"Den glemte pilgrimsrute" kaldes Camino Olvidado, der går fra Burgos på Camino del Norte til Villa Franca/eller Ponferrada.
Der reetableres flere og flere pilgrimsruter i Spanien - flere kaldt "glemte Caminoer", og en af de nyeste er Camino Olvidado, der forbinder Camino del Norte med Camino Frances, og hvor man undervejs ved la Robla passerer Camino del Salvador. Ruten går fra Bilbao ved Kysten i Nord til Ponferrada eller Villa Franca på Camino Frances ca 6 - 8 etaper før Santiago de Compostella. Det har ikke været muligt for undertegnede at finde tal på, hvor mange pilgrimme, der benytter ruten, der så småt er begyndt at blive brugt af pilgrimme i eftersommeren og efteråret i år. Men ønsket hos nogle pilgrimme for at gå af stier, hvor der ikke er så mange pilgrimme kombineret med spanske pilgrimsforeninger, der har kaster sig over at reetablere mere eller mindre glemte ruter, passer sammen. Camino Olvidado er på ca 480 km og fordelt på ca 18 etaper. Ruten skulle være brugt af Jakobspilgrimme i middelalderen, forholdsvis tidligt efter at Sankt Jakobs grav blev fundet i starten af 800-tallet. Ruten går i kanten af bjergene og specielt mellem år 900 og år 1200 skiftede pilgrimmene ofte rute til Santiago de Compostella - alt efter hvad der netop nu var mest sikkert - krigene mellem herskerne, Mauerne (muslimerene) i Syd og den kristne konge i Asturien i nordvest flyttede hele tiden geografisk placering. Derfor valgte nogle pilgrimme fra Europa (Frankrig) at gå over Pyrenæerne ved Erun, gå lidt langs kysten og fortsætte på tværs over Nordspanien til ridderbyen Ponferrada eller pilgrimsbyen Villa Franca del Bierzo. Da flere og flere områder af Spanien fra nord mod syd blev genvundet af kristne styrker, begyndte Camino Olvidado at gå i glemmebogen, idet Camino Frances blev den mest sikre og mest benyttede vej til Santiago. Men nu er middelalderruten Camino Olvidado reetableret, men stadig i sin vorden.
Du kan læse mere om ruten på flere spanske hjemmesider bl.a. her https://www.pilgrim.es/el-camino-olvidado/ , der også har forslag til etapedeling, ligesom hjemmesiden http://www.elcaminoolvidado.com/ , der drives rutens pilgrimsforening, som også har Credential (pilgrimspas). Den engelske sprogede hjemmeside /www.caminodesantiago.me har en engelsksproget lidt primitiv guide med overnatningsmuligheder og andre services langs ruten, som du kan hente her https://www.caminodesantiago.me/community/attachments/camino-olvidado-from-bilbao-may-2018-pdf.49193/ . Det kan godt være, at du skal registrere dig for at komme ind og trykke guiden ud.
I efteråret gik jeg af Camino del Salvador, der i løbet af meget få år, er blevet populær, og Camino Olvidado, tror jeg , har de samme muligheder, idet en del mere erfarne pilgrimme har det med gerne at ville prøve nye muligheder, hvis bare ikke det er alt for nyt, sådan at forstå, at spanske pilgrimsvenner/pilgrimsforeninger har etableret ruten med afmærkning, samt overnatningssteder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar