Lidt mere om "overfyldte" pilgrimsstier !

Set i forhold til antallet af kilometer, kan man godt påstå, at der faktisk er mere trængsel på Camino Portugues end på Camino Frances.
Det kan selvfølgelig se ud som et unødvendigt og ligegyldigt regnestykke, men af både mail her til www.jakobsvejen.dk og af den almindelige pilgrimssnak på nettet, virker det som om mange erfarne pilgrimme er blevet trætte af Camino Frances, fordi der er "alt for mange pilgrimme". Statistik kan læses på mange måder, og enhver kan selvfølgelig lave sine egne konklusioner - men prøv alligevel at følge med her, før du helt afskriver Camino Frances og i stedet tager Camino Portugues, som de seneste år er blevet det helt store alternativ til den franske rute gennem Nordpspanien.
I 2017 kom 180.737 ind til Santiago af Camino Frances. Men næsten 80.000 af disse pilgrimme begyndte deres færd i Sarria kun ca 110 km før Santiago, hvilket betyder, at "kun" ca 100.000 begyndte deres færd før - mellem Saint Jean Pied de Port og Sarria eller endnu tidligere. Der er over 650 km fra Saint Jean Pied de Port til Sarria, så selvom 100.000 pilgrimme er rigtig mange, så giver det faktisk i gennemsnit færre pilgrimme pr. kilometer på ruten, hvis man sammenligner med Camino Portugues, hvor lige knapt 60.000 pilgrimme fordelte sig på ca 235 km.
Der er så mange pilgrimme på de seks mest benyttede pilgrimsstier i Spanien, Camino frances, Camino Portugues, Camino del Norte, Camino Primitivo, Camino Ingles og Via de la Plata, at uanset hvilken rute man som pilgrim vælger at gå, vil man opleve en hel del andre pilgrimme på ruten, selvfølgelig færrest på Via de la Plata, selvom jeg på min egen tur af denne rute i 2017 oplevede fyldte herberger, hvor der måtte lægges madrasser på gulvet for at skabe plads til alle. Og for de fleste pilgrimme er pilgrimsfællesskabet undervejs en af de væsentligste grunde til at gå pilgrimsvandring.
For nogle år siden gik jeg Jakobsweg Österreich fra Wien til Innsbruck, ialt ca 500 km. Og på hele ruten mødte jeg 2 andre pilgrimme. Langt de fleste dage var jeg og min medpilgrim helt alene på ruten. I 2017 gik vi Bonifatius-Route fra Mainz til Fulda, her mødte vi ligeledes kun to andre pilgrimme til nogle få minutters snak, idet de gik den modsatte vej af os. Vi overnattede ikke en eneste gang med andre pilgrimme.
Hvis det alene er ensomhed og eftertænksomhed, der er målet for pilgrimsvandringen er der altså mange andre muligheder i Europa, ligesom der i Spanien laves stadig nye ruter som - endnu - ikke er så benyttede, men så er der jo altså heller ikke barer, herberger, åbne kirker m.m. for hver 5-10 km. Via de la Plata, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale, er afgjort den hårdeste af ovennævnte 6 spanske ruter. Og det skyldes ikke landskabet. De første 700 km ( af de 1.000 i alt) er der meget få stigninger op og ned. Men netop på grund af det forholdsvis lille antal pilgrimme, er der temmelig langt mellem herberger og pausesteder, og der er dage, hvor det næsten er umuligt at finde så meget som en sten at sætte sig på, og endda på nogle af de etaper, hvor der er op mod 40 km mellem overnatningsstederne. Så konklusionen er klar: Mange pilgrimme giver også forholdsvis flere faciliteter.