Det er næsten et religiøst spørgsmål og meningerne om drikkevandskvaliteten er meget delte.
Jeg skal på Caminoen i september, kan jeg drikke vand fra vandhaner eller skal jeg købe vand ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er - som det tit desværre er her på siden - Det afhænger af dig selv. Personligt drikker jeg vand fra hanen, kilder og vandposter undervejs på caminoerne i Spanien; men jeg ved at mange pilgrimme køber vand. For en del år siden (2012) blev den pilgrim, som jeg oftest har fulgtes med, angrebet af kraftigt maveonde på Camino del Norte, og hun har siden foretrukket købevand - dog med undtagelserne. Jeg drikker selv vand fra hanen og har ingen problemer, og når jeg spørger andre pilgrimme, er der ikke noget entydigt svar. Så ; det er op til hver enkelt pilgrim selv at vælge.
Og jeg har valgt. Jeg har to helt almindelige halvlitersplastikflasker med, som jeg fylder hver morgen med frisk vand fra hanen. Hvis dagens etape skulle være meget lang uden opfyldningsmulighed undervejs, finder jeg en tom flaske på overnatningsstedet, som jeg kan bruge til ekstravand. MEN jeg tror ikke, at jeg tilhører mainstream på diverse spanske Camninoer, når det gælder drikkevand.
Her en af de morsommere vandposter eller ? på Camino Frances. Umiddelbart uden for Estella ( på 5. eller 6. etape efter Saint Jean Pied de Port) ligger der en bodega, hvor vinbonden tilbyder pilgrimmene "drikkelse" fra to haner. En med vand og en med rødvin. Vælg selv !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar