Byggerod i o Cebreiro

Flere pilgrimme på Camino Frances melder i disse dage om omfattende "byggerod" i o Cebreiro, og at flere herberger er midlertidig lukket.
Er du på Camino Frances eller på vej til Sydfrankrig for at gå den, er der måske en information her du kan bruge. O Cebreiro, der ligger som porten til Galicien, er og har altid haft en særlig betydning for pilgrimmene - både i middelalderen og i dag. Klostret i o Cebreiro rummer en skat, idet der i følge klosterets historie fandt et mirakel sted en vinterdag for over 800 år siden, da nadveren ret så bogstaveligt blev forvandlet til kød og blod. I nyere tid var det her, at en - nu afdød - munk og præst, Elias Velina (kaldet Don Elias) i 1981 tog initiativ til at male de gule pile fra Roncesvalles til Santiago.
Stedet har i over 1.000 år været et vigtigt spansk religiøst valfartssted og pilgrimscenter for Santiagopilgrimme.
Nu melder flere pilgrimme på diverse hjemmesider - som ikke er bekræftet fra officielt hold - om byggerod i den lille bebyggelse rundt om kloster og kirke i o Cebreiro, hvilket skulle have medført midlertidig lukning af såvel restauranter som overnatningssteder. Derfor følgende råd: Villafranca del Bierzo er den sidste større station før o Cebreiro, og i samtlige herberger (og formentlig også andre steder) må det være muligt at få noget information inden turen går ud af byen og op af den stejle sti mod o Cebreiro.
Jeg har altid gået den direkte og en smule nemmere vej fra Las Herrerías til toppen, o Cebreiro, med en undtagelse, nemlig på min seneste Camino Frances her i foråret 2018, hvor jeg fulgte de gule pile og gik af den "officielle" sti og passerede La Faba 4-5 km før toppen på min vej op. Her fandt jeg et tysk - forholdsvis nyt herberg - indrettet i gamle bygninger tæt på den tidligere sognekirke, som også var sat i stand af tyskere. Stedet hedder slet og ret Albergue de La Faba og ligger klods op af kirken, der er helt vidunderlig. Jeg blev der om natten og havde en rigtig god oplevelse sammen med forholdsvis få pilgrimme, flest tyskere. Dagen efter passerede jeg tidlig morgen o Cebreiro og kunne konstatere, at der nu er væsentlig flere mindesten for præsten og munken Don Elias, end senest gik forbi.
Altså: Det er muligt at overnatte godt og billigt lige før toppen. Selv fik jeg i den lokale bar/restaurant primo maj i år en af de bedre pilgrimsmiddage (aften) i hyggeligt lag, hvor fællessproget undtagelsesvis var tysk.

Hvor uansvarlig kan en pilgrim være ?

Nu er pilgrimme IGEN årsag til en naturbrand ved Finestere.
Det er mere end svært at finde selv den mindste undskylding for at opføre sig så uansvarligt og tåbeligt, som de pilgrimme der for nogle dage siden satte spidsen af Finestere i brand, fordi de fandt det absolut nødvendigt at tænde et bål der yderst ude ved "Verdens ende" for at brænde deres gamle sokker.
I middelalderen var der tradition for, at pilgrimmene efter besøget ved Sankt Jakobs Grav i katedralen i Santiago forsatte til stranden ved Finestere, hvor de tog et bad i havet og brændte deres gamle tøj for både bogstaveligt og åndeligt at føle sig rensede ovenpå pilgrimsfærden og være klar til at begynde hjemrejsen - i øvrigt til fods - til et nyt og bedre liv.
Denne tradition blev delvis genoptaget efter årtusindskiftet, hvor det blev almindeligt, at pilgrimme mødtes til solnedgang, bål og sokkeafbrænding ved fyret på den yderste spids af Fisterre ( Verdens ende); som romerne navngav stedet for 2.000 år siden. Men en større naturbrand for at par år siden på grund af pilgrimmes uansvarlige omgang med bål førte til et forbud mod denne skik. Men dette forbud er der så pilgrimme, som - desværre - ikke respekterer, sådan at nogle pilgrimme sent i august efter en meget tør sommer synes, at nu skulle der være bål. Se selv billederne her:https://quepasanacosta.gal/a-pseudotradicion-de-queimar-roupa-na-fin-do-camino-provoca-un-novo-incendio-de-fisterra/

Den portugiske kystrute har vokseværk

Den største procentvise stigning på de mange pilgrimsveje til Santiago de seneste par år går uden tvivl til kystruten fra Porto til Santiago.
Indtil nu har 8.000 pilgrimme i år gået af den portugiske kystrute, der går fra Porto i Nordportugal til Santiago, ialt knapt 250 km, oplyser hjemmesiden http://www.mundicamino.com. Ruten blev først (færdig)afmærket på hele strækningen i 2015, hvor antallet af pilgrimme for hele året blev på 1.414. I år vil det samlede antal formentlig passerer 10.000, og der er meldinger på diverse pilgrimsforaer om rimelig trængsel på ruten. Ruten løber parrarelet med den traditionelle Camino Portugues, ligesom den "spirituelle rute" vikler sig mellem de to portugisiske pilgrimsruter, så der er flere muligheder for at gå til og fra kystruten.
Næsten alle pilgrimsruterne mod Santiago de Compostela - med en undtagelse, Via de la Plata - har et stigende antal pilgrimme; også igen i år. Men der er næppe tvivl om, at langt den største procentvise stigning er på kystruten fra Porto.

Pilgrimme på Via de la Plata

Pilgrimme, der går langt på Via de la Plata, er ofte ældre erfarne pilgrimme og ikke spanske af nationalitet.
Pilgrimsrtuterne i Spanien har de senere år udviklet sig i "forskellige retninger", og den fornemmelse undertegnede selv har om "ånden" på de forskellige ruter bliver delvis bekræftet i augustnummeret af El Espiritu de Santi, et pilgrimsblad, der udgives af herberget i Tabara på Camino Sanabres med José Almeida som redaktør. José Almeida er oftest selv hospitaleros på herberget i Tabara, der måske snart får en aflægger på Camino Portugues. Men tilbage til hans blad og iagtagelse. Der laves statistik i Tabara over antallet af pilgrimme, der overnatter, deres alder og nationalitet. Og her nogle af de iagtagelse, som José Almeida har gjort:
a)Alder: Pilgrimens alder er gennemsnitlig langt højere på Via de la Plata end på de andre Caminoer, og ligeledes meget forskellig alt efter årstider: I gennemsnit er 61,8 % over 51 år, men i de tre sommermåneder er kun 38 % over 51 år, mens det gælder 79,4 % i maj. Kort sagt. Pilgrimme, der tager fat på Via de la Plata (og mange helt fra Sevilla) i april-maj er oftest grå i toppen, mens de yngre går i sommermånederne, for igen at blive afløst af de ældre i september-oktober.
b)Nationalitet: Gennemsnittet for hele året er 41% spanierne mod 59% ikke-spanske pilgrimme. Men her er der også stor forskel på sommer og ikke-sommer. I sommermånederne er 62,58% pilgrimme fra Spanien, men f.eks. i maj er andelen af spanske pilgrimme kun knap 27%.
c) Pilgrimme, der overnatter på El Espiritu de Santi, Herberget i Tabara går gennemsnitligt ret langt. 48,43% begynder deres rejse i Sevilla, men i maj er det over 60 %, der er begyndt i Sevilla, mens det i de 3 sommermåneder "kun" er knapt 30 %, der begynder i Sevilla.
Konklusion: Jeg har gået af Via de la Plata 2 gange fra Sevilla, og jeg har passeret Tabara forår og efterår. Min fornemmelse er helt klar. I april-maj og september-oktober begås Via de la Plata af primært ældre (mænd) - de fleste ikke-spaniere med pilgrimserfaring. Og om Herberget i Tabara. Det er et donativo-herberg, meget simpelt uden så mange faciliteter, men med varm modtagelse, god stemning og fællesspisning. Stedet drives af spanske frivillige.
Har du lyst til at bladre lidt i pilgrimsbladet bladet El Espiritu de Santi, har du linket her: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/18Revistas/revista_N53.pdf

Camino del Salvador Guide

"Trykt guide" af den kun 5 dage lange rute mellem Leon og Oviedo er fri på nettet.
Camino del Salvador og Camino Primitivo, der ofte gås i et stræk, er som undertegnede skrev i går min efterårs-pilgrimsvandring. Jeg omtalte i går, at jeg endnu ikke havde fundet en "trykt guide" for første del, nemlig Camino del Salvador. Det har jeg nu. Den ligger fri på nettet - oven i købet i en engelsksproget udgave. Den er lavet af Jose Antonio Gunarro og kan trykkes ud som pdf fra dette link: https://drive.google.com/file/d/0B61VvtkuNOwEMXpaM280YWtTTXM/view?pref=2&pli=1
Herfra skal lyde en varm tak for hjælpen. Og måske kan andre også få glæde af den. Jeg vil vil her i efteråret lave en artikel om min tur på Camino del Salvador.

Camino - planlægning

Camino del Salvador og Camino Primitivo gås af en hel del pilgrimme i et stræk - ialt ca 470 km, men med en sværhedsgrad over gennemsnittet.
I disse dage er undertegnede begyndt at planlægge efterårets pilgrimsvandring, og det bliver igen i Spanien - en blanding af noget nyt og noget kendt. Jeg vil med start her i slut september forsøge mig med Camino del Salvador (Leon - Oviedo godt 120 km), og jeg fortsætter derefter af Camino Primitivo (Oviedo - Santiago) med en variant over klostret ved Sobrado dos Monxes (ialt ca 355 km). Begge ruter er bjergruter med flere muligheder for at gå højt eller lidt lavere. Hvis knæene holder er det min agt at gå af de traditionelle, men højtliggende stier - altså bjergruter med rimelig stor sværhedsgrad. Jeg har gået Camino Primitivo før (oktober 2016), men ikke Salvador (frelserruten), så det er en blanding af nyt og kendt. Og jeg burde vide, hvad jeg går ind til.
Jeg blev for nylig af en førstegangspilgrim, der skulle ud på Camino Frances, spurgt: Hvordan forbereder du dig på en Camino?. Dette er et forsøg på et svar med efterårets pilgrimsvandring som eksempel.
1) Jeg køber flybilletter i forholdsvis god tid ( 3 - 4 måneder før), så er dagene (pilgrimsfærden) sat ind i min kalender, og jeg kan tage højde for, hvornår jeg skal af sted, når møder, arbejde og socialt samvær med familie og venner skal planlægges. Jeg tæller de dage, som jeg tror, at jeg skal bruge. Er ruten lang, lægger jeg en dag til. Det gør jeg IKKE denne gang, hvor jeg har afsat 5 dage til Salvador og 14 dage til Primitivo. Det giver ialt 21 dage, 19 dage på stien (25 km i snit pr. dag) og 2 rejsedage. Skulle jeg mangle en dag, kan jeg fire dage før Santiago vælge en kortere rute uden om klostret i Sobrado dos Monxes. Jeg har til denne tur købt en "rundrejse-billet" hos det spanske luftfartselskab Iberia, der flyver mig fra København til Leon via flyskift i Barcelona, og hjem igen fra Santiago med med et flyskift i Madrid. Ud og hjemtransport tager en dag hver vej, hvilket betyder, at jeg kan starte med at gå dagen efter ankomsten til Leon, og at jeg først behøver at være i Santiago dagen før, flyet går den anden vej. Pris for al flytransport: 2.367 kr. inkl. transport af rygsæk. Jeg har både vandrestok og lommekniv med, så min rygsæk bliver altid indskrevet som bagage. Jeg kan se - bl.a. i lufthavne, at mange yngre pilgrimme tager deres rygsække med op i flyet.
2) Jeg har bestilt Rother Wanderführer, Camino Primitivo via nettet, og den skulle være undervejs: Pris med forsendelse: 25,90 Euro. Det kan gøres til under 10 Euro, hvis man alene ønsker en app med guiden. Jeg foretrækker dog at have en bog i hånden. Jeg har ikke nogen guide for Camino del Salvador, og må her nøjes med www.gronze.com, hvilket ikke helt bekommer mig vel. Men så er problemet heller ikke større. Jeg vil ved ankomsten til Leon, dagen før jeg begynder pilgrimsfærden, se om jeg kan finde en guide eller andet trykt materiale i Leon.
3) Jeg har bestilt overnatning 1.nat i Leon i forvejen, samt en nat i Santiago, hvor jeg altid bor på den samme lille pension med få værelser. Ingen anden overnatning er bestilt. Og selvom jeg i mit hoved har lavet en meget løs skitse over antallet af overnatninger, og hvor de eventuelt kunne blive, ved jeg af erfaring, at den slags planer ikke holder. Da jeg i foråret gik Camino Frances (800 km på 29 dage), som jeg burde kende godt, kom jeg på et tidspunkt til at "løbe alt forstærkt" og jeg satte derfor bevidst farten ned, og overnattede sidste nat før Santiago på Monte do Gozo knapt 5 km før Katedralen.
4) Mindst 5 uger før flyafgang begynder jeg langt mere bevidst at træne ved at gå 10 til 15 km hver dag. Det sker - af praktiske grunde - af det bliver færre kilometer, men ikke to dage i træk. Jeg kan godt dele kilometrene, så jeg tidlig morgen i forbindelse med et ærinde, 2 km hjemmefra, går frem og tilbage, for senere på dagen at tage 10-12 km som desideret træning. Bliver jeg inviteret ud om aftenen, kan jeg godt finde på at gå til arrangementet - også hvis det er langt væk.
5) Støvlerne er vigtige, men lidt let for mig denne gang. Et par støvler holder normalt til 1.000 til 1.200 km på pilgrimsstierne, før de skal skiftes. Jeg har et par stående som "kun" har gået ca 650 km. De får en sidste tur. Men skal jeg bruge nye støvler skal de prøves på 3-5 lange dage inden afgang. Jeg har engang kasseret et par støvler, som gav mig problemer med en lilletå under træning. Forkerte støvler kan ødelægge en pilgrimstur.
6) Pakning og indkøb af udstyr. Jeg har købt ny rygsæk igen - magen til den gamle - der var lidt slidt- men i en lidt anden farve, fordi den var billig. Ellers bliver det genbrug af alt fra forårsturen. Så her er det rimelig let for mig. Førstegangspilgrimme anbefaler jeg altid at gennemgå diverse pilgrimmes pakkelister på nettet, der kan give dem selv gode ideer. Alle ved, at det er vigtigt at minimere rygsækkens vægt så meget som muligt.
7) Økonomi: Flybilletterne er omtalt ovenfor. Jeg beregner et døgnforbrug på 30 Euro og lægger en reserve oveni bl.a. til lufthavnsbusser, en eventuel hotelovernatning eller andet undervejs.
Pris for 21 dage og hele pilgrimsfærden på ca 470 km er budgetteret til ca 7.500 kr. (inklusive reserve og al transport). Nu må jeg se, om det holder.

Er pilgrimsbevægelsen ren luthersk eller ?

En af Folkekirkens pilgrimspræster fastslår i Danmarks Radio, at Pilgrimsbevægelsen er en ny luthersk reformation.
Hvis nogen skulle have den - i øvrigt korrektre - opfattelse, at den moderne pilgrimsbevægelsen omkring 1980 begyndte i Frankrig og bredte sig til Spanien og resten af Europa og derfra store dele af verden, har de i følge Danmarks Radios program; "De højere magter" for en uge siden fuldstændig misforstået det hele. I programmet medvirkede formanden for Foreningen af danske Santiagopilgrimme, Vibeke Mørdrup og pilgrimspræst i Folkeikrken, Elizabeth Knox-Seith , samt journalisterne Anders Laugesen og Paula Larrain.
Pilgrimsbevægelsen er en ny luthersk reformation, hed det meget bombastisk. Og begrundelelsen for at pilgrimsbevægelsen var en ny Luthersk Reformation var klar: Pilgrimsvandring er meget luthersk. Her er der den direkte kontakt til Gud - ikke afhængig af paver og hierarki . Ovenstående er et direkte referat fra pilgrimspræst i Folkeikrken, Elizabeth Knox-Seith på et spørgsmål fra Anders Laugesen, Danmarks Radio, som hverken han selv eller nogen af de andre medvirkende, herunder formanden for danske Santiagopilgrimme, Vibeke Mørdrup, fandt anledning til at korrigere eller direkte afvise. Man måtte som lytter forstå, at dette var en kendsgerning.
Undertegnede har været journalist i snart en menneskealder, heraf 27 år i Danmarks Radio, hvor jeg primært beskæftigede mig med dansk og europæisk politik. Jeg har altid forsøgt at give så tilstræbt objektive informationer til læsere, seere og lyttere, som muligt; sådan at "modtagerne" helst ikke kunne blive i tvivl om, hvad der var facts, og hvad der var holdninger eller rene udokumenterede postulater.
Da det i disse år er blevet mere almindeligt, at folk slynger deres - ofte meget sort-hvide - holdninger ud som ren facts, burde jeg måske ikke undre mig over programmet; De højere magter. Nu her en uge efter, at det blev sendt har jeg stadig ikke set hverken modsigelser eller rettelse nogle steder i det offentlige rum (Jeg er IKKE på facebook). Så derfor vil jeg bruge min egen lille hjemmeside, sådan at de pilgrimme eller pilgrimme in spe, der følger med her på siden, bliver informeret om de faktiske tilstande.
1) Pilgrimsbevægelsen er kristen. I kan læse kort om pilgrimsbevægelsens start her på siden under: "Hvorfor går vi til Santiago?"
2) Martin Luther og de konger, der - også her i landet - gennemførte reformationen 100-vis af år efter pilgrimsbevægelsens start vendte sig mod al pilgrimsvandring, som her i landet blev forbudt.
3) Den moderne pilgrimsvandring - hvis man kan kalde den det - begyndte omkring 1980. Og jeg skriver bevidst omkring, for der har - også efter reformationen i det nordlige Europa - været pilgrimme på vej mod "hellig steder" hvert eneste år i hele den katolske og ordokse del af den kristne verden. Kristne i Østkirken har bl.a. gået, sejlet til Marias Have på Det hellige bjerg Athos, og når det var muligt, gået til Jerusalem. Katolikker har gået til bl.a. Santiago og Rom, og når det var muligt taget til Jerusalem. Pilgrimsbevægelsen uden for de luthersk-calvinske områder har altså aldrig været afbrudt.
4) Tilbage til den moderne pilgrimsvandring: I 1960erne og 70erne begyndte man i Frankrig at lave vandrestier på kryds og tværs af landet kaldet Grand Randonnée (forkortet GR).- Flere af disse ruter bl.a. den mest kendte af dem alle - GR 65 blev anlagt så tæt på den middelalderlige (Romerske vej) pilgrimsrute til Santiago fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port, som muligt. Ruten blev brugt af mange aktive kristne (i øvrigt IKKE-lutheranere) som pilgrimsfærd med kristne tilbud i kirker og klostre undervejs - bl.a. i middelalderklostrret i Conques, der i øvrigt stadig er et stort kristent pilgrimscenter for pilgrimme på vej til Santiago. Efter Francos død begyndte flere af disse pilgrimme at fortsætte deres færd til Santiago, men i Spanien var der - i modsætning til i Frankrig - ingen afmærket rute, hvilket betød, at pilgrimme, der nu ikke alle var spaniere, ofte havde svært ved at finde vej. De overnattede iøvrigt oftest i præstegårde, klostre eller menighedshuse og i de få sovesale, der den gang blev benyttet af spanske pilgrimme på vej til Santiago. (Disse pilgrimsvandringer havde Den lutherske Kirke på ingen måde del i).
5) En munk, der tillige var sognepræst, i o Cebreio, don Elías Valiña, fik en nat besøg af en gruppe franske pilgrimme, der havde haft problemer med at finde af Camino de Santiago (Jakobsvejen) op i de galiciske bjerge til hans kloster. Det gav ham en ide. Don Elias begyndte sammen med yngre spanske (katolske) jaskobspilgrimme at lave gule pile hele vejen fra Roncesvalles til Santiago. I alle tilgængelige kilder, står der intet om, at danske lutherske folkekirkepræster har deltaget i dette arbejde. I øvrigt går der en legende om don Elías Valiña: Da han i starten af 1980erne kørte i sin lille fiat fra Roncesvalles mod Santiago de Compostela og satte gule pile på alle de husmurer, gadehjørner m.m. han kunne for at hjælpe pilgrimme den rigtige vej, blev han stoppet af politiet: Hvad laver du, spurgte de. Jeg forbereder en invasion fra Frankrig, lød don Elias svar. Han blev taget med på stationen og fik at vide, at det kunne man ikke gøre uden tilladelse. Men dagen efter fortsatte han sin turne, og politiet skulle ha' vendt det blinde øje til. Don Elias forbedte IKKE nogen ny luthersk reformation.
Kommentar: Jeg opfatter mig selv som kristen, der ofte går pilgrimsvandring. Jeg har gået langt over 10.000 km på europæiske pilgrimsstier, og det er min opfattelse, at langt de fleste pilgrimme, jeg møder på min vej, er søgende mennesker, der går med en ide om, at der er noget større end dem selv. Langt de fleste, jeg har mødt, er katolikker. Og jeg tror, at de alle som en ville ryste opgivende på hovedet, hvis der kom en luthersk dansk præst og fortalte dem, at de ikke talte med Gud, bad til Gud, men til Paven eller andre i hierarkiet.
Jeg har deltaget i et utal af messer, tidebønner, andagter og fællesbøn undervejs uden nogensinde at høre præster eller andre tale om at de er en del af en luthersk reformation, en anti luthersk bevægelse eller en særlig katolsk bevægelse. Generelt er det bare - kristne - pilgrimme på vej. Det er min opfattelse, at der er mange veje/porte ind i kristendommen og den kristne tro.
Jeg er hverken sur, vred eller ophidset over, at folkekirkepræster ind imellem har det med ikke at kunne sige noget positivt om kristendommen uden at fortælle, at katolikker har misforstået stor set hele den kristne tro. Det sker så tit, at det ikke er umagen værd at kommentere det. Men hvorfor lutherske pilgrimspræster, der har gået af katolske pilgrimsstier og boet på herberger støttet med arbejde og penge af katolikker, skal sparke til deres medpilgrimme, kan ind imellem godt undre. Jeg husker bl.a. at pilgrimspræst og daværende medlem af danske Santiagopilgrimmes bestyrelse, Anette Foged Schultz, i en kronik i Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at katolikker havde misforstået alt om, hvad sand kristen pilgrimsvandring gik ud på. Den gang kom der heller ingen kommentater fra andre i den "dansk lutherske pilgrimsbevægelse". Personligt glæder jeg mig over, at der sker så meget i - og omkring Folkekirken i disse år, herunder bibelvandringer, pilgrimsvandringer, valfarter, eller hvad man vil kalde det. Men jeg bliver lidt vemodig, når det ikke kan gøres uden først at forvandske og derefter tilsvine andre pilgrimmes motiver, og altså nu direkte forsøge på at skrive den moderne pilgrimshistorie om, så den intet har med virkeligheden at gøre.

Fransk dag i Santiago

Er du på vej til Santiago og skulle have lyst til fællesskab med franske pilgrimme i byen, er der komsammen 25. august.
Der er igen i år fra maj til oktober daglige pilgrimsmesser på flere sprog i den nu færdigrestaurerede Katedral i Santiago. Derudover har der jævnligt været andre "møder" for flere forskellige sprog/nationaliteter. Da der ikke findes noget særligt skandinavisk initiativ i Santiago, har undertegnede ofte lusket sig ind og blevet modtaget rigtig godt ved andre landes messer og pilgrimsarrangementer. Nu melder fire franske pilgrimsforeninger i en mail her til www.jakobsvejen.dk , at de den 25 august holder et større arrangement for fransktalende pilgrimme. Så taler du eller forstår lidt fransk og er på vej af en af pilgrimsruterne til Santiago, får du lige programmet her, og bemærk røgelseskaret med Botafumeiro'en bliver svinget i dagens anledning til en ikke-spansk messe:
Organisée pendant de longues années par la Société Française, les acteurs français du chemin ont décidé cette année de manisfester leur rapprochement en organisant ensemble cet évènement.
Webcompostella, La Fédération Française des Associations des Chemins de Saint Jacques de Compostelle, La Société Française des Amis de Saint Saint Jacques de Compostelle et Compostelle 2000
vous invitent à partager le programme suivant :
11h45 : messe des pèlerins à la Cathédrale suivi du botafumeiro
15h : rencontre avec les pèlerins à l’accueil francophone (rua Carretas)
17h : « Pot du Pèlerin » offert par Webcompostella à l’accueil francophone
18h30 : visite spirituelle de l’extérieur de la Cathédrale (rendez-vous portail nord)
Ja, franskmændene er næsten lige så glade for foreningerne, som os danskere, så der findes ikke mindre end 4 pilgrimsorganisationer - der dog ikke lapper helt over hinanden, når det gælder opgaver. Her på www.jakobsvejen.dk er der kontakt til http://www.webcompostella.com. Det er Webcompostella , der bl.a. står bag den lille franske mini-guide med kristne herberger og andre kirkelige tilbud på de forskellige pilgrimsruter, primært i Frankrig, men også nu rimeligt fyldestgørende på bl.a. Camino frances i Spanien.
Du kan læse mere om arrangementet på Webcompostella's hjemmeside, og hvis du ikke skulle vide hvad fællesspisningen med « Pot du Pèlerin » indebærer, så tror jeg, at det var det man her i landet i 70erne kaldte "indianergryde", og som jeg - når jeg har stået for fællesspisning på efterhånden mange Camino-vandringer har kaldt: "Hvad Supermarkedet Dia byder på af billigste tilbud", her mere om arrangementet:
http://www.webcompostella.com/journee-de-la-france-pour-la-saint-louis-a-santiago/?utm_source=sendinblue&utm_campaign=Vie_du_chemin___aot_2018&utm_medium=email

Støv, mudder, sol og regn/Polvo, barro, sol y lluvia

En af den moderne pilgrimsvandrings fædre, præsten i Nájera, don Eugenio er død. Han tog imod pilgrimme, lavede herberg, skrev digte og læste messer og gav de pilgrimmene, der ønskede det, et par ord med på vejen.
I midten af 80erne og 90erne, da der endnu kunne være langt mellem overnatningsmulighederne på Camino Frances, og det ind imellem også kunne knibe med at finde gule pile, var der gode mennesker langs Camino Santiago, der hjalp pilgrimmene på vej. En af dem, præsten Eugenio Garibay Baños, altid bare kaldt don Eugenio, er død. Don Eugenio var sognepræst i to sogne Nájera og Azofra - to pilgrimsbyer, der ligger med små 6 km imellem på 7-8-9 etape af Camino Frances, hvis man har taget turen helt fra Saint Jean Pied de Port. Ved indgangsporten til Najera står der en sten med digte skrevet af den karismatiske præst, som mange pilgrimme skylder tak. På stenen står der bl.a. disse ord af den kære don Eugenio: Polvo, barro, sol y lluvia ( Støv, mudder, sol og regn - det er pilgrimmens lod).
Da jeg gik Camino Frances her i foråret - følte jeg mig helt hjemme, her havde jeg gået så mange gange før. Men der var noget, som manglede. Første gang for mange år siden, da jeg ikke brugte stok, kunne bære 19 kilo, hvor der var langt mellem herberger, men fin modtagelse af mange pilgrimsvenner langs "Caminoen" - ikke mindst præster, var der her i 2018 en ting, der gik op for mig. De fleste af disse moderne pilgrimspionære er syge, pensionerede eller døde. Jeg har skrevet lidt om det i en min pilgrimsdagbog her på siden den 15. maj i år.
Nu læser jeg så på nettet, at don Eugenio er død. Hvis du har mødt ham eller bare vil læse lidt om dette karismatiske menneske, præst og digter. Kan du se mere på denne hjemmeside: http://elcaminodesantiagodesdeasturias.blogspot.com/2016/01/eugenio-garibay-banos.html

Jeg vil hædre ham ved at bringe et ældre foto fra herberget i Nájera, der måske ikke helt lever op til den standard som pilgrimme gerne ser i dag, men som stadig drives af frivillige på donative-basis. Don Eugenio, må Guds evige lys skinne på dig.

Over 300.000 santiagopilgrimme i år

Santiagopilgrim nr. 200.000 i 2018 kom ind til Santiago i tirsdags.
Det ser ud til at rekorden i antallet af Santiagopilgrimme fra i fjor på 301.036 bliver slået i år - omend en mere beskeden stigning end i de senere år. I tirsdags, den 14. august kunne pilgrimskontoret udstede caompostella nr. 200.000 i år, og det blev en 31 årig italiener, Marco della Rocca, der fik æren. Nummer 200.000 santiagopilgrim kom 7 dage tidligere end i fjor - altså indtil nu fortsætter antallet af santiagopilgrimme bare med at stige. Den foretrukne pilgrimsrute til Santiago, Camino Frances, ser dog i følge alle foreløbige opgørelser ud til at stagnere rent antalsmæssigt, sådan af de øvrige pilgrimnsruter bliver mere benyttet - først og fremmest Camino Portugues, som to ud af hver ti af årets santiagopilgrimme har gået af.

Problemer på Via de la Plata

Nu er herberget i Embalse de Alcántara åbent igen. Men det var lukket for få dage siden, da den nu afdøde tysker Josef Scheffler hev i døren.
Via de la Plata (Sølvruten) er en anderledes pilgrimsrute end de andre ruter i Spanien. Jeg har gået ruten to gange i 2012 og i 2017, begge gange hele ruten fra Sevilla til Santiago via Camino Sanabres. Jeg kan anbefale andre pilgrimme at gå ruten, men som følge af dødsfaldet på ruten her i august i år, andre dødsfald tidligere, samt meldinger fra andre pilgrimme og mine egne oplevelser på ruten, vil jeg gerne komme med et par advarsler.
Først kort den sørgelige historie om Josef Scheffler. Fredag den 3. august gik han fra Cáceres til Embalse de Alcántara, en tur på næsten 34 km. De sidste 22,5 km uden bebyggelse og mulighed for at få vand. Da han ankommer til Embalse de Alcántara, der er en stor kunstig sø med kun to bygninger i nærheden af pilgrimsstien, et hostal og et herberg, er dørene låst. Herberget er lukket, selvom det fremgik af nettet, at det var åbent. Josef Scheffler er klar over, at han er i problemer i varmen uden vand. Han ringer til sin kone og informerer hende om problemerne, inden han fortsætter mod næste bebyggelse, byen Cañaveral 12 km væk. Han dør to kilometer før byen. En sørgelig og rystende historie.
Nu meddeles det, at herberget i Embalse de Alcántara er åbent igen. Men hvornår lukker de igen ned uden at meddele noget om det ?
Jeg husker selv tydeligt min seneste tur på samme etape i fjor. Jeg ringede i forvejen til herberget - ingen svar, og www.gronze.com advarede om, at det kunne være lukket. Så jeg planlagde med at gå uden om herberget og overnattede derfor i Casar de Cáceres 22,5 km før herberget ved søen. Men der var længere. På grund af anlægget af Spaniens hurtigtogsbaner, måtte vi pilgrimme gå en pæn omvej. Så alt i alt blev det til 37-38 km uden en vandpost eller bar, før jeg gik ind i Cañaveral, der ligger 12 km efter søen. Jeg havde heldigvis 2 liter drikkevand, altså to kg vand med. Men det vejer. Det viste sig iøvrigt, at herberget ved Embalse de Alcántara var lukket.
Via de la Plata er efter undertegnedes opfattelse langt den mest anstrengende pilgrimsrute i Spanien. Ja, og jeg har gået Camino Primitivo op og ned af bjerge, men her er der kortere (færre kilometer) mellem vandposter og pausesteder end på Via de la Plata. Derfor følgende råd til de læsere af denne hjemmeside, der kunne tænke sig at gå Via de la Plata, som afgjort er en både historisk interessant og spirituel rute med gode muligheder for pilgrimsfællesskab undervejs, ligesom der er flere gode herbergsoplevelser.
1) Jeg vil kun anbefale Via de la Plata i april/maj og sent september/oktober. Det er alt for varmt at gå ud af Sevilla om sommeren.
2) Det er ikke nogen dårlig ide at have pilgrimserfaring - altså prøv en af de andre spanske pilgrimsruter først.
3) Der er på flere etaper meget langt mellem overnatningsmulighederne, så tjek hver gang i forvejen om herberget for enden af dagens etape nu også har åbent. Ring dagen før.
4) Gå altid med ekstra vand, også selvom rygsækken bliver tungere. Jeg har daglig båret langt mere vand på Via de la Plata end på nogen af de andre spanske pilgrimsruter.
5) Og ikke mindst. Vær i god form. På Camino Frances kan man nu gå så korte etaper, at det er muligt at komme i form undervejs. På Via de la Plata er de fysiske krav langt hårdere.

Og her et foto fra september 2017, der meget godt illustrerer de - ind imellem - næsten uendelige vidder.

Pilgrimspas - nødvendigt eller ej ?

Man kan godt gå til Santiago uden et pilgrimspas, men det begrænser overnatningsmulighederne.
Jeg skal gå Caminoen i september, er pilgrimspas nødvendigt, lyder spørgsmålet. Og svaret: Det er blevet lettere at gå Caminoen/ Camino Frances uden pilgrimspas, så Ja, det kan lade sig gøre, selvom jeg et andet sted her www.jakobsvejen.dk, under Praktiske oplysninger, skriver følgende:
Pilgrimspas/Credentital er en absolut nødvendighed på alle de jakobsveje, som er omtalt her på bloggen. De skal fremvises på alle kommunale, kirkelige eller andre non-profit herberger. Her bliver de stemlet med påføring af dato, som så danner grundlag for det compostella, som stort set alle pilgrimme gerne vil have som bevis for fuldført pilgrimstur ved ankomsten til Santiago.
Der er nu så mange private herberger, hoteller, pensioner og andre overnatningsmuligheder langs Camino Frances ( fra Saint Jean Pied de Port til Santiago), her i Danmark oftest navngivet med Caminoen, at det kan lade sig gøre at gå til Santiago uden pilgrimspas. Det er primært alene herberger drevet af kommuner, klostre, kirker, foreninger, samt særlige private pilgrimsvenner, der kræver pilgrimspas. Hoteller, pensioner og mange private herberger (hvor de lever af det) tager i de fleste tilfælde imod pilgrimme såvel som ikke pilgrimme.
Jeg vil dog stadig hævde, at det er svært at gå de øvrige pilgrimsruter i Spanien uden pas, idet der er langt fra så mange private herberger, hoteller m.m. som langs Camino Frances. Her er der ofte kun een overnatningsmulighed på en etape, hvilket meget vel kan være et sted, hvor der kræves pilgrimnspas (Credential). Man skal i øvrigt regne med, at overnatning på private herberger, hoteller, pensioner o. lign. - meget naturligt - er væsentligt dyrere end på non-profitherberger. På de private overnatngssteder lever ejere og personale af det, mens der primært er frivillig arbejdskraft på non-profitherbergerne.
Pilgrimspasset, som det kendes i dag, er i øvrigt kun 30 år. I middelalderen gik pilgrimmene uden pas, men ofte med en anbefalingsskrivelse fra sognepræst, biskop, eller fra andre gejstlige f.eks. en abbed eller abbedisse i et kloster. En anbefalingsskrivelse skulle gøre det lettere for pilgrimmen undervejs at få et sted at sove, samt mad. Det var fuldt anerkendt, at pilgrimme ikke havde penge med til at forsørge sig selv på pilgrimsvandringen.
I moderne tid har Katedralen i Santiago uddelt compostella'er (bevis for pilgrimsfærd) til alle pilgrimme, der kom til Santiago og fortalte, at de havde gået mindst 100 km. I 1987 var det blevet så moderne at gå pilgrimsvandring, at ca 3.000 pilgrimme kom ind til Santiago på et år. Det var rigtig mange den gang, og en nystartet forening for pilgrimme holdt sit første møde i Jaca - på Camnino Aragones tæt på Somportpasset. Her blev ideen til pilgrimspasset "født"; en slags moderne anbefalingsskrivelse. Katedralen i Santiago sagde ikke bare god for det, men begyndte at trykke pas, og det blev besluttet, at stempler i passet for de sidste 100 km før Santiago skulle danne grundlaget for et Compostella (bevis for pilgrimsfærd). Siden er det i øvrigt blevet diskuteret livligt, om der ikke burde kræves flere kilometer af pilgrimme, der ønsker et Compostella. Nogle pilgrimsforeninger har foreslået, at katedralen kræver mindst 300 km til fods for et compostela. Katedralen har dog fastholdt kravet om "kun" 100 km med begrundelsen. Dette er ikke en sportspræstation, hvor det gælder om at gå langt, men en åndelig kristen spirituel rejse.
I øvrigt bør det nævnes, at salget af pilgrimspasset ( pris 2-3 euro)er med til at holde hele pilgrimsmaskineriet i gang, idet pengene bl.a. er med til at finansiere pilgrimskontoret i Santiago, uddannelse/kurser af frivillige og meget mere.

Aviser om tysk pilgrims død !

En galicisk avis skriver om tysk pilgrims død - af formentlig hedeslag - på Via de la Plata. Det samme gør flere spanske pilgrimshjemmesider
I morges skrev jeg "En sørgelig pilgrimshistorie", der kan læses herunder Jeg har her til formiddag på nettet fundet en lille notits i en lokal galicisk avis, el Correo Gallego, om dødsfaldet, hvori der bl.a. står, at dødsfaldet nu vil blive nærmere undersøgt. Jeg har - indtil nu - ikke fundet noget på nettet fra de lokale aviser i Extremadura, men der kan sagtens have stået noget. Det er trods alt søndag for en uge siden, at han blev fundet. Han lå på pilgrimsruten, Via de la Plata, ca 750 km før Santiago.
Flere spanske pilgrimshjemmesider bl.a. http://www.caminosantiago.org/cpperegrino/prensa/verprensa.asp?PrensaID=12100 har også omtaler af dødsfaldet, det samme gælder den store spanske pilgrimshjemmeside http://www.mundicamino.com/noticias/9754/un-peregrino-alemn-de-40-aos-fallece-por-un-posible-golpe-de-calor-en-cceres/ . Så det sørgelige dødsfald må nu være bekræftet.
Her en kopi af notitsen i el Correo Gallego:
Un peregrino alemán de 40 años de edad falleció en la tarde del domingo, a la altura de la localidad cacereña de Cañaveral, cuando realizaba el Camino de Santiago. Así, se investiga como posible causa de la muerte de este hombre la posibilidad de que sufriera un repentino golpe de calor, según confirmaron fuentes de la Guardia Civil. El hombre, que iba solo, fue encontrado sobre las 20.30 horas de este pasado domingo en el camino Arroyo de las Cerradas, dentro del término municipal de Cañaveral.

En sørgelig pilgrimshistorie !

Tysk pilgrim død på Via de la Plata på en af "marathon-etaperne".
Denne sørgelige historie er ikke versificeret fra officielt hold, men flere spanske - og i øvrigt andre pilgrimshjemmesider - fortæller, at en 40 årig mandlig tysk pilgrim er død af hedeslag to kilometer før Cañaveral på Via de la Plata. Det forlyder, at den tyske pilgrim gik fra Cáceres til Embalse de Alcántara ( ca 12.-dagen efter Sevilla, og for den nu afdøde pilgrim 3. dagen efter Merida), en tur på ca 34 km. Embalse de Alcántara er en kunstig stor sø - ingen by, ingen bebyggelse, kun et herberg og en hostal, der nu er lukket. Herberget ligger i øvrigt ned til søen ca 600 meter fra selve pilgrimsstien. Sidste "vandpost" og bebyggelse/pausested før herberget ved søen ligger knapt 23 km før. Da pilgrimmen når frem oplever han (det samme som undertegnede i foråret 2017), at herberget er lukket. Næste vandpost/pausested/overnatning er byen Cañaveral 12 km væk, og der er altså ingen mulighed for at få fyldt vandflasken undervejs. Den tyske pilgrim skulle være faldet død om ca 2 km før Cañaveral efter at have gået ca 44 km på en dag i 40 graders varme.
Informationerne til ovenstående historie har jeg bl.a. fundet på dette link: https://www.hoy.es/prov-caceres/muere-peregrino-aleman-20180806125933-nt.html som går for at være en pålidelig informationkilde i Spanien.
Herunder - i min formentlig ikke helt korrekte oversættelse - et referat af ovenstående historie fra linket/hjemmesiden www.hoy.es (Spanien i dag):
"Jeg begynder min tur på Vía de la Plata onsdag. Jeg vil gå fra Merida til Finisterre",
sådan skrev Josef Scheffler på Twitter for seks dage siden. Den 1. august var han i den ekstramadurenske hovedstad klar til at begynde sin pilgrimsvandring til Santiago. Der kommer han desværre aldrig. Den 40 årige tyske pilgrim døde omkring to km før Canaveral, hvor han skulle tilbringe fredag ​​aften og nat.
Den fredag ​​præciserer han i netop den sidste besked på nettet. «Nu samler jeg styrke i Casar de Cáceres. Der er intet i de næste 22 kilometer, intet, "skrev han .
Omkring klokken 19 fredag ​modtog ejeren af Cañaveral-herbeget, Martín Miguel Orovengua, et telefonopkald fra Josefs kone.
"Hun ringede til mig fra Tyskland, hun fortalte mig, at hendes mand havde kontaktet hende, at han havde svært ved at komme frem, og om nogen kunne kigge efter ham".
Martin kørte ud i området, hvor han mente, at den tyske pilgrim var; mellem søen Alcántara og byen Cañaveral.
"Men jeg fandt ham ikke, så omkring klokken 21, fik jeg hjælp fra andre i byen og søgningen fortsatte; fordi Josefs mobiltelefon ikke svarede ».
Josefs lig blev fundet mere end 24 timer senere, omkring 22,00 lørdag aften, omkring to km fra Canaveral, men ikke på selve stien Via de la Plata, men ca 200 meter væk.
Kommentar: Det er ikke bare ærgerligt, men også dybt kritisabelt af Via de la Plata, hvor lokale borgmestre i årevis kæmpede for at få ruten gjort til verdensarv, hvilket lykkedes, og nu løber fra alle løfter om at holde stien i gang ved at etablere overnatning og anden service langs ruten.
Jeg har gået Via de la Plata to gange. Og jeg ville aldrig gå ruten i august, som den nu afdøde tyske pilgrim. Men trods det følgende: Det er en fantastisk pilgrimssti både historisk og spirituelt, men den er fysisk meget krævende - ikke på grund af bjerge. Ruten er temmelig flad de første 700 km, hvor den går gennem uendelige landbrugslandskaber med fritgående køer og sorte grise. Og der er meget langt mellem bebyggelse, ingen pausesteder, ingen vandposter og flere steder 30-40 km uden nogen former for service (butik, vandpost - ja ikke engang en bænk eller et sted, hvor man kan sidde - og slet ingen overnatning). Alle politiske løfter om at gøre ruten mere pilgrimsvenlig er aldrig blevet opfyldt - tværtimod lukker der herberger ned uden information på nettet eller andre steder. Jeg er selv kommet til et herberg på Via de la Plata, hvor der på døren var skrevet med næsten ulæselig håndskrift - lukket indtil videre.
Historien på nettet om tyskeren går på, at han døde, fordi herberget, der i følge nettet og ikke mindst en af de mest pålidelig pilgrimshjemmesider www.gronze.com var åbent; alligevel ikke var det. Og at han derfor måtte fortsætte i over 40 graders varme yderligere 12 kilometer uden vand, men ikke nåede frem. Sørgeligt - og uansvarligt af dem, der har ansvaret for Via de la Plata.

Her et foto af en pilgrim på vej til herberget ved søen, Embalse de Alcántara, hvor herberget havde åbent.

De hårdeste bjergetaper på Caminoen !

Camino Frances ubetingede største stigning på en etape er uden tvivl den første. Men der er flere kraftige stigninger undervejs.
Jeg har passeret 65 år og er i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare turen op i bjergene på Caminoen, lyder spørgsmålet efter at jeg forleden, den 7. august, skrev om "bushjælp" op og ned i Pyrenæerne på 1. etape af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles. Alt er selvfølge afhængig af den enkeltes form, men jeg tror, at de fleste i 60erne kan klare at gå hele Caminoen (Camino Frances) - hvis bare man tager den tid det ta'r.
Men der er nogle bjergetaper undervejs, og den største stigning på en etape er ubetinget den første. Det er derfor, at jeg flere gange her på siden - og når jeg holder foredrag om pilgrimsvandring, taler for, at man deler 1. etape i to med en overnatning i Orisson eller Honto, så de første 600 til 800 højdemeter er taget inden selve turen over Lepoeder/1430 meter(Napoleonsruten). Alernativt kan man gå den anden vej over Valcarlos, der også er smuk og knapt så udfordrende - uden at være let.
På første etape passerer man ikke Caminoens højdepunkt. Det sker først lige efter jernkorset, men her er der ikke så stor en stigning på én dag. Astorga - for de fleste sidste overnatning før la Cruz de Hierro (Jernkorset, ligger i knapt 900 meters højde, så det giver kun ca 630 meters stigning på en dag. Højeste punkt på hele Camino Santiago er i øvrigt ikke selve Cruz de Hierro, men Cota Maxima (1505 meter) ca 4,5 km efter jernkorset, hvor stien i øvrigt går lidt op og ned.

Men her en højdekurve for hele Camino Frances, der meget godt illustrerer rent bogstavelige op- og nedture undervejs.
Og min personlige erfaringer på Camino Frances, som jeg gik senest i april-maj i år , er, at med undtagelsen af første etape, ser højdekurverne værre ud, end de er. De fleste pilgrimme får lidt sved på panden undervejs, men formen bliver bedre og bedre, og der er stort set ikke den "bjergetape", der ikke kan deles i to, idet der de senere år er etableret overnatning stort set hver 5-10 km undervejs.

To santiagopilgrimme døde i varmen

Husk vand hvis du går Camnino nu. Spanske medier melder om to dødsfald på Camino Frances her i august.
To pilgrimme, en tysker og en brasilianer skulle uafhængigt af hinanden være faldet døde om på Caminoen her i august på grund af varmen. Læs eventuelt her: https://g1.globo.com/mundo/noticia/2018/08/07/brasileiro-morre-a-caminho-de-santiago-de-compostela-na-espanha.ghtml . Brasilianeren, der var en erfaren pilgrim, skulle være faldet om på Camino Frances mellem Puente la Reina og Estella - et sted, hvor der går rigtig mange pilgrimme.
Kommentar: Jeg har aldrig prøvet at gå pilgrimsvandring i Spanien i juli og august, men jeg har tidligere i de varme sommermåneder gået i Frankrig og lidt nordligere i Europa. Så jeg kan kun give et helt almindeligt råd til alle, der vil gå i Spanien i varmen. Husk vand, masser af vand, selvom rygsækken bliver tungere. I fjor døde en tysker på Via de la Plata nogle få etaper efter Sevilla - efter sigende på grund af hedeslag og manglende vand.
Jeg har tidligere her på www.jakobsvejen.dk skrevet om dødsfald på Caminoen/pilgrimsvandring. Og der dør pilgrimme på Caminoerne i Spanien hvert år. De fleste på grund af hjertesygdomme, men også nogle i trafikulykker; eller i bjergene, fordi de går op i dårligt vejr - oftest trods advarsler. Og nu de seneste år - altså også på grund af hedeslag.
Dødsfaldene skal ses i forhold til det store antal pilgrimme, der kommer ind til Santiago hvert år, i fjor over 300.000 - en rekord, der højst sandsynligt bliver slået i år.
RETTELSE: Det er forkert, som jeg skrev ovenfor, at pilgrimme var død ved Puente la Reina. Den brasilianske pilgrim døde af hedeslag på Camino Aragones ved Lumbier (Navarra) - altså før Puente la Reina. Du kan læse mere om dødsfaldet her: http://www.noticiasdenavarra.com/20...eregrino-al-que-se-buscaba-desde-este-domingo

Hærværk på Katedralen i Santiago

Ukendte gerningsmænd har malet graffiti på den nyrestaurerede katedrals facade.
Det er ikke til at vide, hvem der synes, at det er morsomt at ødelægge facaden på Katedralen i Santiago.

I følge de lokale aviser har indtil videre ukendte gerningsmænd malet på en statue på facaden, så den skal forestille et af medlemmerne af det amerikanske rockband Kiss. Politiet er nu ved at gennemgå kameraerne i centrum i håbet om at kunne finde frem til gerningsmændene, der åbenbart finder det ok at ødelægge ikke alene en kirke, men et af de vigtigste middelaldermonumenter i Europa.

Hjælp til Pyrenæerne

Shuttle-bus hjælper pilgrimme over Napoleonsruten på 2 dage - alternativ til overnatning i Orisson.
Mange pilgrimme har det meget svært med første etape på Camino Frances, der går fra Saint Jean Pied de Port lige nord for Pyrenæerne til klostret i Roncesvalles - en tur på ca 23 - 25 km alt efter hvilken rute man vælger.
Der er to muligheder. Den meget høje over Lepoederpasset (Napoleonsruten), og den noget mindre høje, men - trods det - også temmelig, men knapt så anstrengende - over Valcarslos. Jeg har gået begge ruter flere gange. Valcaslos-ruten senest i april i år på en dag; i snestorm og regn, hvor Napoleonsruten i øvrigt var lukket. Begge ruter er flotte, men er vejret godt er Napoleonsruten noget helt særligt, som varmt kan anbefales, men kun hvis den er åben - det vil sige, at pilgrimskontoret og myndighederne i Saint Jean Pied de Port siger god for det. De ved, hvad de taler om, og de ved hvor farligt, det kan være at gå over Lepoeder i dårligt vejr.
Kilometerne på begge ruter er ikke særligt afskrækkende, men det er den meget kraftige stigning - ikke mindst over Lepoeder (Napoleonsruten). Derfor anbefaler jeg varmt pilgrimme at dele etapen over 2 og overnatte i herberget i Orisson. Men den anbefaling er jeg ikke alene om - så herberget i Orisson er de seneste år ofte fuld overtegnet. (Husk at du kan reservere plads på herberget i Orisson i forvejen: http://www.refuge-orisson.com/ )Derfor vil jeg nævne det, jeg opfatter, som den næstbedste mulighed, hvis man som pilgrim ikke er i - mere end normal - topform og bare tager turen på en dag. Der går nu i sæsonen (april-oktober) en shuttlebus halvvejs op i Pyrenæerne af Napoleonsruten om morgenen den ene vej, og tidlig eftermiddag den anden vej.

Her et illustration hentet fra selskabets hjemmeside, som fortæller mere om muligheden, hvilket du kan læse om her: https://www.expressbourricot.com/persons-transport/ lidt nede af siden under The Mountain Shuttle .
Shuttlebussen gør det muligt at gå havvejs op på 1. dagen, tage bussen ned til Saint Jean Pied de Port, og tage bussen op til samme sted dagen efter. Det er selvfølgelig også muligt at "snyde" for den første del og starte sin pilgrimsfærd i Orisson med hjælp fra bussen.
NB: Jeg har set mange pilgrimme (især yngre) - også i april i år - som gik over på en dag, var trætte og lidt nedslidte da de ankom til Rondesvalles. Det gik jo, sagde de. Indtil to dage efter, hvor vabler og smerter i fødder, læg og ryg fik dem til at gå flere dage på piller, give helt op eller tage bus et par dage - efter min personlige mening - langt fra ideen om en pilgrimsfærd, der ikke må blive en sportspræstation, men helst en mental (åndelig) og fysisk vandring.

Pilgrimsantallet på Camino Frances stagnere

Et stort flertal af sommerens pilgrimme går stadig ind i Santiago af Camino Frances, mens de øvrige ruter stiger forholdsvis meget mere.
Artiklen her på siden i fredags om nye pilgrimsrekorder på jakobsvejene i Spanien rent antalsmæssigt mangler en væsentlig information. I de senere år er der nemlig sket en forskydning i den procentvise fordeling af pilgrimmene på de forskellige pilgrimsruter i Spanien, så de alternative ruter til - den stadig langt mest benyttede rute - Camino Frances har en væsentlig større stigning i antallet af pilgrimme. Her til sammenligning tallene for juni og juli i 2018 i forhold til i fjor:
Juli 2018: Camino Frances: 27.416 (53,9% af månedens santiagopilgrimme); Camino Portugues: 10.220 (20,1%); Camino del Norte 3.963 (7,8%); Camino Ingles 2.958 (5,8%); Camino Primitivo 2.555 (5,0%); Camino Portugues af kystruten 1.779 (3,5%); Via de la Plata 1.571 (3,1%)
Juni 2018: Camino Frances 27.346 (59,9%); Camino Portugues 8.523 (18,7%); Camino del Norte 2.631 (5,8%); Camino Primitivo 1.958 (4,3%); Camino Portugues af kystvejen 1.789 (3,9%); Camino Ingles 1.737 (3,8%); Via de la Plata 1.363 (3 %)
Og bemærk forskellen i procentsatserne set i forhold til samme måneder i 2017
Juli 2017: Camino Frances-Camino 27.061 (57,0%, men kun ca 350 færre end end i år); Camino Portugues 8.906 (18,8%); Camino del Norte-Camino 3.816 (8,0%); Camino Primitivo 2.453 (5,2%); Camino Ingles 2.232 (4,7%); Via de la Plata 1.699 (3,6%); Camino Portugues af kystruten 985 (2,1%);
Juni 2017: Camino Frances 26.205 (63 %); Camino Portugues 7.428 (17,9%); Camino del Norte 2.323 (5,6%); Camino Primitivo 1.929 (4,6%); Camino Ingles 1.280 (3,1%); Via de la Plata 1.179 (2,8%); Camino Portugues 935 (2,3%)
Der er flere bemærkelsesværdige informationer i statistikken. Via de la Plata stagnerer samlet set i antallet af pilgrimme, mens den forholdsvis nye rute Camino Portugues langs kysten nærmest stiger eksplosivt, og vinterruten Invierno de Camino stadig , sommer som vinter, har så få pilgrimme af jeg ikke har nævnt dem. Det samme gælder informationerne om Fisterre/Muxia, idet langt de fleste pilgrimme går fra Santiago mod kysten, og at det lille antal, der går den modsatte vej og får et compostella fortæller meget lidt om rutens popularitet.
Et par bemærkninger:
Camino Portugues langs kysten er en forholdsvis kort rute (ca 350 km), og der er de seneste år gjort meget ud af overnatningsmuligheder med nye herberger etc. Ruten er nem og smuk. Og altså nu meget populær.
Via de la Plata stagnerer reelt. Den er meget lang, hvis man går den hele, nemlig ca 1.000 km. Der er - især på første halvdel - mellem Sevilla og Salamanca stadig problemer med overnatning, lukkede herberg og ualmindelige lange etaper. Det gør den ekstra sværd at gå i varmen om sommeren og i fjor (2017 ) døde en tysk pilgrim af mangel på vand i stegende hede på en af de første etaper efter Sevilla.
Ellers generelt ser det ud til at de seneste års forsøg på at få flere santiagopilgrimme til at gå alternative ruter til Camino Frances er lykkedes, hvis forklaringen ikke er en hel anden. 2.; 3.; og 4. gangspilgrimme og flere gange endnu - som f.eks. undertegnede - har lyst til at prøve andre ruter end Camino Frances, og der er endnu ikke statistik over, hvor mange af årets pilgrimme, der er "gengangere".

Juli - nok en pilgrimsrekord i Santiago

Der går stadig flere og flere pilgrimme til Santiago i Spanien. Og denne sommer vil samlet give en ny pilgrimsrekord.
Alle spådomme om, at pilgrimsvandring til Santiago snart topper, fordi der er alt for mange pilgrimme på Caminoerne i Spanien, holder indtil videre ikke stik. Tværtimod stiger antallet måned for måned - også i år - og flere og flere middelalderlige kristne pilgrimsstier i Europa reetableres, ligesom der - med mere eller mindre held - laves nye pilgrimsveje. Herhjemme laves/udbydes der gruppepilgrimsvandringer af "klosterruten"; Mors rundt, hærvejen og meget mere. I andre lande f.eks. Tyskland er der de senere år lavet Bonitifatius rute, Økumenisk pilgrimsrute, Hildegard af Bingen pilgerweg - alle ruter, der ikke eksisterede i middelalderen, ligesom der i Italien er etableret en Frans af Assisi pilgrimsrute, der ser ud til at være blevet lige så populær som den middelalderlige reetablerede Via Francigena. Men mens jakobsvejene i først og fremmest Spanien og Portugal, samt Frankrig får flere og flere pilgrimme, ligesom pilgrimsvandring i Italien synes at blive mere populært, virker det som om at pilgrimsruterne i Nordeuropa fortsat har svært ved at slå an - i hvert fald på individuel basis.
Og i Spanien bare fortsætter og fortsætter antallet af Santiagopilgrimme at stige. I juli i år blev det til 50.868, der kom til pilgrimskontoret i Santiago og bad om et compostella. Det er 3.398 (7,2%) flere end i juli i fjor, hvor der kom 47.470 pilgrimme ind til Santiago. I juni og juli i år er det altså blevet samlet til 96.553 pilgrimme imod 89.089 i de samme måneder i fjor, så allerede nu tør jeg med sikkerhed spå, at denne sommer rent antalsmæssigt bliver den største i Santiago de Compostellas pilgrimshistorie, idet pilgrimskontoret i august med meget stor sandsynlighed vil tælle over 60.000 pilgrimme, så de 3 sommermåneder tilsammen vil give 150.000 santiagopilgrimme.
Og sommeren 2018 ser ligeledes ud til at få den samme pilgrimsprofil, der har tegnet sig i snart flere år. Spanierne udgør over halvdelen af pilgrimmene i modsætning til resten af året, hvor pilgrimme fra Spanien er blevet i mindretal i Spanien. De spanske pilgrimme kommer fra hele landet - også fra Catelonien, og de går forholdsvis en meget kortere pilgrimstur end de mange ikke-spaniere, idet over 1/3 af det samlede antal pilgrimme i sommermånederne (primært Spaniere) begynder deres pilgrimsfærd ca 100 til 120 km før Santiago i Sarria, Tui, Fisterra/Muxia, Ferrol eller Lugo. Andelen af pilgrimme, der går primært af religiøse grunde er også langt større om sommeren, idet mange spanske menigheder, ungdomsgrupper m.m. ofte arrangerer fælles pilgrimsvandringer - ofte med en præst i front.
Og ikke-spaniere, her er det først og fremmest italienere, amerikanere (USA) tyskere, portugisere, franskmænd og polakker, der kommer ind til Santiago. Af de ankomne Santiagopilgrimme i juli havde - trods ovenstående - næsten 4.000 begyndt deres pilgrimsfærd i Saint Jean Pied de Port (800 km), og næsten 400 i Le Puy (1550 km). I øvrigt er sommermånederne også - trods varmen - højsæson for pilgrimsvandring i Frankrig og Italien.

Via Francigena - engelsksproget forum

Den største engelsksprogede hjemmeside/forum om jakobsvejene åbner nyt forum om Via Francigena - der er pilgrimsvejen til Rom.
For de pilgrimme, der har lyst til at gå i Italien eller på Via Francigena i Frankrig eller Schweiz er der nu åbnet et nyt engelsksproget forum med information og mulighed for erfaringsudveksling. Det er den engelsksprogede www.caminodesantiago.me , der især benyttes af amerikanske pilgrimme, men også andre engelsksprogede, der nu har lavet en aflægger for dem, der ønsker mere information at gå den store middelalderrute, Via Francigena, der nu er fuld reetableret fra Canterbury til Rom. Du kan følge den nye hjemmeside her: https://www.viafrancigena.me/
Begge hjemmesider redigeres i øvrigt fra Santiago de Compostella.

Kan man drikke vandet fra hanen ?

Det er næsten et religiøst spørgsmål og meningerne om drikkevandskvaliteten er meget delte.
Jeg skal på Caminoen i september, kan jeg drikke vand fra vandhaner eller skal jeg købe vand ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er - som det tit desværre er her på siden - Det afhænger af dig selv. Personligt drikker jeg vand fra hanen, kilder og vandposter undervejs på caminoerne i Spanien; men jeg ved at mange pilgrimme køber vand. For en del år siden (2012) blev den pilgrim, som jeg oftest har fulgtes med, angrebet af kraftigt maveonde på Camino del Norte, og hun har siden foretrukket købevand - dog med undtagelserne. Jeg drikker selv vand fra hanen og har ingen problemer, og når jeg spørger andre pilgrimme, er der ikke noget entydigt svar. Så ; det er op til hver enkelt pilgrim selv at vælge.
Og jeg har valgt. Jeg har to helt almindelige halvlitersplastikflasker med, som jeg fylder hver morgen med frisk vand fra hanen. Hvis dagens etape skulle være meget lang uden opfyldningsmulighed undervejs, finder jeg en tom flaske på overnatningsstedet, som jeg kan bruge til ekstravand. MEN jeg tror ikke, at jeg tilhører mainstream på diverse spanske Camninoer, når det gælder drikkevand.

Her en af de morsommere vandposter eller ? på Camino Frances. Umiddelbart uden for Estella ( på 5. eller 6. etape efter Saint Jean Pied de Port) ligger der en bodega, hvor vinbonden tilbyder pilgrimmene "drikkelse" fra to haner. En med vand og en med rødvin. Vælg selv !