Camino Primitivo er på 10 år blevet en langt mere populær pilgrimrute, selvom den fysisk set er en af de vanskeligste pilgrimsveje i Spanien.
Camino Primitivo har det hele, smuk natur, spændende byer og så er ruten fra Oviedo med sine 307 km, langt kortere end de andre pilgrimsruter i Spanien, hvis man ser bort fra, at langt de fleste pilgrimme på Camino Portugues starter i Porto ( 235 km) eller i Tui (105 km). For ti år siden i 2007 var der 2.569 pilgrimme, der tog turen til Santiago af Camino Primitivo, hvilket var væsentlig færre end antallet af pilgrimme på ikke bare Camino Frances og Camino Portugues, men også set i forhold til Camino del Norte og Via de la Plata. I 2016 var der 12.089 på Camino Primotivo, væsentlig flere end på Via de la Plata og tæt på Camino del Norte. For få dage siden passerede antallet af pilgrimme på Camino Primitivo i år 11.000 pilgrimme, så sidste års rekord med på 12.089 bliver givet slået. Du kan læse meget mere om denne "natur-pilgrimsrute" her på siden under Europæiske Pilgrimsveje, men husk en ting: Ruten fra Oviedo kan IKKE anbefales om vinteren. Det er simpelthen for farligt. Om vinteren går der stadig nogle pilgrimme på ruten, men kun de sidste ca 100 km fra Lugo.
Her to pilgrimme på vej op af bjerget mod "Hospital" - en af de hårdeste - men også smukkeste - etaper på pilgrimsvejene i Spanien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar