En mindre gruppe pilgrimme mødes to gange årligt for at udveksle pilgrimserfaringer. Førstegangspilgrimme er velkommen.
På fredag er der to uger til pilgrimstræffet i Sankt Vilhelms Kirke, Møllestræde 7, 3400 Hillerød (lige ved stationen). Mødet begynder med messe kl. 17.00 i kirken, hvorefter der er er træf og fællesspisning i menighedssalen. Det er en uformel pilgrimmsgruppe, primært med katolsk baggrund, men også andre, der står bag pilgrimstræffene, der har fundet sted to gange årligt (forår og efterår) de seneste 5-6 år i skiftende katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Møderne har gennem årene fået en nogenlunde fastform. Efter messen er der et lille oplæg om en pilgrimsrute eller andet pilgrimsrelevant emne, hvorefter der er spisning og fri udveksling af alle typer pilgrimsspørgsmål. Denne gang handler det lille oplæg om at gå pilgrimsvandring i Danmark. Men det er muligt at stille spørgsmål til andre pilgrimsruter. Der vil være pilgrimme til stede, der har erfaring med at gå pilgrimsvandring i Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland.
Alle er velkommen til træffet, men af hensyn til det praktiske arrangement, vil arrangørerne gerne have tilmeldinger, der kan sendes her til jakobsvejen@gmail.com .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar