Der investeres nu millioner i nyt pilgrimscenter ved den østlige "pilgrimsvej" over Pyrenæerne ved Somportpasset og videre af Camino Aragones.
Den lille stationsby Canfranc i Pyrenæerne 7-8 km "nede" af Somportpasset på den spanske side af grænsen får nyt stort pilgrimscenter. Vejen over Somportpasset var i middelalderen for de pilgrimme, der kom fra/passerede Toulouse (Via Tolosano) på deres vej mod Santiago de Compostella. Camino Aragones bliver "forenet" med Camino Frances lige før Puente la Reina.
I følge http://www.heraldo.es/ skal der nu investeres 500.000 Euro i en ombygning af en gammel stationsbygning i Canfranc, der fremover skal være modtagelsescenter m.m. for de pilgrimme, der går over Pyrenæerne ved Somportpasset, eller som begynder deres pilgrimsvandring mod Santiago her. Velkomstcentret skal i følge avisen indeholde både herberg, reception med info om ruten, samt læseværelser og et udstillingsområde. EU yder store tilskud. Intereserede kan læse mere om projektet her: http://www.heraldo.es/noticias/aragon/2017/11/24/canfranc-abrira-puerta-del-camino-santiago-1210139-300.html
Undertegnede har selv passeret Somportpasset for nogle år siden, da jeg gik fra Arles i Provence til Logrono på Camino Frances. Lige nu går jeg med tanker om at tage en del af denne tur igen i foråret 2018, dog således at jeg begynder i Toulouse og laver en omvej over Lourdes tilbage til Via Tolosano ved Oloron-Sainte-Marie, og derfra de 3 etaper direkte syd op til Somportpasset, hvor jeg så vil passerer det kommende pilgrimscenter, der ikke er anlagt så hurtigt.
Ruten over passet er - efter undertegnedes mening - fantastisk flot med det grønne, våde skovområde nord for Pyrenæerne og det lidt mere golde område Syd for grænsen. Her et foto fra en af de få broer over vandløbene nord for Pyrenæerne på den franske side af grænsen, hvor man ofte må bruge sine - eventuelt begrænsede - ingeniørevner for at komme tørskoet videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar