142 tons pilgrimsaffald kan genbruges

Mange års kampagne for at få pilgrimme til at samle eget affald ind og komme det i genbrugsbeholdere har delvis hjulpet.
Enhver, der har gået af camino'erne i Spanien, kan ved selvsyn konstatere, at pilgrimme sviner, og at de/vi sviner rigtig meget. For et par år siden gik en række frivillige spaniere i gang med en kampagne for at få pilgrimmene til i det mindste at lægge den del af affaldet, der kan genbrugses i dertil indrettede beholdere langs Camino Frances og Camino del Norte. Og det ser ud til at denne kampagne har hjulpet, selvom en erfaren gammel Jeronimus som undertegnede stadig synes, at der ligger alt for meget affald langs ruterne.
I følge den spanske hjemmeside Vivecamino er der her i 2017 langs Camino del Norte og Camino Frances samlet 142.558 kg genanvendeligt affald op. Pilgrimmene har benyttet de henholdsvis gule og blå beholdere langs ruterne. De 38.782 kg var bl.a. plastikflasker og dåser, mens 103,776 kg var papir og pap.
Med 300.000 pilgrimme på de spanske camino'er i indeværende år er det altså ca ½ kilo affald pr. pilgrim, der er gået i en genbrugsbeholder. Så når tallet deles ud pr. pilgrim lyder det ikke af så meget.
Non-profit organisation Ecoembes, der står bag affaldskampagnen, er - i følge Vivecamino - tilfreds med at kampagnen har hjulpet, og at pilgrimmene er begyndt at blive mere miljøbevidste.

Fremstød for Camino Aragones

Der investeres nu millioner i nyt pilgrimscenter ved den østlige "pilgrimsvej" over Pyrenæerne ved Somportpasset og videre af Camino Aragones.
Den lille stationsby Canfranc i Pyrenæerne 7-8 km "nede" af Somportpasset på den spanske side af grænsen får nyt stort pilgrimscenter. Vejen over Somportpasset var i middelalderen for de pilgrimme, der kom fra/passerede Toulouse (Via Tolosano) på deres vej mod Santiago de Compostella. Camino Aragones bliver "forenet" med Camino Frances lige før Puente la Reina.
I følge http://www.heraldo.es/ skal der nu investeres 500.000 Euro i en ombygning af en gammel stationsbygning i Canfranc, der fremover skal være modtagelsescenter m.m. for de pilgrimme, der går over Pyrenæerne ved Somportpasset, eller som begynder deres pilgrimsvandring mod Santiago her. Velkomstcentret skal i følge avisen indeholde både herberg, reception med info om ruten, samt læseværelser og et udstillingsområde. EU yder store tilskud. Intereserede kan læse mere om projektet her: http://www.heraldo.es/noticias/aragon/2017/11/24/canfranc-abrira-puerta-del-camino-santiago-1210139-300.html
Undertegnede har selv passeret Somportpasset for nogle år siden, da jeg gik fra Arles i Provence til Logrono på Camino Frances. Lige nu går jeg med tanker om at tage en del af denne tur igen i foråret 2018, dog således at jeg begynder i Toulouse og laver en omvej over Lourdes tilbage til Via Tolosano ved Oloron-Sainte-Marie, og derfra de 3 etaper direkte syd op til Somportpasset, hvor jeg så vil passerer det kommende pilgrimscenter, der ikke er anlagt så hurtigt.

Ruten over passet er - efter undertegnedes mening - fantastisk flot med det grønne, våde skovområde nord for Pyrenæerne og det lidt mere golde område Syd for grænsen. Her et foto fra en af de få broer over vandløbene nord for Pyrenæerne på den franske side af grænsen, hvor man ofte må bruge sine - eventuelt begrænsede - ingeniørevner for at komme tørskoet videre.

Kendt herberg på Camino Madrid lukker !

I de senere år er Camino de Madrid, der tilslutter sig Camino Frances ved Sahagun, blevet mere populær. Nu lukker klostret i Medina de Rioseco ned.
Albergue Religiosas Clarisas del Monasterio, der har til huse i et Clariserkloster i Medina de Rioseco, har de senere år været et af højdepunkterne for mange pilgrimme på Camino Madrid. Nonerne har været både psykisk og fysisk til stede, selvom du taler med dem gennem et gitter, har de har skabt en særlig atmosfære for de pilgrimme, der har overnattet hos dem. Nu forlyder det fra pilgrimsforeningen i Madrid, at klostret er ved at lukke ned, og at de - efterhånden - gamle nonner flytter til et kloster i Valladolid, hvilket formentlig betyder, at herberget lukker ned. Lukningen skulle i følge de meddelelser, undertegnede kan finde på netttet, ske allerede her til december før jul.
Det er den samme historie man hører i rigtig mange klostre i Europa med nogle enkelte undtagelser, nemlig at tilgangen af nye munke/nonner er faldet drastisk, hvorefter de efterhånden gamle munker/nonner flytter sammen med andre og lukker klostrene ned, som derefter - enten bliver museer eller overgår til andet brug. For nylig kunne vi her på www.jakobsvejen.dk - desværre - fortælle, at herberget i Tosantos på Camino Frances, der drives af lægfranciskanere, også står foran lukning.

Her et foto af klostret i Medina de Rioseco. Der findes andre - men langt dyrere - overnatningsmuligheder i Medina de Rioseco. De nærmeste herberger ligger ca 12 km både før og efter Medina de Rioseco.

For få senge i Roncesvalles medio maj og primo september.

I følge - meget foreløbige - opgørelser har der i foråret og efteråret været dage, hvor alle sengepladser og mere til var optaget i Roncesvalles.
Herberget i Orreaga/Roncesvalles (Albergue de Peregrinos) har igen i år haft dage, hvor pilgrimme er sendt videre i taxier på grund af overfyldte sovesale. Når alle bygninger med køjer i og omkring klostret er taget i brug er der plads til i alt 257 pilgrimme frodelt med (183 + 34 + 40 = 257), altså ikke kun 183 senge i det nye herberg, idet de gamle og meget slidte sovesale rundt om klostret tages i brug ved overbelægning. Arbejdet med at drive dette kæmpeherbeg varetages stort set kun af frivillige, dog således at medarbejderne i klostret eller munkene selv tager over i vintermånederne, hvor der kun kommer få pilgrimme dagligt.
En meget foreløbig opgørelse lavet af nogle af de frivillige viser, at der har været dage, hvor pilgrimme er sendt videre med taxi. På langfredag, den 14. april ankom der 322 pilgrimme, altså flere end herbeget kunne klare. Fra den 28. april til den 3. maj blev pilgrimme i store tal (ingen endelig opgørelse) sendt videre til de næste byer. I hele maj var det jævnligt svært at skaffe senge til alle. De to travleste dage i foråret var henholdsvis den 28. april og den 3. maj med over 400 pilgrimme pr. dag.
Og igen i september var der problemer, men knapt så slemt som i foråret, dog således at klostret/herberget den første uge af september måtte afvise mellem 40 og 80 pilgrimme dagligt.
Det er muligt at reservere en seng i Orreaga/Roncesvalles (Albergue de Peregrinos) i forvejen. Dog "kun" for de første 60-70 reservationer, mens resten af sengene er først til mølle princippet. Her hjemmesiden på herberget:http://www.alberguederoncesvalles.com/index.php
Jeg har også en ide/forslag til de pilgrimme, der går over Pyrenæerne i april/maj og september/oktober. Bestil plads 6 eller 8 km oppe af bjerget fra Saint Jean Pied de Port til den dag i ankommer til Saint Jean Pied de Port. Første overnatningssted ( ca 2 til 2½ time oppe), Hunto eller Orisson (ca 3 til 3½ time oppe). Det gør første - meget hårde - etape af Napoleonsruten over Pyrenæerne meget nemmere at gå, samtidig med at I kommer så tidlig i mål i klostret Orreaga/Roncesvalles, at I er sikre på en seng. Både i Huntto ( http://www.gites-de-france-64.com/ferme-ithurburia/ ) og i Orisson ( http://www.refuge-orisson.com/ )er det muligt at bestille plads i forvejen.

Her er pilgrimme en tidlig morgen i maj ved at gøre sig klar til afgang fra Orisson over Leopoder til Roncesvalles.

San Francisco i Santiago som pilgrimskirke !

En stor del af de daglige pilgrimsmesser i Santiago de Compostela kl.12.00 vil i 2018 blive læst i San Francisco kirken tæt på pilgrimkontoret.
Det ligger nu fast, som oplyst her på siden i går, at en stor del af pilgrimsmesserne i Katedralen i Santiago de Compostela bliver flyttet til en anden kirke. Den lokale avis, la Voz de Galicia, har haft en større artikel om den store indvendige restaurering af Katedralen, der kan læses på spansk denne hjemmeside:
https://www.lavozdegalicia.es/noticia/santiago/santiago/2017/11/17/misa-peregrino-trasladara-primera-vez-templo/0003_201711S17C1995.htm
Her fremgår det også, at "midlertidig pilgrimskirke" bliver San Francisco del Valle de Dios, der er en stor klosterkirke, hvor franciskanermunke stadig tager imod. Kirken ligger ikke ret langt fra pilgrimskontoret, og er - efter danske forhold - en meget stor kirke, selvom der ikke er lige så mange pladser som i katedralen. Kirken var oprindeligt en middelalderkirke opført i 1200 tallet, og den har sin helt egen historie.
I følge traditionen/legenden eller de historier, der er i omløb om kirkens og klostres tilblivelse, var det Den hellige Frans af Assisi selv, der under sin pilgrimsvandring til Compostela i 1214 , der stod bag klostrets opførelse. Franz blev hilst velkommen af ​​en familie fra Compostela. Franz betroede manden i familien, Cotolai , at bygge et kloster, og Franz viste selv vej til en skat skat i nærheden af ​​Hermitage af San Paolo do Monte (San Payo del Monte), der ville give dem mulighed for at udføre arbejdet. Val de Deus (Guds dal) var en ejendom ejet af Benediktinerklostret San Martiño Pinario (San Martín Pinario), som gav det til gengæld for en årlig fiskekurv, en tradition som klostrets Franciskanere videreførte som årlig betaling Benediktenerne helt op til slutningen af ​​det 18. århundrede. I dag er der henholdsvis hotel og mødelokaler i det tidligere Benedektinerkloster, mens Franciskanerne stadig er i byen.
Det oprindelige Franciskanerkloster og kirke gik delvis til grunde i begyndelsen af 1700-tallet, og der er kun fem spidse buer tilbage i hovedklosteret. Selve kirken er i dag i delvis barok-stil med en facade fra 1700-tallet. Kirken er meget brugt, og franciskanerbrødrene er meget aktive i socialt arbejde i Santiago. Det tidligere herberg for pilgrimme med indgang i klostermuren bag ved kirken, er i dag samlingssted for hjemløse, hvor de dagligt bespises af munkene. Herberger for Santiagopilgrimme er der masser af andre, der tager sig af - de hjemløse og udstedte har et større behov for franciskanernes hjælp, synes at være ledetråden.

Men her i 2018 vil pilgrimsmesserne altså i stor udstrækning finde sted i kirken i den dal lige nedenfor Katedralen, hvor Santiagopilgrimmen Frans fra Assisi tog initiativet til kloster og kirkebyggeri for over 800 år siden. Og billedet her ved siden af viser med al tydelelighed, at kirken ligger - ikke bare i en dal - men nærmest et dybt hul, hvor man skal ned af en del trapper fra gadeplan for at komme ind i kirken. Og så er Franciskanerkirken - iøvrigt - en af de få kirker i Santiago, hvor det stadig er muligt for andagtssøgende/pilgrimme at tænde et levende lys, hvilket mange Santiagopilgrimme benytter.

Katedralen i Santiago restaureres indvendig

En del pilgrimsmesser i Santiago de Compostela flyttes næste år fra Katedralen til andre kirker.
Den omfattende restaurering af katedralen i Santiago de Compostela flytter efter nytår fra facaden og ind i selve kirkerummet, meddeler katedralens kontor i Santiago. Man vil forsøge at holde katedralen åben - så vidt muligt dagligt - for besøgende, men restaurereringen kan ikke undgå at støje så meget, at det ind imellem vil forstyre så meget, at pilgrimsmesserne, der normalt finder sted kl. 12.00 og 19,30 dagligt, vil blive flyttet til andre kirker i området. Og det berømte røgeseskar, del Botafumeiro, der for mange pilgrimme er noget særligt, vil stort set ikke komme til at svinge til næste år.
Du kan læse mere om den omfattende restaurering på denne hjemmeside: http://www.20minutos.es/noticia/3188724/0/obras-catedral-santiago-restringiran-cultos-2018-fachada-estara-sin-andamios-marzo/
Hvor de daglige pilgrimsmesser på henholdsvis engelsk, tysk, fransk, italiensk, portugisisk og polsk vil blive læst næste år, er der endnu ingen information om.

Alder ingen hindring - En utrolig historie

93 årige amerikanske Dorothea Adaskin og hendes 60 årige datter gik her i sommer Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago.
Jeg vil gå en anden Camino i Europa om få år, siger Dorothea Adaskin, der gav sig god tid og gik 15 - 25 km om dagen. Lad vær’ med at bestille en billet hjem, før du når Santiago, lyder hendes råd til kommende pilgrimme. Hele historien herunder er sakset direkte fra hjemmesiden https://www.goanacortes.com/all_access/article_ebec5774-be72-11e7-80b8-5b4a77cf52cf.html , hvor du også kan se billeder af de to.
Her den engelske udgave:
Mother-daughter pair of Dorothea Adaskin and Tanya Bigge took a vacation this summer, just like many other people.
The difference was their packs were filled with bandages and shoe inserts and only one extra pair of shoes.
Adaskin, 93, and Bigge, 60, both of Anacortes, walked the 500 miles of the Camino de Santiago, starting in France and stretching through Spain.“I am very proud of her,” Bigge said of Adaskin. “She went up and down mountains and walked in the heat and the rain. She was the one that did it. I got to be there.”
Bigge said she went to help her mom but didn’t expect to get as much of out it as she did.
“It is life-changing,” she said.
It’s physically just a walk, she said, but it changes the way you go about your day and the way you think about things.
Adaskin agreed and said she got her own perspective from it, as does anyone who has ever set foot on the Camino de Santiago.
“Everyone walks a different camino,” Adaskin said.
Healthy and uninjured
Adaskin said when she was starting out on the camino, she had two goals: to walk the whole thing, beginning to end, and to end the trip well and healthy, with no injuries.
“We managed to do that,” she said.
She said news of her would travel up and down the trail. People were shocked to discover her age and would take photographs with her out on the trail.
Sometimes, she would arrive at an alberque (a Spanish word meaning hostel), and people would be waiting for her, asking her if she was the 93-year-old walking the camino.
“We were always hugging people on the trail, people we had never met,” Adaskin said.
The albergues were set up along the route and contained several rows of bunk beds, around 6 to 30 in a room, Adaskin said.
Adaskin is no stranger to travel. She has seen many countries around the world and has studied in Denmark twice.
The women had tried a portion of the trail before, but their other walking companion, a friend from Bulgaria, only had a limited time, so they didn’t complete it.
Adaskin always planned to go back, and Bigge offered to go with her.
Focusing on everything
To get the most out of the trip, they focused on seeing everything they could see.
“It’s the little things, like the variety of the flowers and the plants,” Adaskin said.
There were animals, like dogs, cats and cows along the way, not to mention the farmlands and the wooded areas.
“We wouldn’t have wanted to miss anything,” she said.
She even saw a praying mantis or two, plus all the beautiful scenery and landmarks.
“We saw everything we wanted to see,” she said. “We stopped at every church along the way.”
The history of the landmarks along the camino, and the camino itself, were fascinating, Adaskin said.
The churches, for example, were all built for different faiths and contained so much history. Many times, the people there spoke English, so they could tell her what she wanted to know.
One of those history stops turned into so much more, Adaskin said. Soon after the women started out at the beginning of the trail (in France), they visited a monastery and slept in bunks where monks once slept.
When they moved on, they made it to an abbey and talked to the man who owned it, learned the history and moved on to Pamplona.
The history of the abbey stuck with them, though, and after a night in Pamplona, they turned around and went back to the abbey.
The owner was digging down the walls and the dirt next to the abbey, finding artifacts from centuries ago, Adaskin said. The women spent five days helping him dig and carry dirt away by the wheelbarrow-full.
Adaskin said although she walks in the forest lands and around Anacortes as much as she can, she wasn’t physically ready for the strenuous camino journey, but the work with the wheelbarrows and digging definitely helped prepare her for the rest.
Other people walking the camino would stop to help for an hour or two, as well, Adaskin said.
“It was a really great experience,” she said.
There was also the history behind the camino itself. Adaskin said she was fascinated by the idea of walking where thousands of other people did exactly the same thing.
“We are walking in the footsteps of centuries of people,” she said.
Several people want to get the walk done in a certain time frame or to see how fast they can do it, Adaskin said, but Adaskin and Bigge had plenty of time, so they walked between 15 and 25 kilometers a day (or about nine to 15 miles).
Packing light, taking time
When walking that far, it is especially important to take care of the feet, making sure you have enough inserts and bandages to take care of blisters, Adaskin said.
Bigge said she packed items to help, but since the camino has become so popular, many stores along the way now carry everything walkers need.
That frees up some space in the pack, which can get heavy, Bigge said. The women only brought one change of clothes.
They didn’t always have access to laundry facilities, so they would bring the clothes into the shower and stomp them underfoot to get out the sweat and dirt of the day and then hang them out on bushes near the alberques.
Bigge said the experience made her realize that people rely on stuff too much. On the trail, it’s best to carry a pack that only weighs about 10 percent of a person’s body weight. There is something special about being out with only limited supplies, she said. She realized there are so many things, life’s little luxuries, that she shouldn’t take for granted.
When she got back to the United States, it took time to fit back into the rhythm of everything, she said. She didn’t just get up each morning and start walking first thing.
Other people do the camino in sections at a time, instead of taking the whole thing start to finish, Adaskin said, but she’s glad they went the whole way.
“There is something about staying with it day after day,” she said. “You find a place to sleep, and then you get up and do it again.”
Bigge said everyone on the trail has a different motive but that the camino keeps drawing people back to it. She intends to visit another camino in Europe in a few years.
She said she recommends people go with a one-way ticket. That way, there’s no deadline for a return.
“Live with very little and enjoy what is around you,” Bigge said. “Even the tiredness, the soreness and hunger, just appreciate that for what it is, what it will bring to you later. Don’t complain. It will pass and it will make you stronger.”

Tosantos-herberget lukker måske !

Mange pilgrimme har nydt godt af lægfranciskanernes gæstfrihed i Tosantos på Camino Frances. Måske er det snart slut.
Tosantos på Camino Frances, der ligger mellem Belorado og Villafranca Montes de Oca, ca 45 km før Burgos, har siden pilgrimsvandringen til Santiago fik sin renæssance, været et godt pausested for mange pilgrimme. Herberget har i alle årene været drevet af lægfranciskanere med den karismatiske José Louis i front. I de senere år har han fået stor hjælp af en anden lægfranciskaner, Jesus. Lige nu er det Jesus, der alene driver stedet, der trods stort pres af mange pilgrimme, stadig drives donativo med fællesspisning og fælles aftenbøn i kapellet under taget.
José Louis har været sygemeldt i længere tid, og han har for forholdsvis kort tid siden gennemgået en stor hjerteoperation, og han melder nu ud, at det er mere end tvivlsomt, at han kommer tilbage til herberget i Tosantos. Jesus, der har taget orlov fra almindeligt arbejde i flere år, oplyser, at han skal tilbage til arbejdsmarkedet, og ejerne af stedet ( den lokale menighed/kirke) vil ikke drive et kommercielt herberg. Skal der være herberg i bygningen, skal den drives som et kristent herberg, hedder det. Og indtil nu har ingen budt sig til for at overtage de to lægfranciskaneres plads.
Det ser derfor foreløbig ud til, at herberget ikke er åbent, når pilgrimmene næste år banker på.
Jeg er en af dem, der har overnattet i Tosantos flere gange, og jeg er José Louis og hans medbrødre meget taknemmelig for deres store omsorg for os pilgrimme.
Her svinger José Louis taktstokken ( i gul trøje) i køkkenet, hvor pilgrimmene laver fælles middag, og nederst slapper et par pilgrimme af i haven foran indgangen.

Fra Porto lufthavn til Caminoen ?

Lufthavnen i Porto ligger midt imellem kystruten og centralruten på Camino Portugues, og det er muligt at starte sin Camino uden at tage til Porto først.
Er det muligt at begynde at gå mod Santiago direkte fra Lufthavnen i Porto (Oporto) i Nordportugal ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er ikke bare Ja, men også, at det sagtens kan lade sig gøre. Campingpladsen i Lavra tæt på Camino Portugues/Kystruten ud af Porto ligger under 10 km til fods fra Lufthavnen. Campingpladsen står i diverse guider som pilgrimsherberg (rabat), og bruges af en del pilgrimme på deres første nat efter Porto. Har man mod på mere, kan man selvfølgelig fortsætte ud til havet og derfra af ruten langs stranden til Via de Conde, der har et rigtig godt herherg. Og dagen efter tage enten kystruten videre eller gå til centralruten. Det er også muligt at gå direkte til Centralruten fra Lufthavnen, ligesom det er muligt at tage første nat i Lavra og følge de gule pile derfra til centralruten.
Se selv på dette kort, hvor tæt Caminoen er på Lufthavnen: https://hiking.waymarkedtrails.org/#?map=15!41.2604!-8.6924
Hvis du vælger at gå mod kystruten - som i øvrigt bruges det første stykke af langt de fleste pilgrimme på vejen ud af Porto, kan det svare sig at gå igennem tunnelen under lufthavnen og direkte mod Lavra.

Her et foto fra Campingpladsen Lavra, hvor en pilgrim har sat benene op efter dagens etape, der gik fra Porto og ikke lufthavnen

Praktisk hjælp til pilgrimsvandring

Her to gode spanske hjemmesider, der giver overblik - både til valg af pilgrimsrute og overnatning.
Der sker hele tiden noget på internettet, som forandrer de råd, som jeg tidligere har givet, når det gælder informationer om pilgrimsvandring i Spanien eller andre steder. Da mange potentielle Santiagopilgrimme dette efterår stiller spørgsmål, vil jeg her nævne to hjemmesider som pt. er i top.
Hvilken rute i Spanien skal jeg vælge ? Her er der meget hjælp at hente på denne hjemmeside: http://www.editorialbuencamino.com/mapa-del-camino-de-santiago/ Den har efter - min personlige mening - afløst http://www.mundicamino.com/ , som den hjemmeside, der giver bedst overblik, når det gælder ruter i Spanien.
Den anden hjemmeside, som jeg pt bruger dagligt, når jeg er på pilgrimsvandring i Spanien, er www.gronze.com , der - ligeledes efter min mening - giver langt det bedste overblik, når det gælder overnatningsmuligheder. NB: Jeg har dog oplevet, at et herberg nævnt på www.gronze.com var lukket, selvom det ikke var opført, og at et herberg var genåbnet, selvom det stadig stod som lukket. Men trods det, er det en meget brugelig hjemmeside.
Flere hjemmesider om pilgrimsvandring opdateres ikke og er derfor ikke længere så brugbare.
Jeg ved, at rigtig mange pilgrimme - specielt lidt yngre - alene bruger apps på telefonen som guides på en pilgrimsvandring. Jeg har stadig en trykt med, når det kan lade sig gøre. Og her har jeg ikke ændret favorit. Det bedste valg i Spanien er stadig Rother Wanderführer , når det er muligt - dog med en undtagelse. På Camino Portugues anbefaler jeg den engelske af John Brierley. Jeg køber Rother Wanderführer på tysk, da jeg har erfaret, at de engelske udgaver af Rother Wanderführer ikke altid er lige godt oversat.

Vigtigt herberg på Via de la Plata genåbnet.

Via de la Plata er meget vanskelig at gå på grund af manglende pausesteder og ikke mindst manglende herberger. Nu genåbner et vigtigt herberg.
Spanske hjemmesider oplyser, at et af de meget vigtige herberger for planlægningen af Via de la Plata, er genåbnet efter to-tre års pause. Albergue del Embalse de Alcántara ligger 34 km efter/nord for Cáceres, og dermed i forvejen en pæn dagsmarch væk, for dem der ønsker at overnatte og se den smukke by Cáceres under vejs fra Sevilla til Santiago. Herberget der ligger mutters alene sammen med et lukket hotel ned til en kæmpe kunstig sø (vandreservoir) har været lukket nogle år, fordi man ved byggeriet - af det meget moderne herberg - glemte at sikre, at afløbet fra toiletter m.m. ikke måtte forurenede søen. Det skulle nu være bragt i orden, så det bliver væsentlig lettere at gå fra Cáceres og nord på.
Da jeg passerede stedet på min pilgrimsvandring af Via de la Plata i år var både hotel og herberg lukket helt ned. Det betød en lang tur fra den mindre by, Casar de Cáceres ( en forstad til Cáceres mod nord) uden pausesteder, bebyggelse eller andet før 34 km efter - og måske endda lidt mere på grund af "omkørsel"/lukket sti i forbindelse med anlægget af Spaniens højhastigheds-togbane. Første overnatningssted var den lille by Cañavera, hvor herbergsfatter udnyttede sin placering (monopol) ved at tage 20 euro for en seng på sovesal uden service af nogen art - snarere tværtimod. Nu kan jeg på nettet se, at åbningen af Albergue del Embalse de Alcántara har ført til en lille prisnedsættelse og "gratis morgenmad" i Cañavera.
Åbningen af Albergue del Embalse de Alcántara har dog ikke løst alle problemer med manglende herberger langs Via de la Plata. Det kommunale herberg i Guillena 23 km nord for Sevilla (1. etape) er stadig lukket, så der kan blive trængsel på det lille private herberg i Guillena. Og der er stadig ingen herberg, pausesteder eller så meget som en bænk på den 37 km lange 15. etape fra Carcaboso til Aldeanueva del Camino. Så pausesteder med borde og bænke på denne etape ville være kærkomment.
Der er flere andre steder på Via de la Plata, hvor etaperne er ret så lange. Men for de der har lyst til at gå denne både flotte - og ikke mindst 2000 år gamle historiske vej, er det altså en stor hjælp, at Albergue del Embalse de Alcántara er genåbent. Det er ikke helt billigt at bo der. Det koster 15 euro inkl. morgenmad for en seng, og derudover er du nød til at købe mikroovnsmad på herberget, da der hverken er bar, købmand eller noget andet i over 10 kms omkreds.
Så skal det iøvrigt - oven på alt dette brok - siges, at der på Via de la Plata er fremragende herberger bl.a. i klostre (Alcuéscar og Monasterio de Oseira), donativoherberger - både kirkelige ( ikke mindst Don Blas i San Pedro de Rozados) - og pilgrimsvennestyrede (bl.a. i Zamora og Tábara), ligesom flere af de private herberger i bl.a. i Carcaboso ( hos Senora Elena) ; La Calzada de Béjar (hos Maxi og Manuella) og i Puebla de Sanabria (Casa Luz) er med til at skabe en god pilgrimsstemning for de forholdsvis få pilgrimme, der går Via de la Plata.

Og her et foto fra 2012 af en pilgrim ved Embalse de Alcántara få kilometer før det nu genåbnede herberg.

Ingen Botafumeiro i Santiago-katedralen den næste uge

Pilgrimme der kommer til Santiago de næste par dage må undvære en af de store atraktioner, når de gårt til pilgrimsmesse i Katedralen; røgelseskaret Botafumeiro.

For nogle dage siden mærkede de 8 mand, der styrer det store røgelseskar; Botafumeiro, at det ikke helt svingede som det skulle, oplyser den galiciske avis, la Voz de Galicia. Det har betydet, at man af sikkerhedsgrunde har taget Botafumeiro'en ud af drift nogle dage, mens den gås efter i sømmene. Det er især forankringen i toppen af kuplen/loftet, der skal gås efter, oplyser avisen.

April og oktober som pilgrimsmåneder

Vejret er op og ned, men antallet af pilgrimme i april og oktober er lavere end i maj og september, hvor der kan være pres på herbergerne - især på Camino Frances.
Hvilken tid af året er det bedst at gå pilgrimsvandring i Spanien?, lyder spørgsmålet. Og det er ikke sådan lige til at svare på, da det afhænger meget af den enkelte. Det er min fornemmelse, at langt de fleste danskere foretrækker maj og september til de lidt længere camino'er/jakobsveje i Spanien. De fleste går stadig af Camino Frances, som stadig får flere og flere pilgrimme - også hele vejen fra Saint Jean Pied de Port, selvom stigningskurven er fladet ud i de senere år. Camino Protugues, Camino del Norte og Camino Primitivo har haft en eksplosiv udvikling i antallet af pilgrimme - også her rigtig mange i maj og september, mens Via de la Plata er stagneret i antallet af pilgrimme, men desværre også i antallet sengepladser.
Jeg har fundet dagstallene for ankomne pilgrimme til Santiago i oktober i år frem. Her først tallene:
01.10.17 1.280
02.10.17 1.066
03.10.17 1.034
04.10.17 1.032
05.10.17 1.305
06.10.17 1.528
07.10.17 1.519
08.10.17 1.293
09.10.17 1.042
10.10.17 956
11.10.17 1.080
12.10.17 1.319
13.10.17 1.454
14.10.17 1.307
15.10.17 1.281
16.10.17 831
17.10.17 780
18.10.17 862
19.10.17 840
20.10.17 1.153
21.10.17 1.087
22.10.17 780
23.10.17 553
24.10.17 691
25.10.17 628
26.10.17 655
27.10.17 1.072
28.10.17 830
29.10.17 538
30.10.17 415
31.10.17 537
Jeg kom selv dette efterår ind til Santiago, den 1. oktober kl. 20.00 om aftenen af Via de la Plata og oplevede en by med rigtig mange pilgrimme, men også god stemning og sengepladser til alle: Og til pilgrimsmessen i Katedralen, den 2. oktober kl. 12.00 måtte nogle pilgrimme stå op - primært på grund af mange "turister", men køen til henholdsvis pilgrimskontor og katedral denne mandag formiddag var ikke uoverskuelig. På selve Via de la Plata oplevede jeg kun få gange fyldte herberger,og langt de fleste nætter var der ledige overkøjer.
De pilgrimme, der kommer ind i oktober, har - hvis de tager hele Camino Frances, Camino del Norte eller Via de la Plata - begyndt deres pilgrimsvandring i september eller tidlig start oktober. Camino Portugues fra Porto og Camino Primitivo fra Oviedo tager max 2 uger - snarere kun 10-12 dage, så her er der forskydninger i startdagen.
Det samlede antal pilgrimme i april i år, der kom ind til Santiago, var på 26.928 mod oktobers 31.341, så her er dagstallene i gennemsnit på færre pilgrimme, dog med den forskel, at der kan komme rigtig mange pilgrimme ind i forbindelse med påsken, hvor mange kun går de sidste 100 til 200 km før Santiago, hvilket godt kan give stort pres på enkelte dage.
Altså: Pilgrimsvandring med start i begyndelse af april og ultimo september/start oktober er en god mulighed, hvis man ønsker pilgrimsliv uden at skulle "løbe efter en seng", som jeg kan læse, at nogen gør. Jeg har indtil videre ikke selv haft store problemer. Til gengæld er vejret langt fra stabilt. Det regner ofte i april; og i september i år var vejret ekstremt godt - ingen regn. Til gengæld måttet spaniere og portugisere slås med skovbrande.
NB: Bemærk ! Hvis du skal af Camino Frances kan turen over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port, specielt af Napoleonsruten, være vanskelig i april. Ruten er helt vinterlukket fra 1. november til 1. april. Om vinteren skal man tage turen over Valcarlos. Og nok et NB: Camino Primitivo kan være nærmest umulig at passerer i april. Det sker her som på Napoleonsruten, at pilgrimme farer vild på grund af sne, tåge, regn eller en blanding af det hele. Og der kan altså være minusgrader i bjergene

Hvad er det dog med den Camino !

Nettet er fyldt med refleksioner fra hjemvendte pilgrimme, der synes at livet efter pilgrimsvandringen er anderledes end livet før. Herunder et af de nyere, skrevet af Eliot fra Australien, der gik Camino Frances i september/oktober i år. Før du læser hans meget blandede oplevelser, har jeg dog nok en gang lyst til at citere den forhenværende pave af tysk herkomst, Benedikt XVI, der ved en tale/prædiken i Santiago i 2010 udtrykte sig kort og klart: "Wer nach Santiago pilgert, kann nicht der Gleiche bleiben!" Og som derefter gav et råd til både til os europæere i almindelighed og pilgrimme i særdeleshed: "Kehr um, Europa! Sei wieder du selbst! Besinne dich auf deinen Ursprung! Belebe deine Wurzeln wieder!"
Men her har du refleksionerne fra den nye Santiagopilgrim Eliot:
Lessons and Reflections >
• At least once a day you feel defeated and incapable
• At least once a day you feel strong and invincible
• None of these feelings reflect the reality (Fortunately)
• Dried Fruit and biscuits as if there was no tomorrow to avoid falling sugar\
• 80 % of the things you think are necessary are useless and will weigh all day in your backpack on your back
• How long is a step
• How long is a metre
• Where are your tendons (oh yes, you have some tendons there too!
• Many people lose their jobs and decide to walk
• Many people get fired and decide to walk
• Boys and girls fall in love
• Hungarian girls start alone with a tent for 2, meet Italian boys only parties: they end up finding who brings the tent and who makes love
• Thirst for wifi
• The real thirst that you walk for hours and having finished the water supply (then you won't even know what wifi is)
• Walk, eat, drink, sleep
• Strangers are not strangers
• You're not scared, at 5 in the morning, in the dark with a flashlight: all you can meet is another like you
• When you see the bell tower it's not over: it's still a long way to the fucking bell
• At a certain point 10 km stop being 8 minutes by car and become 2 and a half hours
• Don't need a mirror to dress before you leave
• Sunrises, sunsets, wine wine, cerveza
• Don't need a mirror almost ever at the end in life
• Re-rate your middle-class clothing: Pouch, batteries, poncho, suit, socks and sandals. Bad is useful, almost always
• The Spirit of sharing
• Sometimes I worry too much.

4 spanske ruter med rygsæktransport

Via de la Plata synes at være den eneste af de 5 store Caminoer, hvor du er "nød" til at bære rygsællen selv.
Rygsæktransport er blevet mere almindeligt langs de store Caminoer i Spanien, selvom langt størstedelen af pilgrimmene synes at bære deres rygsække selv. Jeg har før her på siden beskrevet, at såvel det spanske postvæsen som firmaer Jakotrans har udvidet deres service for pilgrimme, der gerne vil have rygsækken kørt en etape, mens de selv går. Nu har jeg fået information om at postvæsnet har udvidet deres rygsæktransport, så denne service nu findes på fire af de store Caminoer i Spanien, nemlig Camino Frances, Camino Portugues, Camino del Norte og Camino Primitivo. Dermed synes, Via de la Plata (Sølvruten) at være den eneste af de store ruter, hvor rygsækken ikke kan blive transporteret. Dog således, at postvæsnet har rygsæktransport på den sidste del a Camino Sanabres (Via de la Plata) fra Ourense til Santiago. Interesserede kan se mere her: http://www.elcaminoconcorreos.com/es/transporte-mochilas.php

Stadig flere turister i Galicien

Hoteller, herberger og privat udlejning i Galicien melder om det travleste år nogensinde. I 2017 ventes der i alt 9 millioner turist-overnatninger, oplyser den lokale galiciske avis, la Voz de Galicia.
med en stigning i antallet af overnatninger i 2017 på over 5 % til samlet 9 millioner overnattende pilgrimme/turister har Galicien aldrig haft et så forrygende turistboom før, oplyser la Voz de Galicia. Og der er ingen tvivl i "turistindustrien"om at det først og fremmest er Katedralen og Jakobsvejen (Camino de Santiago) der trækker de mange tusinder af gæster til den forholdsvis lille region i Spanien med under 3 millioner indbyggere.
Dette blev kraftigt understreget ved en ceremoni i Katedralen i Santiago forleden, hvor man fejrede, at ​​Calixtino Codex - en bog (formentlig) skrevet af munken Aymeric Picaud i årene 1135 til 1145 nu er kommet på Uniscos Verdensarvsliste. Her sagde præsidenten for delstatsregeringen i Galicien, Alberto Núñez Feijoo, at der er ingen tvivl om, at Katedralen i Santiago, der huser ​​Calixtino Codex og Sankt Jakobs grav er en væsentlig årsag til den øgede turisme i Galicien, og at "vi galicere gerne deler vores rigdom med en hel verden".

Her et foto fra la Voz de Galicia fra ceremonien i katedralen. ​​Calixtino Codex er tilegnet en pave og fortæller om livet som pilgrim i Europa på vej til Sankt Jakobs grav i 1100-tallet. Værket skulle have meget detaljerede beskrivelser af overnatningssteder og spisesteder for pilgrimmene. Nogle kroer bliver omtalt alt andet end venligt. Bogen kan ses i Katedralens museum. Den er nylig restaureret og udstilles nu igen efter at have været stjålet og dermed forsvundet i flere år. Det viste sig, at det var en ansat i Katedralen, der syntes, at han fik for lidt i løn, der var løbet med det uvurderlige værk.

Napoleonsruten er LUKKET

Her den 1. november lukkede napoleonsruten for i år, og den genåbner 1. april næste år. Man kan i mellemtiden tage turen over Valcarlos.
Kan det lade sig gøre at passerer Pyrenæerne i november, lyder spørgsmålet. Svaret er Ja. Men som det tidligere er oplyst her på www.jakobsvejen.dk, så er den meget populære Napoleonsrute via Col Leopoder lukket om vinteren fra 1. november til 1. april. Det er 3. år, at myndighederne - på begge sider af grænsen - har besluttet sig for lukke. Vinterlukningen blev en realitet efter, at der i vinteren 2014/15 var 72 redningsaktioner med snescootere og helikopter. Lukningen af ruten betyder, at de pilgrimme, der alligevel går den vej op, og pludselig får brug for hjælp, står med en stor regning bagefter, idet pilgrimme om vinteren selv skal betale for redningsaktioner af og ved den lukkede rute.
Alternativet til ruten over Col Leopoder er vejen over Valcarslos, som i øvrigt i middelalderen var den oprindelige pilgrimsvej. Hvorfor kravle højere op af bjergene end nødvendigt og måske endda sætte livet på spil, har middelalderpilgrimmen formentlig konkluderet.
Her et link til www.gronze.com , hvor du kan se hvilken vej, du skal gå over: https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port/valcarlos/roncesvalles
Det er i øvrigt altid en god ide at orientere sig om vejrforholdene i bjergene mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles inden opstigningen.

Stadig flere Santiagopilgrimme

De ti første måneder af 2017 er over 290.000 pilgrimme kommet til Santiago, så de magiske 300.000 pilgrimme på et år nås formentlig.
I oktober i år kom der 31.341 pilgrimme ind til Santiago - nok en rekord for oktober, og heraf var 15.539 (49,58%) kvinder og 15.802 (50,42%) mænd, altså næsten lige mange af hvert køn. Og her en sidebemærkning: For bare få år siden var mændene i flertal på pilgrimsstierne i Spanien. I oktober 2010: I alt 26.600 pilgrimme, heraf 56% mænd og 44% kvinder; oktober 2006: i alt 7.706 pilgrimme, heraf 60% mænd og 40% kvinder. Mange kvinder går i øvrigt alene.
Med oktobers antal pilgrimme har pilgrimskontoret i Santiago indtil nu i år uddelt 290.901 compostela'er (bevis for veloverstået pilgrimsfærd). Hvis der kommer bare det samme antal Santiagopilgrimme ind til katedralen i november og december i år, som i fjor (2016), nemlig henholdsvis 6.394 og 2.864 kan pilgrimskontoret allerede et par dage før nytår oplyse, at der i 2017 er kommet over 300.000 pilgrimme til Santiago. Det formentlig højeste antal på et år nogensinde.
I hele 2016 blev det til 277.854 - også en stor rekord, som altså ser ud til at blive slået i år med ca 22.000 eller ca 8 % .
Der er ikke de store forskydninger i oktober de enkelte Camino-ruter i Spanien imellem: Camino Frances 20.017 (63,87%); Camino Portugues 5.581 (17,81%); Camino del Norte 1.570 (5,01%); Primitivo 1.151 (3,67%); Ingles 1.033 (3,30%); Via de la Plata 937 (2,99%). Det ser ud til at Via de la Plata stadig - imodsætning til alle andre ruter - stagnerer eller endda har et lille fald i antallet af pilgrimme.
Det er værd at bemærke, at 5.846 (18,65%) er startet i Saint Jean Pied de Port, og hvis man dertil lægger de mange pilgrimme, der er startet før Saint Jean Pied de Port (f.eks. Le Puy med 382) har over 20 % af pilgrimmene med ankomst i oktober gået pænt langt for at nå deres mål, samtidig med at tallene illustrerer, at der kan være noget om snakken - eller rettere skriverierne på nettet - om fyldte herberger i og efter Pyrenæerne i september/start oktober. Det tager jo ca 4 uger ++ at gå fra Pyrenæerne til Santiago.

Væggelus - måske et nedadgående problem !

Den tyske hjemmeside, Pilgerforum, har igen i år spurgt de af medlemmerne, der har gået i år, om de er blevet bidt af væggelus.
Problemet med væggelus (primært på de spanske ruter) er stadig ikke løst, selvom den årlige tilbagemelding om problemet, som den tyske hjemmeside pilgerforum.de står for, viser, at det - heldigvis - ser ud til at være et mindre problem end tidligere. I perioden 28.10.2013 - 29.12.2016 har ialt 432 pilgrimme givet tilbagemeldinger efter endt pilgrimsvandring, og det blev i fjor til følgende opgørelse over de 4 år: 24% af de 432 pilgrimme meddelte, at de var blevet bidt. Nu har pilgerforum.de igen i år spurgt årets pilgrimme om de er blevet bidt eller ej, her har har indtil nu 111 pilgrimme svaret, og her svarene, som gengivet på hjemmesiden:
Wen haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 gestochen ?
Mich haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 auf Pilger- oder Fernwanderwegen gestochen? 15 (13.5%)
Mich haben die Wanzen 2016 bzw. 2017 auf Pilger- oder Fernwanderwegen nicht gestochen? 96 (86.5%)
Altså en kraftig procentvis nedgang set i forhold til tidligere år. Undersøgelsen er selvfølge ikke statistisk sikker, men den giver trods det (fordi spørgsmålene stilles hvert år til medlemmer af pilgerforum) et fingerpeg om, hvordan situationen ser ud. Jeg har selv været på Via de la Plata i år, og her hørte jeg - desværre også - om problemer med væggelus.

Meget få pilgrimme på Camino Aragones

Camino Aragones er et rigtig godt alternativ til Saint Jean Pied de Port, men antallet af pilgrimme på ruten er nu skrumpet voldsomt.
For nu 2½ år siden gik undertegnede fra Arles i Provence/Sydfrankrig over Toulouse og Oleron Saint Maria videre over Pyrenæerne ved Somportpasset og derfra af Camino Aragones til "sammenløbet" med Camino Frances tæt på Puente la Reina. Det var efter - min opfattelse - en fantastisk tur. Nu læser jeg på den spanske hjemmeside Heraldo, at der er sket et mere end drastisk fald i antallet af pilgrimme, der ankommer til Santiago med afgang i eller gennemgang af Camino Aragones. Camino Aragones følger floden Aragona, og stien går fra toppen af Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien i 1640 meters højde. I 2010 valgte 1.115 pilgrimme at begynde deres pilgrimsfærd til Santiago på Camino Aragones - altså ved Somportpasset. I 2014 var der 517 og her ultimo oktober var det foreløbig samlede antal for 2017 - 49 pilgrimme. Artiklen har - af gode grunde - ingen tal på, hvor mange pilgrimme, der er gået af Camino Aragones uden at fortsætte til Santiago, men et fald fra over 1.000 pilgrimme til under 50 ankomne pilgrimme fra den rute er temmelig meget. Og hvis ikke der kommer flere vil herberger og anden pilgrimsservice langs ruten naturligt nok lukke ned. Du kan læse hele artiklen her: http://www.heraldo.es/noticias/aragon/2017/10/26/camino-peligro-1204010-300.html
Jeg går netop med planer/ideer om, at min forårstur skal gå fra Toulouse over Lourdes til Oleron Saint Marie op af Pyrenæerne til Somportpasset og af Camino Aragones til Obanos og derfra til Pamplona (ialt formentlig ca 500 km), så jeg er begyndt at lede lidt på nettet efter informationer om, hvordan ruten ser ud nu, ligesom det er rart at vide lidt om det sving jeg gerne vil tage over Lourdes.

Herunder lidt fotos fra 2015 fra pilgrimsruten over Somportpasset. Det er en ualmindelig flot naturrute med bøgeskove, vand ( lidt rigeligt måske) op af bjergene i Frankrig og næsten gold natur når passet og grænsen til Spanien passeres. Der var - da jeg gik for 2½ år siden - rigelig med pilgrimme til at skabe pilgrimsliv, ligesom kirkerne generelt var åbne undervejs og flere steder med aftenmesser endda med særlig fokus på pilgrimslivet.