Her den 1. november lukkede napoleonsruten for i år, og den genåbner 1. april næste år. Man kan i mellemtiden tage turen over Valcarlos.
Kan det lade sig gøre at passerer Pyrenæerne i november, lyder spørgsmålet. Svaret er Ja. Men som det tidligere er oplyst her på www.jakobsvejen.dk, så er den meget populære Napoleonsrute via Col Leopoder lukket om vinteren fra 1. november til 1. april. Det er 3. år, at myndighederne - på begge sider af grænsen - har besluttet sig for lukke. Vinterlukningen blev en realitet efter, at der i vinteren 2014/15 var 72 redningsaktioner med snescootere og helikopter. Lukningen af ruten betyder, at de pilgrimme, der alligevel går den vej op, og pludselig får brug for hjælp, står med en stor regning bagefter, idet pilgrimme om vinteren selv skal betale for redningsaktioner af og ved den lukkede rute.
Alternativet til ruten over Col Leopoder er vejen over Valcarslos, som i øvrigt i middelalderen var den oprindelige pilgrimsvej. Hvorfor kravle højere op af bjergene end nødvendigt og måske endda sætte livet på spil, har middelalderpilgrimmen formentlig konkluderet.
Her et link til www.gronze.com , hvor du kan se hvilken vej, du skal gå over: https://www.gronze.com/etapa/saint-jean-pied-port/valcarlos/roncesvalles
Det er i øvrigt altid en god ide at orientere sig om vejrforholdene i bjergene mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles inden opstigningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar