Camino Portugues er for mange pilgrimme blevet camino nr. 2 efter en vellykket pilgrimsfærd på Camino Frances. Det gælder også Keld Lauritsen fra Hillerød( 71 år), der har lavet denne beretning fra sin tur fra Porto Til Santiago og videre til Fisterra i foråret. En pilgrimstur, der ikke gik helt efter forventning på grund af mindre skader undervejs.
Lille rejseberetning, Camino Portugues april 2017 af Keld Lauritsen
På turen på Camino Frances i september 2014 havde min gåven Lars og jeg ikke ambitioner om at gå til Finisterra fra Santiago, som derfor blev endemålet for dette års vandring. Siden Camino Frances har vi under vores fælles gåture lejlighedsvist berørt muligheden for at gå til Finisterra for ligesom at få afsluttet Caminoen ordentligt. Lars og jeg besluttede i efteråret 2016 at vi foråret 2017 ville gå den Portugisiske camino med endepunkt i Finisterra.
Turen blev planlagt iht John Brierleys guide med udgangspunkt i Porto.
Inden vores pilgrimsvandring på Camino Frances i 2014 var Lars og jeg under vores små fælles vandreture lidt bekymrede over Lars’ knæproblemer og mine ankelledsproblemer. Men til vores store glæde gik vi de ca. 800 km. på 32 dage med et snit på 25 km/ dag uden en dags hvile og uden fysiske problemer med knæ eller ankel eller andet.Vi havde under vores småture inden caminoen været lidt spændt på om den sædvanlige ømhed, der kan optræde dagen efter længere gåture ville fortage sig under camino-vandringen. Og det gjorde den fuldstændig.
Pilgrimsdagbog
Mandag 3/4 fløj vi med Norwegian til Lissabon hvorfra vi havde planlagt at tage TGVtoget til Porto. Informationen i lufthavnen kunne imidlertid oplyse at jernbanen var under reparation, så vi tog bus til busstationen, hvorfra vi kørte ca. 3 timer med bus til Porto, hvor vi tilfældigt fandt et fremragende albergue: Nice Way Albergue beliggende centralt i byen. God stemning, venlige, nysgerrige og imødekommende unge mennesker, som også bød på morgenmad inden vandringen startede.
Tirsdag 4/4 Porto er en ualmindelig smuk by og starten på caminoen fra katedralen ud langs floden Douro mod Atlanterhavet ligeledes smuk og betagende. I det fjerne moler dækket af bølger, der væltede skummende ind over.
Efter at have drejet til højre mod nord langs stranden mødte vi den lange træbro, der strækker sig herfra mange kilometer mod nord. Vi slog følge med et par unge tyske piger, som vi sagde farvel til ved Angeiras, hvor vi var trætte og de havde mod på mange flere kilometer til støvlerne. Vi fandt en dejlig hytte på en campingplads med vaskefaciliteter og mulighed for aftensmad. Ved nabobordet sad en lidt formummet pige, som ikke indbød til kontakt, men som sidenhen på vandringen viste sig at være Karola, en charmerende og frisk ung tysker, som havde mod på at gå denne camino alene.
Onsdag 5/4 fortsatte vi på træbroen mod Vila do Conde og derfra mod San Pedro de Rates med det tidligst åbnede pilgrimsalbergue (donativo) på den portugisiske side af caminoen, åbnet i 2004. ”Overpilgrim” Poul-Erik havde tidligere vejledt os om at gå igennem byen pga risikoen for at fare vild ved passage udenom byen, som han selv havde erfaret.
Torsdag 6/4 fra Rates mod Barcelos igennem smukke landskaber med enkelte bakker (130m) igen med overnatning i sovesal, hvor jeg var glad for min varme (og meget lette) sovepose i den kølige nat. Lars og jeg delte
glæden ved vores sovesalserfaringer fra september 2014 (ørepropper, rygsækslogistik, bade/wc adfærd ift tidspunkter og pilgrimskolleger etc.)
Fredag 7/4 startede vi i Barcelos med Ponte de Lima som mål. Det var varmt med bagende sol og da vi nåede til Lugar do Corgo kiggede vi indenfor i Casa da Fernanda, som står rosende omtalt i guiden. Vi mødte Fernanda, som meddelte at hun var udsolgt. Men hun virkede til at vores udstråling, eller mangel på samme, krævede en indsats i form af drikkelse og vejledning, om hvor busstoppestedet fandtes. Så vi ”snød” de sidste km. frem til Ponte de Lima. Smuk by (igen) som navnet siger beliggende ved Rio Lima med en ca. 300 m. lang bro, hvis fundamenter stammer fra romertiden.
I Ponte de Lima fandt vi et Hostal med et billigt dobbeltværelse til de rekreationskrævende gentlemen, hvilket viste sig at være ganske heldigt, da vi
Lørdag 8/4 havde brug for værelset til fortsat hvile bl.a. fordi Lars følte sig lidt sløj og mit ve. fodled også godt kunne bruge en dags rekreation. Om eftermiddagen hvor vi begge var på højkant, fik vi inspiceret Ponte de Limas fortræffeligheder bl.a. en opstilling af en deling romerske (pap)soldater ved floden, på afstand meget livagtige. Vi var nu kommet godt bagefter den oprindelige plan, så vi besluttede os for det store ”snyd”. Dagen efter kørte vi så med taxa hele vejen fra Ponte de Lima til Rubiaes. Både taxa og bus er fantastisk billigt i Portugal.
Palmesøndag 9/4 vandrede vi så (styrket efter div. ”snyderier”) fra Rubiaes via en lang bro over grænsen til Galicien til Tui, en fantastisk middelalderby med originale bygninger og vejføring. Rio Minho danner grænsen mellem Portugal og Spanien. Fra Tui vandrede vi
Mandag 10/4 ca. 23 km. videre mod Mos, hvor vi overnattede i et lille, hyggeligt albergue. Vi mødte de to tyske piger fra træbroen ved starten på turen. De havde forstået at der var completo på herberget, så de ville videre sammen med et par drenge med taxi. Efter de var draget af blev der overraskende åbnet for senge både i kælderen og på loftet. Fra Mos gik vi
Tirsdag 11/4 videre til Redondela, hvor vi besluttede os for at tage nok en bus til Pontevedra for at kunne holde planen om ”indtog” i Santiago Skærtorsdag eftermiddag. Men så havde vi til gengæld også mod på de ca. 22 km. til Caldas de Reis med de varme kilder til kongelige fødder.
Onsdag 12/4 nåede vi til fods Padron, hvor Apostlen Jakob iht traditionen oprindelig gik i land og startede sin missioneren. I Santiago-kirken er der under højalteret opbevaret fortøjningsstenen, hvor Jakob lagde til. Overnattede i Hostal Flavia og gik så
Skærtorsdag 13/4 de ca. 25 km. til Santiago gennem Eucalyptusskovene og på tværs af alle vandløbene, som er så karakteristiske for Galicien. Vi havde forudbooket et værelse i hotel Casas Reais Boutique – og det var da ganske dejligt at kunne bade sit legeme i uforstyrrethed og sove i en rigtig seng og ikke i underkøjen på alberguet. Hotellet ligger lige ved gaden hvor pilgrimmene fra Camino Frances i en lind strøm myldrer mod domkirken.
Langfredag 14/4 deltog vi i pilgrimsmessen, celebreret af ærkebiskoppen, og på langfredagsvis uden orgel og klokker. Til gengæld var der passionsspil i rigelig mængde på domkirkepladsen med sørgemusik og stabat mater og den korsfæstede på vogne trukket afsted af ku-klux- klan lignende hætteklædte mænd. Om aftenen kunne vi fra hotellets vinduer overvære en større procession gennem gaderne ved 22-tiden.Vi blev opmærksomme på muligheden for at overvære Mozarts requiem i en kirke langfredag aften med et lokalt kor og mexikanske solister. Dejligt, naturligvis, men ikke videre imponerende kvalitet i præstationen. Vel udhvilede gik vi så
Lørdag 15/4 de 22 km. til Negreira med overnatning i albergue Alegrin.
Påskesøndag 16/4 til Olveiroa med bl.a. en ca. 3,5 km. lang, stejl stigning i bagende sol, og hvor mit venstre ankelled udvirkede en egl. ”bodsgang” der.
2. påskedag 17/4 til Finisterra med indlogering på Hospedaje Lopez med en væver og omkringvimsende ældreværtinde, og efterfølgende lille vandretur til fyret med den fantastiske udsigt over Atlanten. Til min overraskelse var der kl. 12 messe i kirken i Finisterra (jeg troede ikke at 2. påskedag var helligdag i Spanien), som jeg så selvfølgelig deltog i.
Tirsdag 18/4 ledte vi efter busstoppestedet for bussen til Santiago. Stedet var flyttet i anledning af Påsken, men vejledt af et hold unge tyskere fandt vi frem til bussen og kunne afslappede sætte os til rette og beskue
gåturen i retrospektet. Overnatning igen i Casa Reais Boutique.
Onsdag 19/4 taxa til Santiago (flot, moderne) lufthavn, Iberia Express til Madrid og derfra hjem med Norwegian.
Sammenfattende kan man vel sige, at Santiago er det spirituelle højdepunkt for turen og Finisterra det landskabeligt smukke højdepunkt. Vi havde sol og fint vejr uden en dråbe regn på turen, selvom Galicien er kendt for bygevejr også i april. Fin tur og også skønt at komme hjem til DK med udsprungne bøgetræer og gensyn med familien.
Mit pedometer beregnede at vi brugte ca.- 3000kcal./ dag og altså ca. 42000 kcal/14 dage sv. t. ca. 4667 g fedt – vægten viste da også, at jeg havde tabt mig en 4-5 kg. Dejlig lille bigevinst ved en caminovandring.
Konklusion: Fin camino-vandring med storslåede landskabelige oplevelser, men med minusser på den spirituelle konto ift. hvad vi oplevede på Camino frances. Og vi ku godt mærke at vi ikke var så fit for fight, som vi var for ca. tre år siden, men alligevel har vi (Lars og jeg) på en lille gåtur i DK luftet den lille drøm om at gå Camino Frances nok engang til september 2018. Så kan vi jo håbe på, at miraklet indtræder nok engang, så vi ”ustraffede” går de 800 km. uden pausedag og ”snyd”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar