Spansk Via de la Plata hjemmeside har spurgt læserne/pilgrimmene om hvilke herberge på Via de la Plata, som de synes bedst om.
To klostre, et menigheds- og to pilgrimsforeningsherberg topper listen over de mest populære herberg på Via de la Plata efter en - nok ikke helt repræsentativ - afsteming på den spanske hjemmeside https://viadelaplataelcamino.blogspot.com/. Hjemmesiden drives af veteranpilgrimmen, Antonio Retamosa, der har spurgt pilgrimmene/læserne om, hvilke herberg på Via de la Plata, som de synes bedst om. Det er primært spaniere, der er brugere af Antonio Retamosas hjemmeside, men hvis undertegnede skulle have stemt ville de samme 7 herberg, som topper listen, have været med. Antonio Retamosas hjemmeside kan iøvrigt varmt anbefales til pilgrimme, der overvejer at tage turen fra Sevilla til Santiago.
Her "hitlisten" over herberger.
1) Albergue parroquial in Fuenterroble de Salvatierra - 163 stemmer ( ligger på ca 17 etape ca 450 km efter Sevilla, og dermed 550 km før Santiago). Herberget drives af den meget karismatiske præst Don Blas. Og absolut også undertegnedes favoritsted.
2) Tábara (Zamora) - 127 stemmer ( ca 24 etape, 625 km fra Sevilla, 375 før Santiago af alternativruten Sanabria, som langt de fleste pilgrimme går af). Drives af pilgrimsforeningen “El Espíritu de Santi” med José Almeida i front, der i øvrigt også er redaktør af pilgrimsbladet “El Espíritu de Santi”.
3) Zafra (Badajoz) - 102 stemmer (Herberget ligger i byen Zafra, 6 etape - ca 150 km fra Sevilla) Drives ligeledes af en pilgrimsforening, den lokale Amigos del Camino de Santiago de Zafra.
4) Zamora (Zamora) - 83 ( ca 21 etape ca 63 km fra Salamanca )Det er et kommunalt herberg, der drives af frivillige.
5) Alba y Soraya in Calzada de Béjar (Salamanca) - 53 stemmer (16 etape, kun ca 22 km før nummer 1 på listen Albergue parroquial in Fuenterroble de Salvatierra) Det er et privat herberg, hvor ægteparret Maxi og Manuela lever af at drive herberg. Men de er simpelthen så søde og imødekommende, at det er svært at forstå, hvordan de kan bevare gejsten.
6) Monasterio de Oseira - 43 stemmer (Kloster, som ligger på en omvej efter Cee kun ca 2-3 etaper før Santiago) Det er et trappist-kloster, hvor det er muligt for pilgrimmene at følge tidebønnerne. Herberget, der ligger uden for klostret, er ikke det mest spændende. Men hvis man bor der to nætter, kan man få lov at bo i selve klostret med fuldpension til en overkommelig pris. Klostret er kendt fra filmmatiseringen af Granham Greens roman Monsignor Quixote.
7) La Misericordia in Alcuéscar (Caceres) - 42 stemmer ( kloster, der ligger på 10 etape - første stop efter den store by Merida). Et anderledes sted. Klostret drives af; Acogida de los Esclavos de María y de los Pobres( der vel bedst kan oversættes ved: Tjenerne af Maria og de fattige). Men stedet er også hjem for mentalt og fysisk handicapede, som sidder i gården og tager varmt imod pilgrimme. Der er ansat personale og munke. Messen er for alle. Og pilgrimmene indbydes til at spise med. Selve herbergsdelen drives af frivillige.
8) Torre de Sabre in Cubo del Tierra del Vino - 38 stemmer (Privat herberg på 20 etape ca 37 km fra Salamanca). Her har jeg aldrig boet, da jeg synes at det var for lang en etape umiddelbart efter storbyen, Salamanca.
9) Castilblanco de los Arroyos in Seville - 32 stemmer (2 etape, ca 40 km fra Sevilla.) Kommunalt herberg med donativo og frivillige. Jeg boede der senest i 2012 og kan faktisk ikke huske andet end, at det var mere end OK.
Og fotoet er fra trappistklostret i Oseira, hvor munken Cesar viser en pilgrim biblioteket, hvor Graham Green sad og skrev på en af sine bøger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar