Den galiciske avis la Voz de Galicia oplyser, at der er rejst over 130 disciplinærsager mod taxichaffører, der snyder pilgrimmene.
Taxasnyd - eller rettere - bedrageri mod udlændinge, der flyver til Santiago for at tage derfra til en af pilgrimsruterne/jakobsvejene er ikke ualmindeligt, skriver la Voz de Galicia. Det sker at pilgrimmene bliver pålagt ekstra gebyrer, eller at de ikke bliver kørt til den busstation, de ønsker, men lagt længere væk, oplyser avisen, der fortæller at der nu er rejst over 130 disciplinærsager mod taxichauffører, der er taget i snyd.
Jeg har en enkelt gang taget en taxa fra Santiago by til lufthavnen i Santiago uden mig bekendt at blive snydt, men jeg har aldrig prøvet at lande i lufthavnen.Da jeg altid har gået længere strækninger, før ankomsten til Santiago. Så mine erfaringer dur ikke her.
Der er iøvrigt bus fra tidlig morgen til sen aften mellem Santiago Centrum og Lufthavnen. Den tager længere tid, end man umiddelbart forventer, fordi den begynder på Place Galicia tager en runde ned om banegården, derefter til busstationen og forbi et par andre lokaliteter, før den kører mod Monto Gozo og derefter lufthavnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar