Frankrig har - som andre europæiske lande - mange pilgrimsruter. Den næstmest benyttede er Arles-ruten/ Via Tolosana.
En pilgrimsveteran efterlyser overnatningslister til Arles-ruten (Via Tolosana), der som navnet siger, går fra Arles i Provence til Santiago via Somportpasset i Pyrenæerne. Dens middelaldernavn Via Tolosana fortæller, at ruten passerer Touluse inden den rammer Oloron Saint Marie, hvor opstigningen direkte syd mod Somportpasset begynder, hvorefter ruten skifter navn til Via Aragones (langs floden af samme navn) til Puente La Reina, hvor den forenes med Camino Frances.
I Frankrig er det altid en god ide at alliere sig med guiden, MiamMiamDodo, der har stort set alle overnatningslister med. Den kan købes via nettet, men vejer godt i rygsækken. Kan man nøjes med mindre er her et link: http://www.xacobeo.fr/ZE1.02.Arles_gites.htm , der har rigtig mange overnatningssteder. Skal man gå i maj/juni kan det - desværre - være nødvendigt at sikre sig overnatningsplads undervejs en til to etaper forud. Et andet link med mange informationer om ruten findes her: http://chemindarles.free.fr/carte_FR.php
Jeg har selv gået ruten i 2015, så du kan også læse min lille beskrivelse her på www.jakobsvejen.dk under Europæiske Pilgrimsveje. På forårets pilgrimstræf, der omtales her på siden (læs om mødet under mandag, den 14. januar ) vil der iøvrigt være et lille oplæg om pilgrimsvandring i Frankrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar