fredag den 1. september 2017

Næste pilgrimstræf om to måneder

I de seneste år har en gruppe pilgrimme mødtes to gange årligt - forår og efterår - for at udveksle erfaringer. Nye deltagere er meget velkomne.
En gruppe pilgrimme, garvede såvel som nybegyndere, har de seneste år holdt pilgrimstræf i det storkøbenhavnske område. Gruppen har sit udspring i katolske menigheder, men er åben for alle pilgrimsinteresserede. Ideen er at hjælpe nye pilgrimme på vej, ligesom de "gamle" selv udveksler erfaringer om diverse pilgrimsruter.
Næste møde er sat til fredag den 3. november i Sankt Knud Lavard kirke i Lyngby, der ligger i gåafstand fra Lyngby station. Møderne har tidligere fundet sted i Hillerød, på Frederiksberg og i Sankt Ansgar i Bredgade i midten af København. Der har de seneste 3-4 år dannet sig et mønster for disse pilgrimstræf; man mødes til messe i kirken kl. 17.00. Bagefter er der fællesspisning med pilgrimssnak i menighedssalen.
Der har været forskellige temaer for møderne, men der er altid "fri snak", hvor det er muligt at spørge ind til alle de praktiske spørgsmål i forbindelse med pilgrimsvandring, som man måtte have.
I år har pilgrimme fra kredsen gået af bl.a. Camino Portugues, Via de la Plata, Die Bonifatius Route i Tyskland, men der vil også være pilgrimme til stede, der har erfaringer fra alle de store pilgrimsruter i Spanien, samt pilgrimsvandring i Frankrig, Portugal, Tyskland, Italien m.m.
Af hensyn til indkøb af mad og pilgrimsvand (både rød og hvid) bør man tilmelde sig inden pilgrimstræffet. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com
Der kommer mere om næste pilgrimstræf her på www.jakobsvejen.dk senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar