Der er stadig flere pilgrimme, der begynder deres tur mod Santiago i Frankrigs mest kendte valfartsby, Lourdes.
Der er to veje over Pyrenæerne, hvis du vælger at begynde din pilgrimsfærd mod Santiago de Compostela i Lourdes, der er et af verdens mest besøgte Maria valfartssteder. Der er dagligt flere tusinde andagssøgende i grotten i Lourdes, hvor Jomfru Maria viste sig i 1858 for den 14-årige Bernadette Soubirous. Nu findes der også et pilgrimskontor for Santiagopilgrimme i byen, hvor det er muligt at få pilgrimspas og gode råd med på vejen på den ca 950 km lange tur via Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostela. Det er i øvrigt også muligt at tage turen over Somportpasset i stedet for via Saint Jean Pied de Port, men turen over Somportpasset er en del længere. Så i denne omgang følgende om turen mod Saint Jean Pied de Port, der er på ca 155 km:
Turen kan deles i 7 etaper med mulighed for overnatning til nogenlunde rimelige priser undervejs:
1) Lourdes - Asson ( ca 24 km)
2) Asson - Arudy (ca 20 km )
3) Arudy - Oloron-Sainte-Marie ( ca 24 km)
4) Oloron-Sainte-Marie - L'Hôpital-Saint-Blaise (23 km)
5) L'Hôpital-Saint-Blaise - Mauléon-Licharre (17 km)
6) Mauléon-Licharre - Saint-Just-Ibarre ( ca 22 km)
7) Saint-Just-Ibarre - Saint-Jean-Pied-de-Port ( ca 24 km)
(Her et foto af afmærkningen på vej ud af det store valfartsområde i Lourdes) Disse 7 etaper er både hvad angår kilometer og højdekurver til at overkomme og på mange måder en god træning, før den lidt hårde tur fra Saint Jean Pied de Port over Pyrenæerne til Roncevalles (Rolandsdalen). I Lourdes er det ligeledes muligt at købe guide, ligesom flere hjemmesider ( bl.a. den spanske www.gronze.com) har lister med herberger og service langs ruten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar