En kommende pilgrim efterlyser hjemmesider, der kan hjælpe med den praktiske planlægning af pilgrimsturen i Spanien med højdekurver, kilometer, overnatningsstedser m.m.
Der findes ret mange hjemmesider med hjælp til planlægning af pilgrimsvandringen i Spanien, og her på jakobsvejen.dk er det især førstegangspilgrimme, der spørger efter internethjælp. Der er et - for mig - utal af hjemmesider, som er meget nyttige, og det er ikke læserne af denne hjemmeside ukendt, at jeg i snart lang tid har foretrukket www.gronze.com. Men fra mere teknisk opdaterede pilgrimsvenner ved jeg, at det helt store hit lige nu er denne hjemmeside: https://godesalco.com/plan ; der findes i både spansk og engelsk udgave. Jeg vil dog nævne min tidligere favorit, som stadig er et besøg værd, nemlig http://www.mundicamino.com/ , ligesom den spanske hjemmeside http://caminodesantiago.consumer.es/ har mange informationer.
fredag den 30. november 2018
torsdag den 29. november 2018
Camino Vandring på 6 dage
Det kan sagtens lade sig gøre kun at gå 6 dage på en jakobsvej i Spanien eller Frankrig, men man går glip af noget med så få dage på pilgrimsstien.
Jeg elsker selv at vandre og vil gerne gå 'noget' camino og ikke så langt til at begynde med - ca en 6 dages tur i Frankrig eller Spanien vil passe. Hvad er muligt ?, lyder spørgsmålet, og der er flere muligheder. Spørgeren tænker selv på Camino Aragones, der går fra toppen af Somportpasset til Puente la Reina og tager ca 6 dage. Det betyder, at man rent transportmæssigt tager til Sydfrankrig (Oloron Sainte Marie) og derfra med en bus til Somportpasset. Bussen går IKKE direkte til toppen af de små snoede veje, men kører gennem en tunnel ind i Spanien, og derfra op af spansk landevej og tilbage lige over grænsen til den franske del.
(Her et foto fra toppen af Somportpasset få hundrede meter før det højeste punkt fra den franske side, taget i 2015) Der er en del pilgrimme - især spaniere - der begynder deres tur på toppen, og der er en del franskmænd, der slutter deres tur af Arles-ruten (Via Tolosana) i Canfranc-Estación, der ligger ca 7 kms vandring nedad efter toppen på den spanske side. Der er et herberg og en restaurant på toppen, og et meget lille udendørs kapel, men ellers ikke meget andet. Der er som regel ( ca 1650 meter oppe) rimelig koldt. Stort set alle trykte guide med Camino Frances (herunder Rother Wanderführer) har denne rute med som de første etaper for dem, der ikke går fra Saint Jean Pied de Port. Der er langt færre pilgrimme på denne rute end på ruten fra Saint Jean Pied de Port til Puente la Reina. I 2015 gik jeg af Via Tolosana fra Arles og videre af Camino Aragones til Puente la Reina. Det kan du læse mere om under Europæiske pilgrimsveje eller på dette link: http://www.jakobsvejen.dk/p/pilgrimsveje.html#ViaTolosana
Der er andre muligheder for en 6 dages tur:
1) Camino Ingles, som jeg ikke selv har gået, men hørt rosende omtalt. Den kan man læse om her: https://www.gronze.com/camino-ingles
2) Det er også muligt at gå fra Santiago til Fisterra - Muxia og retur til Santiago. Her lidt flere informationer: http://www.jakobsvejen.dk/2016/10/santiago-fisterra-muxia.html , samt under Europæiske pilgrimsveje.
3) Camino San Salvador. En rimelig anstrengende bjergrute på 4-6 dage. Læs mere her på siden under: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/camino-salvador-pa-fra-4-til-8-dage.html
4)) Og endelig er det selvfølgelig muligt at gå de sidste etaper før Santiago på såvel Camino Frances (fra f.eks. Sarria), som Camino Portugues (fra f.eks. Tui). Du kan læse mere om de to ruter under Europæiske Pilgrimsveje. Mange - især spanske grupper - går, men primært i sommermånederne juli og august på en slags valfart de sidste ca 100-125 km af Camino santiago (Jakobsvejene) til Santiago - ofte med sognepræsten /ungdomspræsten, der så læser messer undervejs, ligesom der synges Maria-salmer m.m. Efter undertegnedes opfattelse er disse grupper oftest meget imødekommende og åbne overfor andre pilgrimme, hvilket kan give en speciel oplevelse.
NB. Min personlige kommentar: Generelt vil jeg dog ikke anbefale danskere at tage på pilgrimsvandring i Spanien eller Frankrig på en 6 dages tur. En af de positive tilbagemeldinger jeg oftest får her på hjemmesiden fra danske pilgrimme (og som i øvrigt stemmer helt overens med mine egne erfaringer), er glæden ved "hverdagen på Caminoen". A) De første to dage går som smurt - alt er nyt, gode bekendtskaber med andre pilgrimme, men også tilvænning til "livet langs Caminoen"; B) derefter kommer for flere, skaderne, altså vabler, ømhed i ben og skuldre m.m. De viser sig normalt mellem 3. og 5. dagen, og her er det, når det gælder vabler vigtigt at handle, før de bliver et stort problem. C) fra 6. dagen begynder "hverdagen" at melde sig: Hvor var det nu jeg sov for 4 dage siden ? D) efter 8-10 dage kommer man som pilgrim ind i en rytme, hvor den ensformige og dog nye dagligdag melder sig, hvorefter der bliver masser af plads til at tænke over livet. Dagen går med tidligt op; rygsækken på; 6-8-10 timers vandring; nyt sovested med bad og tøj-vask; indkøb til mad eller restaurantbesøg; Og det hele oftest i samvær med andre mennesker, som man aldrig har set eller kendt før. For mange er det en helt utrolig positiv oplevelse, Ja hele glæden ved pilgrimsvandring. Og går man også af religiøse/kristne årsager, er der ofte tilbud om messe eller andre kirkelige fællesaktiviteter undervejs, hvor fællesskabet med Gud og andre mennesker yderligere udbygges. På kirkelige/menighedsherberger er der ofte tilbud om fællesspisning, som mange pilgrimme sætter stor pris på. Mens der på flere andre herberger - hvis der er køkken - oftest - købes ind og laves mad i fællesskab på delebasis. Derfor vil jeg altid foreslå førstegangspilgrimme, at de afsætter - helst - mindst 3 uger til turen.
Jeg elsker selv at vandre og vil gerne gå 'noget' camino og ikke så langt til at begynde med - ca en 6 dages tur i Frankrig eller Spanien vil passe. Hvad er muligt ?, lyder spørgsmålet, og der er flere muligheder. Spørgeren tænker selv på Camino Aragones, der går fra toppen af Somportpasset til Puente la Reina og tager ca 6 dage. Det betyder, at man rent transportmæssigt tager til Sydfrankrig (Oloron Sainte Marie) og derfra med en bus til Somportpasset. Bussen går IKKE direkte til toppen af de små snoede veje, men kører gennem en tunnel ind i Spanien, og derfra op af spansk landevej og tilbage lige over grænsen til den franske del.
Der er andre muligheder for en 6 dages tur:
1) Camino Ingles, som jeg ikke selv har gået, men hørt rosende omtalt. Den kan man læse om her: https://www.gronze.com/camino-ingles
2) Det er også muligt at gå fra Santiago til Fisterra - Muxia og retur til Santiago. Her lidt flere informationer: http://www.jakobsvejen.dk/2016/10/santiago-fisterra-muxia.html , samt under Europæiske pilgrimsveje.
3) Camino San Salvador. En rimelig anstrengende bjergrute på 4-6 dage. Læs mere her på siden under: http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/camino-salvador-pa-fra-4-til-8-dage.html
4)) Og endelig er det selvfølgelig muligt at gå de sidste etaper før Santiago på såvel Camino Frances (fra f.eks. Sarria), som Camino Portugues (fra f.eks. Tui). Du kan læse mere om de to ruter under Europæiske Pilgrimsveje. Mange - især spanske grupper - går, men primært i sommermånederne juli og august på en slags valfart de sidste ca 100-125 km af Camino santiago (Jakobsvejene) til Santiago - ofte med sognepræsten /ungdomspræsten, der så læser messer undervejs, ligesom der synges Maria-salmer m.m. Efter undertegnedes opfattelse er disse grupper oftest meget imødekommende og åbne overfor andre pilgrimme, hvilket kan give en speciel oplevelse.
NB. Min personlige kommentar: Generelt vil jeg dog ikke anbefale danskere at tage på pilgrimsvandring i Spanien eller Frankrig på en 6 dages tur. En af de positive tilbagemeldinger jeg oftest får her på hjemmesiden fra danske pilgrimme (og som i øvrigt stemmer helt overens med mine egne erfaringer), er glæden ved "hverdagen på Caminoen". A) De første to dage går som smurt - alt er nyt, gode bekendtskaber med andre pilgrimme, men også tilvænning til "livet langs Caminoen"; B) derefter kommer for flere, skaderne, altså vabler, ømhed i ben og skuldre m.m. De viser sig normalt mellem 3. og 5. dagen, og her er det, når det gælder vabler vigtigt at handle, før de bliver et stort problem. C) fra 6. dagen begynder "hverdagen" at melde sig: Hvor var det nu jeg sov for 4 dage siden ? D) efter 8-10 dage kommer man som pilgrim ind i en rytme, hvor den ensformige og dog nye dagligdag melder sig, hvorefter der bliver masser af plads til at tænke over livet. Dagen går med tidligt op; rygsækken på; 6-8-10 timers vandring; nyt sovested med bad og tøj-vask; indkøb til mad eller restaurantbesøg; Og det hele oftest i samvær med andre mennesker, som man aldrig har set eller kendt før. For mange er det en helt utrolig positiv oplevelse, Ja hele glæden ved pilgrimsvandring. Og går man også af religiøse/kristne årsager, er der ofte tilbud om messe eller andre kirkelige fællesaktiviteter undervejs, hvor fællesskabet med Gud og andre mennesker yderligere udbygges. På kirkelige/menighedsherberger er der ofte tilbud om fællesspisning, som mange pilgrimme sætter stor pris på. Mens der på flere andre herberger - hvis der er køkken - oftest - købes ind og laves mad i fællesskab på delebasis. Derfor vil jeg altid foreslå førstegangspilgrimme, at de afsætter - helst - mindst 3 uger til turen.
tirsdag den 27. november 2018
Vinter-caminoen med engelsk Guide !
Den spanske pilgrimsforening, Asociación Amigos do Camiño de Santiago por Valdeorras, forbereder engelsk guide til Vintercaminoen.
Vinter-caminon, der er en "lille omvej" uden om de galiciske bjerge, så man ikke går den sidste del af Caminbo Frances over o Cebreio, Sarria og Melide til Santiago, men i stedet rammer Camino Sanabres og kommer ind i Santiago syd fra, er ikke blevet den store succes, som de meget aktive pilgrimme bag ruten har ønsket sig. Nu vil de forsøge at oversætte den spanske guide for 2019 til engelsk. Den er godt illustreret med detaljerede kort over hvert trin:
-132 sider
-100 fotografier
-11 højde profiler
-25 kort
-Vejkort ved de vigtigste lokaliteter.
- Samt lister med albergues, hostals, springvand, barer, taxier, tog, busser.
Anbefalet rute for cyklister og liste over cykelreparatører.
-Pris: 13 euro + porto.
Her kontaktinformationerne:
Asociación Amigos do Camiño de Santiago por Valdeorras
Urbanización Hermanos Losada, 15
32350. A RÚA DE VALDEORRAS.
Teléfono de la Presidenta: 0034 616 124 521
asociacionvaldeorras@gmail.com
Vinter-caminon, der er en "lille omvej" uden om de galiciske bjerge, så man ikke går den sidste del af Caminbo Frances over o Cebreio, Sarria og Melide til Santiago, men i stedet rammer Camino Sanabres og kommer ind i Santiago syd fra, er ikke blevet den store succes, som de meget aktive pilgrimme bag ruten har ønsket sig. Nu vil de forsøge at oversætte den spanske guide for 2019 til engelsk. Den er godt illustreret med detaljerede kort over hvert trin:
-132 sider
-100 fotografier
-11 højde profiler
-25 kort
-Vejkort ved de vigtigste lokaliteter.
- Samt lister med albergues, hostals, springvand, barer, taxier, tog, busser.
Anbefalet rute for cyklister og liste over cykelreparatører.
-Pris: 13 euro + porto.
Her kontaktinformationerne:
Asociación Amigos do Camiño de Santiago por Valdeorras
Urbanización Hermanos Losada, 15
32350. A RÚA DE VALDEORRAS.
Teléfono de la Presidenta: 0034 616 124 521
asociacionvaldeorras@gmail.com
lørdag den 24. november 2018
Detaljeret planlægning på Sicilienstur
Den tyske pilgrim Fred Mario Sutterer har lavet en mere end normal deltaljeret pilgrims/vandretur på to måneder rundt på Italiens sydligste øer.
For nylig, den 18 november, svarede jeg her på siden på et spørgsmål om planlægning af Camino-vandring i Spanien. Og så faldt jeg efterfølgende over en hjemmeside, der havde en mere end detaljeret planlægning for en tur. Det er den tyske pilgrim Fred Mario Sutterer, der under navnet Mario d'Abruzzo er kendt på en række tysksprogede pilgrimsfora, som står for hjemmesiden. Mario d'Abruzzo har mange tusind kilometers pilgrimsvandring i Spanien, Frankrig og Tyskland bag sig. Næste gang, i april-maj 2019, har han så arrangeret en tur i Syditalien på 60 dage, som han kalder "Cinque Isole - Mario nel Isola di Sicilia", hvor turen går bl.a. til Messina → Palermo → Agrigento → San Vito lo Capo. Det har han lavet en film om - altså planlægningen med kort over hver enkelt etape og færgefart, som kan ses på her: http://www.sutterer.eu/
For nylig, den 18 november, svarede jeg her på siden på et spørgsmål om planlægning af Camino-vandring i Spanien. Og så faldt jeg efterfølgende over en hjemmeside, der havde en mere end detaljeret planlægning for en tur. Det er den tyske pilgrim Fred Mario Sutterer, der under navnet Mario d'Abruzzo er kendt på en række tysksprogede pilgrimsfora, som står for hjemmesiden. Mario d'Abruzzo har mange tusind kilometers pilgrimsvandring i Spanien, Frankrig og Tyskland bag sig. Næste gang, i april-maj 2019, har han så arrangeret en tur i Syditalien på 60 dage, som han kalder "Cinque Isole - Mario nel Isola di Sicilia", hvor turen går bl.a. til Messina → Palermo → Agrigento → San Vito lo Capo. Det har han lavet en film om - altså planlægningen med kort over hver enkelt etape og færgefart, som kan ses på her: http://www.sutterer.eu/
torsdag den 22. november 2018
Alder ingen hindring. Tag bare på Camino.
Der er efterhånden så megen service langs Camino Frances og Camino Portugues, at stor set alle - uanset alder og diverse småskavanker - kan klare at gå en Camino, hvis lysten er der.
Jeg er 73 år og har ikke gået Camino før, er jeg for gammel, lyder et spørgsmål fra en mand, der skriver, at han selv synes, at han med små daglige gåture holder sig i form. Nej, jeg tror sagtens, at en 73 årig kan gå Camino, og som den første tur vil jeg anbefale Camino Frances eller Camino Portugues.
Camino Frances begynder lige nord for Pyrenæerne i den franske pilgrimsby Jean Saint Pied de Port, og hvis turen over Pyrenæerne ser for anstrengende ud, er der intet til hinder for at begynde på den anden side af Pyrenæerne - f.eks Pamplona eller endnu tættere på Santiago. Nogen begynder i Burgos, hvor det de første mange dage går forholdsvis meget lidt op og ned.
Camino Portugues begynder formelt i Lissabon, men langt de fleste pilgrimme begynder i Porto, hvilket jeg også anbefaler pilgrimme, hvis det er den første tur.
Prøv at se på hjemmesiden www.gronze.com , den har højdekurver, antal kilometer mellem overnatningssteder og andre informationer, der kan hjælpe med at træffe et valg.
Og her kan jeg ikke dy mig for at vise et foto fra maj i år, som jeg vist nok har vist før, nemlig af amerikanske Kathie, der med sin rollator gik fra Astorga , ialt 270 km, til Santiago. Kathie var endnu ikke 73 år, men trods det tydelig gangbesværet. Jeg mødte hende første gang, da hun nærmest kravlede op af en ikke særlig stor stigning. Næste gang jeg så hende var i Santiago. Hun havde klaret det - og gået hele vejen med hjælp af en veninde og sin rollator.
Jeg er 73 år og har ikke gået Camino før, er jeg for gammel, lyder et spørgsmål fra en mand, der skriver, at han selv synes, at han med små daglige gåture holder sig i form. Nej, jeg tror sagtens, at en 73 årig kan gå Camino, og som den første tur vil jeg anbefale Camino Frances eller Camino Portugues.
Camino Frances begynder lige nord for Pyrenæerne i den franske pilgrimsby Jean Saint Pied de Port, og hvis turen over Pyrenæerne ser for anstrengende ud, er der intet til hinder for at begynde på den anden side af Pyrenæerne - f.eks Pamplona eller endnu tættere på Santiago. Nogen begynder i Burgos, hvor det de første mange dage går forholdsvis meget lidt op og ned.
Camino Portugues begynder formelt i Lissabon, men langt de fleste pilgrimme begynder i Porto, hvilket jeg også anbefaler pilgrimme, hvis det er den første tur.
Prøv at se på hjemmesiden www.gronze.com , den har højdekurver, antal kilometer mellem overnatningssteder og andre informationer, der kan hjælpe med at træffe et valg.
tirsdag den 20. november 2018
Via Künig, - ny variant på Camino Frances
Historikerne finder en ny variant af Camino Frances fra 1400-tallet, og nu vil lokale borgmestre lave nok en Camino Santiago.
Via Künig hedder en ny Camino Santiago, der skal gå fra Villa Franca uden om toppen ved O Cebreiro til Lugo og derfra af Camino Primitivo til Melide. Det er det spanske dagblad Dia rio de Leon, der har historien om en tysk pilgrimsguide udgivet i 1495 i Leipzig, skrevet af munken Herman Künig, der gik fra Tyskland til Santiago Compostella og retur. Bagefter skrev han en detaljeret guide om hele ruten fra Tyskland, og det er altså et forholdsvis meget lille stykke, der nu får navnet Via Künig. Som bliver en variant på Camino Frances
idet Herman Künig selv på grund af vintervejr ville gå uden om O Cebreio og derfor gik fra Villa Franca til Lugo via byerne As Nogais, Becerreá, Baralla og O Corgo. På et møde har borgmestre og andre interesserede nu besluttet at etablere en moderne pilgrimsrute denne vej, der får navnet Via Künig efter munken, der skrev pilgrimsguiden for over 500 år siden. (Tegningen her er fra Dia rio de Leon) Det meldes ikke, hvornår den nye rute er færdig, men den anden vinterruten uden om O Cebreiro, Camino Inverno, har - indtil nu - ikke fået den succes, som pilgrimsvennerne bag ruten forudså. Og med Via Künig er der lagt op til mere konkurrence mellem ruterne. Jeg tør dog godt spå, at historien med munken fra 1400-tallet, der skrev en deltaljeret guide til kommende pilgrimme, har alle muligheder for at give den nye/gamle del af Camino Frances en vis succes.
Via Künig hedder en ny Camino Santiago, der skal gå fra Villa Franca uden om toppen ved O Cebreiro til Lugo og derfra af Camino Primitivo til Melide. Det er det spanske dagblad Dia rio de Leon, der har historien om en tysk pilgrimsguide udgivet i 1495 i Leipzig, skrevet af munken Herman Künig, der gik fra Tyskland til Santiago Compostella og retur. Bagefter skrev han en detaljeret guide om hele ruten fra Tyskland, og det er altså et forholdsvis meget lille stykke, der nu får navnet Via Künig. Som bliver en variant på Camino Frances
søndag den 18. november 2018
Camino planlægning
Hvilken Camino skal jeg vælge ? Hvor langt går man om dagen ?, og hvordan kommer jeg til Caminoen ? Lyder nogle af en række spørgsmål, som en kommende pilgrim, der gerne vil afsted en gang i foråret, gerne vil have svar på.
De fleste svar, mener jeg, er givet her på siden tidligere, men her et forsøg på en sammenfatning, samt henvisninger til tidligere artikler.
Hvilken Camino skal jeg vælge ?
Det er selvfølgelig op til hver enkelt selv at afgøre, men jeg anbefaler fortsat Camino Frances, som den første.
Den kræver langt mindre planlægning end de andre Camino'er i Spanien. Men husk - uanset hvor god en form, du selv synes, du er i. Så er det en rigtig god ide at begynde at træne i god tid med daglige gåture fra 5 km daglig stigende til mindst 15 km daglig. Jeg har set mere end en ungersvend eller yngre kvinde gå mere eller mindre ned med vabler, småskader m.m. allerede efter 3-4 dage på ruten - også selvom de hjemme i Danmark flere gange om ugen løb en halv times tur gennem parken. Men du kan læse mere om de forskellige ruter her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/hvilken-camino-er-nemmest-og-svrrest.html , http://www.jakobsvejen.dk/2017/06/hvilken-camino-skal-jeg-vlge.html
Hvor langt går man om dagen ?
Det afhænger selvfølge af hvem man er. MEN hvis man ikke ønsker at få "nye Camino-venner" hver dag, er det en god ide at gå et sted omkring 25 op til 30 km daglig, hvor der hurtigt vil opstå et fællesskab med en del pilgrimme, der går nogenlunde samme dagetaper som en selv. Færre - især ældre, gangbesværede eller direkte handicappede går også Camino, men færre kilometer om dagen. Jeg mødte her i maj 2018 Kathie fra Florida på næstsidste etape før Santiago. Hun gik med rollator, havde taget turen af Camino Frances fra Astorga 270 km før Santiago og brugte 16 dage på det. Det er altså 17 km om dagen. Hun fik hjælp af veninden Monica, der skubbede bag på op af de værste bakker. Ja, de var seje at se på - de to damer, da jeg mødte dem på vej op af en bakke.
Og så er der hurtigløberne, der går til Santiago på 20-25 dage. Da jeg gik Camino Frances i foråret i år, planlagde jeg med 30 dage. Men selvom jeg er blevet en ældre herre, og min tur begyndte i sneslud og regn i Pyrenæerne, måtte jeg sætte dagsnormen ned, da jeg nærmede mig Santiago for ikke at komme ind på 27-28 dage. Jeg brugte 29 dage. Jeg har givet et længere svar på nøjagtig samme spørgsmål for snart 3 år siden, og svaret er efter min mening stadig brugbart; se her: http://www.jakobsvejen.dk/2016/01/hvad-lang-tid-tager-det-at-ga-caminoen.html
Hvordan kommer jeg til Caminoen ?
Fly, tog og bus. Og kombinationen afhænger af, hvilken rute man tager. Jeg anbefaler første tur fra Saint Jean Pied de Port, hvor man kan flyve til Paris, tage tog (TGV) eller fly derfra til Bayonne, hvorfra der går et lokaltog til Saint Jean Pied de Port. Det kan klares på een dag med ankomst lidt sent, men tids nok til et besøg på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port (et must), hvor du kan få at vide, hvordan vejret er i Pyrenæerne, så første etape kan planlægges rigtigt, samt få et pilgrimspas (Credential), samt kort over ruterne over Pyrenæerne og en meget detaljeret liste med alle herberger på hele vejen til Santiago. Angående fly: Jeg flyver IKKE med Ryan Air. Jeg har fløjet med flere forskellige andre selskaber bl.a. SAS, France Air, Iberia, samt Norwegian. Jeg er ved at blive lidt træt af Norwegian, som jeg også har set dårligt omtalt på en de større engelsksprogede pilgrimshjemmesider, fordi de hele tiden laver deres flyvetider om efter billetkøb, så man får problemer med skift undervejs. I foråret i år brugte jeg Air Frances til Caminoen (København-Paris/Paris - Bayonne), og Iberia - Norwegian hjem (Santiago-Madrid - Madrid-København). I efteråret brugte jeg Iberia både ud og hjem. Her gik jeg Camino del Salvador/Camino Primitivo m.m. Og flyruten hed: København - Barcelona/ Barcelona - Leon. Og retur: Santiago-Madrid/ Madrid-København. Altsammen på en billet. Praktisk og billigt. Det spanske busselskab, Alsa, har billige og hurtige ruter fra næsten alle større lufthavne til næsten alle større byer i Spanien. Hvilket jeg ofte har benyttet mig af.
De fleste svar, mener jeg, er givet her på siden tidligere, men her et forsøg på en sammenfatning, samt henvisninger til tidligere artikler.
Hvilken Camino skal jeg vælge ?
Det er selvfølgelig op til hver enkelt selv at afgøre, men jeg anbefaler fortsat Camino Frances, som den første.
Den kræver langt mindre planlægning end de andre Camino'er i Spanien. Men husk - uanset hvor god en form, du selv synes, du er i. Så er det en rigtig god ide at begynde at træne i god tid med daglige gåture fra 5 km daglig stigende til mindst 15 km daglig. Jeg har set mere end en ungersvend eller yngre kvinde gå mere eller mindre ned med vabler, småskader m.m. allerede efter 3-4 dage på ruten - også selvom de hjemme i Danmark flere gange om ugen løb en halv times tur gennem parken. Men du kan læse mere om de forskellige ruter her: http://www.jakobsvejen.dk/2018/05/hvilken-camino-er-nemmest-og-svrrest.html , http://www.jakobsvejen.dk/2017/06/hvilken-camino-skal-jeg-vlge.html
Hvor langt går man om dagen ?
Det afhænger selvfølge af hvem man er. MEN hvis man ikke ønsker at få "nye Camino-venner" hver dag, er det en god ide at gå et sted omkring 25 op til 30 km daglig, hvor der hurtigt vil opstå et fællesskab med en del pilgrimme, der går nogenlunde samme dagetaper som en selv. Færre - især ældre, gangbesværede eller direkte handicappede går også Camino, men færre kilometer om dagen. Jeg mødte her i maj 2018 Kathie fra Florida på næstsidste etape før Santiago. Hun gik med rollator, havde taget turen af Camino Frances fra Astorga 270 km før Santiago og brugte 16 dage på det. Det er altså 17 km om dagen. Hun fik hjælp af veninden Monica, der skubbede bag på op af de værste bakker. Ja, de var seje at se på - de to damer, da jeg mødte dem på vej op af en bakke.
Og så er der hurtigløberne, der går til Santiago på 20-25 dage. Da jeg gik Camino Frances i foråret i år, planlagde jeg med 30 dage. Men selvom jeg er blevet en ældre herre, og min tur begyndte i sneslud og regn i Pyrenæerne, måtte jeg sætte dagsnormen ned, da jeg nærmede mig Santiago for ikke at komme ind på 27-28 dage. Jeg brugte 29 dage. Jeg har givet et længere svar på nøjagtig samme spørgsmål for snart 3 år siden, og svaret er efter min mening stadig brugbart; se her: http://www.jakobsvejen.dk/2016/01/hvad-lang-tid-tager-det-at-ga-caminoen.html
Hvordan kommer jeg til Caminoen ?
Fly, tog og bus. Og kombinationen afhænger af, hvilken rute man tager. Jeg anbefaler første tur fra Saint Jean Pied de Port, hvor man kan flyve til Paris, tage tog (TGV) eller fly derfra til Bayonne, hvorfra der går et lokaltog til Saint Jean Pied de Port. Det kan klares på een dag med ankomst lidt sent, men tids nok til et besøg på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port (et must), hvor du kan få at vide, hvordan vejret er i Pyrenæerne, så første etape kan planlægges rigtigt, samt få et pilgrimspas (Credential), samt kort over ruterne over Pyrenæerne og en meget detaljeret liste med alle herberger på hele vejen til Santiago. Angående fly: Jeg flyver IKKE med Ryan Air. Jeg har fløjet med flere forskellige andre selskaber bl.a. SAS, France Air, Iberia, samt Norwegian. Jeg er ved at blive lidt træt af Norwegian, som jeg også har set dårligt omtalt på en de større engelsksprogede pilgrimshjemmesider, fordi de hele tiden laver deres flyvetider om efter billetkøb, så man får problemer med skift undervejs. I foråret i år brugte jeg Air Frances til Caminoen (København-Paris/Paris - Bayonne), og Iberia - Norwegian hjem (Santiago-Madrid - Madrid-København). I efteråret brugte jeg Iberia både ud og hjem. Her gik jeg Camino del Salvador/Camino Primitivo m.m. Og flyruten hed: København - Barcelona/ Barcelona - Leon. Og retur: Santiago-Madrid/ Madrid-København. Altsammen på en billet. Praktisk og billigt. Det spanske busselskab, Alsa, har billige og hurtige ruter fra næsten alle større lufthavne til næsten alle større byer i Spanien. Hvilket jeg ofte har benyttet mig af.
fredag den 16. november 2018
Camino Verde fra Lugo til Sobrado dos Monxes
Camino Verde er den lille ca 55 km uofficielle Camino mellem Camino Primitivo og Camino del Norte.
Det er ikke mange, men dog en del pilgrimme, der afslutter Camino Primitiv via Camino del Norte uden om Melide. Det er den spanske pilgrim, José Manuel Sánchez Grande, fra byen, Friol, der ligger midt imellem Lugo og Sobrado dos Monxes, der står bag den grønne rute, eller Camino Verde, som den kalde blandt spanske pilgrimme. Navnet har den fået, fordi José Manuel har lavet grønne pile mellem de officielle caminoer med de sædvanlige gule pile.
Det er ikke spor svært at finde vej mellem de to pilgrimsruter, og på Pension Benigno i Friol ca midtvejs på ruten (16 Euro for et enkeltværelse/30 Euro for et dobbelt), er de vant til at se pilgrimme, selvom det ikke sker hver dag. Ruten deles bedst op i to etaper 1) Lugo-Friol ca 29 km, og 2) Friol - Sobrado dos Monxes ca 25 km. Man kan dog vælge flere veje til Friol, og igen flere ruter fra Friol.
Her først den afmærkede rute A, der går fra Lugo langs floden, hvor man fortsætter langs floden når de gule pile drejer fra. Denne rute hedder: Lugo-Cotá-Friol, og der vil meget hurtigt komme grønne pile, som det er forholdsvis nemt at følge. Du kan se rute på kortet på dette link: https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/lugo-cota-friol-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-1-2-1076597
, som vi kan takkee José Manuel Sánchez Grande for. Rute A via Cota har dog et par problemer. For det første er der ingen pausesteder undervejs. Hvilket betyder, at dagens forplejning skal medbringes eller undværes, ligesom det ikke er muligt at få stempler til sit Compostella før Friol, og endelige forlyder det på nettet, at der i vinteren 2018-19 og hen på foråret vil være en del oplægning på vejen langs floden ud af Lugo, som kan gøre det vanskeligere at finde vej. (Det sidste har jeg dog kun hørt et sted og er ikke bekræftet).
Jeg gik selv rute B, som går via Boveda til Friol. Du kan se et kort over ruten her: https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/lugo-boveda-friol-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-1-2-1076630 . B-ruten er rimelig nem, selvom den ikke er afmærket hele vejen. Du følger de gule pile ud af Lugo ca 10 km fra byporten til O Burgo, hvor der der ca 100-150 meter fra ruten er et udmærket pausested med rimelig priser, samt mulighed for stempel. Efter pausen går du tilbage til stien (eller rettere vejen) med de gule pile, som du følger til første mulighed for at dreje til højre af en asfaltvej med plads til biler, der står et skilt mod Boveda, samt et skilt mod et museum med romerske ruiner.
(Foto fra denne rute) Du følger vejen som er meget lidt trafikeret - mod Boveda. Også selvom venlige lokale landmænd eller andre fortæller dig, at du er galt på den. Jeg blev stoppet to gange. Først af en sød landmand, der forsøgte at overbevise mig om, at jeg skulle en anden vej, og dernæst ca 2½ - 3 km senere, da Museumsmanden fra De romerske Ruiner kom ud og fortalte, at jeg var på gal vej. Ham troede jeg først på, men fortrød og gik tilbage og fortsatte mod LU-P2903 nogle få hundrede meter, hvor jeg mødte den første grønne pil 
og fulgte dem resten af vejen til Friol. Altså første vej til højre efter O Burgo mod Boveda og lige ud hele vejen til du når lokalvejen LU-P2903, hvor du drejer til venstre og straks rammer de grønne pile resten af vejen mod Friol. Den tyske guide, Rother Wanderführer, Camino Primitivo har en udmærket beskrivelse af denne rute, men på tysk. Og hjemmesiden https://www.caminodesantiago.me/community/resources/guide-to-o-cami%C3%B1o-verde-crossover-lugo-on-primitivo-to-sobrado-on-norte.508/ har en beskrivelse - om ikke helt så god - på engelsk.
Næste dag, Friol-Sobrado dos Monxes, har også flere muligheder. På pension Benigno har de gratis-kort liggende til pilgrimme med to ruter på. Begge ruter støder ind i Camino del Norte. Er vejret dårligt og ruterne lidt svære at gå på, kan du følge LU 934, der er lidt, men ikke meget befærdet, til du efter 10-12 km umiddelbart efter "provinsgrænsen" mellem Lugo og Coruna rammer Camino del Norte, der betyder at du går på en sti langs med asfaltvejen til du i O Meson rammer dages første cafe/bar-pausested. Herfra er det meget nemt. Du kan se to kort over dagens muligheder her https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/friol-laxe-sobrado-por-marco-das-pias-del-camino-primitivo-al-camino-norte-2-2-19415359 ; og her https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/friol-laxe-sobrado-por-foxo-do-cabrito-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-2-2-5098535 , på den sidst nævnte mulighed kommer du forholdsvis sent ind på Camino del Norte, men lige tids nok til at ramme baren O Meson.
Det er ikke mange, men dog en del pilgrimme, der afslutter Camino Primitiv via Camino del Norte uden om Melide. Det er den spanske pilgrim, José Manuel Sánchez Grande, fra byen, Friol, der ligger midt imellem Lugo og Sobrado dos Monxes, der står bag den grønne rute, eller Camino Verde, som den kalde blandt spanske pilgrimme. Navnet har den fået, fordi José Manuel har lavet grønne pile mellem de officielle caminoer med de sædvanlige gule pile.
Det er ikke spor svært at finde vej mellem de to pilgrimsruter, og på Pension Benigno i Friol ca midtvejs på ruten (16 Euro for et enkeltværelse/30 Euro for et dobbelt), er de vant til at se pilgrimme, selvom det ikke sker hver dag. Ruten deles bedst op i to etaper 1) Lugo-Friol ca 29 km, og 2) Friol - Sobrado dos Monxes ca 25 km. Man kan dog vælge flere veje til Friol, og igen flere ruter fra Friol.
Her først den afmærkede rute A, der går fra Lugo langs floden, hvor man fortsætter langs floden når de gule pile drejer fra. Denne rute hedder: Lugo-Cotá-Friol, og der vil meget hurtigt komme grønne pile, som det er forholdsvis nemt at følge. Du kan se rute på kortet på dette link: https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/lugo-cota-friol-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-1-2-1076597
, som vi kan takkee José Manuel Sánchez Grande for. Rute A via Cota har dog et par problemer. For det første er der ingen pausesteder undervejs. Hvilket betyder, at dagens forplejning skal medbringes eller undværes, ligesom det ikke er muligt at få stempler til sit Compostella før Friol, og endelige forlyder det på nettet, at der i vinteren 2018-19 og hen på foråret vil være en del oplægning på vejen langs floden ud af Lugo, som kan gøre det vanskeligere at finde vej. (Det sidste har jeg dog kun hørt et sted og er ikke bekræftet).
Jeg gik selv rute B, som går via Boveda til Friol. Du kan se et kort over ruten her: https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/lugo-boveda-friol-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-1-2-1076630 . B-ruten er rimelig nem, selvom den ikke er afmærket hele vejen. Du følger de gule pile ud af Lugo ca 10 km fra byporten til O Burgo, hvor der der ca 100-150 meter fra ruten er et udmærket pausested med rimelig priser, samt mulighed for stempel. Efter pausen går du tilbage til stien (eller rettere vejen) med de gule pile, som du følger til første mulighed for at dreje til højre af en asfaltvej med plads til biler, der står et skilt mod Boveda, samt et skilt mod et museum med romerske ruiner.
Næste dag, Friol-Sobrado dos Monxes, har også flere muligheder. På pension Benigno har de gratis-kort liggende til pilgrimme med to ruter på. Begge ruter støder ind i Camino del Norte. Er vejret dårligt og ruterne lidt svære at gå på, kan du følge LU 934, der er lidt, men ikke meget befærdet, til du efter 10-12 km umiddelbart efter "provinsgrænsen" mellem Lugo og Coruna rammer Camino del Norte, der betyder at du går på en sti langs med asfaltvejen til du i O Meson rammer dages første cafe/bar-pausested. Herfra er det meget nemt. Du kan se to kort over dagens muligheder her https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/friol-laxe-sobrado-por-marco-das-pias-del-camino-primitivo-al-camino-norte-2-2-19415359 ; og her https://es.wikiloc.com/rutas-senderismo/friol-laxe-sobrado-por-foxo-do-cabrito-del-camino-primitivo-al-camino-norte-de-santiago-2-2-5098535 , på den sidst nævnte mulighed kommer du forholdsvis sent ind på Camino del Norte, men lige tids nok til at ramme baren O Meson.
torsdag den 15. november 2018
Flygtning eller Pilgrim !
En amerikansk pilgrim funderer i et lille poetisk notat over forskellen mellem en flygtning/emigrant og en velorganiseret pilgrim.
Fornylig læste undertegnede et sted - jeg husker ikke hvor - at vi, den moderne tids pilgrimme, havde overskud både mentalt og økonomisk, og at vi mest af alt gik pilgrimsvandring for at realisere os selv og vore drømme. Den moderne pilgrim ofrer i modsætning til middelalderens pilgrim ingenting, ligesom det i dag - set i forhold til volden rundt i verden - er fuldstændig sikkert. Der er ingen reel fysisk farer på de europæiske pilgrimsstier.
Er dette billede sandt eller er det mere differentieret ? Ja, det er det ikke sådan at svare entydigt på.
Santiagopilgrim, Jill Gat fra New Mexico i USA, der har menneskestrømmende fra sydamerikanske lande med store problemer tæt på sin hverdag, ligesom den den fysiske grænse mellem Mexico og USA ligger lige "uden for døren", har på hjemmesiden www.caminodesantiago.me funderet over den store forskel, der er på flygtningen/emigranten og pilgrimmen - på trods af den lighed der er, idet begge to går langt fra et sted til et andet. Men alligevel vidt forskellig. Funderingerne er blevet til dette lille epos, som jeg kun kan oversætte dårligt fra engelsk/amerikansk, og derfor har valgt at lade blive stående her på siden i Jill Gatt's eget sprog. Jeg forsøger mig dog trods det med en (dårlig) oversættelse af hans konklusion, før I under den kan læse hele hans lille epos:
Jeg har gået meget langt, men jeg ved trods det, at jeg ikke kan sætte mig i deres sted. Ingen vil lykønske dem med deres "eventyr", som de sandsynligvis slet ikke har bedt om selv - men følte, at de skulle - gennemføre. Hvad vil der ske med dem, når de kommer frem til deres mål ? Vil nogen hilse den med glæde ? Mit hjerte går i stykker for disse mennesker.
Og her hele originalteksten:
When we start planning our Camino walks, we save up some money, try on different packs, experiment with footwear and sock combinations, discuss rain wear choices with others, look into booking accommodation ahead where there might not be many options. We look into Spanish SIM cards and hope there is good WiFi access so that we can keep in touch with our people back home. We expect to meet buddies along the way.
Lately in the US, there has been news about a "caravan" of people fleeing poverty and violence in Central America, currently traveling up through Mexico toward the United States border. We are talking about a journey of more than 3000 kilometers. There are similar refugee groups elsewhere in the world, leaving their homes (where, in most cases, many generations of their families have lived and died), heading off into the unknown because the conditions where they came from are that intolerable.
People are often impressed when I brag about how I walked 1000 kilometers. But with my Camino experience in mind, I am trying to picture the experiences of these desperate migrants.
Most of them likely don't have money "saved up" and aren't using ATMs along the way. There are many women, wearing thin-soled "ladies' shoes" and sometimes carrying babies or accompanying children. None of them can let knee pain or blisters delay them. There are no yellow arrows, no albergues, no camaraderie with others traveling the same route. Really, I don't know what they eat, where they sleep, or how they know what route to take. Sometimes they face hostility from others along the way or at their destination. They carry what they can, however they can carry it. They walk through weather they can't prepare for.
I have walked long distances, but I know I can't put myself in their shoes. Nobody will congratulate them on the adventure they probably didn't want to - but felt they needed to - undertake. Who knows what will happen and what will "greet" them when they reach their destinations. My heart breaks for these folks.
Jill Gat, New Mexico, USA.
Fornylig læste undertegnede et sted - jeg husker ikke hvor - at vi, den moderne tids pilgrimme, havde overskud både mentalt og økonomisk, og at vi mest af alt gik pilgrimsvandring for at realisere os selv og vore drømme. Den moderne pilgrim ofrer i modsætning til middelalderens pilgrim ingenting, ligesom det i dag - set i forhold til volden rundt i verden - er fuldstændig sikkert. Der er ingen reel fysisk farer på de europæiske pilgrimsstier.
Er dette billede sandt eller er det mere differentieret ? Ja, det er det ikke sådan at svare entydigt på.
Santiagopilgrim, Jill Gat fra New Mexico i USA, der har menneskestrømmende fra sydamerikanske lande med store problemer tæt på sin hverdag, ligesom den den fysiske grænse mellem Mexico og USA ligger lige "uden for døren", har på hjemmesiden www.caminodesantiago.me funderet over den store forskel, der er på flygtningen/emigranten og pilgrimmen - på trods af den lighed der er, idet begge to går langt fra et sted til et andet. Men alligevel vidt forskellig. Funderingerne er blevet til dette lille epos, som jeg kun kan oversætte dårligt fra engelsk/amerikansk, og derfor har valgt at lade blive stående her på siden i Jill Gatt's eget sprog. Jeg forsøger mig dog trods det med en (dårlig) oversættelse af hans konklusion, før I under den kan læse hele hans lille epos:
Jeg har gået meget langt, men jeg ved trods det, at jeg ikke kan sætte mig i deres sted. Ingen vil lykønske dem med deres "eventyr", som de sandsynligvis slet ikke har bedt om selv - men følte, at de skulle - gennemføre. Hvad vil der ske med dem, når de kommer frem til deres mål ? Vil nogen hilse den med glæde ? Mit hjerte går i stykker for disse mennesker.
Og her hele originalteksten:
When we start planning our Camino walks, we save up some money, try on different packs, experiment with footwear and sock combinations, discuss rain wear choices with others, look into booking accommodation ahead where there might not be many options. We look into Spanish SIM cards and hope there is good WiFi access so that we can keep in touch with our people back home. We expect to meet buddies along the way.
Lately in the US, there has been news about a "caravan" of people fleeing poverty and violence in Central America, currently traveling up through Mexico toward the United States border. We are talking about a journey of more than 3000 kilometers. There are similar refugee groups elsewhere in the world, leaving their homes (where, in most cases, many generations of their families have lived and died), heading off into the unknown because the conditions where they came from are that intolerable.
People are often impressed when I brag about how I walked 1000 kilometers. But with my Camino experience in mind, I am trying to picture the experiences of these desperate migrants.
Most of them likely don't have money "saved up" and aren't using ATMs along the way. There are many women, wearing thin-soled "ladies' shoes" and sometimes carrying babies or accompanying children. None of them can let knee pain or blisters delay them. There are no yellow arrows, no albergues, no camaraderie with others traveling the same route. Really, I don't know what they eat, where they sleep, or how they know what route to take. Sometimes they face hostility from others along the way or at their destination. They carry what they can, however they can carry it. They walk through weather they can't prepare for.
I have walked long distances, but I know I can't put myself in their shoes. Nobody will congratulate them on the adventure they probably didn't want to - but felt they needed to - undertake. Who knows what will happen and what will "greet" them when they reach their destinations. My heart breaks for these folks.
Jill Gat, New Mexico, USA.
mandag den 12. november 2018
Så er der sne i o Cebreiro
Årets første sne har lagt sig tungt i bjergene på grænsen mellem Leon og Galicien ved klostret i o Cebreiro. Det holder langt fra alle vinterpilgrimme tilbage, og på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me har de allerede vist denne vinters første snebillede. 
Det er muligt at gå af den såkaldte vinterpilgrimsrute, Camino inverno, der rammer Camino Sanabres, så man går i en stor bue uden om de højeste af bjergene ved o Cebreiro. Men det tyder på, at langt de fleste vinterpilgrimme på Camino Frances trodser vejret og går over alligevel. Det er dog sket, at redningsfolk har måttet hente forkomne pilgrimme, som er faret vild, ned fra bjergene. Så pas på derude ! Men smukt ser det ud.
søndag den 11. november 2018
Den lille franske Camino fra Le Puy
Den mest populære strækning på de mange jakobsveje, Chemin de Saint Jacques de Compostelle, er uden tvivl de ca dages gang fra Le Puy en Velay til det store kloster i middelalderbyen Conques.
"Den lille franske Camino" har jeg her på www.jakobsvejen.dk kaldt den del af middelalderruten Via Podiensis, der går fra Le Puy en Velay til Conques, det tager ca 10 dage - flere fortsætter dog syd på, nogle til Saint Jean Pied de Port og over 3.000 pilgrimme om året tager hele turen til Santiago de Compostella. Men Den lille franske Camino til Conques over Massif Central er en naturmæssig stor oplevelse, samtidig med at der er masser af pilgrimsliv, samt flere muligheder for messe eller andre kirkelige tilbud undervejs.
Jeg har lige fundet en nylig pilgrimsdagbog her fra oktober i år på den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me , hvor en pilgrim, der kalder sig longwei har skrevet om sin tur, som hun gennemførte på 10 dage plus transport i begge ender. Jeg vil herunder efter et par bemærkninger gengive de - efter min mening - vigtigste afsnit af beretningen.
Jeg har redigeret lidt i - amerikanske (tror jeg ) - 27-årige "longwei"s dagbog, idet der er nogle informationer, som ikke er så relevante for EU-borgere. Derudover har jeg et par bemærkninger Her:
Der er reglen - og ikke undtagelse, at pilgrimme spiser sammen om aftenen. På de fleste herberger er der en samlet pris (halvpension) for en seng, aftensmad og morgenmad. Longwei skriver, at hun klarede sig ganske udmærket uden at kunne fransk, hvilket kun er godt. Jeg tror dog - og det er kun min fornemmelse - at mange danske pilgrimme, uden nogen form for kendskab til fransk, kan føle sig en anelse ensomme på ruten. Men det interessante ved dagbogen er bl.a., at longwei mødte rigtig mange engelsktalende undervejs. Jeg har gået af samme etaper af Via Podiensis 2 gange i 2010 og 2014, og her var hovedsproget begge gange uden tvivl fransk, og to østrigere og en hollænder, som jeg mødte på mine ture følte sig sprogligt isoleret. En observation mere, som longwei ikke nævner. Franskmænd er - for en dansker - ualmindelig høflige. De prøver at indrage alle pilgrimme i fællesskabet, og det hjælper meget, hvis man lever op til franske høflighedsnormer. Altså hilser pænt Bonjour før man stiller et spørgsmål, beder om hjælp eller andet. Det er dog - i lidt større grad - blevet mere almindeligt for pilgrimme at sige du til hinanden end det var tidligere, men alle ikke-pilgrimme er man Des med end til andet er aftalt. Vi danskere kan ofte med vores noget frembrusende og direkte facon godt virke uhøflige på frankmænd - og for den sags skyld andre sydeuropæere.
Undertegnede har en foreløbig ide om - nok en gang - at gå over Massif Central i forsommeren 2019. Planlægningen er overhovedet ikke begyndt, men i baghovedet ligger en ide om at gå fra Le Puy til Lourdes, og jeg er begyndt lidt på min research. Hvis jeg støder på noget, som andre kan have glæde af at vide, vil jeg lave lidt små historier her på siden.
Men her en redigeret udgave af "longwei"s dagbog fra oktober i år (med et foto af middelalderbyen Conques taget fra bjergturen op og ud af byen videre mod Saint Jean Pied de Port i 2014 af undertegnede):
This was my itinerary:
11th to 22nd October
Day 0 - Travel to Le Puy from Lyon
Day 1 - Le Puy to Saint-Privat-d’Allier
Day 2 - Saint-Privat-d’Allier to Saugues
Day 3 - Saugues to Le Sauvage
Day 4 - Le Sauvage to Aumont-Aubrac (Skipped)
Day 5 - Aumont-Aubrac to Nasbinals (Skipped)
Day 6 - Nasbinals to Saint-Chély-d’Aubrac
Day 7 - Saint-Chély-d’Aubrac to Saint-Come-d’Olt
Day 8 - Saint-Come-d’Olt to Estaing
Day 9 - Estaing to Le Soulié
Day 10 - Le Soulié to Conques
Day 11 - Return to Lyon from Conques
Overall I had a great time on the walk and not too much difficulty.
Observations and tips:
- As everyone reports, the scenery is stunning beyond expectation. I found the first two days especially beautiful, though perhaps that is the effect of novelty.
- Le Puy-en-Velay is an absolutely magical town, try to spend at least half a day there, two nights would be relaxed and charmed.
- Don’t miss the evening pilgrim’s mass when you arrive in Conques
- If you’re approaching Le Puy-en-Velay from Lyon by train and have an interest in modernist architecture, Firminy is right between them on the way and is home to the Site Le Corbusier, including the church of Saint-Pierre, which is a must-see.
- Unfortunately I did not get to experience the desolation of the Aubrac as I missed the longer walking days on the plateau. People I met later along the way mentioned it as a highlight
- I’m 27 and not particularly fit but had no trouble walking from Le Puy to Saint-Privat-d’Allier and then to Saugues the next day. I didn’t find the route as a whole too challenging physically, though there were a fair few hills. My stages in the second half of the walk were all rather short. My weight is about 65kg and I think my pack fully loaded with water and food would have been around 7-8kg, so I was a bit over the 10% target but it was fine.
- Walking poles are an essential on this route - they take a lot of pressure off the knees and feet. The poles I took from home turned out to be broken but I was able to buy new ones the morning of my walk in the centre of Le Puy. Unfortunately the vast majority of people I ran into had no idea how to use their poles! To get the most out of them I recommend searching YouTube for some how-tos.
- I would recommend boots over shoes as well as the paths are fairly rocky.
- Google maps saved me from getting lost at least a couple of times, I could have quite easily gotten off track for an hour or more if I hadn’t been able to check the path. See if you can find a GPS solution for yourself that works offline if you are worried about this. Warning: the red and white markers mark for all GR paths, not just the GR65!
- Demographically speaking, a third of the pilgrims/walkers I met were French, a third Belgian and a third Canadian (not French Canadian). I was fortunate that I had English speaking company for good portions of the walk, mainly the Canadians and some of the Belgians. I’m 27 and I only met a single pilgrim younger than me, a 19 year old Parisian girl, everyone else was in their 30s to 80s I believe! All lovely, friendly and kind people.
- You can do this walk without speaking French, but it really helps to have a bit under your belt. I basically can’t understand anything a French speaker says to me in French but I can get my point across to them in very broken French. If the person you are talking to only speaks a tiny bit of English, then you can meet each other in the middle with mutually rudimentary and broken speech. This was a lot of fun! Other people have said around 80% of the people they met were French speakers, that seems roughly correct to me, but some of them, especially the younger ones, will also speak English reasonably well, or at least enough to help you out.
- I was lucky to have wonderful weather, no truly rainy days, and daily max temperatures between 12 and 25 C (colder on the Aubrac, warmer in the Lot valley). Early-mid October is a beautiful time to walk, with the autumn leaves.
- It’s better to book ahead the night before, or at least morning of, to avoid the stress of finding a gîte upon arrival. In the peak season places could be booked out, but as it was mid-October for me it was more common that the gîtes had already closed for the year. I approached three gîtes in Saint-Come-d’Olt that were all closed before ending up in a chambre-d’hotes, which was lovely accommodation but slightly pricier. The lovely Gîte Saint André in Saint-Chély closed for the year the night after I stayed there too!
- Following from the previous point, I personally wouldn’t try this walk any later than I did as most accommodation, services etc will be closed and the route will be very quiet, and the weather turns swiftly in late October.
Prettiest towns:
Le Puy-en-Velay
Saint-Privât-d’Allier
Saint-Come-d’Olt
Estaing
Conques
Recommended gîtes and accommodation:
Saint-André in Saint-Chély- the best!! Extremely cosy lounge, delicious dinner on a long table and the loveliest hosts.
Le Sauvage - Book this one as early as possible, it was booked out even this late in the season and some people had to walk to the next village
Bisquine du Jean in Saint-Come - this is the cute nautical themed chambre-d’hotes I stayed at, the host doesn’t speak English but will try and share his love of blues guitar with you regardless of any language barrier. No dinner available, but the most luxurious breakfast spread I had on the chemin, with a selection of homemade jams, local chestnut honey, a few pastries and a fantastic baguette.
Le Soulié - Relaxed donativo hillside retreat with a communal Christian hippie vibe. A good place to stay if it’s not too quiet or if you are with a group, especially if the weather is nice enough that you can enjoy the terrace.
"Den lille franske Camino" har jeg her på www.jakobsvejen.dk kaldt den del af middelalderruten Via Podiensis, der går fra Le Puy en Velay til Conques, det tager ca 10 dage - flere fortsætter dog syd på, nogle til Saint Jean Pied de Port og over 3.000 pilgrimme om året tager hele turen til Santiago de Compostella. Men Den lille franske Camino til Conques over Massif Central er en naturmæssig stor oplevelse, samtidig med at der er masser af pilgrimsliv, samt flere muligheder for messe eller andre kirkelige tilbud undervejs.
Jeg har lige fundet en nylig pilgrimsdagbog her fra oktober i år på den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me , hvor en pilgrim, der kalder sig longwei har skrevet om sin tur, som hun gennemførte på 10 dage plus transport i begge ender. Jeg vil herunder efter et par bemærkninger gengive de - efter min mening - vigtigste afsnit af beretningen.
Jeg har redigeret lidt i - amerikanske (tror jeg ) - 27-årige "longwei"s dagbog, idet der er nogle informationer, som ikke er så relevante for EU-borgere. Derudover har jeg et par bemærkninger Her:
Der er reglen - og ikke undtagelse, at pilgrimme spiser sammen om aftenen. På de fleste herberger er der en samlet pris (halvpension) for en seng, aftensmad og morgenmad. Longwei skriver, at hun klarede sig ganske udmærket uden at kunne fransk, hvilket kun er godt. Jeg tror dog - og det er kun min fornemmelse - at mange danske pilgrimme, uden nogen form for kendskab til fransk, kan føle sig en anelse ensomme på ruten. Men det interessante ved dagbogen er bl.a., at longwei mødte rigtig mange engelsktalende undervejs. Jeg har gået af samme etaper af Via Podiensis 2 gange i 2010 og 2014, og her var hovedsproget begge gange uden tvivl fransk, og to østrigere og en hollænder, som jeg mødte på mine ture følte sig sprogligt isoleret. En observation mere, som longwei ikke nævner. Franskmænd er - for en dansker - ualmindelig høflige. De prøver at indrage alle pilgrimme i fællesskabet, og det hjælper meget, hvis man lever op til franske høflighedsnormer. Altså hilser pænt Bonjour før man stiller et spørgsmål, beder om hjælp eller andet. Det er dog - i lidt større grad - blevet mere almindeligt for pilgrimme at sige du til hinanden end det var tidligere, men alle ikke-pilgrimme er man Des med end til andet er aftalt. Vi danskere kan ofte med vores noget frembrusende og direkte facon godt virke uhøflige på frankmænd - og for den sags skyld andre sydeuropæere.
Undertegnede har en foreløbig ide om - nok en gang - at gå over Massif Central i forsommeren 2019. Planlægningen er overhovedet ikke begyndt, men i baghovedet ligger en ide om at gå fra Le Puy til Lourdes, og jeg er begyndt lidt på min research. Hvis jeg støder på noget, som andre kan have glæde af at vide, vil jeg lave lidt små historier her på siden.
This was my itinerary:
11th to 22nd October
Day 0 - Travel to Le Puy from Lyon
Day 1 - Le Puy to Saint-Privat-d’Allier
Day 2 - Saint-Privat-d’Allier to Saugues
Day 3 - Saugues to Le Sauvage
Day 4 - Le Sauvage to Aumont-Aubrac (Skipped)
Day 5 - Aumont-Aubrac to Nasbinals (Skipped)
Day 6 - Nasbinals to Saint-Chély-d’Aubrac
Day 7 - Saint-Chély-d’Aubrac to Saint-Come-d’Olt
Day 8 - Saint-Come-d’Olt to Estaing
Day 9 - Estaing to Le Soulié
Day 10 - Le Soulié to Conques
Day 11 - Return to Lyon from Conques
Overall I had a great time on the walk and not too much difficulty.
Observations and tips:
- As everyone reports, the scenery is stunning beyond expectation. I found the first two days especially beautiful, though perhaps that is the effect of novelty.
- Le Puy-en-Velay is an absolutely magical town, try to spend at least half a day there, two nights would be relaxed and charmed.
- Don’t miss the evening pilgrim’s mass when you arrive in Conques
- If you’re approaching Le Puy-en-Velay from Lyon by train and have an interest in modernist architecture, Firminy is right between them on the way and is home to the Site Le Corbusier, including the church of Saint-Pierre, which is a must-see.
- Unfortunately I did not get to experience the desolation of the Aubrac as I missed the longer walking days on the plateau. People I met later along the way mentioned it as a highlight
- I’m 27 and not particularly fit but had no trouble walking from Le Puy to Saint-Privat-d’Allier and then to Saugues the next day. I didn’t find the route as a whole too challenging physically, though there were a fair few hills. My stages in the second half of the walk were all rather short. My weight is about 65kg and I think my pack fully loaded with water and food would have been around 7-8kg, so I was a bit over the 10% target but it was fine.
- Walking poles are an essential on this route - they take a lot of pressure off the knees and feet. The poles I took from home turned out to be broken but I was able to buy new ones the morning of my walk in the centre of Le Puy. Unfortunately the vast majority of people I ran into had no idea how to use their poles! To get the most out of them I recommend searching YouTube for some how-tos.
- I would recommend boots over shoes as well as the paths are fairly rocky.
- Google maps saved me from getting lost at least a couple of times, I could have quite easily gotten off track for an hour or more if I hadn’t been able to check the path. See if you can find a GPS solution for yourself that works offline if you are worried about this. Warning: the red and white markers mark for all GR paths, not just the GR65!
- Demographically speaking, a third of the pilgrims/walkers I met were French, a third Belgian and a third Canadian (not French Canadian). I was fortunate that I had English speaking company for good portions of the walk, mainly the Canadians and some of the Belgians. I’m 27 and I only met a single pilgrim younger than me, a 19 year old Parisian girl, everyone else was in their 30s to 80s I believe! All lovely, friendly and kind people.
- You can do this walk without speaking French, but it really helps to have a bit under your belt. I basically can’t understand anything a French speaker says to me in French but I can get my point across to them in very broken French. If the person you are talking to only speaks a tiny bit of English, then you can meet each other in the middle with mutually rudimentary and broken speech. This was a lot of fun! Other people have said around 80% of the people they met were French speakers, that seems roughly correct to me, but some of them, especially the younger ones, will also speak English reasonably well, or at least enough to help you out.
- I was lucky to have wonderful weather, no truly rainy days, and daily max temperatures between 12 and 25 C (colder on the Aubrac, warmer in the Lot valley). Early-mid October is a beautiful time to walk, with the autumn leaves.
- It’s better to book ahead the night before, or at least morning of, to avoid the stress of finding a gîte upon arrival. In the peak season places could be booked out, but as it was mid-October for me it was more common that the gîtes had already closed for the year. I approached three gîtes in Saint-Come-d’Olt that were all closed before ending up in a chambre-d’hotes, which was lovely accommodation but slightly pricier. The lovely Gîte Saint André in Saint-Chély closed for the year the night after I stayed there too!
- Following from the previous point, I personally wouldn’t try this walk any later than I did as most accommodation, services etc will be closed and the route will be very quiet, and the weather turns swiftly in late October.
Prettiest towns:
Le Puy-en-Velay
Saint-Privât-d’Allier
Saint-Come-d’Olt
Estaing
Conques
Recommended gîtes and accommodation:
Saint-André in Saint-Chély- the best!! Extremely cosy lounge, delicious dinner on a long table and the loveliest hosts.
Le Sauvage - Book this one as early as possible, it was booked out even this late in the season and some people had to walk to the next village
Bisquine du Jean in Saint-Come - this is the cute nautical themed chambre-d’hotes I stayed at, the host doesn’t speak English but will try and share his love of blues guitar with you regardless of any language barrier. No dinner available, but the most luxurious breakfast spread I had on the chemin, with a selection of homemade jams, local chestnut honey, a few pastries and a fantastic baguette.
Le Soulié - Relaxed donativo hillside retreat with a communal Christian hippie vibe. A good place to stay if it’s not too quiet or if you are with a group, especially if the weather is nice enough that you can enjoy the terrace.
torsdag den 8. november 2018
Fransk pilgrimskalender
I Frankrig er det både muligt at gå pilgrimsvandring alene eller melde sig til fælles pilgrimsvandringer hen over året.
I Frankrig findes der - som i Spanien - et utal af pilgrimsforeninger, ligesom kirker og klostre står bag en række pilgrimsinitiativer. Det er ikke nogen tilfældighed, at den nye pilgrimstrend i Europa ikke - som mange tror - begyndte i Spanien, men i Frankrig. Og det var oven i købet en mindre gruppe franske pilgrimme, der under en overnatning i klostret i o Cebreiro på Camino Frances på grænsen til Galicien på deres vej til Santiago, som gav præsten på stedet, Don Elias, ideen til de gule pile, vi nu kender fra hele Spanien. På den franske hjemmeside, https://www.pelerin.com/, prøver de at samle en hel del af de pilgrimsaktiviteter, der foregår i Frankrig, og det er muligt for alle at melde sig til - også pilgrimme herfra landet. Du kan følge mulighederne på pilgrimskalenderen, L'agenda des chemins, på dette link: https://www.pelerin.com/Pelerinages/L-agenda-des-chemins
I Frankrig findes der - som i Spanien - et utal af pilgrimsforeninger, ligesom kirker og klostre står bag en række pilgrimsinitiativer. Det er ikke nogen tilfældighed, at den nye pilgrimstrend i Europa ikke - som mange tror - begyndte i Spanien, men i Frankrig. Og det var oven i købet en mindre gruppe franske pilgrimme, der under en overnatning i klostret i o Cebreiro på Camino Frances på grænsen til Galicien på deres vej til Santiago, som gav præsten på stedet, Don Elias, ideen til de gule pile, vi nu kender fra hele Spanien. På den franske hjemmeside, https://www.pelerin.com/, prøver de at samle en hel del af de pilgrimsaktiviteter, der foregår i Frankrig, og det er muligt for alle at melde sig til - også pilgrimme herfra landet. Du kan følge mulighederne på pilgrimskalenderen, L'agenda des chemins, på dette link: https://www.pelerin.com/Pelerinages/L-agenda-des-chemins
tirsdag den 6. november 2018
Så er vinterherbergerne på nettet
Det er muligt at gå hele Camino Frances om vinteren og overnatte på herberger undervejs. Det kan være vanskeligt på flere af de andre pilgrimsruter i Spanien, men sandelig også andre steder i Europa, hvor langt de fleste herberg og overnatningssteder lukker ned. Hjemmesiden http://www.aprinca.com er begyndt at opdatere vinterherbergerne hvert år i november, og her på www.jakobsvejen.dk har vi fået information om, at den skulle være klar nu. Se her http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/ , hvis du har lyst til at gå Camino Frances fra nu af og til ind i slut marts. Påsken, hvor stort set alle herberger igen har åbent, falder sent i 2019.
NB: Bemærk; at der ud for flere af herberger er opgivet telefonnumre, og at de, der står for herbergerne flere steder, gerne vil have en opringning fra pilgrimme, der vil overnatte. Der kan stå: Se recomienda reservar ( Det anbefales at reservere) eller Reserva necesaria (Det er nødvendigt at reservere i forvejen)
NB: Bemærk; at der ud for flere af herberger er opgivet telefonnumre, og at de, der står for herbergerne flere steder, gerne vil have en opringning fra pilgrimme, der vil overnatte. Der kan stå: Se recomienda reservar ( Det anbefales at reservere) eller Reserva necesaria (Det er nødvendigt at reservere i forvejen)
mandag den 5. november 2018
Lidt pilgrimsstatistik for 2018
Stor set hver eneste dag i 2018 har der været flere pilgrimme end nogensinde før på Camino de Santiago-ruterne i Spanien.
Selvom pilgrimsstatistik langt fra er spændende læsning for de fleste pilgrimme, der bare vil afsted, giver de spanske opgørelse over antallet af Santiagopilgrimme en ide om, hvordan pilgrimsbevægelsen fra 1980erne til i dag har spredt sig over det meste af Europa, så det nu nærmest ligner en massebevægelse. Motiverne for at gå er meget delte, men i følge opgørelserne fra pilgrimskontoret i Santiago er antallet af Santiago-Pilgrimme, der går primært af religiøse grunde steget hvert evigt eneste år. Samtidig med at mere sporadiske undersøgelser her i Danmark tyder på, at kun et mindretal af danskerne har religiøse motiver til at gå pilgrimsvandring. Det er stadig - så vidt undertegnede ved - kun i Santiago, at de fører detaljeret statistik. (Kender nogen til andre opgørelse, hører jeg meget gerne fra dem.)
Her hvor "hovedpilgrimssæsonen" er slut, kan man af Santiago-statistikken se følgende: Til og med november har 317.170 fået udleveret et Compostella (bevis for pilgrimsfærden)i 2019. I fjor kom der i samme periode 290.797 pilgrimme ind til Santiago. I hele 2018 blev det til 301.006, så rekorden fra i fjor er slået.
Der er altså i år - indtil nu - kommet ca 950 pilgrimme ind i gennemsnit pr. dag til Santiago, hvor de står rigtig længe tålmodigt i kø og venter på at få et Compostella. Og det er et gennemsnit, der svinger fra flere tusind til nogle få hundrede, men fornemmelsen af pilgrimme overalt i byen har altså belæg i statistikken. Her et foto fra køen foran pilgrimskontoret fra oktober i år.
Dernæst den væsentligste ændring i pilgrimsprofilen, nemlig de mange kvindelige pilgrim, så der nu er mærkbart flere kvinder end mænd, nemlig 4.000 flere til og med opgørelsen i november. Ja, og hvis vi sammenligner med f.eks. 1990, var der det år 3.267 mandlige pilgrimme og 1.634 kvindelige. Det samlede antal af pilgrimme er eksploderet i antal, og kønsfordelingen er væsentlige anderledes end tidligere.
Selvom pilgrimsstatistik langt fra er spændende læsning for de fleste pilgrimme, der bare vil afsted, giver de spanske opgørelse over antallet af Santiagopilgrimme en ide om, hvordan pilgrimsbevægelsen fra 1980erne til i dag har spredt sig over det meste af Europa, så det nu nærmest ligner en massebevægelse. Motiverne for at gå er meget delte, men i følge opgørelserne fra pilgrimskontoret i Santiago er antallet af Santiago-Pilgrimme, der går primært af religiøse grunde steget hvert evigt eneste år. Samtidig med at mere sporadiske undersøgelser her i Danmark tyder på, at kun et mindretal af danskerne har religiøse motiver til at gå pilgrimsvandring. Det er stadig - så vidt undertegnede ved - kun i Santiago, at de fører detaljeret statistik. (Kender nogen til andre opgørelse, hører jeg meget gerne fra dem.)
Her hvor "hovedpilgrimssæsonen" er slut, kan man af Santiago-statistikken se følgende: Til og med november har 317.170 fået udleveret et Compostella (bevis for pilgrimsfærden)i 2019. I fjor kom der i samme periode 290.797 pilgrimme ind til Santiago. I hele 2018 blev det til 301.006, så rekorden fra i fjor er slået.
Dernæst den væsentligste ændring i pilgrimsprofilen, nemlig de mange kvindelige pilgrim, så der nu er mærkbart flere kvinder end mænd, nemlig 4.000 flere til og med opgørelsen i november. Ja, og hvis vi sammenligner med f.eks. 1990, var der det år 3.267 mandlige pilgrimme og 1.634 kvindelige. Det samlede antal af pilgrimme er eksploderet i antal, og kønsfordelingen er væsentlige anderledes end tidligere.
søndag den 4. november 2018
Pilgrimstræf på fredag
Du kan stadig nå at tilmelde dig pilgrimstræffet på fredag i Sankt Ansgar katolske domkirke i Bredgade i København.
En mindre gruppe Santiagopilgrimme med primært katolsk baggrund har de seneste fire år arrangeret pilgrimstræf to gange årligt i katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Pilgrimsræffet er for alle uanset konfession, og mange ikke-katolikker har deltaget gennem årerne. Næste træf er på fredag, den 9. november kl. 17.00 i Sankt Ansgar Domkirke, Bredgade 64 i København, hvor der først er messe og derefter samvær med et kort pilgrimsoplæg i menighedssalen. Denne gang fortæller en førstegangspilgrim, Kenni Alsen, om sin tur på Camino Frances i foråret i år. Derefter spiser man sammen og udveksler erfaringer om pilgrimsvandring, pilgrimsruter, udstyr, pakning og hvad man har lyst eller behov for at tale om. Der vil være både nye og meget erfarne pilgrimme tilstede, der har gået mange tusind kilometer på diverse pilgrimsstier. Der plejer kun at være en 15-20 pilgrimme med, så der er god plads for spørgsmål om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmelding nu en af de nærmeste dage. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com.
Billedet er fra San Salvador-korset på toppen af Collado del Cantode la Tusa (1.568 m) taget den 23. september i år. Camino del Salvador er en af de få pilgrimsruter i Spanien, der ikke har Santiago som endemål. Den går fra Leon til Oviedo, men mange pilgrimme på San Salvador fortsætter herefter af Camino Primitivo til Santiago.
En mindre gruppe Santiagopilgrimme med primært katolsk baggrund har de seneste fire år arrangeret pilgrimstræf to gange årligt i katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Pilgrimsræffet er for alle uanset konfession, og mange ikke-katolikker har deltaget gennem årerne. Næste træf er på fredag, den 9. november kl. 17.00 i Sankt Ansgar Domkirke, Bredgade 64 i København, hvor der først er messe og derefter samvær med et kort pilgrimsoplæg i menighedssalen. Denne gang fortæller en førstegangspilgrim, Kenni Alsen, om sin tur på Camino Frances i foråret i år. Derefter spiser man sammen og udveksler erfaringer om pilgrimsvandring, pilgrimsruter, udstyr, pakning og hvad man har lyst eller behov for at tale om. Der vil være både nye og meget erfarne pilgrimme tilstede, der har gået mange tusind kilometer på diverse pilgrimsstier. Der plejer kun at være en 15-20 pilgrimme med, så der er god plads for spørgsmål om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmelding nu en af de nærmeste dage. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com.
fredag den 2. november 2018
Stadig flere kvinder går til Santiago
Antallet af pilgrimme, der går til Santiago i september-oktober steg eksplosivt i 2018, men pilgrimsvejene, de går af, er forskellige.
52 % eller 42.771 af september og oktobers Santiagopilgrimme i år var kvinder, viser opgørelsen fra pilgrimskontoret i Santiago, mens der var 39.937 mandlige pilgrimme. Tendensen fra i fjor, hvor kvinderne kom i flertal i de samme måneder, viser sig altså at holde. Samlet set steg antallet af pilgrimme i de to måneder med næsten 9.000 ( eller 12 %) set i forhold til 2017.
Men der er en del forskelle i forhold til tidligere. Langt færre (forholdsvis) går af Camino Frances samlet. Og de, der går langt, er for alvor begyndt at vælge andre ruter til Santiago. Camino Portogues, primært af kystruten, stiger eksplosivt. Og der er flere på både Camino del Norte og Camino Primitivo.
Der er sket et fald (godt nok meget lille) i antallet af pilgrimme, der begynder i Saint Jean Pied de Port, idet 9.641 pilgrimme kom ind til Santiago i fjor i september og oktober efter at have gået fra Saint Jean Pied de Port. I år drejer det sig om 9.493 pilgrimme, hvilket skal ses i forhold til at det samlede antal pilgrimme i de to måneder er steget med næsten 9.000.
Så statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago viser primært følgende ændringer i pilgrimsmønstret: "Alternativruterne" til Camino Frances får stadig flere og flere pilgrimme, mens antallet af pilgrimme på Camino Frances stagnerer, og at et klart flertal af det samlede antal pilgrimme i efterårsmånederne nu er kvinder.
Og så vil jeg godt tilføje mine egne - langt fra skudsikre - observationer. Jeg gik Camino Frances i april-maj i foråret i år, og det var min erfaring, at der var langt flere kvinder på ruten end mænd. I september-oktober gik jeg Camino San Salvador og Camino Primitivo, og her var der en rimelig stor overvægt af mænd, ligesom jeg kun mødte et fåtal af førstegangspilgrimme. En stor del havde erfaringer fra andre ruter. Fotoet er fra 8 oktober i år på næstsidste etape af Camino Frances ca 30 km før Santiago, hvor der er pilgrimme på stien i en næsten uendelig lang række.
52 % eller 42.771 af september og oktobers Santiagopilgrimme i år var kvinder, viser opgørelsen fra pilgrimskontoret i Santiago, mens der var 39.937 mandlige pilgrimme. Tendensen fra i fjor, hvor kvinderne kom i flertal i de samme måneder, viser sig altså at holde. Samlet set steg antallet af pilgrimme i de to måneder med næsten 9.000 ( eller 12 %) set i forhold til 2017.
Men der er en del forskelle i forhold til tidligere. Langt færre (forholdsvis) går af Camino Frances samlet. Og de, der går langt, er for alvor begyndt at vælge andre ruter til Santiago. Camino Portogues, primært af kystruten, stiger eksplosivt. Og der er flere på både Camino del Norte og Camino Primitivo.
Der er sket et fald (godt nok meget lille) i antallet af pilgrimme, der begynder i Saint Jean Pied de Port, idet 9.641 pilgrimme kom ind til Santiago i fjor i september og oktober efter at have gået fra Saint Jean Pied de Port. I år drejer det sig om 9.493 pilgrimme, hvilket skal ses i forhold til at det samlede antal pilgrimme i de to måneder er steget med næsten 9.000.
Så statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago viser primært følgende ændringer i pilgrimsmønstret: "Alternativruterne" til Camino Frances får stadig flere og flere pilgrimme, mens antallet af pilgrimme på Camino Frances stagnerer, og at et klart flertal af det samlede antal pilgrimme i efterårsmånederne nu er kvinder.
Abonner på:
Opslag (Atom)