Shuttle-bus hjælper pilgrimme over Napoleonsruten på 2 dage - alternativ til overnatning i Orisson.
Mange pilgrimme har det meget svært med første etape på Camino Frances, der går fra Saint Jean Pied de Port lige nord for Pyrenæerne til klostret i Roncesvalles - en tur på ca 23 - 25 km alt efter hvilken rute man vælger.
Der er to muligheder. Den meget høje over Lepoederpasset (Napoleonsruten), og den noget mindre høje, men - trods det - også temmelig, men knapt så anstrengende - over Valcarslos. Jeg har gået begge ruter flere gange. Valcaslos-ruten senest i april i år på en dag; i snestorm og regn, hvor Napoleonsruten i øvrigt var lukket. Begge ruter er flotte, men er vejret godt er Napoleonsruten noget helt særligt, som varmt kan anbefales, men kun hvis den er åben - det vil sige, at pilgrimskontoret og myndighederne i Saint Jean Pied de Port siger god for det. De ved, hvad de taler om, og de ved hvor farligt, det kan være at gå over Lepoeder i dårligt vejr.
Kilometerne på begge ruter er ikke særligt afskrækkende, men det er den meget kraftige stigning - ikke mindst over Lepoeder (Napoleonsruten). Derfor anbefaler jeg varmt pilgrimme at dele etapen over 2 og overnatte i herberget i Orisson. Men den anbefaling er jeg ikke alene om - så herberget i Orisson er de seneste år ofte fuld overtegnet. (Husk at du kan reservere plads på herberget i Orisson i forvejen: http://www.refuge-orisson.com/ )Derfor vil jeg nævne det, jeg opfatter, som den næstbedste mulighed, hvis man som pilgrim ikke er i - mere end normal - topform og bare tager turen på en dag. Der går nu i sæsonen (april-oktober) en shuttlebus halvvejs op i Pyrenæerne af Napoleonsruten om morgenen den ene vej, og tidlig eftermiddag den anden vej.
Her et illustration hentet fra selskabets hjemmeside, som fortæller mere om muligheden, hvilket du kan læse om her: https://www.expressbourricot.com/persons-transport/ lidt nede af siden under The Mountain Shuttle .
Shuttlebussen gør det muligt at gå havvejs op på 1. dagen, tage bussen ned til Saint Jean Pied de Port, og tage bussen op til samme sted dagen efter. Det er selvfølgelig også muligt at "snyde" for den første del og starte sin pilgrimsfærd i Orisson med hjælp fra bussen.
NB: Jeg har set mange pilgrimme (især yngre) - også i april i år - som gik over på en dag, var trætte og lidt nedslidte da de ankom til Rondesvalles. Det gik jo, sagde de. Indtil to dage efter, hvor vabler og smerter i fødder, læg og ryg fik dem til at gå flere dage på piller, give helt op eller tage bus et par dage - efter min personlige mening - langt fra ideen om en pilgrimsfærd, der ikke må blive en sportspræstation, men helst en mental (åndelig) og fysisk vandring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar