Jeg har passeret 65 år og er i tvivl om, hvorvidt jeg kan klare turen op i bjergene på Caminoen, lyder spørgsmålet efter at jeg forleden, den 7. august, skrev om "bushjælp" op og ned i Pyrenæerne på 1. etape af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles. Alt er selvfølge afhængig af den enkeltes form, men jeg tror, at de fleste i 60erne kan klare at gå hele Caminoen (Camino Frances) - hvis bare man tager den tid det ta'r.
Men der er nogle bjergetaper undervejs, og den største stigning på en etape er ubetinget den første. Det er derfor, at jeg flere gange her på siden - og når jeg holder foredrag om pilgrimsvandring, taler for, at man deler 1. etape i to med en overnatning i Orisson eller Honto, så de første 600 til 800 højdemeter er taget inden selve turen over Lepoeder/1430 meter(Napoleonsruten). Alernativt kan man gå den anden vej over Valcarlos, der også er smuk og knapt så udfordrende - uden at være let.
På første etape passerer man ikke Caminoens højdepunkt. Det sker først lige efter jernkorset, men her er der ikke så stor en stigning på én dag. Astorga - for de fleste sidste overnatning før la Cruz de Hierro (Jernkorset, ligger i knapt 900 meters højde, så det giver kun ca 630 meters stigning på en dag. Højeste punkt på hele Camino Santiago er i øvrigt ikke selve Cruz de Hierro, men Cota Maxima (1505 meter) ca 4,5 km efter jernkorset, hvor stien i øvrigt går lidt op og ned.
Og min personlige erfaringer på Camino Frances, som jeg gik senest i april-maj i år , er, at med undtagelsen af første etape, ser højdekurverne værre ud, end de er. De fleste pilgrimme får lidt sved på panden undervejs, men formen bliver bedre og bedre, og der er stort set ikke den "bjergetape", der ikke kan deles i to, idet der de senere år er etableret overnatning stort set hver 5-10 km undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar