El Camiño da Geira e dos Arrieiros er den nye "historiske" rute fra Portugal til Santiago, som nu anerkendes som selvstændig jakobsvej.
Der er utallige caminoer i Spanien og utallige caminoer/jakobsveje i Europa, der forbinder alle ruterne med hinanden for at ende i reelt fire ruter med hver sin "indgang" til Santiago og Katedralen med Apostlen Jakobs Grav. De fire ruter er Camino Frances, Via de la Plata(Via Camino Sanabres), Camino Portugues og Camino Ingles ( den franske, sølvruten, den portugisiske og den engelske) Alle de andre caminoer/jakobsveje løber som bifloder på et eller anden tidspunkt ind i de fire nævnte pilgrimsveje mod Santiago. Det gælder også populære ruter, som Camino del Norte, Camino Primitivo, Den portugisiske kystrute, ja selv Via de la Plata gik omrindeligt til Astorga og videre af den franske (Camino Frances), før det blev kotume at gå af Camino Sanabres.
Men de seneste par år er der dukket en helt ny rute op: El Camiño da Geira e dos Arrieiros, en ny portugisisk rute, der også blev brugt af pilgrimme i middelalderen. Ruten går fra Braga, Portugals 3. største by, der ligger lidt inde i landet nord for Porto med ca 240 kilomters vandring til Santiago - altså en af de forholdsvis korte ruter.
Den nye - eller rettere reetablerede middelalderlige - pilgrimsrute åbnede i 2017, hvor den portugisiske pilgrimsforening, La asociación Codeseda Viva, sendte de første 100 pilgrimme mod Santiago. I 2018 blev antallet af pilgrimme fordoblet til 200, og nu melder pilgrimskontoret i Santiago, at der indtil nu i år er gået over 400 pilgrimme af El Camiño da Geira e dos Arrieiros.
Undertegnede har IKKE selv gået ruten, men alene hørt om den fra andre pilgrimme og læst om den på nettet. Ruten har her i 2019 fået sin egen hjemmeside http://debragaasantiago.com/ , hvor det er muligt at orientere sig om muligheden for en alternativ pilgrimsrute. Ligesom den spanske hjemmeside Mundi Camino har en større artikel om ruten, som du kan læse her: https://www.mundicamino.com/el-nuevo-camino-que-se-abre-paso/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar