Trods ihærdige forsøg, er det ikke lykkedes herberger langs pilgrimsruterne at komme væggelus til livs.
En pilgrim melder nu om væggelus på et privat herberg, Albergue Las Peñas; i Najera knapt 30 km efter Logrono på Camino Frances. Der meldes jævnligt om væggelusproblemer på flere af pilgrimsruterne i Spanien, mens det synes som om, at de på de franske pilgrimsruter har fået minimeret problemet gennem en meget aktiv indsats, uden at jeg ved om de i Frankrig er kommet væggelusene helt til livs.
Min erfaring er - og det er altså alene fornemmelser og egne erfaringer - , at kommunale herberger og kirkelige herberger af forskellig art er langt hurtigere til at lukke ned en dag eller to og få alt sprøjtet igennem, eller som i nogle af de meget store herberger på ruterne, for eksempel i Astorga, hvor de lukker eventuelle værelser med problemerne ned og får sprøjtet, mens andre rum så er i brug. De private herberger er hundered for væggelus, fordi det ødelægger forretningen, og de er - desværre - derfor mere tilbøjelige til at fortrænge problemet eller benægte dets eksistens, eller som en pilgrims oplyste, at svaret lød, da hun gjorde værten opmærksom på væggelus: Sådan er en Camino, lød svaret. Og det passer selvfølgelig ikke.
Undertegnede har gået mindst 15.000 km på diverse pilgrimsruter i Europa, og jeg har indtil nu været utrolig heldig - ikke et væggelusbid. Jeg har en gang overnattet på et herberg i Castro Urdiales på Camino del Norte, hvor to tyske kvindelige pilgrimme fik deres tur ødelagt af væggelusbid. Da jeg flere år senere passerede samme herberg mødte jeg spanske Manuel, der også stod foran herberget og tænkte: Skal - Skal ikke; Vi traf en hurtig beslutning og gik begge videre. Han havde nemlig også hørt væggelusrygter om stedet. Så jo, jeg ved problemet er der.
Jeg har skrevet et utal af historier her på siden om væggelus; også nogle med - mere eller mindre - gode råd; bl.a. den 1. april 2016 og den 1. april 2017. Du kan læse dem her: http://www.jakobsvejen.dk/2016/04/lad-ikke-vggelusene-bide-dig.html ; og her: http://www.jakobsvejen.dk/2017/04/midler-mod-vggelus.html
Og så kan jeg ikke dy mig for at vise jer et link, hvor I kan se, at væggelus ikke alene er et problem på diverse pilgrimsstier. Prøv at se denne lidt løjerlige amerikanske "hjemmevideo". "Advarsel: Det kribler og krabler alle steder efter at have set den". https://abc7chicago.com/health/video-shows-bed-bug-infestation-in-philadelphia-bus-seat/4174484/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar