En af de forholdsvis nye retablerede jakobsveje i Spanien, Camino Ingles, får bedre skiltning gennem byerne.
Imens det samlede antal pilgrimme bare stiger og stiger gør de forskellige regioner i Spanien deres til, at det bliver nemmere for pilgrimmene at finde vej. I middelalderen gik en en del - primært engelske og irske pilgrimme - fra Galiciens nordkyst til Santiago af den såkaldte Camino Ingles ( Den engelske vej). Camino Ingles er på kun ca 100 km, og den blev brugt af de pilgrimme, der sejlede til Galicien. Nu er ruten helt reetableret, og i denne sommer går der mellem 1.500 til 2.000 pilgrimme af stien hver måned, og i fjor (2017) blev det til samlet 11.321 - et tal der givet stiger i år. Men flere pilgrimme på ruten har spurgt om, der ikke kunne mærkes bedre gennem byerne, og det sker nu. Den galiciske regionsregering er begyndt at sætte nye skilte op gennem byerne, så pilgrimmene ikke skulle kunne fare vild. Her på fotoet ses et af de nye skilte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar