6.409 pilgrimme har bedt om et compostella på pilgrimskontoret i Santiago denne vinter. Det er 300 færre end i fjor.
Mens der set over hele året er blevet væsentlig flere pilgrimme, der går til Santiago de Compostella, er der sket en opbremsning i antallet af vinterpilgrimme denne vinter set i forhold til vinteren 2017/18, hvor der gik 6.702 pilgrimme til Santiago. I de netop passerede vintermåneder blev det knapt 300 eller 4,4 % færre pilgrimme, idet 6.409 har meldt sig på pilgrimskontoret. Pilgrimmenes profil ligner den fra de seneste års vintre. Der er langt flere mandlige pilgrimme om vinteren end resten af året, og de er gennemsnitligt langt yngre ( 1/4 af alle pilgrimme oplyser, at de er under uddannelse), ligesom pilgrimme fra Sydkorea antalsmæssigt er langt i overtal ( ca 1/3) blandt ikke-spanske pilgrimme. Spanske pilgrimme er dog stadig langt de fleste på caminoerne, idet 4 ud af hver 10 pilgrimme er spanske - også om vinteren. Men de spanske pilgrimme går - som regel - en kortere pilgrimsfærd målt i kilometer. Idet langt de fleste koreanere går af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port, mens mange spaniere går fra Sarria, Tui eller Logo kun ca 100 km før Santiago.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar