og beskue
gåturen i retrospektet. Overnatning igen i Casa Reais Boutique.
Onsdag 19/4 taxa til Santiago (flot, moderne) lufthavn, Iberia Express til Madrid og derfra hjem med Norwegian.
Sammenfattende kan man vel sige, at Santiago er det spirituelle højdepunkt for turen og Finisterra det landskabeligt smukke højdepunkt. Vi havde sol og fint vejr uden en dråbe regn på turen, selvom Galicien er kendt for bygevejr også i april. Fin tur og også skønt at komme hjem til DK med udsprungne bøgetræer og gensyn med familien.
Mit pedometer beregnede at vi brugte ca.- 3000kcal./ dag og altså ca. 42000 kcal/14 dage sv. t. ca. 4667 g fedt – vægten viste da også, at jeg havde tabt mig en 4-5 kg. Dejlig lille bigevinst ved en caminovandring.
Konklusion: Fin camino-vandring med storslåede landskabelige oplevelser, men med minusser på den spirituelle konto ift. hvad vi oplevede på Camino frances. Og vi ku godt mærke at vi ikke var så fit for fight, som vi var for ca. tre år siden, men alligevel har vi (Lars og jeg) på en lille gåtur i DK luftet den lille drøm om at gå Camino Frances nok engang til september 2018. Så kan vi jo håbe på, at miraklet indtræder nok engang, så vi ”ustraffede” går de 800 km. uden pausedag og ”snyd”.
Lille rejseberetning, Camino Portugues april 2017 af Keld Lauritsen
På turen på Camino Frances i september 2014 havde min gåven Lars og jeg ikke ambitioner om at gå til Finisterra fra Santiago, som derfor blev endemålet for dette års vandring. Siden Camino Frances har vi under vores fælles gåture lejlighedsvist berørt muligheden for at gå til Finisterra for ligesom at få afsluttet Caminoen ordentligt. Lars og jeg besluttede i efteråret 2016 at vi foråret 2017 ville gå den Portugisiske camino med endepunkt i Finisterra.
Turen blev planlagt iht John Brierleys guide med udgangspunkt i Porto.
Inden vores pilgrimsvandring på Camino Frances i 2014 var Lars og jeg under vores små fælles vandreture lidt bekymrede over Lars’ knæproblemer og mine ankelledsproblemer. Men til vores store glæde gik vi de ca. 800 km. på 32 dage med et snit på 25 km/ dag uden en dags hvile og uden fysiske problemer med knæ eller ankel eller andet.Vi havde under vores småture inden caminoen været lidt spændt på om den sædvanlige ømhed, der kan optræde dagen efter længere gåture ville fortage sig under camino-vandringen. Og det gjorde den fuldstændig.
Pilgrimsdagbog
Mandag 3/4 fløj vi med Norwegian til Lissabon hvorfra vi havde planlagt at tage TGVtoget til Porto. Informationen i lufthavnen kunne imidlertid oplyse at jernbanen var under reparation, så vi tog bus til busstationen, hvorfra vi kørte ca. 3 timer med bus til Porto, hvor vi tilfældigt fandt et fremragende albergue: Nice Way Albergue beliggende centralt i byen. God stemning, venlige, nysgerrige og imødekommende unge mennesker, som også bød på morgenmad inden vandringen startede.
Tirsdag 4/4 Porto er en ualmindelig smuk by og starten på caminoen fra katedralen ud langs floden Douro mod Atlanterhavet ligeledes smuk og betagende. I det fjerne moler dækket af bølger, der væltede skummende ind over.
Efter at have drejet til højre mod nord langs stranden mødte vi den lange træbro, der strækker sig herfra mange kilometer mod nord. Vi slog følge med et par unge tyske piger, som vi sagde farvel til ved Angeiras, hvor vi var trætte og de havde mod på mange flere kilometer til støvlerne. Vi fandt en dejlig hytte på en campingplads med vaskefaciliteter og mulighed for aftensmad. Ved nabobordet sad en lidt formummet pige, som ikke indbød til kontakt, men som sidenhen på vandringen viste sig at være Karola, en charmerende og frisk ung tysker, som havde mod på at gå denne camino alene.
Onsdag 5/4 fortsatte vi på træbroen mod Vila do Conde og derfra mod San Pedro de Rates med det tidligst åbnede pilgrimsalbergue (donativo) på den portugisiske side af caminoen, åbnet i 2004. ”Overpilgrim” Poul-Erik havde tidligere vejledt os om at gå igennem byen pga risikoen for at fare vild ved passage udenom byen, som han selv havde erfaret.
Torsdag 6/4 fra Rates mod Barcelos igennem smukke landskaber med enkelte bakker (130m) igen med overnatning i sovesal, hvor jeg var glad for min varme (og meget lette) sovepose i den kølige nat. Lars og jeg delte
glæden ved vores sovesalserfaringer fra september 2014 (ørepropper, rygsækslogistik, bade/wc adfærd ift tidspunkter og pilgrimskolleger etc.)
Fredag 7/4 startede vi i Barcelos med Ponte de Lima som mål. Det var varmt med bagende sol og da vi nåede til Lugar do Corgo kiggede vi indenfor i Casa da Fernanda, som står rosende omtalt i guiden. Vi mødte Fernanda, som meddelte at hun var udsolgt. Men hun virkede til at vores udstråling, eller mangel på samme, krævede en indsats i form af drikkelse og vejledning, om hvor busstoppestedet fandtes. Så vi ”snød” de sidste km. frem til Ponte de Lima. Smuk by (igen) som navnet siger beliggende ved Rio Lima med en ca. 300 m. lang bro, hvis fundamenter stammer fra romertiden.
I Ponte de Lima fandt vi et Hostal med et billigt dobbeltværelse til de rekreationskrævende gentlemen, hvilket viste sig at være ganske heldigt, da vi
Lørdag 8/4 havde brug for værelset til fortsat hvile bl.a. fordi Lars følte sig lidt sløj og mit ve. fodled også godt kunne bruge en dags rekreation. Om eftermiddagen hvor vi begge var på højkant, fik vi inspiceret Ponte de Limas fortræffeligheder bl.a. en opstilling af en deling romerske (pap)soldater ved floden, på afstand meget livagtige. Vi var nu kommet godt bagefter den oprindelige plan, så vi besluttede os for det store ”snyd”. Dagen efter kørte vi så med taxa hele vejen fra Ponte de Lima til Rubiaes. Både taxa og bus er fantastisk billigt i Portugal.
Palmesøndag 9/4 vandrede vi så (styrket efter div. ”snyderier”) fra Rubiaes via en lang bro over grænsen til Galicien til Tui, en fantastisk middelalderby med originale bygninger og vejføring. Rio Minho danner grænsen mellem Portugal og Spanien. Fra Tui vandrede vi
Mandag 10/4 ca. 23 km. videre mod Mos, hvor vi overnattede i et lille, hyggeligt albergue. Vi mødte de to tyske piger fra træbroen ved starten på turen. De havde forstået at der var completo på herberget, så de ville videre sammen med et par drenge med taxi. Efter de var draget af blev der overraskende åbnet for senge både i kælderen og på loftet. Fra Mos gik vi
Tirsdag 11/4 videre til Redondela, hvor vi besluttede os for at tage nok en bus til Pontevedra for at kunne holde planen om ”indtog” i Santiago Skærtorsdag eftermiddag. Men så havde vi til gengæld også mod på de ca. 22 km. til Caldas de Reis med de varme kilder til kongelige fødder.
Onsdag 12/4 nåede vi til fods Padron, hvor Apostlen Jakob iht traditionen oprindelig gik i land og startede sin missioneren. I Santiago-kirken er der under højalteret opbevaret fortøjningsstenen, hvor Jakob lagde til. Overnattede i Hostal Flavia og gik så
Skærtorsdag 13/4 de ca. 25 km. til Santiago gennem Eucalyptusskovene og på tværs af alle vandløbene, som er så karakteristiske for Galicien. Vi havde forudbooket et værelse i hotel Casas Reais Boutique – og det var da ganske dejligt at kunne bade sit legeme i uforstyrrethed og sove i en rigtig seng og ikke i underkøjen på alberguet. Hotellet ligger lige ved gaden hvor pilgrimmene fra Camino Frances i en lind strøm myldrer mod domkirken.
Langfredag 14/4 deltog vi i pilgrimsmessen, celebreret af ærkebiskoppen, og på langfredagsvis uden orgel og klokker. Til gengæld var der passionsspil i rigelig mængde på domkirkepladsen med sørgemusik og stabat mater og den korsfæstede på vogne trukket afsted af ku-klux- klan lignende hætteklædte mænd. Om aftenen kunne vi fra hotellets vinduer overvære en større procession gennem gaderne ved 22-tiden.Vi blev opmærksomme på muligheden for at overvære Mozarts requiem i en kirke langfredag aften med et lokalt kor og mexikanske solister. Dejligt, naturligvis, men ikke videre imponerende kvalitet i præstationen. Vel udhvilede gik vi så
Lørdag 15/4 de 22 km. til Negreira med overnatning i albergue Alegrin.
Påskesøndag 16/4 til Olveiroa med bl.a. en ca. 3,5 km. lang, stejl stigning i bagende sol, og hvor mit venstre ankelled udvirkede en egl. ”bodsgang” der.
2. påskedag 17/4 til Finisterra med indlogering på Hospedaje Lopez med en væver og omkringvimsende ældreværtinde, og efterfølgende lille vandretur til fyret med den fantastiske udsigt over Atlanten. Til min overraskelse var der kl. 12 messe i kirken i Finisterra (jeg troede ikke at 2. påskedag var helligdag i Spanien), som jeg så selvfølgelig deltog i.
Tirsdag 18/4 ledte vi efter busstoppestedet for bussen til Santiago. Stedet var flyttet i anledning af Påsken, men vejledt af et hold unge tyskere fandt vi frem til bussen og kunne afslappede sætte os til rette og beskue
gåturen i retrospektet. Overnatning igen i Casa Reais Boutique.
Onsdag 19/4 taxa til Santiago (flot, moderne) lufthavn, Iberia Express til Madrid og derfra hjem med Norwegian.
Sammenfattende kan man vel sige, at Santiago er det spirituelle højdepunkt for turen og Finisterra det landskabeligt smukke højdepunkt. Vi havde sol og fint vejr uden en dråbe regn på turen, selvom Galicien er kendt for bygevejr også i april. Fin tur og også skønt at komme hjem til DK med udsprungne bøgetræer og gensyn med familien.
Mit pedometer beregnede at vi brugte ca.- 3000kcal./ dag og altså ca. 42000 kcal/14 dage sv. t. ca. 4667 g fedt – vægten viste da også, at jeg havde tabt mig en 4-5 kg. Dejlig lille bigevinst ved en caminovandring.
Konklusion: Fin camino-vandring med storslåede landskabelige oplevelser, men med minusser på den spirituelle konto ift. hvad vi oplevede på Camino frances. Og vi ku godt mærke at vi ikke var så fit for fight, som vi var for ca. tre år siden, men alligevel har vi (Lars og jeg) på en lille gåtur i DK luftet den lille drøm om at gå Camino Frances nok engang til september 2018. Så kan vi jo håbe på, at miraklet indtræder nok engang, så vi ”ustraffede” går de 800 km. uden pausedag og ”snyd”.
fredag den 1. september 2017
Næste pilgrimstræf om to måneder
I de seneste år har en gruppe pilgrimme mødtes to gange årligt - forår og efterår - for at udveksle erfaringer. Nye deltagere er meget velkomne.
En gruppe pilgrimme, garvede såvel som nybegyndere, har de seneste år holdt pilgrimstræf i det storkøbenhavnske område. Gruppen har sit udspring i katolske menigheder, men er åben for alle pilgrimsinteresserede. Ideen er at hjælpe nye pilgrimme på vej, ligesom de "gamle" selv udveksler erfaringer om diverse pilgrimsruter.
Næste møde er sat til fredag den 3. november i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, der ligger i gåafstand fra Lyngby station. Møderne har tidligere fundet sted i Hillerød, på Frederiksberg og i Sankt Ansgar i Bredgade i midten af København. Der har de seneste 3-4 år dannet sig et mønster for disse pilgrimstræf; man mødes til messe i kirken kl. 17.00. Bagefter er der fællesspisning med pilgrimssnak i menighedssalen.
Der har været forskellige temaer for møderne, men der er altid "fri snak", hvor det er muligt at spørge ind til alle de praktiske spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring, som man måtte have.
I år har pilgrimme fra kredsen gået af bl.a. Camino Portugues, Via de la Plata, Die Bonifatius Route i Tyskland, men der vil også være pilgrimme til stede, der har erfaringer fra alle de store pilgrimsruter i Spanien, samt pilgrimsvandring i Frankrig, Portugal, Tyskland, Italien m.m.
Af hensyn til indkøb af mad og pilgrimsvand (både rød og hvid) bør man tilmelde sig inden pilgrimstræffet. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
Der kommer mere om næste pilgrimstræf her på www.jakobsvejen.dk senere.
En gruppe pilgrimme, garvede såvel som nybegyndere, har de seneste år holdt pilgrimstræf i det storkøbenhavnske område. Gruppen har sit udspring i katolske menigheder, men er åben for alle pilgrimsinteresserede. Ideen er at hjælpe nye pilgrimme på vej, ligesom de "gamle" selv udveksler erfaringer om diverse pilgrimsruter.
Næste møde er sat til fredag den 3. november i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, der ligger i gåafstand fra Lyngby station. Møderne har tidligere fundet sted i Hillerød, på Frederiksberg og i Sankt Ansgar i Bredgade i midten af København. Der har de seneste 3-4 år dannet sig et mønster for disse pilgrimstræf; man mødes til messe i kirken kl. 17.00. Bagefter er der fællesspisning med pilgrimssnak i menighedssalen.
Der har været forskellige temaer for møderne, men der er altid "fri snak", hvor det er muligt at spørge ind til alle de praktiske spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring, som man måtte have.
I år har pilgrimme fra kredsen gået af bl.a. Camino Portugues, Via de la Plata, Die Bonifatius Route i Tyskland, men der vil også være pilgrimme til stede, der har erfaringer fra alle de store pilgrimsruter i Spanien, samt pilgrimsvandring i Frankrig, Portugal, Tyskland, Italien m.m.
Af hensyn til indkøb af mad og pilgrimsvand (både rød og hvid) bør man tilmelde sig inden pilgrimstræffet. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
Der kommer mere om næste pilgrimstræf her på www.jakobsvejen.dk senere.
Abonner på:
Opslag (Atom)