Med en stigning i antallet af pilgrimme på 1.000 % i løbet af forholdsvis få år er kystvejen fra Porto til Santiago ved at blive det helt store hit.
For 15 år siden begyndte nogle få pilgrimme at gå fra Porto til Santiago langs kysten. Men bl.a. manglende overnatningsmulighed og dårlig eller ingen afmærkning betød, at det stadig var middelalderruten ( i dag benævnt Centralruten), der blev benyttet. I 2010 blev det til 1.114 pilgrimme på et år på kystruten, og i fjor i 2018 var de 13.841 - en stigning på over 1.000 procent på forholdsvis få år.
Den engelske pilgrim John Brierley, der tidligere har udgivet - nok den mest benyttede pilgrimsguide for Camino Portugues fra Lissabon til Santiago, har i år lavet en ny guide, der er ret så omfattende, nemlig en pilgrimsguide fra Lissabon til Santiago, der har alle varianterne med: Lisbon - Porto - Santiago / Camino Central, Camino De La Costa, Variente Espiritual & Senda Litoral.
Guiden er på 256 sider og vejer 227 gram. Guiden er på engelsk.
Og lidt statistik her fra vintermånederne fra pilgrimskontoret i Saniago. I dec/jan/feb i vinter kom der samlet 1.375 ind til Santiago, der har gået af centralruten(den traditionelle) fra Portugal, mens 207 har gået af kystruten. Her et næsten 3 år gammelt billede af en pilgrim på vej ud af Porto langs kysten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar