Via Francigena - Verdens Kulturarv ?

Foreningerne bag Via Francigena forsøger at blive Verdenskulturarv. Men der oplyses ikke noget om forbedringer af service langs ruten for de gående pilgrimme.
I efteråret regner vi med at være klar med en ansøgning til Unesco om at gøre Via Francigena til Verdenskulturarv, siger formanden for Den europæiske Sammenslutning om Via Francigena, italieneren Luca Brusch til Vatican News. Pilgrimsruten Via Francigena går fra Sydengland (Canterbury) gennem Frankrig og Schweiz ned gennem Italien med Peters Grav i Peterskirken i Rom som endemål.
De første pilgrimme menes at være gået den vej i slutningen af 500-tallet, og i 900-tallet udgav ærkebiskop Sigerich af Canterbury en guide med en beskrivelse af vejen mod Rom.
Du kan læse hele historien her: https://www.vaticannews.va/it/mondo/news/2019-08/via-francigena-candidatura-a-patrimonio-unesco.html
Pilgrimsruten Via Francigena har ligesom andre pilgrimsruter i Europa oplevet en renæssance siden det blev "moderne" igen at gå af Camino Frances (Caminoen/Jakobsvejen) mod Santiago de Compostela i 1980erne. En trend der stadig holder sig med en stigning i antallet af pilgrimme hvert år.

Pilgrimme, der går til Rom siger dog stadig, at de de sidste etaper gennem Lazio (Regionen Rom ligger i) ikke er nær så godt afmærket og sikker for pilgrimme at gå på, som resten af den lange rute. Ligesom de "klager over" dyr overnatning. I artiklen om ansøgningen til Unesco står der intet om nye planer, investeringer i selve pilgrimsruten. (Fotoet er fra Viterbo, der ligger ca 4-5 etaper/110 km. før Peterskirken.

Via de la Plata - den uforanderlige

Via de la Plata (sølvruten) er stagneret i antallet af pilgrimme, og den er den af caminoerne/jakobsvejene i Spanien, der er stort set uforandret de seneste 10 år.
I 2012 gik der 8.163 pilgrimme til Santiago af Via de la Plata, og 2.287 (over 1/4) af dem var begyndt i Sevilla. De 8.163 ialt udgjorde godt 4,2 % af det samlede antal pilgrimme på lidt over 192.000, der fik et Compostella det år. I fjor (2018) var der 9.127 pilgrimme på Via de la Plata af næsten 330.000 pilgrimme, der bad om et compostela, men de udgjorde "kun" knapt 2,8 % - altså næstern et uændret antal pilgrimme på Via de la Plata, men en stadig mindre del af det samlede antal pilgrimme. Via de la Plata er altså et reelt alternativ til de mange pilgrimme, jeg læser, hører eller som spørger, hvor kan jeg gå pilgrimsvandring uden at have en fornemmelse, at der er trængsel alle steder. I øvrigt var 2.017 pilgrimme begyndt i Sevilla - altså færre end i 2012.
Det er pilgrimsforeningen El Espíritu de Santi, der står for herberget i Tabara, netop på Camino Sanabres (forlængelsen af Via de la Plata), der i en større artikel i seneste nummer af bladet El Espíritu de Santi, der gør opmærksom på, at Via de la Plata er pilgrimsruten for de pilgrimme, der ønsker ro og fordybelse. Du kan læse hele bladet her: https://tuvozdigital.com/wp-content/uploads/2019/08/revista-N63-N64-2019.pdf
El Espíritu de Santi har også en artikel med en opgørelse over antallet af pilgrimme med alder og nationalitet, der i juni og juli i år har overnattet på herberget i Tabara. Og statistikken herfra bekræfter de formodninger, som undertegnede har om en profil på den typiske Via de la Plata - pilgrim. Der er flest ældre mænd, og de er primært fra Spanien eller Europa. Kvinder er i mindretal, og der er kun meget få pilgrimme fra USA - altså et helt andet billede, end det der nu er gængs på Camino Frances, og efterhånden også på Camino Portugues. Her opgørelsen:
I juni 220 pilgrimme, her af 66 kvinder og 154 mænd, 104 af pilgrimmene var spaniere, 95 europæere og kun 8 pilgrimme fra USA. 158 af junis pilgrimme i Tabara var over 50 år.
I juli stort set det samme billede, af 145 overnattende pilgrimme var 37 kvinder, 108 var mænd. Der var 65 spaniere og 64 europæere (iøvrigt heraf 5 danskere), og kun 7 fra USA. Dog proventvis lidt færre ældre, idet "kun" 64 var over 50 år. Men der går generelt færre ældre i juli og august, samt i vintermånederne på alle pilgrimsruterne i Spanien.

Så min konklusion af statistikken fra El Espíritu de Santi er rimelig klar: Via de la Plata gås i dag primært af spaniere eller europæere, og heraf er langt de fleste halvgamle mænd. Jeg har selv gået Via de la Plata to gange, og jeg var/er prototypen på ovennævnte. (På billedet Padre Blas, der står for herberget Parroquia de Santa María i Fuenterroble de Salvatierra, på vej til kirke med en flok pilgrimme, der passer perfekt i beskrivelsen overfor, flest ældre mænd.)

Ingen entre til Katedralen i Santiago

Alle skal have mulighed for at komme ind i Helligdomen, siger Santiagos ærkebiskop Julián Barrio.
Sålænge Julián Barrio er ærkebiskop i Santiago de Compostela kommer entre til Katedralen ikke på tale, siger katedralens dekan Segundo Pérez i følge den spanske avis (galiciske) el Correo Gallego. Udtalelsen faldt for nylig under en reception i Pilgrimskontoret i Santiago, hvor det blev oplyst, at der hver evig eneste dag kommer flere og flere ind i katedralen dagligt, og at det indimellem er svært at komme frem. Santiago Katedralen får hver dag besøg af flere tusinde mennesker, og antallet vokser hele tiden.
Trods det at mange mener, at Santiago er overvældet med pilgrimme - for mange pilgrimme, overvejer den katolske kirke ikke muligheden for at tage entre af de besøgende til katedralen. I Hvert fald ikke så længe den nuværende ærkebiskop sidder i embedet vil dette spørgsmål blive rejst. Vi skal IKKE fratage nogen muligheden for at besøge Katedralen, mener ærkebiskop Julián Barrio altså i følge dekanen Segundo Pérez, der har kontakten til de mange vandrende pilgrimme, der kommer til Santiago.
Ved samme lejlighed oplyste Segundo Pérez, at Botafumeiro'en (Det store røgelseskar) i Katedralen vil komme til at fungere igen i begyndelsen af 2020.
Det er i de seneste 10-15 år blevet mere og mere almindeligt at tage entre for besøg i Katedralerne i Spanien.
Ærkebiskop Julián Barrio Barrio er 73 år og blev udnævnt til ærkebiskop i 1996.
Personlig kommentar: Jeg håber, at Julián Barrio Barrio holder meget længe i embedet som ærkebiskop.

Væggelus - en fortsættelse fra i går

Walisiske Lucy er stadig på Caminoen - trods væggelusangreb - og hun fik i aftes al den hjælp hun behøvede i Rabanal hos Confraternity of Saint James.
Jeg synes lige, at I skulle have fortsættelsen af væggelus-historien fra i går. For der er godt nyt i den forstand, at walisiske Lucy fik hjælp af de frivillige hospitaleros i Refugio Gaucelmo, der ligger lige overfor kirken, og som nabo til det lille benedektinerkloster i Rabanal. Turen fra Santibáñez de Valdeiglesias til Rabanal er på ca 32 km med en stigning til sidst. Her Lucys egen beretning:
CAMINO FRANCES HOSTEL in SANTIBANEZ DE VALDEIGLESIA DID NOT CARE! I insisted on the washing and drying, not them. Their washer and dryer were only 40degrees, therefore futile regarding bed bugs. I did not get excited or angry about it. In fact, I was more concerned for other future pilgrims than myself.
On the contrary, I could not have been met with a better, more responsible, loving, caring reception than at GAUCELMO IN RABANAL yesterday night. 🌟🌟🌟🌟🌟
On arrival I told them about my problem as I was totally covered in bites. They kicked into action....
-They isolated me immediately.
-They gave me clean clothes to change into
-They completely emptied my backpack and put it with my boots in a sealed black bag in the sun with killer spray over night
-They washed all of my clothes and belongings with stitching
-They tumbled dried everything at 69degrees
-They made me a lovely cup of tea
-They were kind and proactive
-They gave me plastic bags to put all of my other things in
-They were responsible
-They followed the process in the hospitalero guidebook
-They took the matter very seriously
-They cared about me, other pilgrims and minimising risk in their albergue
-BRILLIANT!!! Wonderful Camino Angels💕😇
-The total opposite to CAMINO FRANCES HOSTEL in SANTIBANEZ DE VALDEIGLESIA
WHERE THERE IS CLEARLY A BED BUG PROBLEM
The irony is that the uncaring hostel cost €10, which they would not refund, and the priceless service at GAUCELMO was donativo.

Væggelus på Caminoen

Bed Bugs: I was told that this is part of the way and not their problem, skriver walisisk pilgrim, der lige nu ner på Camino Frances
Væggelus er et af de store problemer for caminovandring i Spanien. På mange herberger forsøger de at gøre noget ved problemet, men man hører desværre også ofte historier, som denne, der lige nu er at læse på https://www.caminodesantiago.me . Oplevelsen er gengivet af walisiske Lucy, der ordret skriver følgende:
Could not sleep
Bitten all over
Found live bed bug
Took photo, captured bug in container & took video footage of it on bed
Staff at albergue won’t wake up to help me
Need to boil my belongings
Took bed bug precautions pre & during my trip
Inspected bed yesterday upon arrival
Camino Frances Hostel
Santibanez de Valdeiglesias
They didn’t seem bothered- a concern
They gladly let me hot wash and hot dry my clothes
Og så tilføjer hun lakonisk:
I was told that this is part of the way and not their problem!
Og selvfølgelig er det også herbergernes problem. Jeg har aldrig overnattet i det pågældende private herberg, Albergue Camino Francés i byen Santibáñez de Valdeiglesias der ligger ca 5 km efter byen Hospital de Órbigo i retning mod Astorga. Det er min subjektive fornemmelse, at nogle private herberger er bange for at få omsætningen (fortjenesten) til at falde på grund af væggelus, og at de håber problemet forsvinder, hvis de benægter dets eksistens eller slår det hen, som den walisiske pilgrim Lucy her beskriver. I Frankrig har de langs de store pilgrimsruter, Via de Podiensis (le Puy) og via Tolosana (Arles) gjort et kæmpearbejde - også på de private herberger - for at komme ondet til livs. Og det er stort set lykkedes. Her hører man aldrig om nye væggelusangreb, men en masse om forebyggelse.
Kommentar: Jeg kan kun råde pilgrimme til at holde sig fra herberger, der ikke tager problemet alvorligt og advarer andre pilgrimme, hvis de støder på den slags herberger. Manglende indtægter kan forhåbentlig få nogen til at vågne op.

84 redningsaktioner på Napoleonsruten i år

Hver 3. dag siden nytår har brandvæsnet i Navarra måtte hente pilgrimme ned fra Pyrenæerne på pilgrimsstien mlem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles.
Der er nu i nordspanske medier kommet flere detaljer frem om redningsaktionen i søndags, hvor 20 irske pilgrimme måtte give op på Napoleonsruten tæt ved bjerget Lepoeder.(Og omtalt her på www.jakobsvejen.dk i går) Her et lille sammendrag af de informationer, der kan læses på denne hjemmeside: https://www.noticiasdenavarra.com/2019/08/20/sociedad/navarra/la-niebla-que-cego-a-20-irlandeses-en-lepoeder
Det er 84. gang i indeværende kalender år 2019, at bjergredningsmandskab fra Brandvæsnet i Navarra har måtte gå i bjergene for at hjælpe pilgrimme. De 20 irske pilgrimme befandt sig i 1.430 meters højde i tæt tåge og i 10 plus grader, da de blev hentet ned. De 20 pilgrimme var med et irsk "rejse-pilgrimsselskab", Camino by The Way, der havde sørget for bagagetransport. De forlod Saint Jean Pied de Port ved 8 tiden om morgenen og var ved Orisson, hvor de holdt pause ved 11-tiden. De var imidlertid væsentlig længere om at nå toppen end forventet, og de var i følge artiklen (samt de fotos undertegnede har set på nettet) slet ikke klædt på til de kun 10 graders varme, der var på toppen, ligesom tåge og småregn gør pilgrimmene våde.
I følge den spanske avis: https://www.diariodenavarra.es/noticias/navarra/2019/08/19/una-veintena-peregrinos-rescatados-roncesvalles-661707-300.html var nogle af pilgrimmene i flip flops-sandaler.
Ja, 84 redningsaktioner siden 1. januar taler for sig selv. Der går en hel del pilgrimme over Pyrenæerne uden at være forbedredt tilstrækkeligt, og i dette tilfælde en større gruppe, der oven i købet havde betalt et firma for at guide dem over.

20 irske pilgrimme hentet ned af Pyrenæerne

Tåge, regn og kulde fik 20 irske santiagopilgrimme til i søndags at opgive at fortsætte af Napoleonsruten på egen hånd. Brandvæsnet måtte hjælpe dem.
Pyrenæerne er lumske - også i august, hvilket 20 irske pilgrimme måtte sande i søndags. I følge Pamplona Actual måtte 20 irske pilgrimme på vej til Santiago søndag ved 18-tiden opgive at gå selv tæt på det højeste punkt, Lepoeder, mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Pilgrimmene frøs, og regn og tåge gjode det ikke lettere for dem at komme frem. Du kan læse hele historien her: https://pamplonaactual.com/rescatados-una-veintena-de-peregrinos-perdidos-en-el-paso-de-lepoeder/
Pilgrimmene, der fuldstændig havde undervurderet, hvad det kræver at gå over Pyrenæerne, var meget kolde og dødtrætte. Men kunne dog selv slå alarm og bede om hjælp. Og som sædvanlig var det Bomberos del parque de Auritz/Burguete (Brandvæsnet i Auritz/Burguete), der måtte træde til og gå i bjergene for at hjælpe pilgrimme ned.

Camino Aragonés - en anden start på Camino Frances

Turen over eller fra Somportpasset til Camino Frances giver en mindre "hektisk" start på pilgrimsfærden.
En - måske - kommende pilgrim vil gerne vide forskellen på at begynde pilgrimsfærden til Santiago i Somportpasset i stedet for, som de fleste i Saint Jean Pied de Port. Og der er stor forskel.
Jeg har kun gået over Somportpasset een gang, mens jeg har passeret Saint Jean Pied de Port efterhånden en hel del gange. Men turen over (eller fra) Somportpasset kan varmt anbefales. Jeg har tidligere skrevet flere gange om starten i Saint Jean Pioed de Port, så her lidt mere om Jakobsvejen/Caminoen fra Somportpasset, der har fået navn efter floden Aragonés, Camino Aragonés .
Jeg anbefaler, at du begynder i Oloron-Sainte-Marie i Frankrig ved foden af Pyrenæerne. Herfra er der ca 60 km op til toppen (1.640 meter), og det tager - for de fleste - tre dage. Der er herberger undervejs. Herfra går man dog lidt ned af bjerget for at overnatte i Canfranc-Estación.

Turen op går gennem frodigt skovlandskab, mens turen ned på den anden side er mindre grøn. Men et meget flot tur på begge sider af passet. Fra det højeste punkt til Puente la Reina er der ca 140 km, som de fleste deler i 6 etaper. Det er muligt at lave en par alternative sving undervejs til diverse klostre. Landskabet er - for de fleste - fantastisk med store varitationer. Der er pænt med herberger, og selvom ruten er langt mindre benyttet end turen over Lepoeder (Napoleonsruten), er der nok pilgrimme til at der er pilgrimsfællesskaber og pilgrimsliv.
Den mest kendte tyske pilgrimsguideforfatter, Raimund Joos, har lagt sin guide ud på nettet, som kan læses her:http://www.camino-de-santiago.de/Camino-Aragones.htm

Svagtseende på Caminoen

Ved hjælp af GPS og 3 D-lyde skal svagtseende og blinde nu kunne gå dele af Camino Frances.
Der er nu lavet en særlig GPS, der sammen med 3D-lyde, skal gøre det muligt for dårligt seende at gå dele af Camino Frances, oplyser Info Bierzo, https://www.infobierzo.com/temas/obras-camino-santiago/. Undertegnede forstår ikke helt teknikken bag denne nye mulighed, så eventuelt interesserede må selv søge yderligere information.
Det er Fundación ONCE og Microsoft, den spanske regering, foreningen af kommuner langs Camino Frances, den spanske pilgrimsforening, Asociación de Amigos del Camino, der står bag projektet.
Og så en lille selvoplevelse. Da jeg i oktober 2018 gik bjergruten San Salvador og Camino Primitivo mødte jeg en ung tysk pilgrim, Blanka, som var døvstum. Hun talte med andre ved at skrive på et stykke papir. Jeg - og andre pilgrimme - var fuld af beundring over, at denne meget smukke, hele tiden smilende, unge kvinde kunne gå en skrap bjergcamino uden at kunne høre og tale. Men det kunne hun. Vi boede flere nætter på samme herberg, og hun virkede til at være i ualmindelig fin form, men ensomt syntes man, at det måtte være. Jeg har en enkelt gang på det sidste stykke før Santiago mødt en blind pilgrim, men han havde en "hjælpepilgrim" med. Pilgrimme i rullestol har jeg set flere gange.

Lang kø til Pórtico da Gloria.

Et af Santiagokatedralens absolut største atraktioner, Pórtico da Gloria, er der ikke længere garanti for at se som pilgrim.
Pórtico da Gloria - den oprindelige hovedindgang til Katedralen i Santiago de Compostela har været et absolut most for pilgrimmene siden, den blev rejst mellem 1168 og 1188. Portalen blev bygget som en del af den nye Katedral, som det kristne kongedømme Leon stod bag, efter at mauerne (muslimerne) havde angrebet Santiago i 997 og brændt den oprindelige kirke ned. Den nye Katedral skulle stå som et kæmpe kristent monument vendt mod muslimerne i syd.

Og Pórtico da Gloria er en fantastisk del af katedralen, der viser middelalderkirkens syn på verden. Øverst på portalen, der bærer selve den fysiske kirke, sider Vorherre Jesus Kristus, lige under i en lang række, hans apostle, med apostlen Jakob som den fremmeste. Derefter følger "utallige" helgener, og nederst pilgrimme og "almindelige kristne", men fjerner man pilgrimmene og de "almindelige kristne" vælter portalen og kirken. Symbolikken er ikke til at tage fejl.
Og netop her ved Pórtico da Gloria har pilgrimmene ved ankomsten til Santiago siden slutningen af 11 tallet, altså i over 800 år, stået og sat deres hånd nederst på portalen for at understrege, at en hver pilgrim, der kom ind til Santiago var med til at bære kirken, troen og hele kristendommen.
Nu er hele herligheden restaureret (og det har været dyrt), og man skal af en særlig indgang for at komme ind og se Pórtico da Gloria, desværre. Man kan bestille billet på nettet i forvejen, og i følge et nyligt indslag i en Galicisk lokal TV-station: http://www.crtvg.es/informativos/peregrinos-e-turistas-agardan-longas-colas-na-catedral-de-santiago-4168509?fbclid=IwAR0e7IWWOP7x6S64jSxlEpdvYI1QDFahDAPXO8sJJeZuf5ULSWD_wl4L8aY , skal man helst være på tasterne på Katedralens hjemmeside 2 uger før ankomsten til Santiago. En pilgrim, der nylig gik til Santiago, oplyser dog, at hun kom ind uden at have forudbestilt, men efter over en times ventetid.

Ja, den tid er forbi, hvor pilgrimmene bare, som på billedet fra 2006, på vej ind i Katedralen gik forbi Pórtico da Gloria, kiggede op på det fantastiske værk og satte hånden på pillen, som millioner af pilgrimme har gjort gennem over 800 år.

"Compostela" for pilgrimstur til Rom og Assisi

Det er også muligt at få en certifikat, hvis du går til Rom eller Assisi. I Assisi kan du endda få et til dit kæledyr.
Langt de fleste pilgrimme, der går til Santiago de Compostela, går på pilgrimskontoret, når de ankommer for at bede om et compostela (en slags bevis/certifikat for veludført pilgrimsvandring). Det kræver, at pilgrimmen har gyldigt pilgrimspas (Credential) og har gået de sidste 100 km til Santiago til fods ( eller cyklet det dobbelte). Pilgrimspasset skal have to stempler pr. vandrerdag i passet fra de sidste 100 km.
Rom: Men hvad mange pilgrimme ikke ved, er; at det også er muligt at få et certifikat, hvis man går til Rom. De fleste går af middelalderruten Via Francigena, der begynder i Canterbury i Sydengland og via Frankrig, Schweiz og Italien ender i Rom efter ca 1.800 km. Man behøver dog langtfra at gå hele vejen. Her kræves det ligeledes, at man har gyldigt pilgrimspas (Credenziale), og at man har gået de sidste 150 km før Rom eller cyklet 400 km. Certifikatet (compostelaet) har et meget langt navn: "Testimonium Peregrinationis Peractae ad limina Petri", og henviser til indgangen/nedgangen til Peter og Pouls grave under Peterskirken.
Certifikatet og/eller pilgrimspasset/Credenziale giver endvidere ret til gratis overnatning to nætter på pilgrimsherberget i Trastevere.
Assisi: Alle pilgrimme, der besøger den hellige Franz og den hellige Claras grave i Assisi har mulighed for at få et såkaldt "Chartula Peregrini", og det uanset om du går, cykler, tager med fly, tog og/eller bil til Assisi. Chartula Peregrini er et åndeligt "certifikat" og kræver ikke nogen fysisk aktivitet. Men det er( som noget forholdsvis nyt) også muligt at få et særligt Chartula Peregrini, der gives til de pilgrimme, der har gået eller cyklet til Assisi. Her gælder de samme betingelser, som på vejen til Sankt Jakobs Grav, Santiago de Compostela. 100 km for gående og 200 km for cyklende. De fleste pilgrimme går af den forholdsvis nyetablerede pilgrimsvej fra La Verna til Assisi, Cammino di San Francesco di Assisi/ la Via di Francesco. Men i Assisi har de derudover et særligt certikat. Den hellige Franz er kendt som "dyreres ven", og hvis du har de firbenede kæledyr med til Assisi kan du modtage et særligt "kæledyrscertifikat", hvor udstederne endda skriver navnet på dyret.

Tysk pilgrimsplanlægning !

Tyske Fred Mario Sutterer har gået af flere pilgrimsveje i Europa end de fleste. Og hans planlægning er meget detaljeret.
Jeg falder jævnligt over en anden pilgrims hjemmeside, som jeg bliver benovet over. Det skete også her fornylig, da jeg ved et tilfælde ramte tyske Fred Mario Sutterers hjemmeside: https://sutterer.eu/index.html , som giver et hav af praktiske information om pilgrimsvandring - også om vandring i Italien. I foråret 2020 planlægger Fred Mario Sutterer at gå i det sydlige Portugal af "Caminho Histórico Rota Vicentina", og det er allerede planlagt. Det er en bjergrute på 220 km med 2.910 m i samlet opstigning og 3.020 m ned igen, så værsgo: Det er ikke bare !
Du kan læse hele planlægningen designet af Mario d'Abruzzo, som Fred Mario Sutterer kalder sig i pilgrimskredse: https://sutterer.eu/2020/rota_vicentina/index.html

Saint Jean Pied de Port - Roncesvalles - højdekurver

"Caminoen" over Pyrenæerne kan være ret så hård ved ben og fødder, og for mange pilgrimme er det første etape af Camino Santiago.
Jeg skal gå Caminoen i efteråret fra Frankrig og hører meget om, hvor hårdt det er at gå af den såkaldte Napoleonsrute. Kan man gå en anden vej ?, lyder spørgsmålet. Svaret er ja, der er to afmærkede pilgrimsstier over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port (Frankrig) til Roncesvalles (Spanien). Ingen af dem vil jeg kalde "nemme", men der er stor forskel. (Nederst i artiklen en tegning, der sammenligner højdekurverne på de to muligheder.)
1) Der er den såkaldte Napoleonsrute, som de fleste helst vil gå, der passerer det højeste punkt ved Col Lepoeder (1.430 meters højde). Napolenonsruten er på 24,2 kms længde, men det er først og fremmest højdeforskellen, og ikke kilometerne, der gør den til en anstrengende oplevelse. Derfor anbefaler jeg altid, at pilgrimme ved ankomsten til Saint Jean Pied de Port - IKKE sover i byen første nat, men tager den første bid af etapen over, små 8 km - og ikke mindst - 800 højdemeter op til Refuge Orisson og overnatter der første nat.
Der skal bestilles plads på refugiet i forvejen (telefon +33 559 49 13 03 / +33 681 49 79 56 - e-mail: refuge.orisson@wanadoo.fr - hjemmeside: www.refuge-orisson.com ).
Hvis man bider turen over, er det absolut en flot og fantastisk tur, som for de fleste pilgrimme står som noget særligt. MEN; MEN; MEN ruten er lukket fra 1. april til 1. november hvert år, fordi alt for mange pilgrimme tog turen over i vinterhalvåret uden at tage hensyn til vejret, hvilket et vinterhalvår betød, at redningsmandskab måtte over 70 gange op på bjerget og hente pilgrimme ned. Det ikke er ufarligt. Ligesom der dør pilgrimme på ruten hvert år. Selv i sommerhalvåret kan stien være lukket på grund af dårligt vejr. Det er derfor vigtigt at konferere med de frivillige på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, før en opstigning. De kender stien og ved, hvornår myndighederne "lukker den". Er stien formelt lukket skal pilgrimmene selv betale for en eventuel redningsaktion, hvis de alligevel går over. Men trods alle disse advarsler en flot tur over, som kan anbefales, når vejret er til det. På pilgrimskontoret får du også udleveret et lille kort med de forskellige ruter over Pyrenæerne. Kortet er meget nyttigt.
2) Den anden rute via Valcarlos er også en flot pilgrimsrute, der primært går parallelt eller på den lille landevej mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Det højeste punkt er knapt 1.200 meter ved Puerto de Ibaneta. Turen er på 23,4 km, og især det sidste stykke (ca 5 km) op til kapellet ved Ibaneta er meget flot. Denne tur kan klares på en dag, og dette alternativ til Napolenonsruten har den tekniske fordel, at der er gode pausesteder efter godt 11 km i grænsebyen Valcarlos.
NB på Napoleonsruten: Jeg anbefaler de ældre - som mig selv - og eventuelt ikke godt trænede yngre at gå en lille omvej efter det højeste punkt på Napoleonsruten ved Lepoeder. Den afmærkede sti direkte ned til klostret i Roncesvalles ( i ca 950 meters højde)er meget stejl, og selv i tørvejr og sol kan den være mudret og svær at gå. Få hundrede meter efter toppen går der en markvej (4hjulstrækkerkørevej) til højre mod kapellet i Ibaneta ( ca 3 km), derfra følger man så mærkerne ca 1,4 km ned til klostret. Den direkte sti ned er på 4 km - altså meget lidt kortere. (Jeg er rimelig hurtig gående og derfor hurtigt fremme. Jeg har flere gange siddet i Roncesvalles og set pilgrimme komme ned, mudret til næsten fra top til tå, fordi de har taget den direkte stejle sti og bogstaveligt kørt et længere stykke på numsen, ligesom enkelte har forvredet anklen eller kommet lettere til skade.)

Her en god tegning over højdekurverne snuppet fra et indlæg på pilgrimshjemmesiden: https://www.caminodesantiago.me/community/forums/camino-frances.12/

Pilgrimsfællesskab for tysktalende i Santiago

Santiagofællesskab: Morgenmesse, rundvisning i Katedralen og andre fællesaktiviteter på tysk er blevet et årligt tilbagevendende tilbud til pilgrimme, der ankommer til Santiago.
Langt de fleste af de tilbud, der gives til pilgrimme, der ankommer til Santiago de Comostela, er naturligt nok på spansk. Men der foregår meget for pilgrimme på en række andre sprog, herunder engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk, ja sågar lejlighedsvis på koreansk og japansk. Forleden fortalte en dansk pilgrim mig, at hun med stort udbytte havde deltaget i en rundvisning i Katedralen i Santiago på tysk ledet af frivillige, som brugte over en time - helt gratis - på at fortælle Camino Santiagos historie gennem en rundvisning i Katedralen. Jeg har selv for år tilbage deltaget i denne "spirituelle rundvisning" (som de tyske frivillige kalder det), og kom til at tænke på, om andre danske pilgrimme med lidt kendskab til tysk kunne have glæde af lidt information.
Det er bispedømmet i Rottenburg-Stuttgart, der nu på 11 år (fra maj til og med oktober) sender en gruppe frivillige, der selv har gået Caminoen, til Santiago for at bistå og lave fællesskab for de tysktalende pilgrimme, der har lyst. Der er ligeledes en tysktalende præst, der står for en daglig - velbesøgt - katolsk messe på tysk. Det tyske pilgrimsfællesskab holder til i det - forholdsvis nye - pilgrimshus i Rúa das Carretas 33, hvor ankomne pilgrimme også skal melde sig, hvis de ønsker et compostela.
Her under restaureringen af Katedralen er den daglige messe på tysk flyttet til en lille kirke, men er du interesseret kan du læse mere på denne hjemmeside: https://www.auslandsseelsorge.de/pilgerseelsorge-santiago-de-compostela/ , ligesom der plejer at være en repræsentant for det tyske pilgrimsfællesskab tilstede ved den daglige pilgrimsmesse klokken 12.00, hvor de fortæller om det næste døgns tilbud på tysk til nyankomne pilgrimme.

Karikatur af Caminoen !

Det tyske magasin, Der Spiegel, gør grin med den uendelige række af pilgrimme på vej til Santiago.
Ind i mellem læser eller ser man noget, der får en til at smile en ekstra gang. Således også med denne karikatur
Cartoon des Tages fra Det tyske Magasin, Der Spiegel:

Der medfølgende tekst kan vel bedst oversættes med:
For mig er det først og fremmest ønsket om i al ensomhed at finde ind til det inderste i mig selv.

Forsvinder de store herberg fra Caminoen ?

Selvom pilgrimmene i dag i højere grad efterspørger mindre soverum og egne værelser, er pilgrimsånden på Camino Frances på vej tilbage efter år med "turismepilgrimme", siger formanden for de private herberg på Camino Frances, Enrique Valentín, der ikke deler opfattelsen af "pilgrimskrise" på Camino Frances.
Uendelige rækker af køjer med soveposer kan snart være en sjældenhed på Camino Frances mellem Saint Jean Pied de Port og Santiago, spår formanden for den private herbergsorganisation, la Red de Albergues del Camino de Santiago, Enrique Valentín i et interview med den spanske pilgrimsjournalist, Antón Pombo på pilgrimshjemmesiden https://www.gronze.com/.
Enrique Valentín har været med på Camino Frances i over 20 år. Han har selv herberget Albergue San Saturnino, der ligger i Ventosa knapt 20 km efter Logrono på en lille bakketop, der faktisk er en lille omvej fra Caminoen. For 18 år siden, da interessen for pilgrimsvandring i Spanien, nærmest eksploderede gik han sammen med 8 andre "iværksættere" på pilgrimstien og dannede en lille forening af herbergsejere på Camino Frances, i dag er de 81. Enrique Valentín er stadig formand, men fortæller, at mange af dem, der åbnede herberg for omkring 20 år siden nu er begyndt at takke af for at blive afløst af en ny generation, ligesom pilgrimmene i dag efterspørger andet end en seng at sove i, et fælles bad og en tøjsnor. Den nye generation af pilgrimme ønsker mere komfort og mindre sovesale, ligesom den nye generation af herbergsbestyrere/ejere i de bare lidt større byer ligeså gerne lejer en seng ud til en musikfestival som til pilgrimme. Den første "idealisme" er ved at ændre sig til mere dagligdag, og "historiske" pilgrimsvært-ikoner, som Tomás de Manjarín (ved Jernkorset) og familien el Jato i Villafranca del Bierzo eller Carmen Pugliese i Torres del Río kender kun få pilgrimme, og deres herberg med den specielle "Caminoånd" kendes ikke af alle pilgrimme. På trods af det vil Enrique Valentín ikke tale om "Camino Frances-krise", som han synes, at nogen - specielt pilgrimsvenner i Galicien gør.
Min opfattelse er, at efter nogle år, hvor pilgrimvandring måske var mere turisme, er der igen mere pilgrimsånd, mener Enrique Valentín, der slutter interviewet med følgende konklusion om "Pilgrimsånden".
Generelt vil jeg sige, at antallet af pilgrimme på Camino Franceser er stagneret - stort set samme antal hvert år, og hvad angår deres holdningen til pilgrimsvandring, synes jeg, at den "rigtige pilgrimtilgang" er stigende. Vi mærker, at de opfører sig bedre overfor hinanden og os, som de gjorde for år tilbage, de snakker indbyrdes mere med hinanden i en ånd af kammerateri, de er ikke på nettet/telefonen "hele tiden", de laver igen som tidligere fælles aftensmad, fordi de, der kom til Caminoen for ren turisme, nu går på Camino del Norte eller på Camino Portugues. "Turistpilgrimmene" vil til havet og strandene. De, der i dag vælger Camino Frances, er igen "rigtige" pilgrimme , heldigvis. Derfor synes jeg fremtiden for Camino Frances og pilgrimsideen ser lys ud.

Pilgrimspas, hvor og hvordan ?

Det er muligt at købe credential/pilgrimspas hjemmefra, men en del pilgrimme foretrækker at købe et i "startbyen".
Jeg skal gå pilgrimsvandring fra Saint Jean Pied de Port i september. Skal jeg have et pilgrimspas med fra Danmark ?, lyder spørgsmålet. Og svaret er, at der er frit valg. Nogen pilgrimme foretrækker at få et på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, som det under alle omstændigheder er en god ide at besøge inden turen over Pyrenæerne. Andre pilgrimme har et pilgrimspas med hjemmefra.
1) Man kan ikke overnatte på non-profitherberger i Spanien uden Credential/pilgrimspas. Non-profitherberger er bl.a. de mange Albergue Parroquial (menigheds/kristne herberger), herberger i klostre, kommunale herberger, samt herberger drevet af diverse pilgrimsforeninger. Passet bliver stemplet ved hver overnatning.
2) Hvis man gerne vil have et compostela (en slags bevis for pilgrimsturen udstedt af Katedralen (Den katolske kirke) i Santiago skal man fremvise pilgrimspas med to stempler pr. vandringsdag de sidste 100 km før Santiago.
3) Passet kan købes mange steder. Her i Danmark i den katolske domkirke i København, Sankt Ansgar Kirke i Bredegade 64 , telefon 33 13 37 62 ( Det er en god ide at ringe først af hensyn til åbningstid), på nettet via Katolsk Forlag https://katolskforlag.dk/, samt via Foreningen danske Santiagopilgrimme. Men det er også muligt at købe passet i rigtig mange startbyer. Senest købte jeg et i Katedralen i Le Puy en Velay, så første stempel i passet var fra Katedralen i Le Puy. Jeg har også flere gange gået med et pas med første stempel fra bispedømmet København, Sankt Ansgar, som du får, hvis du køber det på Katolsk forlag eller i Den katolske Domkirke i København, og sidste stempel var fra Katedralen i Santiago.
4) Jeg anbefaler, at du - uanset hvor du køber dit Credential/pilgrimspas - går på besøg på Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port. Vejret over Pyrenæerne er meget "lumsk", og her får du vejrudsigten, og hvilken vej du bør gå. Dernæst udleverer de et lille kort med pilgrimsstierne over Pyrenæerne, som jeg varmt kan anbefale at bruge, ligesom de plejer at udleverer en trykt liste med alle non-profitherberger på vejen til Santiago, som også kan være en god hjælp.

Realistisk tidsplan for Caminoen ?

Det er induviduelt for hver pilgrim, hvor lang tid det tager at tage turen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Men afkort hellere turen end at løbe for at nå det.
Jeg skal gå Caminoen (camino Frances) for første gang, men har kun 4 uger til rådighed i det hele med transport fra Danmark og retur. Jeg skal gå fra medie april næste år (2020). Kan jeg tage hele turen fra Saint Jean Pied de Port eller skal jeg afkorte ruten ?, lyder spørgsmålet fra en pilgrim; som ikke længere er helt ung; som selv skal bærer sin rygsæk, og som er i rimelig god form. Spørgeren regner med at gå 20-25 km om dagen.
Det er ikke nogen hemmelighed for læsere af www.jakobsvejen.dk, at undertegnede mener, at Camino Frances er langt det bedste valg for førstegangspilgrimme. 3-4 uger på vandring med rygsæk er ikke en weekendtur, men en helt anden fysisk udfordring end vanlig for langt de fleste. Camino Frances har langt kortere mellem overnatningsmulighederne end nogen af de andre ruter, så man selv kan vælge længden af dagsetapen fra dag til dag. Så valget af Camino Frances til en førstetur, er en god begyndelse.
Dernæst synes jeg, at det er langt bedre at starte senere på ruten end at skære et stykke af med bus, taxa eller tog midtvejs på Caminoen. Det giver et afbræk rent mentalt, som jeg har på fornemmelse - efter snak med mange pilgrimme - tager noget af den "frie ustressede vandring", som var det egentlige mål med pilgrimsturen.
Så jo mit forslag er helt klart, begynd turen i Logrono eller Burgos - alt efter hvor meget du tror, at du kan klare. Gå eventuelt ind og se på mulighederne på den spanske hjemmeside https://www.gronze.com/, der har en glimrende oversigt af Camino Frances med etapeforslag, kilometer, højdekurver, overnatningsmuligheder m.m.
Jeg har dog følgende erfaringer, som måske ikke alle er enige i:
1) Modne - ikke helt unge pilgrimme - går tit "langt fornuftigere". Jeg har set mange pilgrimme i tyverne, der får skader, fordi de "overanstreger" sig de første dage, får våde tæer/fødder på grund af forkert udstyr (regntøj/sko), ligesom mange yngre slås med vabler.
2) Når du skal gå i april, skal du regne med lumsk vejr. Der kan let være flere dage med heldagsregn, og (i Pyrenæerne) endda sne, som ikke bare gør det svært at gå, men som også gør det mere end svært at holde fødderne tørrer.
3) Mange pilgrimme (jeg har selv samme tendens)begynder efter nogle dage, hvor formen bare bliver bedre og bedre at gå længere pr. dag end tænkt hjemmefra. Men det er - efter min vurdering - bedre at have dage i overskud end underskud. På min seneste vandring fra Le Puy en Velai til Lourdes (Frankrig)kom jeg for første gang på en caminovandring til at mangle en dag. En uge med rigtig megen regn gav lidt kortere dage end tiltænkt. Og jeg havde det ikke særlig godt med sidst på turen at snuppe en etape ved hjælp af tog. Det tog en hel del af fornøjelsen, selvom turen alt i alt var en stor oplevelse.
4) Får du dage til overs på Camino Frances er der flere muligheder. Er du første gang i Santiago de Compostela, kan der bruges mindst to dage der. Dernæst er der mulighed for at fortsætte til Fisterra enten til fods ( 3 dage plus en 4. til returbussen til Santiago) eller med bus frem og tilbage med en nat i Fisterra. Andre fortsætter yderligere mod Muxia.