Er pilgrimsbevægelsen ren luthersk eller ?

En af Folkekirkens pilgrimspræster fastslår i Danmarks Radio, at Pilgrimsbevægelsen er en ny luthersk reformation.
Hvis nogen skulle have den - i øvrigt korrektre - opfattelse, at den moderne pilgrimsbevægelsen omkring 1980 begyndte i Frankrig og bredte sig til Spanien og resten af Europa og derfra store dele af verden, har de i følge Danmarks Radios program; "De højere magter" for en uge siden fuldstændig misforstået det hele. I programmet medvirkede formanden for Foreningen af danske Santiagopilgrimme, Vibeke Mørdrup og pilgrimspræst i Folkeikrken, Elizabeth Knox-Seith , samt journalisterne Anders Laugesen og Paula Larrain.
Pilgrimsbevægelsen er en ny luthersk reformation, hed det meget bombastisk. Og begrundelelsen for at pilgrimsbevægelsen var en ny Luthersk Reformation var klar: Pilgrimsvandring er meget luthersk. Her er der den direkte kontakt til Gud - ikke afhængig af paver og hierarki . Ovenstående er et direkte referat fra pilgrimspræst i Folkeikrken, Elizabeth Knox-Seith på et spørgsmål fra Anders Laugesen, Danmarks Radio, som hverken han selv eller nogen af de andre medvirkende, herunder formanden for danske Santiagopilgrimme, Vibeke Mørdrup, fandt anledning til at korrigere eller direkte afvise. Man måtte som lytter forstå, at dette var en kendsgerning.
Undertegnede har været journalist i snart en menneskealder, heraf 27 år i Danmarks Radio, hvor jeg primært beskæftigede mig med dansk og europæisk politik. Jeg har altid forsøgt at give så tilstræbt objektive informationer til læsere, seere og lyttere, som muligt; sådan at "modtagerne" helst ikke kunne blive i tvivl om, hvad der var facts, og hvad der var holdninger eller rene udokumenterede postulater.
Da det i disse år er blevet mere almindeligt, at folk slynger deres - ofte meget sort-hvide - holdninger ud som ren facts, burde jeg måske ikke undre mig over programmet; De højere magter. Nu her en uge efter, at det blev sendt har jeg stadig ikke set hverken modsigelser eller rettelse nogle steder i det offentlige rum (Jeg er IKKE på facebook). Så derfor vil jeg bruge min egen lille hjemmeside, sådan at de pilgrimme eller pilgrimme in spe, der følger med her på siden, bliver informeret om de faktiske tilstande.
1) Pilgrimsbevægelsen er kristen. I kan læse kort om pilgrimsbevægelsens start her på siden under: "Hvorfor går vi til Santiago?"
2) Martin Luther og de konger, der - også her i landet - gennemførte reformationen 100-vis af år efter pilgrimsbevægelsens start vendte sig mod al pilgrimsvandring, som her i landet blev forbudt.
3) Den moderne pilgrimsvandring - hvis man kan kalde den det - begyndte omkring 1980. Og jeg skriver bevidst omkring, for der har - også efter reformationen i det nordlige Europa - været pilgrimme på vej mod "hellig steder" hvert eneste år i hele den katolske og ordokse del af den kristne verden. Kristne i Østkirken har bl.a. gået, sejlet til Marias Have på Det hellige bjerg Athos, og når det var muligt, gået til Jerusalem. Katolikker har gået til bl.a. Santiago og Rom, og når det var muligt taget til Jerusalem. Pilgrimsbevægelsen uden for de luthersk-calvinske områder har altså aldrig været afbrudt.
4) Tilbage til den moderne pilgrimsvandring: I 1960erne og 70erne begyndte man i Frankrig at lave vandrestier på kryds og tværs af landet kaldet Grand Randonnée (forkortet GR).- Flere af disse ruter bl.a. den mest kendte af dem alle - GR 65 blev anlagt så tæt på den middelalderlige (Romerske vej) pilgrimsrute til Santiago fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port, som muligt. Ruten blev brugt af mange aktive kristne (i øvrigt IKKE-lutheranere) som pilgrimsfærd med kristne tilbud i kirker og klostre undervejs - bl.a. i middelalderklostrret i Conques, der i øvrigt stadig er et stort kristent pilgrimscenter for pilgrimme på vej til Santiago. Efter Francos død begyndte flere af disse pilgrimme at fortsætte deres færd til Santiago, men i Spanien var der - i modsætning til i Frankrig - ingen afmærket rute, hvilket betød, at pilgrimme, der nu ikke alle var spaniere, ofte havde svært ved at finde vej. De overnattede iøvrigt oftest i præstegårde, klostre eller menighedshuse og i de få sovesale, der den gang blev benyttet af spanske pilgrimme på vej til Santiago. (Disse pilgrimsvandringer havde Den lutherske Kirke på ingen måde del i).
5) En munk, der tillige var sognepræst, i o Cebreio, don Elías Valiña, fik en nat besøg af en gruppe franske pilgrimme, der havde haft problemer med at finde af Camino de Santiago (Jakobsvejen) op i de galiciske bjerge til hans kloster. Det gav ham en ide. Don Elias begyndte sammen med yngre spanske (katolske) jaskobspilgrimme at lave gule pile hele vejen fra Roncesvalles til Santiago. I alle tilgængelige kilder, står der intet om, at danske lutherske folkekirkepræster har deltaget i dette arbejde. I øvrigt går der en legende om don Elías Valiña: Da han i starten af 1980erne kørte i sin lille fiat fra Roncesvalles mod Santiago de Compostela og satte gule pile på alle de husmurer, gadehjørner m.m. han kunne for at hjælpe pilgrimme den rigtige vej, blev han stoppet af politiet: Hvad laver du, spurgte de. Jeg forbereder en invasion fra Frankrig, lød don Elias svar. Han blev taget med på stationen og fik at vide, at det kunne man ikke gøre uden tilladelse. Men dagen efter fortsatte han sin turne, og politiet skulle ha' vendt det blinde øje til. Don Elias forbedte IKKE nogen ny luthersk reformation.
Kommentar: Jeg opfatter mig selv som kristen, der ofte går pilgrimsvandring. Jeg har gået langt over 10.000 km på europæiske pilgrimsstier, og det er min opfattelse, at langt de fleste pilgrimme, jeg møder på min vej, er søgende mennesker, der går med en ide om, at der er noget større end dem selv. Langt de fleste, jeg har mødt, er katolikker. Og jeg tror, at de alle som en ville ryste opgivende på hovedet, hvis der kom en luthersk dansk præst og fortalte dem, at de ikke talte med Gud, bad til Gud, men til Paven eller andre i hierarkiet.
Jeg har deltaget i et utal af messer, tidebønner, andagter og fællesbøn undervejs uden nogensinde at høre præster eller andre tale om at de er en del af en luthersk reformation, en anti luthersk bevægelse eller en særlig katolsk bevægelse. Generelt er det bare - kristne - pilgrimme på vej. Det er min opfattelse, at der er mange veje/porte ind i kristendommen og den kristne tro.
Jeg er hverken sur, vred eller ophidset over, at folkekirkepræster ind imellem har det med ikke at kunne sige noget positivt om kristendommen uden at fortælle, at katolikker har misforstået stor set hele den kristne tro. Det sker så tit, at det ikke er umagen værd at kommentere det. Men hvorfor lutherske pilgrimspræster, der har gået af katolske pilgrimsstier og boet på herberger støttet med arbejde og penge af katolikker, skal sparke til deres medpilgrimme, kan ind imellem godt undre. Jeg husker bl.a. at pilgrimspræst og daværende medlem af danske Santiagopilgrimmes bestyrelse, Anette Foged Schultz, i en kronik i Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at katolikker havde misforstået alt om, hvad sand kristen pilgrimsvandring gik ud på. Den gang kom der heller ingen kommentater fra andre i den "dansk lutherske pilgrimsbevægelse". Personligt glæder jeg mig over, at der sker så meget i - og omkring Folkekirken i disse år, herunder bibelvandringer, pilgrimsvandringer, valfarter, eller hvad man vil kalde det. Men jeg bliver lidt vemodig, når det ikke kan gøres uden først at forvandske og derefter tilsvine andre pilgrimmes motiver, og altså nu direkte forsøge på at skrive den moderne pilgrimshistorie om, så den intet har med virkeligheden at gøre.