Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port oplyser, at 57.295 pilgrimme besøgte kontoret i 2017. Det er 1.658 færre end året før.
Der er stadig trængsel i Saint Jean Pied de Port i flere måneder om året, når pilgrimme i tusindvis passerer den lille pilgrimsby på vej mod Santiago eller for nogens vedkommende slutter en pilgrimsfærd fra Le Puy i midtfrankrig. Men for første gang i mange år var der i 2017 et lille fald i antallet af pilgrimme, nemlig fra 58.953 i 2016 til 57.295 i 2017. Det er fortsat maj med 10.071 og august/september med henholdsvis 8.010 og 9.778, hvor langt de fleste pilgrimme passerer - flest i begyndelsen af maj, samt i månedskiftet august/september, ligesom det er i samme periode, at klostret på den anden side af Pyrenæerne i Roncesvalles har svært ved at skaffe overnatning til alle. (Her et foto fra den 10. april i år (2018), hvor ialt 7.430 pilgrimme i hele april passerede pilgrimskontoret i saint Jean Pied de Port. Den 10. april om aftenen var der kø og rigtig mange pilgrimme, selvom vejrprogose for den 11. april lød på sne i Pyrenæerne.)
Og så til nationaliteten på de over 57.000 pilgrimme i 2017 - ikke overraskende er der flest franskmænd, idet en del franske pilgrimme slutter deres tur fra Le Puy her. Men som noget nyt ryger USA med 6.471 ind som nummer 2. De seneste fem-seks år er antallet af amerikanske Santiagopilgrimme nærmest eksploderet, langt de fleste går fra Saint Jean Pied de Port, som også var udgangsbyen for filmen "The Way", der vel er den egentlige årsag til de mange amerikannere. Det forlyder iøvrigt, at der er en "The Way" nr. 2 på vej. Derefter følger 6.226 spaniere; 6.173 italienere; 4.534 tyskere; 3.909 koreanere, og antallet af danskere; 779 bringer Danmark ind på en 15. plads nationalt set, hvilket er ret højt oppe på listen. Ialt har pilgrimme med 109 nationaliteter passeret pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port i 2017. Du kan se hele statistikken her: http://www.aucoeurduchemin.org/statistiques-des-pelerins/17-statistiques-2017/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar