Pilgrimsvandring er i dag et meget vidt begreb. Mange danskere tager rygsækken på og går af "Caminoen" - Camino Frances til Santiago, og de fleste nutidige "vandrere" opfatter sig selv som pilgrimme uanset motiv.
Men det er i følge folkekirkepræsten Elisabeth Lidell et udvandet begreb:
Jeg kan svare på den måde, at pilgrimsvandring som en meningsfuld trospraksis har bredt sig ud til mange sogne i folkekirken. Der tilbydes kirkevandring, Bibelvandring og pilgrimsvandring over en enkelt dag. Derudover er vi flere, bl.a. pilgrimspræsterne, som tilbyder gruppevandringer over flere dage eller uger. Her er Guds ord i fokus, og jeg betragter det som en udvidet kirkegang.
Desværre er der sket det, at i takt med pilgrimsvandringens voksende popularitet er der fare for, at begrebet udvandes. Bl.a. ser man det misbrugt af visse rejsebureauer, som lokker med pilgrimsvandring for grupper, men det viser sig at være uden åndeligt indhold. Pr. definition har pilgrimsvandringen den religiøse dimension med – ellers er det jo blot en vandretur. Det ligger mig derfor på sinde at stå vagt om begrebet, således at det handler om ’de´t med Gud’!
Men det er Foreningen af Danske Santiagopilgrimme, der opfatter sig selv som en ikke-religiøs forening, næppe enig i. Foreningen, der har over 1.600 medlemmer skriver i deres vedtægter, at foreningens formål er at samle alle med interesse for pilgrimsvejene til Santiago de Compostela. I vedtægterne findes Ikke et eneste ord om Kristedom/religiøsitet.
Så der er altså - i den danske debat - ikke nogen entydig tolkning af, hvad pilgrimsvandring overhovedet er.
Her til jakobsvejen.dk er der kommet en henvendelse fra en journaliststuderende fra Århus, der gerne vil lave en nærmere undersøgelse af, hvorfor så mange danskere går pilgrimsvandring. Der findes - så vidt denne artikels forfatter - ikke nogen egentlige undersøgelser af danskernes motiver for at tage rygsækken på og gå pilgrimsvandring. Men der findes mange mere eller mindre kvalifiserede gæt.
På Jakobsvejen.dk har vi samlet tilgængelig statistik over, hvor mange danskere, der har gået til Santiago indenfor de seneste 14 år, hvor pilgrimsvandringen her i landet for alvor er blevet en trend - nogen vil sige modelune. Og ved gennemgang af statistikkerne fra Katedralen i Santiago kan man se, at der i perioden 2004 til og med 2017 er uddelt i alt 2.702.547 compostela'er/bevis for udført pilgrimsvanding til pilgrimme, der er ankommet til Katedralen og meldt sig på pilgrimskontoret. Af disse 2,7 mill. er de 19.630 uddelt til pilgrimme med dansk statsborgerskab. Der er selvfølgelig danskere, der har fået flere compostelaer (bl.a. undertegnede), men tallet siger - trods det - noget om, at mange tusind danskere har gået til Santiago.
Man kan ikke af statistikken se, hvilken motiv de danske Santiagopilgrimme har. Men når det gælder det samlede antal pilgrimme - altså de 2,7 millioner de seneste 14 år, spiller religiøsitet som motiv en central rolle. I 2017 kom der over 300.000 pilgrimme ind til Santiago, og her blev de bedt om at udfylde et lille skema om bl.a. deres motiv for at gå pilgrimsvandring. Her svarene fra 2017:
Primær religiøs begrundelse: 43,5 %;
En kombination af religiøs/kulturel begrundelse: 47,3 %;
Ikke-religiøs begrundelse: 9,2 %.
Under hver tiende pilgrim har altså ingen religøs motiv overhovedet, mens over 90 % har. Procenttallene er med meget små forskydninger de samme de seneste mange år. I 1980erne og 1900erne var andelen af "religiøse" pilgrimme tættere på 100 %, men af et meget mindre antal samlede pilgrimme, så mængden af pilgrimme, der går af religiøse grunde er steget og steget år for år.
Når det gælder danske pilgrimme forholder motiverne/tallene sig - formentlig - anderledes, men vi har ikke nogen sikre spørgeskemaundersøgelser. Men alene det, at en så stor forening som Foreningen af Danske Santiagopilgrimme er en Ikke-religiøs forening, siger formentlig noget. Men omvendt har foreningen kun en mindre del som medlemmer af det samlede antal danskere, der har gået til Santiago.
Denne artikels forfatter har gået til Santiago mange gange. I 2011, hvor antallet af årets danske Santiago-pilgrimme steg eksplosivt til 1.644, gik jeg fra ultimo april og 26 dage frem fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Undervejs mødte jeg 32 danskere med rygsæk, der gik samme vej. Jeg spurgte alle danskere , som jeg mødte: Hvorfor går du til Santiago . Men der var ingen spørgeskema, svarene blev noteret ned i min lille notesbog - nogen gange flere timer - efter at de var afgivet. Og de pågældende vidste ikke, at jeg senere ville bruge svarene, da jeg først fik den ide at samle svarene sammen, da jeg efter hjemkomsten blev bedt om at holde nok et foredrag om pilgrimsvandring. Men her lidt om resultatet, der måske giver et fingerpeg om danskernes motiver. 6 af de 32 nævner specifikt religion som vigtigste motiv, en af dem var buddist, 5 kristne. Langt de fleste (16 pilgrimme ) fremhæver følgende motiv med lidt forskellige formuleringer: Finde mig selv, afprøve mig selv, finde ud af, hvad jeg vil med resten af MIT liv o.s.v.(disse svar kan naturligvis indeholde en søgen efter Gud (religiøsitet); 2 pilgrimme nævnte specifik naturen undervejs som et motiv, mens resten havde enten sportslige, "eventyrlystne" (det lyder spændende-motiv) eller et eller andet i retning af: det ved jeg ikke, men jeg havde hørt at det var en stor oplevelse, som måtte prøves. Jeg spurgte ligeledes - ikke mindst, fordi jeg aldrig havde mødt så mange danskere på en camino-rute før - om tv-programserien "Bertelsen på Caminoen", der blev sendt december 2010 (altså få måneder forinden), havde givet dem ideen. Det blev afvist af samtlige 32.
Så vidt min lille spørgerunde.
På rejsesiden Momondo.dk kan man læse følgende om motiverne for at gå pilgrimsvandring:
Caminoen er oprindeligt en pilgrimsrute, som var meget populær i middelalderen. Man går gennem dem spanske natur til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela. I middelalderen handlede en pilgrimsfærd om tilbedelse og om at bevise sin tro på Gud, men i dag er det sjældent det religøse islæt, der sender folk afsted til Caminoen, som den kaldes i folkemunde. Det handler mere om at komme væk fra hverdagens ræs og jag.
Siden er lavet i samarbejde med Foreningen af Danske Santiagopilgrimme, men hvad der ligger bag konstateringen af: men i dag er det sjældent det religøse islæt, der sender folk afsted til Caminoen ,fremgår ikke af artiklen. Ser man på de svar over 2,7 millioner pilgrimmene selv har givet i Santiago, stemmer det overhovedet ikke overens, her nævner - som beskrevet ovenfor, over 90 % af pilgrimmene, at religiøsitet er et væsentligt eller en del af deres motiv til deres pilgrimsvandring.
Gælder konstateringen kun danske santiagopilgrimme, Ja det fremgår ikke af artiklen.
Gælder den medlemmerne af Foreningen af Danske Santiagopilgrimme, måske. Men det fremgår heller ikke.
Så konklusion: Langt de fleste af de pilgrimme, der går til Santiago, har Vor Herre i en kristen udgave med i rygsækken. Danske Santiagopilgrimmes motiver kender vi ikke, men i Foreningen af danske Santiago pilgrimme har de et - formentlig kvalificeret - gæt på, at et flertal går af Ikke-religiøse grunde, hvordan en eventuel fordeling er, kan kun blive gætværk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar