Le Puy - ruten starter - for en del pilgrimme - allerede i Geneve, som det er nemt at nå med fly.
Da jeg for år tilbage gik Camino del Norte, mødte jeg en schweizer, der var begyndt i Geneve og gik 1150 km til Saint Jean Pied de Port, før han krydsede over til Camino del Norte og tog resten af turen til Santiago derfra.
Da jeg for anden gang gik ud af Le Puy i 2014 var der en del pilgrimme, der var begyndt i Geneve, hvor jeg selv var landet med fly dagen før for at tage toget til Le Puy, og jeg mmærkede lysten til at være startet i Schweiz på grænsen til Frankrig. Nu lyder spørgsmålet: Er det svært at begynde turen i Geneve ? Og svaret er lidt flydende: Formentlig ikke, da jeg ikke har gået ruten selv, men alene to gange brugt Le Puy som startby - ikke Geneve. Men alt hvad jeg hører og læser, fortæller mig, at det skulle være overkommeligt både hvad angår etapelængder og overnatningsmuligheder, og at ruten dernæst berømmes af dem, der har gået den.
Jeg er faldet over en pilgrimsdagbog fra i fjor (2017), hvor amerikanske Kitsambler fortæller om en stor oplevelse. Kitsambler gik "kun 10-15 km om dagen og havde meget få tekniske udfordringer undervejs. Jeg har flere gange her på jakobsvejen.dk skrevet mere generelt om at gå i Frankrig. Kitsamblers beskrivelser fra Geneve - Le Puy, finder I her: https://kitsambler.wordpress.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar