fredag den 10. maj 2019

Pilgrimsesser på mange sprog i Santiago

Nu er pilgrimssæsonen for alvor i gang, og det samme er de mange tilbud om kirkelige betjening i Santiago på flere sprog. Igen i år bliver der anglikansk søndagsgudstjeneste.
Herunder et forsøg på at informere om de mange kirkelige tilbud, der er sat i gang i denne pilgrimssæson.
Den daglige store pilgrimsmesse er flyttet fra katedralen (der er under restaurering) til San Fransisco, og den holdes hver dag kl. 12.00. Katedralen er åben for besøg til Apostlen Jakobs grav hver dag fra kl. 9.00 til 20.00. Og fotoet her er taget fra netop en pilgrimsmesse i San Fransisco lidt tidligere i år. Kirken blev bygget, efter at Franz af Assisi gik på pilgrimsfærd til Santiago de Compostela for lige godt 800 år siden.

Derudover tilbydes der i løbet af dagen og aftenen et - næsten - utal af messer, her først listen med messer på andre sprog end spansk:
Først messerne i kapellet i pilgrimshuset i Rúa Carretas nummer 33:
8,30 messe på fransk;
9,30 messe på engelsk efterfulgt af bøn
17,30 Taize Gudstjeneste på engelsk og spansk.
I San Fiz de Solovio:
8,00 messe på tysk
9,30 messe på polsk
10,30 messe på italiensk.
Derudover læses det lejlighedsvis messe på andre sprog (dog ikke skandinaviske). Hvis du vil vide mere, så spørg på pilgrimskontoret i pilgrimshuset.
Messerne på spansk foregår i flere kirker og stort set hele dagen, her listen:
7,30 Igrexa de Santa María Salomé (Rúa Nova nr 31)
10,00 Santa María Salomé
(12,00 som før nævnt i San Francisco)
18,00 Santa María Salomé (kun lørdag og søndage)
19,00 Santa María Salomé
19,00 ( fra 1. juni) San Fiz de Solovio specielt for pilgrimme
20,00 ( fra 1. juni) Pilgrimsbøn San Fiz de Solovio
Økumeniske gudstjenester vil blive holdt lejlighedsvis i Iglesia de Santa Susana, der ligger i den store park lige uden for centrum/middelalderbyen. Spørg nærmere på pilgrimskontoret.
10,00 om søndagen ( fra den 12 maj); anglikansk Gudstjeneste (Church of England) ligeledes i Iglesia de Santa Susana.
11,00 1. søndag hver måned Ortodoks Gudstjeneste, - også i Iglesia de Santa Susana





Ingen kommentarer:

Send en kommentar