Pilgrimspas - nødvendigt eller ej ?

Man kan godt gå til Santiago uden et pilgrimspas, men det begrænser overnatningsmulighederne.
Jeg skal gå Caminoen i september, er pilgrimspas nødvendigt, lyder spørgsmålet. Og svaret: Det er blevet lettere at gå Caminoen/ Camino Frances uden pilgrimspas, så Ja, det kan lade sig gøre, selvom jeg et andet sted her www.jakobsvejen.dk, under Praktiske oplysninger, skriver følgende:
Pilgrimspas/Credentital er en absolut nødvendighed på alle de jakobsveje, som er omtalt her på bloggen. De skal fremvises på alle kommunale, kirkelige eller andre non-profit herberger. Her bliver de stemlet med påføring af dato, som så danner grundlag for det compostella, som stort set alle pilgrimme gerne vil have som bevis for fuldført pilgrimstur ved ankomsten til Santiago.
Der er nu så mange private herberger, hoteller, pensioner og andre overnatningsmuligheder langs Camino Frances ( fra Saint Jean Pied de Port til Santiago), her i Danmark oftest navngivet med Caminoen, at det kan lade sig gøre at gå til Santiago uden pilgrimspas. Det er primært alene herberger drevet af kommuner, klostre, kirker, foreninger, samt særlige private pilgrimsvenner, der kræver pilgrimspas. Hoteller, pensioner og mange private herberger (hvor de lever af det) tager i de fleste tilfælde imod pilgrimme såvel som ikke pilgrimme.
Jeg vil dog stadig hævde, at det er svært at gå de øvrige pilgrimsruter i Spanien uden pas, idet der er langt fra så mange private herberger, hoteller m.m. som langs Camino Frances. Her er der ofte kun een overnatningsmulighed på en etape, hvilket meget vel kan være et sted, hvor der kræves pilgrimnspas (Credential). Man skal i øvrigt regne med, at overnatning på private herberger, hoteller, pensioner o. lign. - meget naturligt - er væsentligt dyrere end på non-profitherberger. På de private overnatngssteder lever ejere og personale af det, mens der primært er frivillig arbejdskraft på non-profitherbergerne.
Pilgrimspasset, som det kendes i dag, er i øvrigt kun 30 år. I middelalderen gik pilgrimmene uden pas, men ofte med en anbefalingsskrivelse fra sognepræst, biskop, eller fra andre gejstlige f.eks. en abbed eller abbedisse i et kloster. En anbefalingsskrivelse skulle gøre det lettere for pilgrimmen undervejs at få et sted at sove, samt mad. Det var fuldt anerkendt, at pilgrimme ikke havde penge med til at forsørge sig selv på pilgrimsvandringen.
I moderne tid har Katedralen i Santiago uddelt compostella'er (bevis for pilgrimsfærd) til alle pilgrimme, der kom til Santiago og fortalte, at de havde gået mindst 100 km. I 1987 var det blevet så moderne at gå pilgrimsvandring, at ca 3.000 pilgrimme kom ind til Santiago på et år. Det var rigtig mange den gang, og en nystartet forening for pilgrimme holdt sit første møde i Jaca - på Camnino Aragones tæt på Somportpasset. Her blev ideen til pilgrimspasset "født"; en slags moderne anbefalingsskrivelse. Katedralen i Santiago sagde ikke bare god for det, men begyndte at trykke pas, og det blev besluttet, at stempler i passet for de sidste 100 km før Santiago skulle danne grundlaget for et Compostella (bevis for pilgrimsfærd). Siden er det i øvrigt blevet diskuteret livligt, om der ikke burde kræves flere kilometer af pilgrimme, der ønsker et Compostella. Nogle pilgrimsforeninger har foreslået, at katedralen kræver mindst 300 km til fods for et compostela. Katedralen har dog fastholdt kravet om "kun" 100 km med begrundelsen. Dette er ikke en sportspræstation, hvor det gælder om at gå langt, men en åndelig kristen spirituel rejse.
I øvrigt bør det nævnes, at salget af pilgrimspasset ( pris 2-3 euro)er med til at holde hele pilgrimsmaskineriet i gang, idet pengene bl.a. er med til at finansiere pilgrimskontoret i Santiago, uddannelse/kurser af frivillige og meget mere.