Den oprindelige historiske pilgrimsvej på Nordruten uden om havnebyen Ribadeo er nu reetableret. Og den spanske hjemmeside www.gronze.com har nu den oprindelige rute med som alternativ med kort og overnatningsmuligheder.
Tilbage til middelalderen, kan man kalde den trend, som især veteranpilgrimme i Spanien forsøger at tale for, når den ene historiske pilgrimsvej efter den anden pludselig er at finde på diverse pilgrimshjemmesider. Nu er det kommet til et ret skelsættende forslag efter ca 26. etape af Camino del Norte, hvor stort set alle pilgrimme i nyere tid ( bl.a. undertegnede) har gået langs kysten og taget broen over fjorden til den forholdsvis store by, Ribadeo, hvor man passerer den over en kilometer lange bro, Puente de los Santos, der blev indviet i 1987.
Men nu slår den spanske hjemmeside www.gronze.com på tromme for en alternativ rute, nemlig langs fjorden ind i landet og tilbage igen mod kysten. Du kan læse www.gronze.com's omsumering af argumenter for de forskellige ruter her : https://www.gronze.com/etapa/caridad/ribadeo/al-loro
Her et resume i min - måske ikke helt korrekte - oversættelse:
De pilgrimme, der nyder at gå alene i bjergene og i landdistrikterne, men med accept af færre pilgrimsservices (kroer, herberger m.m.) undervejs, bør vælge den historiske rute gennem Vegadeo. Den forholdvis nye rute via Ribadeo giver dig muligheden for at gå tæt på kysten, og her er der langt flere pilgrimsservice, ligesom turen via Ribadeo er 6,1 km kortere.
Endvidere skulle den etablerede pilgrimsrute langs kysten værre nemmere at gå end middelalderruten, der har langt flere op- og nedstigninger i smukke bjerge.
Den middelalderlige rute er blevet til tre dages "variante" på www.gronze.com, og du kan starte med at se ruten, samt en detaljeret beskrivelse, her: https://www.gronze.com/etapa/caridad/vegadeo/recorrido
Undertegnede har IKKE gået middelalderruten langs fjorden, men turen tættere på havet, så det bliver altså et foto fra stien forholdsvis kort før broen; Puente de los Santos, ved Ribadeo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar