søndag den 26. august 2018

Pilgrimme på Via de la Plata

Pilgrimme, der går langt på Via de la Plata, er ofte ældre erfarne pilgrimme og ikke spanske af nationalitet.
Pilgrimsrtuterne i Spanien har de senere år udviklet sig i "forskellige retninger", og den fornemmelse undertegnede selv har om "ånden" på de forskellige ruter bliver delvis bekræftet i augustnummeret af El Espiritu de Santi, et pilgrimsblad, der udgives af herberget i Tabara på Camino Sanabres med José Almeida som redaktør. José Almeida er oftest selv hospitaleros på herberget i Tabara, der måske snart får en aflægger på Camino Portugues. Men tilbage til hans blad og iagtagelse. Der laves statistik i Tabara over antallet af pilgrimme, der overnatter, deres alder og nationalitet. Og her nogle af de iagtagelse, som José Almeida har gjort:
a)Alder: Pilgrimens alder er gennemsnitlig langt højere på Via de la Plata end på de andre Caminoer, og ligeledes meget forskellig alt efter årstider: I gennemsnit er 61,8 % over 51 år, men i de tre sommermåneder er kun 38 % over 51 år, mens det gælder 79,4 % i maj. Kort sagt. Pilgrimme, der tager fat på Via de la Plata (og mange helt fra Sevilla) i april-maj er oftest grå i toppen, mens de yngre går i sommermånederne, for igen at blive afløst af de ældre i september-oktober.
b)Nationalitet: Gennemsnittet for hele året er 41% spanierne mod 59% ikke-spanske pilgrimme. Men her er der også stor forskel på sommer og ikke-sommer. I sommermånederne er 62,58% pilgrimme fra Spanien, men f.eks. i maj er andelen af spanske pilgrimme kun knap 27%.
c) Pilgrimme, der overnatter på El Espiritu de Santi, Herberget i Tabara går gennemsnitligt ret langt. 48,43% begynder deres rejse i Sevilla, men i maj er det over 60 %, der er begyndt i Sevilla, mens det i de 3 sommermåneder "kun" er knapt 30 %, der begynder i Sevilla.
Konklusion: Jeg har gået af Via de la Plata 2 gange fra Sevilla, og jeg har passeret Tabara forår og efterår. Min fornemmelse er helt klar. I april-maj og september-oktober begås Via de la Plata af primært ældre (mænd) - de fleste ikke-spaniere med pilgrimserfaring. Og om Herberget i Tabara. Det er et donativo-herberg, meget simpelt uden så mange faciliteter, men med varm modtagelse, god stemning og fællesspisning. Stedet drives af spanske frivillige.
Har du lyst til at bladre lidt i pilgrimsbladet bladet El Espiritu de Santi, har du linket her: https://tuvozdigital.com/images/flash/revistas/pdf/18Revistas/revista_N53.pdf



Ingen kommentarer:

Send en kommentar